KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

På sog­ne­kor­tet sid­der “kul­tur­bæ­rer­ne” på rad og ræk­ke – også han-bavianen

Når Marie – min mor – hør­te musik, trom­me­de hen­des fin­gre tak­ten i bor­det. Det gjor­de de til få dage før hun døde.
Hun skrev lej­lig­heds­san­ge for ven­ner og fami­lie, og de kun­ne syn­ges. Når hun hav­de skre­vet san­gen, var der ingen afbry­del­ser, for­di ord og melo­di ikke pas­se­de. Ingen gæster ved bor­de­ne i for­sam­lings­hu­se­ne måt­te for­le­gent og småf­ni­sen­de ven­te på, at en behjer­tet sjæl fik konfirmations‑, fød­sels­dags- eller sølv­bryl­lups­san­gen til­ba­ge på ret­te spor. Men hun sang aldrig selv. Hen­des mund var kne­bet sam­men til en streg, når der blev sun­get, men fin­gre­ne trom­me­de tak­ten. ”Jeg kan ikke syn­ge”, sag­de hun i et tone­fald, der for­tal­te, at hun ønske­de ikke at bli­ve sagt imod.

HONNINGEN TUDSE
Hun blev 90 år, før vi fik for­kla­rin­gen. ”Han sag­de, at der er ikke mere tone i mig, end der er hon­ning i en tud­se”. Han var lære­ren – og vi var 82år til­ba­ge i tiden på sko­len i Ålstrup. ”Det var jo andre tider den­gang”, for­kla­re­de hun, da vi højlydt gav udtryk for, hvad vi men­te om ham. ”Lære­ren var jo ikke hvem som helst, og han hav­de vel ret. Jeg kan ikke syn­ge”, sag­de den gen­nem-musi­kal­ske gam­le kvin­de.
Nej, lære­ren sag­de man ikke imod. Lægen, præ­sten og dyr­læ­gen kun­ne gøre det. Men de hav­de sjæl­dent brug for det. Det lå i kor­te­ne fra begyn­del­sen, at deres børn kun­ne alt. I mod­sæt­ning til de pol­ske lan­d­ar­bej­de­res børn – de var dum­me, men­te sam­me lærer. Og det hjalp ikke fremad, at de også var kato­lik­ker.
I dag vil­le et barn (for­hå­bent­lig) gå hjem og refe­re­re lære­rens dom. Men det var ikke almin­de­ligt, da min mor gik fra går­den på Fal­ling Mark, op over bak­ken, gen­nem lands­by­en og fulg­te sko­lestien til Ålstrup. Og hav­de hun gjort det, vil­le min mor­far sik­kert have været ligeg­lad. Om ungen kun­ne syn­ge eller ej – hvad gjor­de det, når bare hun var god til at hak­ke roer….

TRØST-HANSENS SOGNEKORT
Jeg ser min mor for mig – med sam­men­k­ne­ben mund og trom­men­de fin­gre, for­di jeg af en læser blev gjort opmærk­som på, at der måske var en histo­rie i Ørting-Fal­ling sog­ne­kor­tet.
Dan­marks Pæda­go­gi­ske Bibli­o­tek opbe­va­rer 856 sog­ne­kort – og alt­så også et for vores områ­de: Bil­le­der af sog­ne­nes kir­ker, sko­ler, præ­ster og lære­re og L‑inde®, som kvin­de­li­ge lære­re beteg­nes på kor­tet for Ørting-Fal­ling.
Sog­ne­kor­te­ne kal­des Trøst-Han­sens sam­ling. Trøst-Han­sen var gros­se­rer i Esb­jerg. Han fik i 1917 den idé, at man skul­le ind­sam­le bil­le­der fra alle sog­ne og hen­vend­te sig til Dansk Sko­lemu­se­ums besty­rel­se, som men­te, ide­en skul­le støttes.

KULTURHISTORISK VÆRDI
Der­for skrev besty­rel­sen et brev til præ­ster og lære­re i alle sog­ne­ne og for­tal­te, at den  “..anser et saa­dant værk for at være af stor histo­risk Værd og i høj Grad ønske­ligt, skal den ret ind­træn­gen­de hen­stil­le til D’Her­rer Præ­ster og Lære­re hver i sit Sogn at være Hr. Trøst·Hansen behjæl­pe­lig med at faa frem­skaf­fet de nød­ven­di­ge Bil­le­der af Per­so­ner og Byg­nin­ger. Vær­kets kul­tur­hi­sto­ri­ske og sær­lig sko­le­hi­sto­ri­ske Værd vil nem­lig i høj Grad afhæn­ge af dets Fuld­stæn­dig­hed og Nøj­ag­tig­hed, og en saa­dan kan Udgi­ve­ren ikke naa uden man­ges for­staa­en­de og bered­vil­li­ge Hjælp. Besty­rel­sen maa anbe­fa­le Fore­ta­gen­det paa det bed­ste”.

Resul­ta­tet af hen­ven­del­sen blev 856 sog­ne­kort med ræk­ker af meda­li­on-bil­le­der, som det hed, af lære­re og l‑inder plus sog­nets præ­ster. Der­til bil­le­der af kir­ker og sko­ler. De blev betrag­tet som de kul­tur­bæ­ren­de insti­tu­tio­ner på lan­det. Det kul­tur­bæ­ren­de blev også under­stre­get, da fire tyk­ke bøger med omta­le af samt­li­ge akti­ve lære­re i Dan­mark blev udsendt. Det vil­le næp­pe være kom­met sygeple­jer­sker eller andre fag­grup­per til del.

Sko­le­læ­re­ren og præ­sten blev spe­ci­elt på lan­det anset for at at være dan­ne­de og respek­te­re­de bor­ge­re, der vid­ste mere end de fle­ste. På sog­ne­kor­te­ne vises så de dan­ne­de men­ne­sker på rad og ræk­ke.
Og der på Ørting-Fal­ling sog­ne­kor­tet sid­der han så – den respek­tab­le han-bavi­an, som øde­lag­de min mors sangglæde.

FORSKEL LAND- OG BYSKOLER
Da sog­ne­kor­te­ne blev lavet, hav­de vi sta­dig en sko­le­lov for lands­by­sko­ler­ne og en lov for sko­ler­ne i byen. Alle børn hav­de under­vis­nings­pligt fra de var 7 til de blev kon­fir­me­ret som 14-åri­ge. Men på lan­det gik de kun i sko­le hver anden dag. I byen hver dag. På lan­det skul­le sko­le­fe­ri­er ind­ret­tes efter land­bru­gets behov for bør­ne­nes arbejds­kraft. Vi skal helt frem til ændrin­gen af fol­ke­sko­le­loven i 1958, før for­skel­len mel­lem sko­ler­ne i by og på land for­svandt.
Ele­ver­ne blev under­vist i læs­ning og reli­gion, og de lær­te at reg­ne, skri­ve og syn­ge sal­mer. I faget læs­ning skul­le de også læse om geo­gra­fi og historie.

Bør­ne­ne skul­le kun­ne gå til sko­len. Så det var und­ta­gel­sen, at der måt­te være mere end to kilo­me­ter mel­lem hjem og sko­le. Det betød også, at der var man­ge små sko­ler med kun en enkelt lærer. Måske var bør­ne­ne hel­di­ge, at det var et men­ne­ske med empa­ti og sans for alle børn. Men de kun­ne også være uhel­di­ge at være pris­gi­vet en han­bavi­an, hvis væsent­lig­ste kva­li­fi­ka­tion var højlydt sal­mesang og bibel-citater.

For­æl­dre kun­ne opret­te frisko­ler. Og en sådan var der I Gyl­ling og Eriks­min­de. Men her gik hoved­sa­ge­ligt børn fra hjem, der også var til­knyt­tet valg­me­nig­he­den eller som hav­de løst sog­nebånd, så de hør­te til hos Gyl­ling-præ­sten Otto Møller.

BESÆTTELSEN STOPPEDE FORNYELSERNE
Land­kom­mu­ner­nes sko­le­væ­sen blev moder­ni­se­ret med fol­ke­sko­le­loven fra 1937 – fle­re fag, fle­re lære­re, stør­re byg­nin­ger – cen­tralsko­ler. Men det tog sin tid, og så kom besæt­tel­sen, og sat­te for­ny­el­ser­ne i stå. Her i områ­det fik vi ikke en cen­tralsko­le før I 1961. Til da hav­de vi en sko­le i Ørting – hvor der nu er sog­ne­hus. Og en nye­re sko­le i Ålstrup.
Siden Trøst-Han­sens sog­ne­kort for Ørting Fal­ling blev lavet i 1919, kom nye lære­re til sko­ler­ne. F.eks. Niels Lade­fo­ged. Bl.a. hjalp han en grup­pe unge med at opret­te ØFUG som en gym­na­stik- og fored­rags­for­e­ning, og han var aktiv omkring opret­tel­sen af for­sam­lings­hu­set i Fal­ling, for nu blot at næv­ne to af de ste­der, hvor han sat­te sit præg. Han var respek­te­ret I lokal­sam­fun­det. For det fri­vil­li­ge arbej­de han udfør­te i fri­ti­den, og for­di han gik op i arbej­det som lærer.

Min mor hav­de en udvik­let ret­fær­dig­heds­sans, og var ligeg­lad med, om hun skul­le ruske op i præst eller degn. Men hun over­vandt aldrig han-bavi­a­nens sår­en­de bemærkning

PRÆST OG LÆRER VAR ØVRIGHEDEN
Trøst-Han­sens sog­ne­kort for­tæl­ler mest af alt om en tid, hvor præst og lærer – i den ræk­ke­føl­ge – blev betrag­tet som “øvrig­he­den”. Da kir­ke, sko­le og de sto­re gård­mænd udgjor­de mag­tak­sen i sog­net.
Min mor var som vok­sen ikke blandt dem, der accep­te­re­de uret­fær­dig­he­der. Hver­ken når de ram­te hen­des egne eller andres børn. Hun rea­ge­re­de – og hun holdt ved, og var rev­nen­de ligeg­lad med om hun skul­le ruske op i “præst eller degn”.
Men den sår­en­de bemærk­ning fra han-bavi­a­nen på sog­ne­kor­tet, som var helt uden sind og for­stå­el­se for hvor hur­tigt et barns selv­værd kan bry­des ned, over­vandt hun aldrig. “Jeg kan ikke synge”.

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr