Godsejeren og DN-formanden mødes igen mandag – denne gang i Landsretten

“Der er ikke grundlag for at anse ytringen for en strafbar æreskrænkelse af Åkær Gods v/ Johan-Koed Jørgensen”. Og heller ikke “tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at retfærdiggøre et indgreb i retten til ytringsfrihed”.
Sådan lød byrettens dom, da den 20. juni sidste år afgjorde, at formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Ib Salomon, ikke havde krænket godsejerens ære.
Johan Koed-Jørgensen fik 14 dage til at indbetale 37.500 kr til dækning af sagens omkostninger. Men det skete ikke – for han ankede til Landsretten, og her begynder sagen så mandag. 

DET “ULDNE” FORLØB

Sagen går helt tilbage til 2014, og begyndte med et læserbrev, hvor Ib Salomon kaldte et forløb “uldent”. Et mindre vandløb på godsets jorde er under Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at det må ikke ændres – kun holdes ved lige. Men da kommunens folk besøgte stedet, så de, at det var blevet rørlagt, så vandet ikke kunne flyde frit. 
Miljøafdelingen gav godset påbud om at genåbne vandløbet senest 15. oktober 2014. Men lige før deadline gav kommunens daværende direktør for Teknik & Miljø er “lovliggørende dispensation”. Det er dette forløb, Ib Salomon i et læserbrev kaldte “uldent”.
DN i Odder klagede over dispensationen til landets højeste myndighed på miljøområdet, der dengang hed Natur og Miljøklagenævnet.
Alle 10 medlemmer af nævnet afgjorde, at direktørens “lovliggørende dispensation” var ulovlig.
I sagen mod Ib Salomon anførte godsets advokat, at udtrykket uldent kun kunne forstås som om Aakær havde medvirket til et ulovligt eller uldent forløb. Omvendt fremhævede Ib Salomon, at ordet uldent var brugt i betydningen ”svært at gennemskue”, og at bemærkningen i øvrigt er rettet mod kommunen og ikke godset. 
Første retsinstans nåede som sagt frem til, at “der er ikke grundlag for at anse ytringen for en strafbar æreskrænkelse”.

ÆNDERNE VED SKOVSØEN
Stævningen mod Ib Salomon blev udvidet på grund af en strid om fodring af ænder ved en skovsø, der også er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Derfor er det forbudt at ændre tilstanden. Den helhedsplan for naturbeskyttelse, der blev lavet da Koed-Jørgensen købte godset, gør det også ulovligt både at fodre og at udsætte ænder. 
Før da var der strid om tre beskyttede vandhuller. I december 2015 besøgte ansatte i Odder kommunes miljøforvaltning vandhullerne, tog billeder og skrev bagefter en rapport. Af rapporten fremgår, at der blev registreret fodring af ænder. Der lå rester af korn på brinkerne og i søen. I rapporten står, at vandet i alle tre vandhuller var stærkt belastet af organisk forurening – uklart og med farver fra lysegrønt til lilla, og der var ingen tegn på liv i vandet. Kommunens medarbejdere fortæller også om en tydelig “mislugt” af ænder og ekskrementer.
Derfor varslede Odder kommune et påbud om oprensning af de tre små vandhuller. Men det påbud blev droppet igen med den begrundelse, at der jo ikke forelå dokumentation for vandhullernes tilstand før fodringen.

Sagen om ænderne i den større skovsø startede i juli sidste år, hvor en borger gjorde DN Odder opmærksom på, at der i løbet af kort tid var kommet mere end 100 ænder i skovsøen. Ib Salomon skrev senere et læserbrev om sagen:
”Henvendelsen undrede mig, for jeg havde faktisk været forbi søen nogle uger tidligere, og dengang var der kun nogle få ænder. Men borgeren havde ret, for nu svømmede der langt over 100 ænder rundt i søen”.
Ib Salomon afleverede billede af ænder og en foderbræmme ved søen til kommunen, og fik at vide, der ville blive taget hånd om sagen.
Han skrev i læserbrevet: “Det håber jeg sandelig også, og jeg håber, forvaltningen er mere heldig denne gang, for i foråret opgav kommunen at kræve oprensning af tre beskyttede vandhuller, der var spoleret af fodring”. 
Det er den sidste sætning, godsejeren betragter som æreskrænkende.
 Aakærs advokat mener, at følgende tre oplysninger i Ib Salomons læserbrev er både forkerte og æreskrænkende

at der kan være tale om udsatte ænder,
at der på en af søens brinker ligger ”en flere meter lang bræmme af korn, så der fodres”,
og endelig følgende sætning: ”I foråret opgav kommunen at kræve oprensning af tre vandhuller, der er spoleret af fodring”

Derfor blev stævningen mod Ib Salomon udvidet så den ikke kun drejede sig om det æreskrænkende i brug af ordet “uldent” – men også oplysningerne i læserbrevet om ænderne.
Første retsinstans gav ikke Koed-Jørgensen og hans advokat ret. Skrev også i dommen, at “Aakær gods er en erhvervsvirksomhed, der må tåle en vis kritik”.
Om Landsretten mener det samme, ved vi i november, når dommen bliver afsagt. Sagen som sådan begynder i Viborg i morgen.