KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Efter 50 år – vi har brug for en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Ikke et byråd.

”Skal de først bestem­me i Odder, så bli­ver pen­ge­kas­sen smæk­ket i – så lad os få det gjort”.
Det var Henry-den-ordentlige’s man­tra i åre­ne før kom­mu­nal­re­for­men i 1970, hvor 1.388 sog­ne­kom­mu­ner og ca. 15.000 fol­ke­valg­te sog­ne­rå­ds­med­lem­mer med ét snit blev redu­ce­ret til 275 pri­mærkom­mu­ner og antal­let af fol­ke­valg­te med sam­me snit blev redu­ce­ret til 4.000.
Her blev ni sog­ne­kom­mu­ner til én stor­kom­mu­ne – Odder kommune.

Hen­ry Jen­sen holdt til det sid­ste fast i de min­dre lokal­sam­funds kvaliteter

Odder Muse­um er åbent nu og vil inden læn­ge byde på Cor­o­na-udsat udstil­ling i anled­ning af kom­mu­nes 50 års fød­sels­dag 1. april.
Hen­ry Jen­sen var med­lem af Rets­for­bun­det. Men­ne­sker, som ikke kun­ne drøm­me om at stem­me på par­ti­et til fol­ke­tings­val­get, stem­te på det til kom­mu­nalval­get – eller ret­te­re: de stem­te på Hen­ry. For ham kend­te de – og de vid­ste, hvad han stod for.

SYD HADS HERREDS KOMMUNE
Stor­kom­mu­nen hue­de ikke Hen­ry – og for den sags skyld hel­ler ikke man­ge andre. At hans egen rol­le som sog­ne­rå­ds­for­mand i Ørting-Fal­ling for­svandt, var han inder­ligt ligeg­lad med. Men han var ban­ge for, at de tid­li­ge­re land­kom­mu­ner vil­le kom­me til at lide under sam­men­læg­nin­gen. Hen­ry og andre tal­te om at opret­te en Syd-Hads her­reds stor­kom­mu­ne med Gyl­ling, Gos­mer-Hal­ling, Ørting-Fal­ling, Alrø og Hundslund.
Men iføl­ge artik­len ”Den ny Odder kom­mu­ne” i Gyl­ling­bo­gen, som kom­mu­nens før­ste borg­me­ster, Søren Aagaard, skrev, blev pla­nen dog opgi­vet, da Alrø og Hund­slund beslut­te­de, at hvis der over­ho­ve­det skul­le ske en sam­men­læg­ning af sog­ne­kom­mu­ner­ne, måt­te alle i Hads Her­red gå sam­men. Sene­re fulg­te Gyl­ling efter og så var der ikke meget til­ba­ge af Syd-Hads her­reds stor­kom­mu­ne. Så 1. april 1970 var Odder kom­mu­ne en realitet.
Der blev langt til råd­hu­set i Odder.

NÆRDEMOKRATIET FORSVINDER

Poul Hart­ling – jo stør­re enhe­der, jo mere upersonligt

I dis­kus­sio­nen for­ud for – og efter – refor­men, kom et nyt ord ind i debat­ten om det kom­mu­na­le sty­re. Nem­lig nær­de­mo­kra­ti. Og ofte i en nega­tiv sam­men­hæng: ”Nær­de­mo­kra­ti­et forsvinder”.
Det var spe­ci­elt afstan­den mel­lem poli­ti­ke­re og bor­ge­re, der blev truk­ket frem. I sog­ne­ne mød­te man hin­an­den hele tiden – og snak­ken gik. Men som præ­sten Poul Uls­dal skrev i Kri­ste­ligt Dag­blad i sep­tem­ber 1970: ”..alt det­te er lik­vi­de­ret, hvor man har én såkaldt repræ­sen­tant, der bor i et eller andet til­fæl­digt hjør­ne af sognet”.
Også Ven­stres for­mand, der den­gang hed Poul Hart­ling, adva­re­de mod de sto­re enhe­der: ”Jo stør­re enhe­der, vi ska­ber i sam­fun­det, jo mere uper­son­ligt fore­går alle ting”.

DE SKAL BARE INFORMERES
70’erne var en opbruds­pe­ri­o­de med græs­rod­s­be­væ­gel­ser og krav om ind­fly­del­se. I det kom­mu­na­le system og i inden­rigs­mi­ni­ste­ri­et hør­te man sig­na­ler­ne, og der blev brugt ord som ”bor­ger­del­ta­gel­se” og ”nær­de­mo­kra­ti”. De hør­te – men de lyt­te­de ikke. Så Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning skrev om infor­ma­tion fra kom­mu­nal­be­sty­rel­ser­ne til bor­ger­ne som et red­skab til at ska­be for­stå­el­se for kom­mu­nal­po­li­ti­ker­nes beslut­nin­ger. KL fore­slog også ”fol­ke­af­stem­nin­ger. Dog uden at gå nær­me­re ind i emnet. For KL fryg­te­de, at bor­ger­ne ofte vil­le have en kon­ser­va­tiv indstil­ling til de kom­mu­na­le beslut­nin­ger, så afstem­nin­ger vil­le blo­ke­re for for­nuf­ti­ge poli­ti­ske til­tag, som befolk­nin­gen ikke kun­ne gen­nem­skue kon­se­kven­ser­ne af.
Den hold­ning del­te inden­rigs­mi­ni­ste­ren – soci­al­de­mo­kra­ten Egon Jensen.

AL DEN SNAK OM NÆRDEMOKRATI
Tre sam­funds­for­ske­re kon­klu­de­re­de i bogen ”Bor­ger­del­ta­gel­se og græs­rod­s­be­væ­gel­ser” at “når alt kom­mer til alt, synes den megen snak om nær­de­mo­kra­ti imid­ler­tid kun i begræn­set omfang at være fulgt op af ska­bel­sen af reel­le ind­fly­del­ses­ka­na­ler for befolk­nin­gen (…) Man kan med god grund spør­ge, om ide­o­lo­gi­en lover mere end prak­sis kan hol­de? Er det sim­pelt­hen såle­des, at den nær­de­mo­kra­ti­ske ide­o­lo­gi er et dæk­ke over det fak­tum, at det rent fak­tisk står sløjt til med et reelt „nær­de­mo­kra­ti«?

SOGNERÅDSMENTALITET
I kom­mu­ner­ne blev der byg­get råd­hu­se – også i Odder, hvor det blev ind­vi­et I 1972 og siden har kostet en for­mue i repa­ra­tio­ner. Men det var stjer­ne­ar­ki­tek­ter­ne Fri­is & Molt­ke, der teg­ne­de det – og andre arki­tek­ter kom for at beun­dre, så det fik diver­se borg­me­stre til at sky­de bry­stet frem og inha­le­re­de rosen.
I kom­mu­ner­ne – også i Odder – blev for­valt­nin­ger opbyg­get, og der blev snak­ket om sog­ne­rå­ds­men­ta­li­tet – også i Odder – når poli­ti­ker­ne blan­de­de sig i sags­be­hand­ling. De skul­le lære at for­stå kom­man­d­ove­je­ne, skul­le de – lære ikke at blan­de sig.

INGEN HALOPLANDET

Søren Jacob­sen fik at vide, at der skul­le ikke byg­ges hal i oplan­det. Men han bed sig fast.

At Odder by er det vig­tig­ste, fik Ørting Hal­lens ini­ti­a­tiv­ta­ge­re hur­tigt at føle. 8. febru­ar 1972 mød­te 100 besty­rel­ses­med­lem­mer fra lands­by­er­ne op for at bak­ke op om at få byg­get en hal. 9. febru­ar blev det omtalt i den loka­le pres­se. Og så tog fan­den ved folk i Odder. Et fler­tal i byrå­det – som ret­te­ligt bur­de hed­de kom­mu­nal­be­sty­rel­sen – var imod, at der skul­le byg­ges hal I oplan­det. Og sport­s­folk i Odder vil­le plud­se­lig have hal num­mer 2, som de hav­de talt om læn­ge, men ikke taget ini­ti­a­ti­ver til at rea­li­se­re. Og der blev givet afslag på kom­mu­ne­ga­ran­ti for de lån, der skul­le opta­ges. Ini­ti­a­tiv­grup­pen hav­de da ind­sam­let 300.000 kr. Kom­mu­nens beslut­ning blev dog sene­re ændret – men kun for­di ini­ti­a­tiv­ta­ge­ren til Hal­len, Søren Jacob­sen, bed sig fast.

SKOLENEDLÆGGELSER
Ple­je­hjem blev ned­lagt i oplan­det. Sko­ler. Bør­ne­ha­ver. Mens der blev byg­get nye insti­tu­tio­ner I Odder by. Oplan­dets bebo­e­re har lært at for­stå, at afstan­den mel­lem f.eks. Ørting og Odder er ikke den sam­me som mel­lem Odder og Ørting. Der er læn­ge­re fra Odder til Ørting end omvendt.
To sko­ler i oplan­det blev ned­lagt, da kom­mu­nen i 2010 vil­le spa­re 4 mil­li­o­ner kr. Tid­li­ge­re kom­mu­nal­di­rek­tør Jes­per Hjort har skrevet

Sko­len blev ind­vi­et i 1961 – og beslut­tet ned­lagt i 2010

bogen “På kan­ten af poli­tik”. Her får de to sko­ler kun nog­le få linjer: “Sko­le­ned­læg­gel­ser­ne skul­le gen­nem­fø­res efter en sær­skilt pro­ce­du­re. Ven­stre kæm­pe­de her imod, men det blev ved­ta­get. De 2 sko­ler genop­stod som pri­va­te, men det gav alli­ge­vel en pæn besparelse”.
Begrun­del­ser­ne for at ned­læg­ge de to sko­ler skif­te­de som vin­den blæ­ser. Borg­meste­ren hed den­gang Elvin Han­sen. Han for­tal­te ”Stif­ten”, at han ikke vil­le kal­de bør­ne­ne på de to sko­ler uhel­di­ge. ”Når de kom­mer ind på de sto­re sko­ler, er det let­te­re at hol­de et godt under­vis­nings­ni­veau, og så kan de jo se frem til at få fle­re venner”.
Hvis dét var et argu­ment, skul­le de små sko­ler ikke være luk­ket. Der har aldrig været forsk­nings­ba­se­ret belæg for, at stør­re sko­ler styr­ker børns ind­læ­ring. Mini­ste­ri­ets egen under­sø­gel­se fra 2015 viser end­da, at på sko­ler med min­dre end 200 ele­ver er ind­læ­rin­gen bed­re end på de stør­re skoler.

DOVNE OG UOPFINDSOMME BESLUTNINGER
For­æl­dre­ne og bor­ger­ne i de to områ­der men­te, at alter­na­ti­ver skul­le være under­søgt. At sala­mi­me­to­den – vi skæ­rer et styk­ke – hav­de sto­re kon­se­kven­ser for lokal­sam­fun­de­ne. Pia Hei­ke Johan­sen, lek­tor ved Cen­ter for Land­di­strikt­s­forsk­ning SDU, kal­der den slags beslut­nin­ger dov­ne og uop­find­som­me. ”Sko­le­luk­nin­ger er lige­som ble­vet en auto­mat­k­nap. Lige­så snart der mang­ler pen­ge, så luk­ker man nog­le små sko­ler ude på landet”.
På sam­me måde, da bør­ne­ha­ven blev ned­lagt. Poli­ti­ker­ne men­te, at for­æl­dre fra Ørting kun­ne bare køre deres børn til Gyl­ling – der ikke just lig­ger cen­tralt for arbejds­plad­ser i hver­ken Odder, Århus eller Hor­sens. Alter­na­ti­ver blev ikke under­søgt. Også sko­lebørn fra Ørting skul­le til Gylling.
Eksemp­ler­ne er for­tid. Men de er ikke glemt.

ODDER BLEV HVERKEN NEDLAGT ELLER STØRRE
Engang hav­de lan­det 1078 kom­mu­na­le enhe­der. De blev redu­ce­ret til 277 med kom­mu­nal­re­for­men i 1970 – og til 275 fra 1. april i 1974. Den­gang skrev en ung Anders Fogh, at dét vil­le ram­me nær­de­mo­kra­ti­et – der vil­le bli­ve alt for langt til beslut­nings­ta­ger­ne. Men da sam­me Fogh var stats­mi­ni­ster, blev antal­let af kom­mu­ner redu­ce­ret yder­li­ge­re. Nem­lig 1. Janu­ar 2007 til 98. Med man­ge for­sik­rin­ger om, at nær­de­mo­kra­ti­et ikke vil­le lide overlast.
Odder kom­mu­ne blev ikke slå­et sam­men med andre. Der­for skul­le man tro, at nær­de­mo­kra­ti­et vil­le være i top i Odder. Der tales da også på råd­hu­set meget om f.eks. bor­ge­r­ind­dra­gel­se. Men man­ge ople­ver det kun som luf­ti­ge ord på papir. Der fin­des hel­ler ikke en definition

Jan Kjær­s­gaard – iblandt os er en form af afmagt

på, hvad ordet dæk­ker i kom­mu­nen. Så da kom­mu­nal­be­sty­rel­sen holdt møde i Boul­strup For­sam­lings­hus, blev det kaldt bor­ge­r­ind­dra­gel­se. Og da kom­mu­nens infor­ma­tions­me­d­ar­bej­de­re tog rundt med jord­bær­ka­ge for at snak­ke med folk, var det også borgerinddragelse.

LOKALRÅDENEDIALOGEN MANGLER EN DEL
I 2014 blev der opret­tet seks lokal­råd. De skul­le være bin­de­led mel­lem opland og råd­hus. Nu har kom­mu­nen 12 lokal­råd. Hvert år bli­ver de ind­budt dia­log­mø­de med kaf­fe, kage og borg­me­ster-del­ta­gel­se. Sid­ste år kom de med en fæl­les besked om, at de ger­ne vil ind­dra­ges tid­ligt, når kom­mu­nen laver pla­ner for deres områ­de, og råde­ne vil­le også ger­ne have bed­re til­ba­ge­mel­din­ger på deres hen­ven­del­ser til Odder Kommune.
Så der mang­ler alt­så noget i den dia­log, der ellers frem­hæ­ves som det helt cen­tra­le i kom­mu­nens ret­nings­linjer for sam­ar­bej­det mel­lem kom­mu­nen og lokal­rå­de­ne. Her står nem­lig: ”Ind­dra­gel­se og høring af lokal­råd for­ud for beslut­nin­ger med­vir­ker til et robust poli­tisk beslut­nings­grund­lag”.

250.000 TIL DELING
Der­til kom­mer, at Odder kom­mu­ne hal­ter bag­ud de kom­mu­ner, den ellers sam­men­lig­ner sig med. F.eks. Heden­sted. Heden­sted er gan­ske vist dob­belt så stor som Odder. Men den har også man­ge loka­l­om­rå­der med man­ge akti­ve men­ne­sker. Her støt­ter kommunen

Lokal­rå­de­ne bli­ver ind­budt til dia­log­mø­de en gang om året – med kaf­fe og kage og borgmestertale

med godt 6 mil­li­o­ner kr/​år. Omsat til Odder vil­le støt­ten være lidt under 3 mil­li­o­ner kroner.
Men her får Lokal­rå­de­ne til sam­men 250.000 kr/​år til at gøre godt med. Til at støt­te pro­jek­ter og til at løse de opga­ver, som er deres formål:
”Lokal­rå­ds­be­sty­rel­sens opga­ve er at ska­be et forum for ini­ti­a­tiv, dia­log og sam­ar­bej­de bor­ger­ne imel­lem og mel­lem bor­ger­ne og kom­mu­nen inden for loka­l­om­rå­det. Lokal­rå­ds­be­sty­rel­sen for­mid­ler, orga­ni­se­rer, plan­læg­ger, igang­sæt­ter møder og akti­vi­te­ter mel­lem bor­ge­re og kommunen”.
På kom­mu­nens hjem­mesi­de er det dog kogt ned til:
”Ide­en med lokal­rå­de­ne er, at bor­ger­ne skal ople­ve reel­le mulig­he­der for at bli­ve ind­dra­get, og få ind­fly­del­se på loka­l­om­rå­det. Lokal­rå­de­ne bli­ver ind­kaldt til et årligt fæl­les­mø­de med byrådet”.

NEJ TIL $ 17-UDVALGJA TIL STRATEGI
I en fæl­les hen­ven­del­se har lokal­rå­de­ne bedt kom­mu­nen om at opret­te et såkaldt § 17 stk 4‑udvalg for land­di­strik­ter­ne – alt­så et udvalg, der kan ned­sæt­tes til at vare­ta­ge bestem­te opga­ver eller råd­gi­ve kom­mu­nal­be­sty­rel­sen, øko­no­mi­ud­val­get eller et af de andre udvalg.
Hidtil er det ikke lyk­ke­des. I en mail 22. janu­ar i år for­tæl­ler borg­meste­ren, at nu skal kom­mu­nen i gang med at udvik­le en stra­te­gi for land­di­strik­ter­ne, og det ”er helt natur­ligt, at vores lokal­råd får en cen­tral rol­le i til­bli­vel­sen af land­di­strikt­stra­te­gi­en”. Det sam­me stod i

Det kan være lidt svært at “arbej­de for borgerne”

refe­ra­tet fra et dia­log­mø­de 28. maj sid­ste år.
Kom­mu­nen har ned­sat for­skel­li­ge udvalg. ”Det vir­ker noget til­fæl­digt, hvil­ke udvalg lokal­rå­de­ne kan være med i”, siger Jan Kjær­s­gaard, for­mand for Ørting Fal­ling Lokal­råd. ”Vi har fået en plads i sti-koor­di­ne­rings-udval­get, men ikke i kli­ma­ud­val­get men den begrun­del­sen, at udval­get er udpe­get af med­lem­mer der repræ­sen­te­re for­skel­li­ge bran­cher og inter­es­se­or­ga­ni­sa­tion, da de vur­de­res at have eks­pertvi­den på området.
Men hvor­for skal der så være tre unge mel­lem 13 og 18 år med i udval­get, som de end­da må søge efter”.
Jan Kjær­s­gaard undrer sig også over, ”at kom­mu­nen ikke tager imod vores ønske om at få opret­tet et para­graf 17 stk 4 udvalg. I min optik kun­ne det kun være en styr­ke for kom­mu­nen. I Skan­der­borg kom­mu­ne har de man­ge af den slags udvalg”.

EN FORM FOR AFMAGT
I en mail til borg­meste­ren skri­ver Kjær­s­gaard rent ud, at ”der iblandt os er en form for ”afmagt”, da vi på trods af adskil­li­ge til­ken­de­gi­vel­ser om lokal­rå­de­nes rol­le fra poli­tisk side ikke føler, der er sket ret meget konkret”.
Sam­me mening har Lis­beth Bon­de, der i fem år var for­mand for lokal­rå­det i Sak­sild og omegn: ”Den åben­hed og lyd­hør­hed man taler så meget om, er langt hen ad vej­en ”tom­me flos­k­ler” synes jeg. Hvis den åben­hed man fra kom­mu­nal side bryster sig af vir­ke­lig vil­le noget, kun­ne lokal­rå­de­ne være guld…. Men når man kun arbej­der halv­hjer­tet og ikke lyt­ter seri­øst, så er det op ad bak­ke for lokal­rå­de­ne. Lokal­rå­de­ne fun­ge­rer fint som små loka­le idé­ma­ge­re, men den kom­mu­na­le kob­ling er ikke meget værd”.

HOLD KÆFT BOLSJET

I decem­ber sid­ste år blev hold-kæft-bol­sjet ind­vi­et. Det tog 9 år

Op til kom­mu­nalval­get 21. novem­ber 2017 tal­te de fle­ste poli­ti­ke­re og wan­ne­be-poli­ti­ke­re om land­di­strik­ter­ne. Og alle par­ti­er var eni­ge om, at lokal­rå­de­ne skal høres og ind­dra­ges tid­li­ge­re. Bebo­er­ne i Fal­ling fik at vide, de kun­ne sky­de en hvid pind efter en cykel­sti gen­nem lands­by­en, for ”poli­tik er et spørgs­mål om pri­o­ri­te­ring”. På loka­le væl­ger­mø­der blev cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling til gen­gæld nævnt så man­ge gan­ge, at til­hø­rer­ne kald­te den et hold-kæft-bol­sje. Da den ende­lig blev lavet, hav­de den været ni år under­vejs. Det gik noget hur­ti­ge­re, da insti­tu­tio­ner­ne blev nedlagt.

VALG IGEN TIL NÆSTE ÅR
 I mail fra 23. janu­ar skri­ver borg­meste­ren: ”vi – Odder kom­mu­ne – har alt­så væl­dig man­ge opga­ver for­an os i for­hold til udar­bej­del­se af stra­te­gi­er som føl­ge af vores ved­tag­ne poli­tik­ker…. I – land­di­strik­ter­ne – er næsten det aller­før­ste som vi tager hul på”.

Elvin Han­sen (t.v.) – og Uffe Jen­sen – jamen, et byråd er da ret OK

Man ser det for sig… et bjerg af krav til de folkevalgte.
Til næste år skal vi til valg igen 16. novem­ber. Gan­ske vist er det nu kun tæt på fire pro­cent af den voks­ne befolk­ning, der er med­lem­mer af et poli­tisk par­ti – og end­nu fær­re, der er vil­li­ge til at lade sig opstil­le. Men for­hå­bent­lig er der kan­di­da­ter, som fin­der det afgø­ren­de at tæn­ke på kom­mu­nen som en hel­hed, så alt for man­ge akti­vi­te­ter og alt for megen fokus ikke gene­relt er cen­tre­ret om Odder by. Måske kan vi end­da få valgt en kom­mu­nal­be­sty­rel­se – og ikke et byråd. Når nu 44 pro­cent af væl­ger­ne hører hjem­me i land­di­strik­ter­ne. Lidt for­sin­ket – til lyk­ke med fød­sels­da­gen til kommunen.

Artik­len byg­ger især på:
Arti­kel “Den ny Odder kom­mu­ne” i Gyl­ling­bo­gen 2
Artik­len ”Kom­mu­nal­re­for­men og lokal­po­li­tisk effek­ti­vi­tets­fø­lel­se”, Poli­ti­ca nr 2, 2010
Artik­len ”Kam­pen om nær­de­mo­kra­ti­et” i Histo­risk Tids­skrift bind 118 hæf­te 2
Bogen ”På kan­ten af politik”
Bogen ”Bor­ger­del­ta­gel­se og græsrodsbevægelser”
Odder kom­mu­nes ret­nings­linjer for lokalrådene

 

 

 

 

KALENDER

NYE PROGRAMMER:

Pro­gram­mer­ne for akti­vi­te­ter i Dan­ske Seni­o­rer og i Tors­dags­klub­ben er lagt ind under “Lokal­råd og for­e­nin­ger”. Se et væld af akti­vi­te­ter som fored­rag, kort­spil, hyg­ge, fæl­les­spis­nin­ger og udflugter. 

FÆLLESSANGERNE

Fra tirs­dag d. 05. sep­tem­ber kl. 14 er der igen fæl­les­sang i Sog­ne­hu­set den før­ste tirs­dag i hver måned. Orga­nist Niels Peder sid­der ved kla­ve­ret, og Flem­m­ing Grove syn­ger for. Tag kaf­fe med

MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 08. febru­ar 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også.

SPISEVENNER
mødes igen 20. febru­ar kl.12 i Ørting Hal­lens Café. Menu­en er sup­pe med kød- og mel­bol­ler + tar­te­let­ter med høns i asp­ar­ges. Pri­sen er den sæd­van­li­ge: 80 kr. 

DET ER FOR BØRN

Døre­ne til café og hal bli­ver åbnet kl. 17 den 24 febru­ar – og så er der dømt MGP på storskærm for alle børn i vores områ­de. Læs mere her

KATHRINE LILLEØR

hol­der fored­rag i Sog­ne­hu­set kl. 09.30 – 12.00. den 27. febru­ar. Hun kal­der det et col­lage­fored­rag om liv og død, tro og håb og vær­dig­hed i døde­ns time. Det er Fjord­pa­sto­ra­tets Kir­ke­højsko­le, der arran­ge­rer. Pri­sen for fored­rag og kaf­fe er 50 kr. Til­mel­ding til Inge Kjær Niel­sen – tlf. 26589431.