KORT NYT

TILLYKKE TIL HUNDSLUND

For tred­je år i træk løber Hund­slund med før­ste­præ­mi­en i Lokal­dy­sten. Anden præ­mi­en går til Rand­lev-Boul­­strup og tred­je­præ­mi­en til Sak­sild. Præ­mi­er­ne over­ræk­kes i Hund­slund Hal­len kl. 17 – med taler af udvalgsformænd.

Til­lyk­ke til de tre lokal­sam­fund. Også lidt ØV. For på trods af det fine frem­mø­de ved Hal­len 10. sep­tem­ber, end­te Ørting Fal­ling på sid­ste­plad­sen. Men i det mind­ste var det en sjov for­mid­dag. Børn, hunde og voks­ne i alle aldre hyg­ge­de sig.

Ny anløbs­bro på Alrø

Cykel­fær­gen mel­lem Alrø og Hjar­nø får en ny anløbs­bro næste år. Kom­mu­nal­po­li­ti­ker­ne har på det nye bud­get afsat 1,2 mil­li­o­ner kro­ner til pro­jek­tet på øens syd­spids.
Vin­te­r­ens storme øde­lag­de bro­en, og det før­te til for­sin­kel­ser. Fær­gen skul­le være begyndt at sej­le i påsken, men vi kom helt frem til 18. maj, før bro­en var repa­re­ret og sejlad­sen kun­ne begyn­de. Men den peri­o­de, hvor fær­gen sej­ler, er udvi­det i år. Frem til 30. sep­tem­ber sej­ler fær­gen hver dag – og fra 5. – 20. okto­ber sej­ler den wee­kend. Det bety­der, at hvis man har lyst, er der to wee­ken­der i sko­ler­nes efter­års­fe­rie, hvor man kan tage en tur til Hjar­nø. Bil­let­ter kan bestil­les her.

BYVANDRING

Engang kun­ne man i Ørting hand­le hos slag­ter, bager og fire køb­mænd, få repa­re­ret cyk­len, købe slik og også fin­de meter­va­rer til den nye kjo­le, der skul­le syes – måske til festen på hotel­let. Man­ge af dis­se små for­ret­nin­ger lå på Hor­sens­vej. De eksi­ste­rer ikke læn­ge­re, men huse­ne lig­ger der sta­dig.
29. sep­tem­ber kl. 13 – 15 har Kul­tur­Hub Odder arran­ge­ret en lands­byvan­dring, hvor Finn Ernst, der boe­de i Ørting som barn og ung, vil for­tæl­le om men­ne­sker og butik­ker. Turen begyn­der ved den gam­le sta­tion og slut­ter ved Min Køb­mand Ørting, hvor der er kaf­fe og kage. Det koster 20 kr. at del­ta­ge. Til­mel­ding her.

ENDELIG!

Efter måne­ders for­be­re­del­se og istand­s­æt­tel­se af butik­ken, er det nu gan­ske vist – Min Køb­mand Ørting åbner tors­dag den 5. sep­tem­ber kl. 10. Lige nu bli­ver de man­ge, der har teg­net sig for et øko­no­misk bidrag rin­get op: Det er tid til at beta­le. Bebo­er­ne har til sam­men bidra­get med mere end 600.000 kr.

NYT ASFALT  VEJ

Asfal­ten på vej­en mel­lem Ørting og Odder har læn­ge været nød­li­den­de. Mildt sagt. Men nu kom­mer hjæl­pen. Et nyt vil asfalts­lid­lag vil bli­ve lagt på, når det gam­le lag er fræ­set af.
Arbej­det begyn­der 19. juni. Det varer til og med 5. juli, hvis alt går efter planen. 

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

Han bekla­ge­de, at kun 77 men­ne­sker døde 22. juli for 10 år siden

Kon­to­rer­ne i rege­rings­byg­nin­gen i Oslo var fre­dag efter­mid­dag ved at luk­ke ned, og de ansat­te så frem til en sommerweekend.

Vag­ten, der som sæd­van­ligt holdt øje med byg­nin­gen og dens omgi­vel­ser på sto­re over­våg­nings­skær­me, kun­ne se en stor vare­vogn på par­ke­rings­plad­sen, der ikke ple­je­de at stå der, men han så også en mand i uni­form på vej væk fra den, så i før­ste omgang antog han, at man­den og vare­vog­nen var fra et vagtsel­skab. Snart stod den sto­re vare­vogn dog ale­ne til­ba­ge. Vag­ten i buret zoo­me­de ind på num­mer­pla­den og rin­ge­de til vagtsel­ska­bet for at min­de om, at der alt­så stod en af deres vog­ne på den for­lad­te par­ke­rings­plads.  Det er ikke vores, lød beske­den. Og det undre­de vag­ten. Han spo­le­de til­ba­ge i over­våg­nings­bil­le­der­ne, fandt man­den i uni­form, og så ham sti­ge ind i en anden bil og køre væk. Det vir­ke­de mistæn­ke­ligt, så han send­te bil­le­det af man­den og bilens num­mer­pla­de til politiet.

Men sed­len fra den vagt­ha­ven­de fik ingen opmærk­som­hed på politigården.

kl. 15:28 lød et brag, der kun­ne høres over det meste af Oslo. Den hjem­mela­ve­de bom­be i vare­vog­nen eks­plo­de­re­de, og rege­rings­byg­nin­gen var  i rui­ner. Sår­e­de men­ne­sker lå på kon­to­rer i byg­nin­gen og på gader­ne omkring den.

SIDSTE MULIGHED FOR AT STOPPE HAM

Sed­len med oplys­nin­ger­ne om man­den og num­mer­pla­den på hans bil fik nu slet ingen opmærk­som­hed og der­med for­svandt mulig­he­den for at stop­pe Anders Behring Brei­vik. Han kun­ne mål­ret­tet køre mod fær­ge­ste­det ud for den lil­le ø Utøya i Tyrifjor­den godt 30 km vest for Oslo. På øen holdt Arbej­der­par­tiets ung­domsor­ga­ni­sa­tion som­mer­lejr med godt 600 unge fra hele Nor­ge.
Da Brei­vik nåe­de frem, var han i uni­form og præ­sen­te­re­de sig som repræ­sen­tant fra Poli­tiets Sik­ker­heds Tje­ne­ste. Der blev rin­get til øen: Send den lil­le fær­ge – Thor­b­jørn. En poli­ti­mand med udstyr i fle­re kas­ser skal til øen.

Lede­ren af som­mer­lej­ren sej­le­de over. Hun vil­le på til­ba­ge­vej­en snak­ke med pas­sa­ge­ren – men han sva­re­de hen­de knapt. Hun fat­te­de mistan­ke om, at noget var galt, og så snart fær­gen var i land kl. 17:07, løb hun efter en betjent, der arbej­de­de som fri­vil­lig på som­mer­lej­ren. De to blev Brei­viks før­ste ofre. Da poli­ti­et ende­lig nåe­de frem og pågreb ham kl. 18:28 lå – for­u­den de to voks­ne – 65 døde unge på øen og i van­det – ramt af hans kug­ler. Der­til kom, at en druk­ne­de og en anden døde, da han faldt fra klip­per­ne. I Oslo miste­de otte men­ne­sker livet. 

Anders Bering Brei­vik tog 77 men­ne­skers liv fre­dag den 22 juli 2011.

Umid­del­bart efter bra­get i Oslo, begynd­te TV-medi­er­ne at sen­de – og avi­ser­ne opda­te­re­de kon­stant hjemmesiderne.

Kl. 15:28 eks­plo­de­re­de bom­ben i Oslo. Otte men­ne­sker blev dræbt

Bil­le­der­ne viste blø­de­n­de men­ne­sker lig­ge på fort­or­vet og græ­den­de men­ne­sker, som prø­ve­de at kom­me væk. Hæs­blæ­sen­de betjen­te prø­ve­de at ryd­de områ­det, og TV-foto­gra­fer­ne fulg­te med.

Da infor­ma­tio­ner­ne om sky­de­ri­er­ne på Utøya begynd­te at kom­me, haste­de medi­er­ne til fær­ge­ste­det og kun­ne vise bil­le­der af unge, der svøm­me­de for livet og skud kun­ne høres.

Man kun­ne se til – og krum­me tæer – når unge der ryste­de af chok og kul­de kom op på land og fik stuk­ket mikro­fo­ner op i ansigtet.

FORTÆLLINGERSTEDET FOR INFORMATIONER

Det var – og er –  medi­er­nes job at infor­me­re. Pro­ble­met var blot, at der ikke var man­ge fak­ta at give vide­re. Så i ste­det for blot at for­tæl­le, at man intet tro­vær­digt vid­ste og så lade bil­le­der­ne tale, blev seer­ne udsat for en lind strøm af gæt­te­ri­er og ste­reo­ty­pe opfattelser.

I Nor­ge blev den ene eks­pert efter den anden hen­tet ind i NRK og TV2’s stu­di­er for på direk­te TV at for­tæl­le, hvem de tro­e­de, der stod bag bom­ben i Oslo – og sene­re på afte­nen mas­sed­ra­be­ne på Utøya. Ingen hav­de fak­ta. Men det var abso­lut ikke en hin­dring for eks­per­ter­ne. De opbyg­ge­de selv fortællingerne.

Hel­ge Lurås fra NUPI (Norsk Uten­riks­po­li­tisk Insti­tutt) kun­ne kl. 19:24 for­tæl­le, at bom­ben var et udslag af kon­flik­ten mel­lem Vesten og den mus­lim­ske ver­den. Det kun­ne være – som han sag­de – en ”væl­dig lokal grup­pe” for i Nor­ge var der jo folk fra Paki­stan, Afg­ha­ni­stan og Soma­lia.  Kl. 21:21 udvi­der han for­tæl­lin­gen til også at omfat­te libi­ske grup­per.  På det tids­punkt hav­de nord­man­den Anders Brei­vik været i poli­tiets vare­tægt i tre timer. Men poli­ti­et vil­le ikke for­tæl­le, at den anhold­te var en blond norsk mand.

Kun en enkelt eks­pert brød på norsk TV for­tæl­lin­ger­ne om, at mus­lim­ske ter­ror-bevæ­gel­ser var bag de for­fær­de­li­ge begi­ven­he­der. Det var Anders Romar­heim, for­sker på Insti­tutt for For­svars­stu­di­er. Han opfor­dre­de til at være lidt for­sig­tig med at vide­re­gi­ve den slags oplys­nin­ger, og hen­led­te opmærk­som­he­den på at fle­re efter­ret­ning­s­tje­ne­ster nu betrag­te­de folk på den yder­ste høj­re­fløj som de far­lig­ste. Og han min­de­de nord­mæn­de­ne om Timo­t­hy James McVeigh, der i 1995 pla­ce­re­de en bil­bom­be i Okla­ho­ma City, som dræb­te 168 men­ne­sker og sår­e­de 680.

TV-vær­ten blev ikke glad. Irri­te­ret sag­de hun: ”Hvor­for skal vi være så for­sig­ti­ge med at for­tæl­le det nor­ske folk -.. Jeg spør­ger dig rent ud: Ser du Al Qaida’s fin­ger­af­tryk bag det­te her?”

Eks­per­ter af alle afskyg­nin­ger hav­de frit spil. 

Det sam­me ske­te her i Dan­mark, hvor også Dan­marks Radio og TV2 kør­te histo­ri­en efter form­len bombe=terror=muslimer. Egne jour­na­li­ster blev ophø­jet til sik­ker­heds­re­dak­tø­rer og ter­ror-eks­per­ter, og de vend­te alle blik­ket mod Mek­ka og lod uhin­dret mun­den løbe.

Den aften var mus­li­mer­ne i Nor­ge ban­ge. Fle­re blev – som vi også ople­ve­de det i USA 11. sep­tem­ber 2001 – over­fal­det på gader­ne, Både ver­balt og fysisk.  Tele­fon­kæ­der blev sat i gang: Gå kun ud, hvis det er abso­lut nød­ven­digt. Hold jeres unge væk fra gaderne.

POLITIET VILLE IKKE BEKRÆFTE NATIONALITETEN

Man kan vel ikke bebrej­de hver­ken de nor­ske eller de dan­ske medi­er, at de – når en bom­be sprin­ger – den­gang sag­de Al Qae­da. Men man kan bebrej­de dem, at de enty­digt så i den ret­ning, og at infor­ma­tio­ner­ne var de rene gæt­te­ri­er. Og man kan bebrej­de poli­ti­et, at klok­ken blev 22:44, før justits­mi­ni­ste­ren bekræf­te­de, at den mand, der blev anholdt 18:27 var norsk. Poli­ti­et oply­ste tid­ligt på afte­nen,  at den anhold­te på Utøya også var ansvar­lig for bom­ben i Oslo. Kl. 21:21 næg­te­de poli­tiets tals­mand, vicepo­li­ti­me­ster Sve­i­nung Spon­heim, på et pres­se­mø­de at give oplys­nin­ger om den anhold­te, da en jour­na­list spurg­te: ”Kan du sige noget om nationaliteten”.

Poli­ti­et næg­te­de at bekræf­te, at mor­de­ren var norsk

På det tids­punkt hav­de man­den været i poli­tiets vare­tægt i timer og for­hø­re­ne var begyndt. Poli­ti­et var bekendt med medi­er­nes vinkling: Det er mus­lim­sk terror.

En stor flok jour­na­li­ster stod på pres­se­mø­det med hæve­de mikro­fo­ner og mobil­te­le­fo­ner, og fle­re hav­de alle­re­de hørt, at de over­le­ven­de unge fra Utøya beskrev man­den som norsk med nor­disk udse­en­de. Hvor­for lod de sig så nøje med, at poli­ti­et ikke vil­le kom­men­te­re? Man­den hav­de været i poli­tiets vare­tægt siden klok­ken 18:27?

Vi skul­le helt frem til klok­ken 22:44, før den nor­ske justits­mi­ni­ster ende­lig bekræf­te­de, at man­den var en vaske­æg­te nordmand.

HAN ER INTELLIGENTHAN CITERER FILOSOFFER

Da det kom frem, at han hav­de lagt en 15 minut­ter lang video med bil­le­der af sig selv i for­skel­li­ge hjem­mela­ve­de uni­for­mer samt et mani­fest på 1.500 sider ud på net­tet, fik vi end­nu en gang ste­reo­ty­per. Mani­fe­stet var en slags selv­portræt, og side op og side ned om den krig, han som kors­fa­rer vil star­te og ikke mindst for­tæl­ler han i detal­jer, hvor­dan man frem­stil­ler en bom­be og får fat i våben. Efter på kort tid at have skim­met de 1.500 sider, kun­ne end­nu en ræk­ke eks­per­ter ukri­tisk for­tæl­le, at man­den var sær­de­les intel­li­gent. Hvor­for? For­di han i mani­fe­stet hen­vi­ste til man­ge bøger og for­skel­li­ge filo­sof­fer. Mere besin­di­ge og grun­di­ge eks­per­ter kun­ne de føl­gen­de dage for­tæl­le, at hoved­par­ten af de 1.500 sider var brud­styk­ker fra net­tet, som han hav­de kopi­e­ret og sat ind. Så også eks­pert-påstan­den om høj intel­li­gens smuldrede.

EN MORDERET FASTELAVNS-KOSTUME

Da nav­net slap ud, for­di en bekendt gen­kend­te Brei­vik, ryk­ke­de medi­er­ne til den gård, han hav­de lejet uden for Oslo. Nabo­er­ne blev inter­viewet – og de undre­de sig da godt nok over al den kunst­gød­ning, han fik hjem og de undre­de sig også over, at han sag­de, han var land­mand når han nu gik klædt som en kon­tormand og altid låse­de dørene.

Barn­dom­skam­me­ra­ter blev inter­viewet og det sam­me gjor­de en kvin­de, der engang hav­de været til fest sam­men med ham. En eks­pe­di­ent i en jagt­for­ret­ning blev inter­viewet, for­di han har solgt patro­ner til Brei­vik.  Han kun­ne vise en patron frem – det var sådan en.

Brei­vik med Mona Lisa smil og beskyt­tet bag skud­sik­kert glas på vej til retten

Brei­vik var rasen­de, for­di han blev afskå­ret fra at køre et offent­ligt show, da han ved før­ste rets­mø­de blev vare­tægts­fængs­let i fire uger. Vi så ham kom­me til ret­ten med påklæ­bet Mona Lise smil – beskyt­tet af adskil­li­ge poli­ti­bi­ler med skud­sik­kert glas.

Men han behø­ve­de ikke et show. Medi­er­ne kla­re­de det for ham med ”dagens Brei­vik”. Også da rets­sa­gen sene­re begynd­te, kun­ne offent­lig­he­den føl­ge med fra start til slut. Det var dog ikke Brei­viks strakt-arm-hil­sen eller andre af hans stunt, der huskes fra den. Det er der­i­mod pigen, der feje­de en jour­na­list af, da han spurg­te, om hun hav­de noget at sige til Brei­vik: ”Sige til ham? Hvor­for skul­le jeg have noget at sige til ham – en mor­der i et hjem­mela­vet fastelavns-kostume”.

BREIVIK KAN PRØVELØSLADES

Man­ge af de over­le­ven­de unge har beskre­vet de ræds­ler, de ople­ve­de på øen. Poli­tiets man­gel­ful­de ind­sats er ble­vet kule­gra­vet – lede­re er ble­vet fyret. Film, doku­men­ta­rer og bøger beskri­ver mas­sa­kren i detaljer.

Tors­dag skal pårø­ren­de til de 77 døde end­nu en gang gen­nem­le­ve den for­ment­lig vær­ste efter­mid­dag og aften i deres liv. De over­le­ven­de skal sam­les. Over hele Nor­ge vil der bli­ve holdt mindehøjtideligheder.

Fra fængs­let i Ski­en kan Brei­vik bru­ge dagen på at sen­de end­nu en ”det er synd for mig”-klage til den euro­pæ­i­ske men­ne­ske­ret­tig­heds­kom­mis­sion eller en ansøg­ning om prø­ve­løsla­del­se. Det har han nem­lig – i hvert fald i teo­ri­en – mulig­hed for at gøre nu.

DE STEMPLEDE HAM SOM TILREGNELIG

Han blev idømt en dom på for­va­ring i 21 år – med mulig­hed for at søge om prø­ve­løsla­del­se efter 10 år. Men det kan også bli­ve et livslangt ophold i fængs­let. Efter 21 år kan ankla­ge­myn­dig­he­den nem­lig hvert fem­te år anmo­de om, at han ikke bli­ver løsladt, for­di han sta­dig anses for at være farlig.

De før­ste ansøg­nin­gen om prø­ve­løsla­del­se er alle­re­de sendt af man­den, der i dét, der skul­le have været den sto­re tale i ret­ten – men som blev afbrudt i dom­me­ren – und­skyld­te over for høj­re­na­tio­na­le mili­tan­te bevæ­gel­ser i Nor­ge, at han ikke hav­de dræbt fle­re. 77 døde var ikke nok for ham.

Under rets­sa­gen kald­te psy­ki­a­ter­ne ham tilregnelig.

Artik­len byg­ger på:
Gen­nem­gang af diver­se TV-udsen­del­ser og avis­ar­tik­ler
Bøger om de over­le­ven­des oplevelser

KALENDER


KØRELADEN INDVIES

God mad fra går­den og jazz­kon­cert med Nan­na Car­ling Swing­band. Sådan ind­vi­er Brand­by­ge­gaard 4. okto­ber det nye kul­tur­hus i den gam­le renove­re­de køre­la­de. Bil­let­ter kan købes her

BORGERFORSLAG

Kom­mu­nal­be­sty­rel­sen skal på mødet 08. okto­ber dis­ku­te­re bor­ger­for­sla­get om at lave en fod­gæn­ger­over­gang ved bus­stop og køb­mand på Hor­sens­vej i Ørting.

SPISEVENNER
- mødes igen 08. okto­ber kl. 12 i Ørting Hal­lens Café. Under Lokal­råd & For­e­nin­ger kan du se dato­er­ne for hele den nye sæson.

MENIGHEDSRÅD

Det lyk­ke­des kun at få valgt en per­son fra Ørting til menig­heds­rå­det, da der var valg. Nu bli­ver der gjort et nyt for­søg 09. okto­ber kl. 19 i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej. 

MORGENSANG OG MORGENMAD

Så er det igen tid til mor­gensang i Ørting kir­ke og efter­føl­gen­de mor­genkaf­fe og hyg­ge i Sog­ne­hu­set. Det er 10. okto­ber fra kl. 09.30 til kl. 11.00

UHYGGEHAL OG CAFÉ

ØFUG og Ørting Hal­len invi­te­rer igen i år børn og unge til uhyg­ge­lig Hal­lowe­en. Det er 19. okto­ber og det er fra kl. 16.10, hvor de yng­ste luk­kes ind og frem til 21.30, hvor de æld­ste luk­ker og slukker.