KORT NYT

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

En ame­ri­ka­ner i Ørting

Hun kom­mer fra byen Toledo i OHIO. En by på stør­rel­se med Århus, hvor der som hoved­re­gel er enten en fast­food-restau­rant eller en kir­ke på hvert gade­hjør­ne. Tid­li­ge­re en stolt indu­stri­by, men som i så man­ge andre ame­ri­kan­ske byer er den ene virk­som­hed efter den anden flyt­tet til udlan­det.

Hun kom her til Dan­mark, for­di hun for 14 år siden i USA mød­te en dansk kvin­de. Og hun har nu boet her i Ørting i 11 år.

Bar­ba­ra Che­ster – “God bless” dem, der opfandt inter­net­tet. Kon­tak­ten til ven­ner­ne hjem­me i Ohio hol­des ved lige onli­ne

Du vil møde hen­de til Frisko­lens som­mer­fest, til mad-mar­ke­det og til andre akti­vi­te­ter i områ­det. For 63-åri­ge Bar­ba­ra Che­ster tager bil­le­der til Lokal­po­sten.

”Jeg er bestemt ikke pro­fes­sio­nel foto­graf”, siger hun. ”Men jeg synes, det er sjovt at være en del af pro­jek­tet”.

 Fri­sind

For Bar­ba­ra var det noget af en omvælt­ning at flyt­te til Dan­mark. ”Det er klart, at det ikke er let at bry­de op fra alt det kend­te og rej­se for at bo i et andet land – meget langt væk. Men sådan skul­le det alt­så være”.

Kon­tak­ten til ven­ner­ne hjem­me i Ohio hol­des onli­ne.  ”Man­ge ame­ri­ka­ne­re siger ofte ”God bless..” det ene eller det andet. Det gør jeg ikke. Men hvis jeg gjor­de, vil­le jeg sige ”God bless” dem, der opfandt inter­net­tet”.

Onli­ne-kon­tak­ten er fin. Men hvert andet år skal hun til­ba­ge. Også den­ne som­mer.

Nok kan hun læn­ges hjem. Men hun mød­te også her i Dan­mark et fri­sind, som hun ikke var så vant til hjem­me i Ohio.

”Synet på bøs­ser og les­bi­ske ændrer sig hel­dig­vis til det bed­re hjem­me – hvis vi lige ser væk fra Bibel­bæl­tet. Men her har det aldrig været et pro­blem for hver­ken fami­lie, ven­ner, nabo­er eller men­ne­sker, vi har mødt til­fæl­digt – de er et par – sådan er det bare”.

Spro­get

Men spro­get har dril­let. Dels for­di alle dan­ske­re snak­ker engelsk til hen­de. Dels for­di det er hårdt for en udlæn­ding at lære dansk, som er et af de svæ­re­ste sprog at til­eg­ne sig som vok­sen.

Det kan sta­dig undre hen­de, at så man­ge ord har en dob­belt betyd­ning. Hvor­dan kan det f.eks. være, at ordet gift bru­ges om både ægte­ska­bet og det stof, man bru­ger til at afli­ve rot­ter? En dan­sker bli­ver hen­de svar skyl­dig.

Bør­ne­ne i bus­sen

I USA har hun arbej­det med meget for­skel­ligt. F.eks været 23 år i den gra­fi­ske bran­che og i de sene­ste ni år, før hun kom til Dan­mark, kør­te hun en af de sto­re gule sko­le­bus­ser, som er så vel­kend­te fra ame­ri­kan­ske film.

Job­bet som sko­le­bus­chauf­før betød meget for hen­de. Også selv om det bød på møde­ti­der kl. 5 om mor­ge­nen, pau­se midt på dagen og arbej­de igen sidst på efter­mid­da­gen, når bør­ne­ne skul­le hjem. Alt til en løn, der ikke var ikke noget at råbe hur­ra for.

”Jeg kun­ne godt lide bør­ne­ne i alle aldre. Når man ale­ne har ansvar for op mod 90 børn og unge i en bus, bli­ver man hur­tigt god til kon­flikt­løs­ning. Men det var også et arbej­de, der på man­ge måder viste mig bag­si­den af min by. Jeg har sat børn af ved huse, hvor ingen bur­de leve – sendt dem hjem til for­hold, som ingen børn skul­le udsæt­tes for”.

Kan rum­me alle

For man­ge af bør­ne­ne og de unge i de gule sko­le­bus­ser kom hun til at gøre en for­skel, for­di hun kun­ne rum­me dem alle. I det hele taget er det et af hen­des karak­ter­træk, at hun tager men­ne­sker, som de er – med alle deres små og sto­re sær­he­der. Og kan hun hjæl­pe, så gør hun det.

Noget hun har fået med sig hjem­me­fra. Hen­des mor var lærer, og hun var over­be­vist om, at intet barn måt­te opgi­ves.

 Adop­te­ret

Selv blev Bar­ba­ra adop­te­ret, da hun var nog­le få måne­der gam­mel – men i mod­sæt­ning til man­ge andre adop­tivbørn har hun aldrig haft lyst til eller behov for at fin­de den bio­lo­gi­ske mor.

”Jeg ved, hun var jøde – og jeg ved, hun var 16 år, da jeg blev født. Hun har sik­kert siden fået en fami­lie og andre børn, så hvor­for skul­le jeg kom­me ind fra høj­re og måske øde­læg­ge noget. Jeg er dybt tak­nem­me­lig for de for­æl­dre, jeg fik. Når jeg kør­te med bør­ne­ne i bus­sen, tænk­te jeg tit på, hvor­dan min til­væ­rel­se vil­le have for­met sig, hvis jeg ikke hav­de været så hel­dig”.

Stær­ke menin­ger

Net­op for­di hun kan rum­me alle men­ne­sker, har den dan­ske udlæn­din­ge-debat undret hen­de. ”Jeg er jo vok­set op sam­men med børn, hvis for­æl­dre eller bedste­for­æl­dre kom fra hele ver­den. Nog­le af mine bed­ste ven­ner kom fra Mel­le­mø­sten. Jeg kan ikke få det til at har­mone­re med dan­sker­nes fri­sind, at man­ge har så stær­ke menin­ger om spe­ci­elt folk fra de ara­bi­ske lan­de. Og det vir­ker som om, jo min­dre kon­takt med de men­ne­sker – jo stær­ke­re menin­ger”.

”Selv har jeg aldrig mødt andet end flin­ke men­ne­sker”, siger Bar­ba­ra. ”Ørting er en god lil­le by at bo i”.

Kan repa­re­re det meste

En dår­lig ryg har sat en stop­per for løn­ar­bej­de. Men selv­om ryg­gen dril­ler, arbej­der hun – med de nød­ven­di­ge pau­ser – hjem­me med at lave stea­rin­lys, have­ar­bej­de og med at sned­ke­re­re i kæl­de­rens lil­le værk­sted. Med i flyt­te­læs­set til Dan­mark var tre sto­re værk­tøjskas­ser. Hun kan repa­re­re det meste, og er vild med at arbej­de med træ.

Spørg hen­de om film, og du får et langt svar. Det sam­me gæl­der, hvis du vil vide noget om natur og natur­vi­den­skab. Inter­es­ser­ne er man­ge.

Og hvis med­lem­mer­ne af seni­o­r­klub­ben eller andre skul­le få brug for at få genop­fri­sket deres engelsk, er hun parat til fri­vil­ligt arbej­de. Også hvis Frisko­len eller SFO’en kal­der.

 

 

 

KALENDER

MORGENSANGKIRKEN

8. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i Ørting Kir­ke med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set

GENERALFORSAMLING

8. okto­ber kl. 13.30 hol­der Tors­dags­klub­ben gene­ral­for­sam­ling. For­e­nin­gen giver kaf­fe – og bag­ef­ter kan kor­te­ne fin­des frem. Det er i Sog­ne­hu­set – som sæd­van­ligt.

LIVET FØR OG EFTER ULYKKEN

12. okto­ber kom­mer tid­li­ge­re råd­mand og vice­borg­me­ster i Århus kom­mu­ne Dort­he Lau­sten til Dan­ske Seni­o­rers møde for at hol­de fored­rag om livet før og efter ulyk­ken. Hun bræk­ke­de ryg­gen i 2012 i en ulyk­ke uden for Ørting.

FÆLLESSPISNING

5. novem­ber kl. 12.30 invi­te­rer Tors­dags­klub­ben til fæl­les­spis­ning. Pri­sen er 50 kr – meld dig til sene­st når du kom­mer i klub­ben 29. okto­ber. Det er i Sog­ne­hu­set.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58