Siden 1961 har der været skole i de røde bygninger på marken. Men efter sommerferien vil de være tomme.
Margrethelyst Friskole har nu lukket og slukket, og en epoke er forbi.
DISKUTERET SIDEN 1938
Det tog sin tid at få skolen bygget. Vi kan gå helt tilbage til 1938 og finde, at skiftende sogneråd snakkede om, at man jo burde modernisere de to eksisterende skoler – den i Ørting og den i Ålstrup.
Ørting skole var den bygning, hvor Sognehuset er nu. Ålstrup skole blev bygget i 1901 – en trefløjet bygning af røde mursten med en lærerbolig i hver sidefløj – midt i byen med de hvidkalkede bygninger, bindingsværk og stråtag. Allerede efter et par år var den for lille. Taget på sydfløjen blev derfor løftet, og det skaffede plads til et ekstra klasselokale og en lærerinde-bolig. Ikke bare en lærerbolig. Men en lærerinde-bolig. Og sådan en enlig frøken behøvede åbenbart ikke megen plads.
Moderniseringer blev ved snakken. Og skolekommissionen ville slet ikke høre tale om det, for medlemmerne ville have bygget én fælles skole.
Så kom besættelsen, og der skete derfor intet.
FOLKEAFSTEMNING OM SKOLEN
Efter besættelsen diskuterede man stadig – en eller to skoler. Modernisering af de eksisterende bygninger – eller én helt ny bygning – og hvis en ny skole skulle bygges, hvor skulle den så ligge?
I 1953 blev der holdt folkeafstemning om skolespørgsmålet – men det løste ingen problemer. Udfaldet af den var forudsigelig – for beboerne i de to sogne ville bevare to skoler.
Men i 1958 blev sognerådet så næsten enig med sig selv om at bygge en fælles skole på jord fra gården Margrethelyst. Det var dog kun næsten – formanden, der hed Henry Jensen, ville have den på vestsiden af Horsensvej – altså ind mod Ørting. For de fleste elever kom fra Ørting. Og så skulle de ikke gå eller cykle over Horsensvej, hvor der var masser af trafik.
KLOGERUP PÅ DEN ANDEN SIDE
Men skolen blev altså placeret på marken ved siden af gården Margrethelyst. I 1961 var bygningerne klar, og førstelæreren fra Ålstrup, Johannes Dyhrberg Sparsø, der nu havde titlen skoleinspektør, kunne hejse flaget og eleverne rykkede ind. Prisen for Ørting Falling Centralskole var 1.190.500 kr.
Skråt overfor lå en klynge af såkaldte lærerboliger – i folkemunde kaldet ”Klogerup”.
Og her på marken fik skolen så lov til at ligge nogenlunde i fred frem til 2010 og sikre børnene i Ørting Falling lærdom, før de tog videre til ”den private”, som Rathlouskolen blev kaldt. Det var dén, der tog imod børn fra oplandet.
”FLERE VENNER”
Men i 2010 skulle Odder kommune spare penge. Og ifølge sparekataloget kunne der spares 4 millioner kroner ved at nedlægge
to oplandsskoler. Flertallet i kommunalbestyrelsen – socialdemokrater, SF og Kultur- og miljølisten – mente, det skulle være Ørting Falling Centralskole og Randlev Skole. Borgmesteren hed dengang Elvin Hansen. Han fortalte ”Stiften”, at han ikke ville kalde børnene på de to skoler uheldige. ”Når de kommer ind på de store skoler, er det lettere at holde et godt undervisningsniveau, og så kan de jo se frem til at få flere venner”.
Hvis det var et argument, skulle alle de små skoler ikke være lukket. Der har aldrig været forskningsbaseret belæg for, at større skoler styrker børns indlæring. Ministeriets egen undersøgelse fra 2015 viser da også, at på skoler med mindre end 200 elever er indlæringen bedre end på de større skoler.
Flertallets begrundelser for skolenedlæggelserne skiftede som vinden blæste. Og alternativer blev ikke undersøgt.
Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning SDU, kalder den slags beslutninger dovne og uopfindsomme. 18. juni 2014 sagde hun til TV2 Fyn:”Skolelukninger er ligesom blevet en automatknap. Ligeså snart der mangler penge, så lukker man nogle små skoler ude på landet”.
Automatknappen blev brugt over hele landet. Og overalt svarede forældre igen med at oprette friskoler. Også i Ørting Falling.
12 BANKER OG SPAREKASSER
En arbejdsgruppe på seks personer tog fat og brugte al deres fritid til at få friskolen etableret. De måtte rundt til 12 banker og sparekasser, før det lykkedes at skaffe penge til at købe skolen. De knoklede ikke kun for at sikre egne og andres børn et skoletilbud i nærheden af deres hjem. Men også for at sikre lokalsamfundet.
Den daværende kommunaldirektør sagde til bladet Folkeskolen: “Et politisk flertal har nedlagt folkeskolerne af både økonomiske og pædagogiske hensyn, fordi man mener, det er bedst for børnene at gå i en større skole. Hvis man så bagefter forærer bygningerne væk, sender man et signal om, at man kun har nedlagt skolerne af økonomiske hensyn”.
Margrethelyst Friskole kunne åbne og 14. august 2011 kom eleverne til skolen. Det var en søndag for at sikre, at så mange som muligt kunne være med. Og omkring 400 mennesker mødte op til åbningsfesten.
I marts 2013 havde skolen 120 elever.
Siden har skolen været gennem både op- og nedture. De seneste år mest nedture. Et forsøg på at lave en overbygning, så eleverne kunne blive til og med 9. klasse slog fejl, og skolen var tæt på lukning. Men den klarede krisen, og i 2015 blev den udvidet med en børnehave, da den kommunale blæksprutten blev nedlagt. Pengene blev bl.a. hentet hjem gennem en indsamling.
MÅSKE – MÅSKE – MÅ…
At forklare præcist hvorfor skolen mistede opbakning i lokalsamfundet, er umuligt. Der er ikke én årsag – men flere.
Hvad enten man bryder sig om det eller ej, så er en friskole en vare, der skal sælges til forældrene. Og det lykkedes ikke.
Den megen snak om, at skolen var tæt på at lukke efter det mislykkede forsøg på en overbygning, kan have sat rygter i gang om, at det nok ville ske inden så længe. I hvert fald var rygterne mange – ”den lukker” – og for at være på den sikre side, valgte forældrene andre skoler. Især Rathlouskolen og Odder Lilleskole – så det var ikke fri- og privatskole til deres børn, de sagde nej til.
Måske lagde forældrene vægt på andre værdier end dem, der blev vedtaget i 2011. Måske blev det ikke kommunikeret tilstrækkeligt, hvordan de skoler, der fik børnene ind efter 6. klasse karakteriserede dem: ”De er fagligt dygtige, sociale og omsorgsfulde”.
Et lederskifte kom sent – for sent. Så selv om den nye leder gjorde alt det rigtige for at åbne skolen op og for at ændre en kultur, der var præget af opgivenhed, havde hun ikke mange muligheder. Hun havde ikke den nødvendige tid. Hun skulle slås med dårlig økonomi, de vedvarende rygter om snarlig lukning og med en stemning af opbrud.
Men nu er Friskolen lukket – ikke kun for sommerferien. Den åbner ikke igen. Nordea og Odder kommune har penge i klemme efter konkursen. Om de kan sælge bygningerne, er uvist. Men sikkert er, at for første gang siden august 1961 vil bygningerne ikke rumme en skole. En epoke er slut.
