66.000 kr. Så mange penge hentede de frivillige hjem til ØFUG for aktiviteterne under byfesten.
Sammen med tre andre idrætsforeninger stod ØFUG for teltet Sydens Perle, Musik under Bøgen samt Østjyllands største –
og længste – kræmmermarked.
Når alle udgifter er gjort op, indbragte kræmmermarkedet og Sydens Perle 60.000 kr til hver forening – Musik under Bøgen 6.000 kr.
Hvad pengene helt konkret skal bruges til denne gang, er endnu ikke besluttet. ØFUG har planer om flere nye aktiviteter.
Tidligere er byfestens overskud gået til f.eks. at indrette fitness-rum i Hallen med alle de nødvendige redskaber.
ENDNU EN FEST
Foreningen har endnu en fest på vej. Nemlig 16. november, hvor ØFUG holder julefrokost i Hallen med traditionel julebuffet, musik med DJ og med det århusianske band Party Planet, som kommer med både 80’er-klassikere, guitarrock og nye hits. Billetter kan allerede nu bestilles her