KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

På sog­ne­kor­tet sid­der “kul­tur­bæ­rer­ne” på rad og ræk­ke – også han-bavianen

Når Marie – min mor – hør­te musik, trom­me­de hen­des fin­gre tak­ten i bor­det. Det gjor­de de til få dage før hun døde.
Hun skrev lej­lig­heds­san­ge for ven­ner og fami­lie, og de kun­ne syn­ges. Når hun hav­de skre­vet san­gen, var der ingen afbry­del­ser, for­di ord og melo­di ikke pas­se­de. Ingen gæster ved bor­de­ne i for­sam­lings­hu­se­ne måt­te for­le­gent og småf­ni­sen­de ven­te på, at en behjer­tet sjæl fik konfirmations‑, fød­sels­dags- eller sølv­bryl­lups­san­gen til­ba­ge på ret­te spor. Men hun sang aldrig selv. Hen­des mund var kne­bet sam­men til en streg, når der blev sun­get, men fin­gre­ne trom­me­de tak­ten. ”Jeg kan ikke syn­ge”, sag­de hun i et tone­fald, der for­tal­te, at hun ønske­de ikke at bli­ve sagt imod.

HONNINGEN TUDSE
Hun blev 90 år, før vi fik for­kla­rin­gen. ”Han sag­de, at der er ikke mere tone i mig, end der er hon­ning i en tud­se”. Han var lære­ren – og vi var 82år til­ba­ge i tiden på sko­len i Ålstrup. ”Det var jo andre tider den­gang”, for­kla­re­de hun, da vi højlydt gav udtryk for, hvad vi men­te om ham. ”Lære­ren var jo ikke hvem som helst, og han hav­de vel ret. Jeg kan ikke syn­ge”, sag­de den gen­nem-musi­kal­ske gam­le kvin­de.
Nej, lære­ren sag­de man ikke imod. Lægen, præ­sten og dyr­læ­gen kun­ne gøre det. Men de hav­de sjæl­dent brug for det. Det lå i kor­te­ne fra begyn­del­sen, at deres børn kun­ne alt. I mod­sæt­ning til de pol­ske lan­d­ar­bej­de­res børn – de var dum­me, men­te sam­me lærer. Og det hjalp ikke fremad, at de også var kato­lik­ker.
I dag vil­le et barn (for­hå­bent­lig) gå hjem og refe­re­re lære­rens dom. Men det var ikke almin­de­ligt, da min mor gik fra går­den på Fal­ling Mark, op over bak­ken, gen­nem lands­by­en og fulg­te sko­lestien til Ålstrup. Og hav­de hun gjort det, vil­le min mor­far sik­kert have været ligeg­lad. Om ungen kun­ne syn­ge eller ej – hvad gjor­de det, når bare hun var god til at hak­ke roer….

TRØST-HANSENS SOGNEKORT
Jeg ser min mor for mig – med sam­men­k­ne­ben mund og trom­men­de fin­gre, for­di jeg af en læser blev gjort opmærk­som på, at der måske var en histo­rie i Ørting-Fal­ling sog­ne­kor­tet.
Dan­marks Pæda­go­gi­ske Bibli­o­tek opbe­va­rer 856 sog­ne­kort – og alt­så også et for vores områ­de: Bil­le­der af sog­ne­nes kir­ker, sko­ler, præ­ster og lære­re og L‑inde®, som kvin­de­li­ge lære­re beteg­nes på kor­tet for Ørting-Fal­ling.
Sog­ne­kor­te­ne kal­des Trøst-Han­sens sam­ling. Trøst-Han­sen var gros­se­rer i Esb­jerg. Han fik i 1917 den idé, at man skul­le ind­sam­le bil­le­der fra alle sog­ne og hen­vend­te sig til Dansk Sko­lemu­se­ums besty­rel­se, som men­te, ide­en skul­le støttes.

KULTURHISTORISK VÆRDI
Der­for skrev besty­rel­sen et brev til præ­ster og lære­re i alle sog­ne­ne og for­tal­te, at den  “..anser et saa­dant værk for at være af stor histo­risk Værd og i høj Grad ønske­ligt, skal den ret ind­træn­gen­de hen­stil­le til D’Her­rer Præ­ster og Lære­re hver i sit Sogn at være Hr. Trøst·Hansen behjæl­pe­lig med at faa frem­skaf­fet de nød­ven­di­ge Bil­le­der af Per­so­ner og Byg­nin­ger. Vær­kets kul­tur­hi­sto­ri­ske og sær­lig sko­le­hi­sto­ri­ske Værd vil nem­lig i høj Grad afhæn­ge af dets Fuld­stæn­dig­hed og Nøj­ag­tig­hed, og en saa­dan kan Udgi­ve­ren ikke naa uden man­ges for­staa­en­de og bered­vil­li­ge Hjælp. Besty­rel­sen maa anbe­fa­le Fore­ta­gen­det paa det bed­ste”.

Resul­ta­tet af hen­ven­del­sen blev 856 sog­ne­kort med ræk­ker af meda­li­on-bil­le­der, som det hed, af lære­re og l‑inder plus sog­nets præ­ster. Der­til bil­le­der af kir­ker og sko­ler. De blev betrag­tet som de kul­tur­bæ­ren­de insti­tu­tio­ner på lan­det. Det kul­tur­bæ­ren­de blev også under­stre­get, da fire tyk­ke bøger med omta­le af samt­li­ge akti­ve lære­re i Dan­mark blev udsendt. Det vil­le næp­pe være kom­met sygeple­jer­sker eller andre fag­grup­per til del.

Sko­le­læ­re­ren og præ­sten blev spe­ci­elt på lan­det anset for at at være dan­ne­de og respek­te­re­de bor­ge­re, der vid­ste mere end de fle­ste. På sog­ne­kor­te­ne vises så de dan­ne­de men­ne­sker på rad og ræk­ke.
Og der på Ørting-Fal­ling sog­ne­kor­tet sid­der han så – den respek­tab­le han-bavi­an, som øde­lag­de min mors sangglæde.

FORSKEL LAND- OG BYSKOLER
Da sog­ne­kor­te­ne blev lavet, hav­de vi sta­dig en sko­le­lov for lands­by­sko­ler­ne og en lov for sko­ler­ne i byen. Alle børn hav­de under­vis­nings­pligt fra de var 7 til de blev kon­fir­me­ret som 14-åri­ge. Men på lan­det gik de kun i sko­le hver anden dag. I byen hver dag. På lan­det skul­le sko­le­fe­ri­er ind­ret­tes efter land­bru­gets behov for bør­ne­nes arbejds­kraft. Vi skal helt frem til ændrin­gen af fol­ke­sko­le­loven i 1958, før for­skel­len mel­lem sko­ler­ne i by og på land for­svandt.
Ele­ver­ne blev under­vist i læs­ning og reli­gion, og de lær­te at reg­ne, skri­ve og syn­ge sal­mer. I faget læs­ning skul­le de også læse om geo­gra­fi og historie.

Bør­ne­ne skul­le kun­ne gå til sko­len. Så det var und­ta­gel­sen, at der måt­te være mere end to kilo­me­ter mel­lem hjem og sko­le. Det betød også, at der var man­ge små sko­ler med kun en enkelt lærer. Måske var bør­ne­ne hel­di­ge, at det var et men­ne­ske med empa­ti og sans for alle børn. Men de kun­ne også være uhel­di­ge at være pris­gi­vet en han­bavi­an, hvis væsent­lig­ste kva­li­fi­ka­tion var højlydt sal­mesang og bibel-citater.

For­æl­dre kun­ne opret­te frisko­ler. Og en sådan var der I Gyl­ling og Eriks­min­de. Men her gik hoved­sa­ge­ligt børn fra hjem, der også var til­knyt­tet valg­me­nig­he­den eller som hav­de løst sog­nebånd, så de hør­te til hos Gyl­ling-præ­sten Otto Møller.

BESÆTTELSEN STOPPEDE FORNYELSERNE
Land­kom­mu­ner­nes sko­le­væ­sen blev moder­ni­se­ret med fol­ke­sko­le­loven fra 1937 – fle­re fag, fle­re lære­re, stør­re byg­nin­ger – cen­tralsko­ler. Men det tog sin tid, og så kom besæt­tel­sen, og sat­te for­ny­el­ser­ne i stå. Her i områ­det fik vi ikke en cen­tralsko­le før I 1961. Til da hav­de vi en sko­le i Ørting – hvor der nu er sog­ne­hus. Og en nye­re sko­le i Ålstrup.
Siden Trøst-Han­sens sog­ne­kort for Ørting Fal­ling blev lavet i 1919, kom nye lære­re til sko­ler­ne. F.eks. Niels Lade­fo­ged. Bl.a. hjalp han en grup­pe unge med at opret­te ØFUG som en gym­na­stik- og fored­rags­for­e­ning, og han var aktiv omkring opret­tel­sen af for­sam­lings­hu­set i Fal­ling, for nu blot at næv­ne to af de ste­der, hvor han sat­te sit præg. Han var respek­te­ret I lokal­sam­fun­det. For det fri­vil­li­ge arbej­de han udfør­te i fri­ti­den, og for­di han gik op i arbej­det som lærer.

Min mor hav­de en udvik­let ret­fær­dig­heds­sans, og var ligeg­lad med, om hun skul­le ruske op i præst eller degn. Men hun over­vandt aldrig han-bavi­a­nens sår­en­de bemærkning

PRÆST OG LÆRER VAR ØVRIGHEDEN
Trøst-Han­sens sog­ne­kort for­tæl­ler mest af alt om en tid, hvor præst og lærer – i den ræk­ke­føl­ge – blev betrag­tet som “øvrig­he­den”. Da kir­ke, sko­le og de sto­re gård­mænd udgjor­de mag­tak­sen i sog­net.
Min mor var som vok­sen ikke blandt dem, der accep­te­re­de uret­fær­dig­he­der. Hver­ken når de ram­te hen­des egne eller andres børn. Hun rea­ge­re­de – og hun holdt ved, og var rev­nen­de ligeg­lad med om hun skul­le ruske op i “præst eller degn”.
Men den sår­en­de bemærk­ning fra han-bavi­a­nen på sog­ne­kor­tet, som var helt uden sind og for­stå­el­se for hvor hur­tigt et barns selv­værd kan bry­des ned, over­vandt hun aldrig. “Jeg kan ikke synge”.

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen. Ban­ko, kon­cert, spis­ning og musik er flyt­tet For­sam­lings­hu­set og Møl­len.

ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET


SANKT HANS VED MØLLEN

Gril­len er tændt og der kan købes øl og soda­vand. Kl. 19 begyn­der bålet at kni­t­re, og der skal syn­ges og lyt­tes til tale. Gyl­ling Event­for­e­ning og Gyl­ling Møl­le er gået sam­men om at arran­ge­re Sankt Hans for hele lands­by­en d. 23. juni. Hvis der bli­ver et over­skud, går pen­ge­ne til For­sam­lings­hu­set og til Møllen. 

LISBETH VISER HAVEN FREM

Og hun giver kaf­fe og småka­ger på gårds­plad­sen 30. juni mel­lem kl. 10 og kl. 17. Det koster ikke en bøjet to-kro­ne. Hvis det reg­ner, dæk­kes der op til kaf­fe-kom-sam­men inden døre. Der vil også være mulig­hed for at se hen­des lil­le land­brugs­mu­se­um i stal­den. Adres­sen er Per­sie­vej 21.

Et lil­le udsnit af de gam­le red­ska­ber i staldmuseet