I begyndelsen har det hold for karle og for piger. Skarpt adskilt. Også i formen. Når det var karlene havde den danske officer og gymnastikinstruktør – kaldet Kaptajn Jespersen – ikke levet forgæves. Fra 30. August 1927 og 25 år frem optrådte han hver morgen
med arme bøj – arme stræk i Statsradiofonien. Når det var pigerne var det de lidt mere bløde bevægelser ledsaget af klaverspil.
Gymnastik har været en fast del af ØFUG’s program lige siden starten i 1938, og i dag fylder den størstedelen af programmet. Der er hold for alle aldersgrupper – fra fire år til 100. Og der er langt fra kaptajnens hårde kommadoer til det, der foregår i Hallen i dag.
Men da håndbold var på det højeste i ØFUG, var der ikke så meget gymnastik.
Kim Schlosser, som nu er halinspektør og cafeteria-forpagter, har været med i gymnastikudvalget i mere end 20 år. Og det var ham, der begyndte at bygge gymnastik op igen. ”Der var faktisk kun lidt mor-og-barn-gymnastik. Ikke meget andet”, siger han.
Han husker ikke, hvad der var i Hallen – bortset fra badminton og lidt håndbold. Der blev også spillet indendørs-fodbold.
DET ER HÅRDT ARBEJDE AT BYGGE OP
Kim Schlosser begyndte at tilbyde springgymnastik.
”I tre – fire år måtte vi nøjes med at være i skolens gymnastiksal. Men det var også i orden.
”Jeg havde otte deltagere til at begynde med og en hjælper. En del af vores unge var rykket til Odder, for det var dér, de gik i skole. Men vi endte da med at være 30 på holdet, og så blev det flyttet til Hallen”.
”At bygge op tager tid. Det letteste ville have været at græde over at der kun var otte, og så jamre over, at intet kan lade sig gøre med så få”, siger han. ”Men for mig har det altid været noget med, at vi arbejder med dem, der er. Og så knokler man ellers på. Det koster mange timer”.
Flere voksne gik ind som trænere. Og efterhånden blev flere af de unge også gamle nok til at tage over.
”Mange af dem har været på efterskole”, siger Kim. ”Og de vælger jo tit skoler, der har meget idræt, og det giver dem en god ballast til at blive trænere, når de kom tilbage”.
Så langsomt men sikkert blev gymnastikken bygget op igen. I dag er der hold for alle aldersgrupper – fra fire år til 100. Og i år har ØFUG også startet et XL-motionshold.
”Før oplevede vi, at de unge tog til Odder”, siger Kim. ”Nu kommer unge fra Odder ud til os. Der er lige langt – men det er en markant ændring. Vi har også trænere, der kommer fra Odder”.
TIL STÆVNE I ITALIEN
Fire gange har gymnaster fra ØFUG deltaget i et stort gymnastikstævne i Italien, hvor der kommer deltagere fra hele verden. Der er mellem 4000 og 5000. Kim og hans kone har været med alle fire gange.
”I år var vi afsted en uge med 40 gymnaster – fra 5 klasse og til omkring 20 år. Det er en intens oplevelse. Men sjovt”, siger han med et grin.
Ganske vist er han nu gået ud af gymnastikudvalget for at koncentrere sig om det nye fitness. ”Men jeg er ikke afvisende over for at tage med en femte gang”, siger han.
Der er egen betaling, for at komme med på turen. Men de unge skaffer også selv penge. ”De sælger julelotto og vi finder arbejde i hallen og cafeteriet, som de kan tjene penge på – og ØFUG har også givet et tilskud”, fortæller Kim.
I cafeteriet står et stort glasrør til frivillige bidrag til turen.
TRÆNINGSWEEKENDER OG OPVISNING
At gå til gymnastik inkluderer også træningsweekender.
”Børn og unge rykker ind i Hallen fra lørdag kl.12 til søndag kl.12″, fortæller Kim.
”De kan selvfølgelig få trænet en masse. Men det er nu også for at styrke den sociale del. De spiser sammen i cafeteriet og overnatter i Hallen. Der er natløb for de ældste, og de weekender skal vi overhovedet ikke lave om på. Hvad der plejer at være skal blive. For de har jo om de weekender fra andre”.
Hvert år bliver sæsonen af med det store gymnastikopvisning, hvor der også kommer hold fra andre steder. Bl.a. flere efterskoler. Omkring 900 gymnaster i alle aldre deltager. Og så er der alle tilskuerne.
”Det kunne slet ikke lade sig gøre uden alle de frivillige”, siger Kim. Men det er ikke svært at få fat i dem. Ligesom det heller ikke er svært for os at skaffe trænere. Jeg tror, man kan sige, at det er hele den ånd, der er på stedet. Vi har skabt et fællesskab”.
Det er også det fællesskab, der får unge til at blive i klubben som trænere. Som en af dem, Trine Weber Pedersen, forklarede i et interview med Lokalposten, da hun blev spurgt, hvorfor hun selv og andre er så glade for ØFUG og for at komme i Hallen:
”Det har noget at gøre med relationer. Med et fællesskab. Vi kender hinanden alle sammen. Os tre, der trænede optimisterne i aften, har kendt hinanden siden første klasse. De voksne kender hinanden – og de kender hinandens børn. Og så er vi gode til at tage imod nye. De føler sig godt tilpas her. Derfor bliver de. Der er mange, der gerne vil give noget tilbage, fordi de har fået så meget her”. (Læs hele interviewet med Trine her )
De første fire artikler om ØFUG finder du her:
Tag selv sukker og brød med
Hugget fane blev brugt i 50 år
Fem år med hårdt slid, og så havde vi Ørting Hallen
Håndbold med gadekampe og helstegt pattegris
