Rygtedannelser kan blive den største barriere, som det skete med friskolen i Ørting: Den lukker nok, så jeg vil ikke melde mit barn ind - et skifte vil være synd
Et regneark er blot en tabel med nogle tal. Det fortæller ikke noget om baggrund for beslutninger eller om konsekvenser, de måtte have for foreningslivet. Og det fortæller heller ikke, hvad beslutningen vil betyde for de knap 90 børn fra Gylling, som måske dagligt skal transporteres til skolen i Hou. Og man kan slet ikke læse, hvordan kommunalbestyrelsen har tænkt sig at have ”fokus på at skabe rammer for udviklingen af attraktive og bæredygtige lokalsamfund i kommunens opland” – samt ”vores mange landsbyer kan være et attraktivt alternativ til bosætning i de store byer”, som der står i kommunens landdistriktsstrategi.
Men regnearkene er grundlag for politiske beslutninger. Og i dette tilfælde kan tallene fortælle, at hvis Gylling Skole bliver nedlagt, kan det spare kommunen 1,6 millioner kroner om året, og der mangler 20 millioner danske kroner i det kommunale regnskab. Med regnearket risikerer Gylling Skole at komme ind i samme negative spiral, som førte til nedlæggelsen af Margrethelyst friskolen i Ørting.
KOMMUNEN MANGLER PENGE
Fordi kommunen mangler 20 millioner kroner, har forvaltningen udarbejdet en ”plan for bæredygtig økonomi”. Og af den plan fremgår, at de 1,6 millioner kan hentes, hvis Gylling Skole bliver nedlagt og de knap 90 elever skal gå i skole i Hou. Forslaget kan gennemføres fra skoleåret 2027 – 2028. Men besparelsen bliver dog reduceret, fordi det vil betyde, at der skal oprettes ekstra klasser i Hou og også flere faglokaler.
Begrundelsen for at nedlægge skolen er, at den de senere år har haft lav tilslutning fra elever, der bor i skoledistriktet. I 2025/26 lå tilslutningen under 50 procent.
En systematisk undersøgelse, der fortæller om årsagen, eksisterer ikke. Men det kan være skoledistriktets størrelse – f.eks. hører Ørting under Gylling Skoledistrikt.
Da Margrethelyst Friskole i Ørting lukkede, kom de fleste elever ikke i skole i Gylling. De fortsatte i Odder. Desuden havde forældrene til en stor del af Ørtings børn allerede valgt privat- og friskolen i Odder til deres børn. En anden årsag kan være, at Gylling-skolen tidligere haft problemer med både trivslen og det faglige niveau.
Det er kendt, men det er mindre kendt, at den negative udvikling nu er vendt, så skolen ligger på det nationale gennemsnit og endda er på vej frem.
Flere forældre til eleverne er nu aktive. F.eks. har de renoveret, hvor det er nødvendigt, og det kostede ikke kommunen, for private bidrag skaffede penge og materialer.
Løsningen ligger i at få flere forældre til at vælge Gylling Skole. Men det er en længere proces. Det sker ikke over en nat.
KONSEKVENSER AF SKOLELUKNINGER PÅ LANDET
Undersøgelser om konsekvenser af skolelukninger er af ældre dato. Det er særligt landsbyskolerne, der har måttet lade livet, og her rammer lukningen hårdere end i en provinsby, hvor børnene blot skal gå i skole i et andet kvarter.
Fortalerne for lukning er politikere, embedsfolk og konsulenter, som alle påberåber sig økonomisk ansvarlighed: “Kommunens stramme økonomi tvinger os…”. På den anden side står forældre, børn, lærere, repræsentanter for foreninger m.v. i landsbyerne, som argumenterer mod lukningen med andre argumenter:
Forældrene skal pendle mere, børnene skal spilde tiden i en skolebus, det vil blive sværere for dem at mødes med klassekammerater i en anden by efter skoletid, foreningslivet i landsbyen vil få det sværere, så de sociale fællesskaber risikerer at gå i opløsning. Men argumenterne står over for en mur: “Vi har stor forståelse, men kommunens økonomi…..”
Den lidt ældre undersøgelse ”skolelukninger på landet” viser, at de fleste opfatter det som en spildt proces. Beslutningen er allerede truffet.
Beboerne i Gylling er af SF og de konservative i kommunalbestyrelsen blevet lovet drøftelser af, hvordan man kan rette op, så flere forældre vælger skolen i Gylling til fremfor fra. Og skolen bliver ikke lukket med konservative stemmer. SF vil ikke udelukke det, men mener, at andre muligheder skal undersøges først.
IKKE FØRSTE GANG
Det er ikke første gang, en landsbyskole i Odder kommune kan være truet af lukning på grund af sparehensyn.
I 2010 skulle Odder kommune spare penge, og ifølge sparekataloget kunne fire millioner kroner hentes ved at nedlægge to oplandsskoler. Flertallet i kommunalbestyrelsen – socialdemokrater, SF og Kultur- og miljølisten – mente, det skulle være Ørting Falling Centralskole og Randlev Skole. Borgmesteren hed dengang Elvin Hansen. Han fortalte ”Stiften”, at han ikke ville kalde børnene på de to skoler uheldige. ”Når de kommer ind på de store skoler, er det lettere at holde et godt undervisningsniveau, og så kan de jo se frem til at få flere venner”.
Hvis det var et argument, skulle alle de små skoler ikke være lukket. Der har aldrig været forskningsbaseret belæg for, at større skoler styrker børns indlæring. Ministeriets egen undersøgelse fra 2015 viser da også, at på skoler med mindre end 200 elever er indlæringen bedre end på de større skoler.
Flertallets begrundelser for skolenedlæggelserne skiftede som vinden blæste. Og alternativer blev ikke undersøgt. Gylling-borgerne har fået løfter om, at alternativer til en lukning skal undersøges.
Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning SDU, kaldte den slags beslutninger, som blev truffet i Odder kommune for at spare fire millioner, dovne og uopfindsomme. 18. juni 2014 sagde hun til TV2 Fyn:”Skolelukninger er ligesom blevet en automatknap. Lige så snart der mangler penge, så lukker man nogle små skoler ude på landet”.
Automatknappen blev brugt over hele landet. Og overalt svarede forældre igen med at oprette friskoler. Også i Ørting Falling og i Randlev.
RYGTEDANNELSER ER SVÆRE AT GÅ OP IMOD
Skolen i Randlev eksisterer stadig. Men Margethelyst Friskolen i Ørting er lukket. Også selv om skolen i marts 2013 havde 120 elever.
Skolen var gennem både op- og nedture. De seneste år mest nedture. Et forsøg på at lave en overbygning, så eleverne kunne blive til og med 9. klasse slog fejl, og skolen var tæt på lukning men klarede krisen, og i 2015 blev den udvidet med en børnehave, da den kommunale “blæksprutten” blev nedlagt. Meningen var, at børnene fra børnehaven ville fortsætte på skolen. Men sådan gik det ikke. Skolen mistede opbakning i lokalsamfundet.
At forklare præcist hvorfor det skete, er ikke muligt. Der er ikke én årsag – men flere.
Hvad enten man bryder sig om det eller ej, så er en skole en vare, der skal sælges til forældrene. Og det lykkedes ikke i Ørting. Salgstalen var ikke godt nok forberedt. Det kan man nok gøre bedre i Gylling – for talen er nødvendig. Den megen snak om, at skolen var tæt på at lukke efter det mislykkede forsøg på en overbygning, kan have sat rygter i gang om, at det nok ville ske inden så længe. I hvert fald var rygterne mange – ”den lukker” – og for at være på den sikre side, valgte forældrene andre skoler. Især Rathlouskolen og Odder Lilleskole – så det var ikke fri- og privatskole til deres børn, de sagde nej til.
Den samme rygtedannelse kan komme i Gylling – til skade for at bevare skolen.
Gyllingborgere – og andre – har frem til 14. august til at sende høringssvar til kommunalbestyrelsen. Plan for bæredygtig økonomi kan downloades her.
