”Skal de først bestemme i Odder, så bliver pengekassen smækket i – så lad os få det gjort”.
Det var Henry-den-ordentlige’s mantra i årene før kommunalreformen i 1970, hvor 1.388 sognekommuner og ca. 15.000 folkevalgte sognerådsmedlemmer med ét snit blev reduceret til 275 primærkommuner og antallet af folkevalgte med samme snit blev reduceret til 4.000.
Her blev ni sognekommuner til én storkommune – Odder kommune.
Odder Museum er åbent nu og vil inden længe byde på Corona-udsat udstilling i anledning af kommunes 50 års fødselsdag 1. april.
Henry Jensen var medlem af Retsforbundet. Mennesker, som ikke kunne drømme om at stemme på partiet til folketingsvalget, stemte på det til kommunalvalget – eller rettere: de stemte på Henry. For ham kendte de – og de vidste, hvad han stod for.
SYD HADS HERREDS KOMMUNE
Storkommunen huede ikke Henry – og for den sags skyld heller ikke mange andre. At hans egen rolle som sognerådsformand i Ørting-Falling forsvandt, var han inderligt ligeglad med. Men han var bange for, at de tidligere landkommuner ville komme til at lide under sammenlægningen. Henry og andre talte om at oprette en Syd-Hads herreds storkommune med Gylling, Gosmer-Halling, Ørting-Falling, Alrø og Hundslund.
Men ifølge artiklen ”Den ny Odder kommune” i Gyllingbogen, som kommunens første borgmester, Søren Aagaard, skrev, blev planen dog opgivet, da Alrø og Hundslund besluttede, at hvis der overhovedet skulle ske en sammenlægning af sognekommunerne, måtte alle i Hads Herred gå sammen. Senere fulgte Gylling efter og så var der ikke meget tilbage af Syd-Hads herreds storkommune. Så 1. april 1970 var Odder kommune en realitet.
Der blev langt til rådhuset i Odder.
NÆRDEMOKRATIET FORSVINDER
I diskussionen forud for – og efter – reformen, kom et nyt ord ind i debatten om det kommunale styre. Nemlig nærdemokrati. Og ofte i en negativ sammenhæng: ”Nærdemokratiet forsvinder”.
Det var specielt afstanden mellem politikere og borgere, der blev trukket frem. I sognene mødte man hinanden hele tiden – og snakken gik. Men som præsten Poul Ulsdal skrev i Kristeligt Dagblad i september 1970: ”..alt dette er likvideret, hvor man har én såkaldt repræsentant, der bor i et eller andet tilfældigt hjørne af sognet”.
Også Venstres formand, der dengang hed Poul Hartling, advarede mod de store enheder: ”Jo større enheder, vi skaber i samfundet, jo mere upersonligt foregår alle ting”.
DE SKAL BARE INFORMERES…
70’erne var en opbrudsperiode med græsrodsbevægelser og krav om indflydelse. I det kommunale system og i indenrigsministeriet hørte man signalerne, og der blev brugt ord som ”borgerdeltagelse” og ”nærdemokrati”. De hørte – men de lyttede ikke. Så Kommunernes Landsforening skrev om information fra kommunalbestyrelserne til borgerne som et redskab til at skabe forståelse for kommunalpolitikernes beslutninger. KL foreslog også ”folkeafstemninger. Dog uden at gå nærmere ind i emnet. For KL frygtede, at borgerne ofte ville have en konservativ indstilling til de kommunale beslutninger, så afstemninger ville blokere for fornuftige politiske tiltag, som befolkningen ikke kunne gennemskue konsekvenserne af.
Den holdning delte indenrigsministeren – socialdemokraten Egon Jensen.
AL DEN SNAK OM NÆRDEMOKRATI
Tre samfundsforskere konkluderede i bogen ”Borgerdeltagelse og græsrodsbevægelser” at “når alt kommer til alt, synes den megen snak om nærdemokrati imidlertid kun i begrænset omfang at være fulgt op af skabelsen af reelle indflydelseskanaler for befolkningen (…) Man kan med god grund spørge, om ideologien lover mere end praksis kan holde? Er det simpelthen således, at den nærdemokratiske ideologi er et dække over det faktum, at det rent faktisk står sløjt til med et reelt „nærdemokrati«?
SOGNERÅDSMENTALITET
I kommunerne blev der bygget rådhuse – også i Odder, hvor det blev indviet I 1972 og siden har kostet en formue i reparationer. Men det var stjernearkitekterne Friis & Moltke, der tegnede det – og andre arkitekter kom for at beundre, så det fik diverse borgmestre til at skyde brystet frem og inhalerede rosen.
I kommunerne – også i Odder – blev forvaltninger opbygget, og der blev snakket om sognerådsmentalitet – også i Odder – når politikerne blandede sig i sagsbehandling. De skulle lære at forstå kommandovejene, skulle de – lære ikke at blande sig.
INGEN HAL I OPLANDET
At Odder by er det vigtigste, fik Ørting Hallens initiativtagere hurtigt at føle. 8. februar 1972 mødte 100 bestyrelsesmedlemmer fra landsbyerne op for at bakke op om at få bygget en hal. 9. februar blev det omtalt i den lokale presse. Og så tog fanden ved folk i Odder. Et flertal i byrådet – som retteligt burde hedde kommunalbestyrelsen – var imod, at der skulle bygges hal I oplandet. Og sportsfolk i Odder ville pludselig have hal nummer 2, som de havde talt om længe, men ikke taget initiativer til at realisere. Og der blev givet afslag på kommunegaranti for de lån, der skulle optages. Initiativgruppen havde da indsamlet 300.000 kr. Kommunens beslutning blev dog senere ændret – men kun fordi initiativtageren til Hallen, Søren Jacobsen, bed sig fast.
SKOLENEDLÆGGELSER
Plejehjem blev nedlagt i oplandet. Skoler. Børnehaver. Mens der blev bygget nye institutioner I Odder by. Oplandets beboere har lært at forstå, at afstanden mellem f.eks. Ørting og Odder er ikke den samme som mellem Odder og Ørting. Der er længere fra Odder til Ørting end omvendt.
To skoler i oplandet blev nedlagt, da kommunen i 2010 ville spare 4 millioner kr. Tidligere kommunaldirektør Jesper Hjort har skrevet
bogen “På kanten af politik”. Her får de to skoler kun nogle få linjer: “Skolenedlæggelserne skulle gennemføres efter en særskilt procedure. Venstre kæmpede her imod, men det blev vedtaget. De 2 skoler genopstod som private, men det gav alligevel en pæn besparelse”.
Begrundelserne for at nedlægge de to skoler skiftede som vinden blæser. Borgmesteren hed dengang Elvin Hansen. Han fortalte ”Stiften”, at han ikke ville kalde børnene på de to skoler uheldige. ”Når de kommer ind på de store skoler, er det lettere at holde et godt undervisningsniveau, og så kan de jo se frem til at få flere venner”.
Hvis dét var et argument, skulle de små skoler ikke være lukket. Der har aldrig været forskningsbaseret belæg for, at større skoler styrker børns indlæring. Ministeriets egen undersøgelse fra 2015 viser endda, at på skoler med mindre end 200 elever er indlæringen bedre end på de større skoler.
DOVNE OG UOPFINDSOMME BESLUTNINGER
Forældrene og borgerne i de to områder mente, at alternativer skulle være undersøgt. At salamimetoden – vi skærer et stykke – havde store konsekvenser for lokalsamfundene. Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning SDU, kalder den slags beslutninger dovne og uopfindsomme. ”Skolelukninger er ligesom blevet en automatknap. Ligeså snart der mangler penge, så lukker man nogle små skoler ude på landet”.
På samme måde, da børnehaven blev nedlagt. Politikerne mente, at forældre fra Ørting kunne bare køre deres børn til Gylling – der ikke just ligger centralt for arbejdspladser i hverken Odder, Århus eller Horsens. Alternativer blev ikke undersøgt. Også skolebørn fra Ørting skulle til Gylling.
Eksemplerne er fortid. Men de er ikke glemt.
ODDER BLEV HVERKEN NEDLAGT ELLER STØRRE
Engang havde landet 1078 kommunale enheder. De blev reduceret til 277 med kommunalreformen i 1970 – og til 275 fra 1. april i 1974. Dengang skrev en ung Anders Fogh, at dét ville ramme nærdemokratiet – der ville blive alt for langt til beslutningstagerne. Men da samme Fogh var statsminister, blev antallet af kommuner reduceret yderligere. Nemlig 1. Januar 2007 til 98. Med mange forsikringer om, at nærdemokratiet ikke ville lide overlast.
Odder kommune blev ikke slået sammen med andre. Derfor skulle man tro, at nærdemokratiet ville være i top i Odder. Der tales da også på rådhuset meget om f.eks. borgerinddragelse. Men mange oplever det kun som luftige ord på papir. Der findes heller ikke en definition
på, hvad ordet dækker i kommunen. Så da kommunalbestyrelsen holdt møde i Boulstrup Forsamlingshus, blev det kaldt borgerinddragelse. Og da kommunens informationsmedarbejdere tog rundt med jordbærkage for at snakke med folk, var det også borgerinddragelse.
LOKALRÅDENE – DIALOGEN MANGLER EN DEL
I 2014 blev der oprettet seks lokalråd. De skulle være bindeled mellem opland og rådhus. Nu har kommunen 12 lokalråd. Hvert år bliver de indbudt dialogmøde med kaffe, kage og borgmester-deltagelse. Sidste år kom de med en fælles besked om, at de gerne vil inddrages tidligt, når kommunen laver planer for deres område, og rådene ville også gerne have bedre tilbagemeldinger på deres henvendelser til Odder Kommune.
Så der mangler altså noget i den dialog, der ellers fremhæves som det helt centrale i kommunens retningslinjer for samarbejdet mellem kommunen og lokalrådene. Her står nemlig: ”Inddragelse og høring af lokalråd forud for beslutninger medvirker til et robust politisk beslutningsgrundlag”.
250.000 TIL DELING
Dertil kommer, at Odder kommune halter bagud de kommuner, den ellers sammenligner sig med. F.eks. Hedensted. Hedensted er ganske vist dobbelt så stor som Odder. Men den har også mange lokalområder med mange aktive mennesker. Her støtter kommunen
med godt 6 millioner kr/år. Omsat til Odder ville støtten være lidt under 3 millioner kroner.
Men her får Lokalrådene til sammen 250.000 kr/år til at gøre godt med. Til at støtte projekter og til at løse de opgaver, som er deres formål:
”Lokalrådsbestyrelsens opgave er at skabe et forum for initiativ, dialog og samarbejde borgerne imellem og mellem borgerne og kommunen inden for lokalområdet. Lokalrådsbestyrelsen formidler, organiserer, planlægger, igangsætter møder og aktiviteter mellem borgere og kommunen”.
På kommunens hjemmeside er det dog kogt ned til:
”Ideen med lokalrådene er, at borgerne skal opleve reelle muligheder for at blive inddraget, og få indflydelse på lokalområdet. Lokalrådene bliver indkaldt til et årligt fællesmøde med byrådet”.
NEJ TIL $ 17-UDVALG – JA TIL STRATEGI
I en fælles henvendelse har lokalrådene bedt kommunen om at oprette et såkaldt § 17 stk 4‑udvalg for landdistrikterne – altså et udvalg, der kan nedsættes til at varetage bestemte opgaver eller rådgive kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et af de andre udvalg.
Hidtil er det ikke lykkedes. I en mail 22. januar i år fortæller borgmesteren, at nu skal kommunen i gang med at udvikle en strategi for landdistrikterne, og det ”er helt naturligt, at vores lokalråd får en central rolle i tilblivelsen af landdistriktstrategien”. Det samme stod i
referatet fra et dialogmøde 28. maj sidste år.
Kommunen har nedsat forskellige udvalg. ”Det virker noget tilfældigt, hvilke udvalg lokalrådene kan være med i”, siger Jan Kjærsgaard, formand for Ørting Falling Lokalråd. ”Vi har fået en plads i sti-koordinerings-udvalget, men ikke i klimaudvalget men den begrundelsen, at udvalget er udpeget af medlemmer der repræsentere forskellige brancher og interesseorganisation, da de vurderes at have ekspertviden på området.
Men hvorfor skal der så være tre unge mellem 13 og 18 år med i udvalget, som de endda må søge efter”.
Jan Kjærsgaard undrer sig også over, ”at kommunen ikke tager imod vores ønske om at få oprettet et paragraf 17 stk 4 udvalg. I min optik kunne det kun være en styrke for kommunen. I Skanderborg kommune har de mange af den slags udvalg”.
EN FORM FOR AFMAGT
I en mail til borgmesteren skriver Kjærsgaard rent ud, at ”der iblandt os er en form for ”afmagt”, da vi på trods af adskillige tilkendegivelser om lokalrådenes rolle fra politisk side ikke føler, der er sket ret meget konkret”.
Samme mening har Lisbeth Bonde, der i fem år var formand for lokalrådet i Saksild og omegn: ”Den åbenhed og lydhørhed man taler så meget om, er langt hen ad vejen ”tomme floskler” synes jeg. Hvis den åbenhed man fra kommunal side bryster sig af virkelig ville noget, kunne lokalrådene være guld…. Men når man kun arbejder halvhjertet og ikke lytter seriøst, så er det op ad bakke for lokalrådene. Lokalrådene fungerer fint som små lokale idémagere, men den kommunale kobling er ikke meget værd”.
HOLD KÆFT BOLSJET
Op til kommunalvalget 21. november 2017 talte de fleste politikere og wannebe-politikere om landdistrikterne. Og alle partier var enige om, at lokalrådene skal høres og inddrages tidligere. Beboerne i Falling fik at vide, de kunne skyde en hvid pind efter en cykelsti gennem landsbyen, for ”politik er et spørgsmål om prioritering”. På lokale vælgermøder blev cykelstien mellem Ørting og Gylling til gengæld nævnt så mange gange, at tilhørerne kaldte den et hold-kæft-bolsje. Da den endelig blev lavet, havde den været ni år undervejs. Det gik noget hurtigere, da institutionerne blev nedlagt.
VALG IGEN TIL NÆSTE ÅR
I mail fra 23. januar skriver borgmesteren: ”vi – Odder kommune – har altså vældig mange opgaver foran os i forhold til udarbejdelse af strategier som følge af vores vedtagne politikker…. I – landdistrikterne – er næsten det allerførste som vi tager hul på”.
Man ser det for sig… et bjerg af krav til de folkevalgte.
Til næste år skal vi til valg igen 16. november. Ganske vist er det nu kun tæt på fire procent af den voksne befolkning, der er medlemmer af et politisk parti – og endnu færre, der er villige til at lade sig opstille. Men forhåbentlig er der kandidater, som finder det afgørende at tænke på kommunen som en helhed, så alt for mange aktiviteter og alt for megen fokus ikke generelt er centreret om Odder by. Måske kan vi endda få valgt en kommunalbestyrelse – og ikke et byråd. Når nu 44 procent af vælgerne hører hjemme i landdistrikterne. Lidt forsinket – til lykke med fødselsdagen til kommunen.
Artiklen bygger især på:
Artikel “Den ny Odder kommune” i Gyllingbogen 2
Artiklen ”Kommunalreformen og lokalpolitisk effektivitetsfølelse”, Politica nr 2, 2010
Artiklen ”Kampen om nærdemokratiet” i Historisk Tidsskrift bind 118 hæfte 2
Bogen ”På kanten af politik”
Bogen ”Borgerdeltagelse og græsrodsbevægelser”
Odder kommunes retningslinjer for lokalrådene
