Der stod ikke Legoland eller andre familieoplevelser på programmet, når skolerne lukkede i uge 42 for at børnene kunne holde kartoffelferie – eller roeferie, som den uge også blev kaldt. Tværtimod.
Ferien var hårdt markarbejde for eleverne – i det gamle landbrugssamfund var der brug for alle hænder – både voksnes og børns.
KUN SKOLE HVER ANDEN DAG
Det var Frederik den sjette, der 29. Juli 1814 underskrev lovene, der indførte undervisningspligt for alle børn. Og det var ikke alene undervisningspligt. Det var skolepligt i syv år. Først senere – nemlig i 1855 – fik forældre og værger retten til at undervise børnene hjemme.
Frederik tog hensyn til, at børnenes arbejdskraft var nødvendig på landet. Derfor skulle børn på landet kun gå i skole hver anden dag. Børnene i byerne kom i skole hver dag. På landet havde forældrene også ret til at holde børnene hjemme, når de skulle så korn – og senere når de skulle høste. I 1823 blev det også lovligt at holde dem hjemme, når kartoflerne skulle tages op.
Der var brug for ungerne – og så måtte læsning, skrivning, regning og religion vente.
KRAVLEDE PÅ JORDEN
Men det var noget rod. Så var den ene væk – så den anden. Lærerne klagede og klagede – der måtte orden på fraværet. Derfor blev kartoffelferien indført i 1899. Alle skoler lukkede i 
uge 42, og så kunne børnene helt lovligt blive hjemme og tage kartoflerne op. En far gik ned gennem rækkerne med en hestetrukket plov, der skubbede kartoflerne op af jorden. Og så kravlede børn og kvinder bagefter i al slags vejr og samlede dem op. Betaling var der ikke tale om – de skulle bidrage til familien. Kun hvis de udførte det samme arbejde på gårdene, fik de en lille smule for det.
IKKE KOLONIHAVE-KARTOFLER
For nutiden kan det virke som sent på året at gøre det arbejde. Men datidens kartofler var ikke som de små lækre fra kolonihaven eller Vildmosen. Det var store melede knolde, der kunne ligge længe i jorden og vokse. Det handlede nemlig om at få mest muligt mad ud af dem. Og var kartoflerne klaret, så var det roer, der skulle tages op.
I dag kan det virke som grov udnyttelse af børnene. Men sådan var det. Skoleferier skulle bruges til landbrugsarbejde. Og var der brug for mere end de afmålte ferieuger, så blev børnene hjemme fra skolen. Deres bidrag til familien var vigtigt. Degnens krav om udenadslære af Bibel og kongerække måtte vente.
