Hun kommer fra byen Toledo i OHIO. En by på størrelse med Århus, hvor der som hovedregel er enten en fastfood-restaurant eller en kirke på hvert gadehjørne. Tidligere en stolt industriby, men som i så mange andre amerikanske byer er den ene virksomhed efter den anden flyttet til udlandet.
Hun kom her til Danmark, fordi hun for 14 år siden i USA mødte en dansk kvinde. Og hun har nu boet her i Ørting i 11 år.
Du vil møde hende til Friskolens sommerfest, til mad-markedet og til andre aktiviteter i området. For 63-årige Barbara Chester tager billeder til Lokalposten.
”Jeg er bestemt ikke professionel fotograf”, siger hun. ”Men jeg synes, det er sjovt at være en del af projektet”.
Frisind
For Barbara var det noget af en omvæltning at flytte til Danmark. ”Det er klart, at det ikke er let at bryde op fra alt det kendte og rejse for at bo i et andet land – meget langt væk. Men sådan skulle det altså være”.
Kontakten til vennerne hjemme i Ohio holdes online. ”Mange amerikanere siger ofte ”God bless..” det ene eller det andet. Det gør jeg ikke. Men hvis jeg gjorde, ville jeg sige ”God bless” dem, der opfandt internettet”.
Online-kontakten er fin. Men hvert andet år skal hun tilbage. Også denne sommer.
Nok kan hun længes hjem. Men hun mødte også her i Danmark et frisind, som hun ikke var så vant til hjemme i Ohio.
”Synet på bøsser og lesbiske ændrer sig heldigvis til det bedre hjemme – hvis vi lige ser væk fra Bibelbæltet. Men her har det aldrig været et problem for hverken familie, venner, naboer eller mennesker, vi har mødt tilfældigt – de er et par – sådan er det bare”.
Sproget
Men sproget har drillet. Dels fordi alle danskere snakker engelsk til hende. Dels fordi det er hårdt for en udlænding at lære dansk, som er et af de sværeste sprog at tilegne sig som voksen.
Det kan stadig undre hende, at så mange ord har en dobbelt betydning. Hvordan kan det f.eks. være, at ordet gift bruges om både ægteskabet og det stof, man bruger til at aflive rotter? En dansker bliver hende svar skyldig.
Børnene i bussen
I USA har hun arbejdet med meget forskelligt. F.eks været 23 år i den grafiske branche og i de seneste ni år, før hun kom til Danmark, kørte hun en af de store gule skolebusser, som er så velkendte fra amerikanske film.
Jobbet som skolebuschauffør betød meget for hende. Også selv om det bød på mødetider kl. 5 om morgenen, pause midt på dagen og arbejde igen sidst på eftermiddagen, når børnene skulle hjem. Alt til en løn, der ikke var ikke noget at råbe hurra for.
”Jeg kunne godt lide børnene i alle aldre. Når man alene har ansvar for op mod 90 børn og unge i en bus, bliver man hurtigt god til konfliktløsning. Men det var også et arbejde, der på mange måder viste mig bagsiden af min by. Jeg har sat børn af ved huse, hvor ingen burde leve – sendt dem hjem til forhold, som ingen børn skulle udsættes for”.
Kan rumme alle
For mange af børnene og de unge i de gule skolebusser kom hun til at gøre en forskel, fordi hun kunne rumme dem alle. I det hele taget er det et af hendes karaktertræk, at hun tager mennesker, som de er – med alle deres små og store særheder. Og kan hun hjælpe, så gør hun det.
Noget hun har fået med sig hjemmefra. Hendes mor var lærer, og hun var overbevist om, at intet barn måtte opgives.
Adopteret
Selv blev Barbara adopteret, da hun var nogle få måneder gammel – men i modsætning til mange andre adoptivbørn har hun aldrig haft lyst til eller behov for at finde den biologiske mor.
”Jeg ved, hun var jøde – og jeg ved, hun var 16 år, da jeg blev født. Hun har sikkert siden fået en familie og andre børn, så hvorfor skulle jeg komme ind fra højre og måske ødelægge noget. Jeg er dybt taknemmelig for de forældre, jeg fik. Når jeg kørte med børnene i bussen, tænkte jeg tit på, hvordan min tilværelse ville have formet sig, hvis jeg ikke havde været så heldig”.
Stærke meninger
Netop fordi hun kan rumme alle mennesker, har den danske udlændinge-debat undret hende. ”Jeg er jo vokset op sammen med børn, hvis forældre eller bedsteforældre kom fra hele verden. Nogle af mine bedste venner kom fra Mellemøsten. Jeg kan ikke få det til at harmonere med danskernes frisind, at mange har så stærke meninger om specielt folk fra de arabiske lande. Og det virker som om, jo mindre kontakt med de mennesker – jo stærkere meninger”.
”Selv har jeg aldrig mødt andet end flinke mennesker”, siger Barbara. ”Ørting er en god lille by at bo i”.
Kan reparere det meste
En dårlig ryg har sat en stopper for lønarbejde. Men selvom ryggen driller, arbejder hun – med de nødvendige pauser – hjemme med at lave stearinlys, havearbejde og med at snedkerere i kælderens lille værksted. Med i flyttelæsset til Danmark var tre store værktøjskasser. Hun kan reparere det meste, og er vild med at arbejde med træ.
Spørg hende om film, og du får et langt svar. Det samme gælder, hvis du vil vide noget om natur og naturvidenskab. Interesserne er mange.
Og hvis medlemmerne af seniorklubben eller andre skulle få brug for at få genopfrisket deres engelsk, er hun parat til frivilligt arbejde. Også hvis Friskolen eller SFO’en kalder.
