Det havde været lettere bare at spørge

”Måske skulle de bare have spurgt foreningerne, hvordan vi
allerede nu løser problemet, hvis en families økonomi er så presset, at det kniber med at betale barnets kontingent. Og også have spurgt os, hvordan vi tager imod nye børn og deres forældre. Det havde da været nemmere”.
Siger formanden for ØFUG, Line Tikjøb, i en kommentar til forberedelsen af det fritidspas for børn og unge, som kommunen indfører næste år.

HØJST 60 – 70 BØRN
I 2019 har kommunen afsat 150.000 kr til fritidspas for børn og unge mellem 6 og 25 år. Der kan maksimalt betales 2.500 kr/barn eller ung. Beløbet skal dække kontingent, udstyr og evt. deltagelse i stævner. Det vil altså kun være 60 – 70 børn i hele kommunen, der kan få glæde af passet.
Men ikke mindre end to arbejdsgrupper forbereder ordningen, fremgår det af referatet fra Børne- Ungdoms- og Kulturudvalgets møde 3. december.
I et oplæg fra Folkeoplysningsudvalget defineres målgruppen for passet som børn og unge, der “ikke er forenings- eller Musikskoleaktive. Fritidspasset gives hvor det skønnes at deltagelse i en fritidsaktivitet vil kunne være afgørende for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling, eller når økonomi er en barriere for barnets manglende deltagelse i fritidsaktiviteter”.

FORENINGERNE SKAL PÅ KURSUS
Den ene af de to kommunale arbejdsgrupper har set på vejledningsdelen – altså med hvordan barn og forældre skal vejledes i at finde den rigtige fritidsaktivitet.
Den anden gruppe arbejder med – som det hedder – ”hvad der skal til for, at foreningerne kan og vil tage godt imod de nye børn og unge og på baggrund heraf anbefale, hvilke kompetenceudviklingsforløb, der skal tilbydes foreningerne”.
For at hjælpe foreningerne til at – som det hedder i Fritidsudvalgets oplæg – ”blive bedre til at modtage udsatte børn og unge, er det vigtigt at foreningerne får tilbudt kurser eller uddannelse heri. Det vil være nødvendigt for at give barnet/den unge og også foreningen selv en god oplevelse. Foreningerne skal klædes på til at tage imod foreningsuvante børn og unge og deres forældre og alle foreningerne skal have mulighed for at tilegne sig ny viden og redskaber gennem kurser og lignende”.

VI TAGER GODT IMOD ALLE
Erfaringerne fra andre kommuner viser, at for 65 procent af de børn og unge, der får fritidspas er det alene familiens økonomi, der er problemet.

Line Tikjøb – intet barn skal udelukkes fra et fællesskab p.g.a. kroner og ører – 
eller fordi det er, hvad forvaltningen kalder “udsat”  

”I ØFUG løser vi allerede problemet, hvis forældrene, en lærer eller en socialrådgiver fortæller, at familiens økonomi er så presset, at der ikke er til at betale kontingent. Intet barn skal udelukkes fra fællesskabet på grund af kroner og ører. Det er da fint, hvis kommunen vil dække den post”, siger Line Tikjøb.
”Vi er bestemt heller ikke afvisende over for at have, hvad der i forvaltningssproget kaldes udsatte børn. Det har vi allerede. Et barn eller en ung skal have lov til komme hos os på lige fod med andre. For det er gammel viden, at hvis et barn bliver stemplet som et problem, ser omgivelserne alene problemet – ikke de styrker, som barnet kan have. Og i øvrigt tager vi godt imod alle nye medlemmer og sikrer, at de kommer ind i foreningen”.

SÅDAN ER DET ALLEREDE
I udvalgets oplæg står også, at Fritidspasset “fordrer, at foreningen vil modtage barnet godt de første gange“. Og “når barnet har haft et par prøvegange, aftaler barnet, forældre og foreningen om det skal fortsætte”.
Sådan er det allerede i ØFUG. ”Alle – både børn og voksne – har ret til at prøve en aktivitet tre gange, før kontingentet skal betales, så det er der sådan set ikke noget nyt i for os”, siger Line Tikjøb.
Hun synes heller ikke, der er brug for specielle kurser. ”Det hører til på de almindelige træner-kurser, hvordan man modtager alle børn og alle forældre bedst muligt”, siger Line Tikjøb. “Hvor mange kurser skal vi på, for at gøre hvad vi allerede gør? Det er efter min mening bedre, at kommunen bruger pengene på børnene”.