”For mig er det en stor oplevelse at finde en mønt, der måske er 600 år gammel – eller en knap, som for flere hundreder år siden har siddet på en markarbejders tøj. Så begynder hjernen og fantasien at arbejde. Hvem har sidst haft mønten i hånden? Hvordan var livet for den bonde, der tabte knappen?”
Sådan siger den 32-årige Ditte Klithav, som du kan møde på markerne her i området, hvor hun går rundt med en metaldetektor og spændt venter på at høre biiip-biip-lyden. For så har detektoren fundet metal, og hun kan forsigtigt grave jorden væk og bagefter stikke en pinpointer ned i den nyopgravede jord. Og når den hyler, har den lokaliseret det lille stykke metal, som måske er en mønt – eller måske er et smykke, måske et gammelt fingerbøl eller ammunition, som hun også tidligere har fundet.
FORSTENINGER, MØNTER, KNAPPER
Hjemme i huset på Hedemarksvej har hun et lille skab med de fund, som hun kan beholde. Mønter, musket-kugler, plomber og knapper – men også en legetøjsbil. ”Den fandt jeg ude i haven, da jeg fik min første detektor og gik rundt og øvede mig med den”, siger hun med et grin. Den vil Moesgaard Museum næppe have interesse i – heller ikke i den lille samling af 50-øre-mønter hun fandt samme sted. Skabet rummer også forstenede søpindsvin. ”Jeg samler forsteningerne op, når jeg møder dem”, siger hun. De fortæller noget om stedet, hvor jeg finder dem”
FORARBEJDET
Det er ikke kun det at være ude og gå rundt med detektoren, der er fascinerende for Ditte. Det er også selve skattejagten. ”Jeg laver en del research, før jeg går ud”, siger hun. ”I mit forarbejde kigger jeg på gamle sogne- og matrikelkort, ser på luftfotos og prøver at læse så meget som muligt om lokalhistorien, så jeg ved, om der på dét sted er sket noget af interesse. Så er det bagefter utrolig spændende at gå ud og se, hvad jeg kan finde”.
JORDEN GEMMER FORTIDEN
I jorden gemmes en stor del af vores fortid og historie. Og det har altid interesseret Ditte. Hun er lærer med historie som linjefag, men underviser ikke p.t. i historie på den privatskole i Horsens, hvor hun arbejder.
Men hun har haft fundene med på arbejde, og eleverne har været vældig optaget af at holde et lille stykke metal i hånden, som mennesker for mange hundrede år siden har brugt til betaling, når de handlede. Eller en af de mange bondeknapper, som tidligere tiders markarbejdere har tabt.
Hun håber også, at hendes to døtre vil få interesse for de mange historier, som jorden rummer fra vores fortid. Den ældste viser allerede, at selv om man endnu ikke har lært at læse, kan man sagtens være med til at finde en mønt i et opslagsværk med billeder og dermed bestemme dens alder.
RINGEKLOKKE FRA CYKELHANDLEREN
Før Ditte går ud med detektoren på f.eks. en mark, skal hun have tilladelse af ejeren. Og det er heller ikke alt, hun kan beholde. Hvad der kan være Danefæ skal afleveres til museet. Det kan være guld eller sølv eller genstande fra før 1537. Og det kan være smykker. Hun har f.eks. fundet en lille fibel fra vikingetiden – det er en slags spænde, som arkæologer betegner som en sikkerhedsnål.
Men nyere ting dukker også op. I Ørting f.eks. det øverste af en ringeklokke med cykelhandler Jens Roost’s navn. Hans forretning lå skråt over for stationen.
”En mand kiggede på, og da han så klokken, begyndte han straks at fortælle, at dér blev hans første cykel købt”, siger Ditte. ”Jeg er vild med at høre den slags”
En mønt, hun fandt tæt på kirken i Ørting, er fra en helt anden tid. Nemlig fra Christian den førstes tid. Han var konge af Danmark fra 1448 til 1481, så den har ligget i jorden i måske knap 600 år.
SAMLER OGSÅ SKRALD
Men ikke alt hun finder gør hende glad. I bilens bagagerum har hun en pose fyldt med skrald, som hun har samlet op fra de seneste ture. ”Der er store mængder i jorden – ikke kun i havet. Det er skadeligt, så når jeg finder noget, samler jeg selvfølgelig op, så det kan blive skaffet af vejen på en bedre måde end ved at blive pløjet ned”.
Ditte er fra Halling. Så marker og andre steder her omkring er hendes lokalområde. ”Når jeg går rundt med detektoren og måske finder ting i jorden, som har været i menneskehænder for mange hundrede år siden, synes jeg, det knytter mig til lokalhistorien, og det giver på en eller anden måde et adrenalin-kick”, siger hun.