Han illustrerer tanker og fortællinger

I det store rum i Sognehuset på Bilsbækvej fylder Ole Grøns billede det meste af bagvæggen.
Og lige overfor Sognehuset står den del af billed-skulpturen ”TO PÅ TUR”, der fortæller om vores område. Her finder vi rakker-huset, det gamle cikorie-tørreri, Svend Feldings bro og mindemuren for de spedalske – for blot at nævne nogle af de mange historier, som billed-skulpturen illustrerer.
Ole Grøn’s bevidst naive tegneseriestil er let genkendelig. Man er ikke i tvivl – der hænger eller står en Ole Grøn.

Men han holder sig ikke kun til malerier og skulpturer. Han illustrerer bøger – har bl.a illustreret en Børnebibel. Han har tegnet en skrabe-julekalender for Danske Spil. Han holder teambuildingkurser, hvor deltagerne arbejder med at finde – eller genfinde – deres måske godt gemte kreativitet. Og så spiller han musik.

PLASTIK-GONDOLEN
Hans karriere begyndte da han som 7-årig vandt en tegnekonkurrence i Ude & Hjemme. Præmien var 10 kr. Vinder-tegningen skulle have været en kopi af en af de plastikgondoler, turister køber i Venedig. Men papiret må have været for stort til gondolen. For det endte med at blive fyldt ud med store fisk, mennesker og bygninger – med alt andet end naturalistiske dimensioner. Og sådan har det været lige siden.
Han gik den lige vej til gymnasiet og blev senere lærer. Fritiden blev bl.a. brugt sammen med maleren Ulrich Kvist, der lærte ham alt om at male.
”Det begyndte, da jeg var 14 år. I dag ville vi sige, han var min mentor”.
Ole Grøn har aldrig gået på Kunstakademiet. ”Ulrich var mit akademi”, siger han.

I SAMSPIL MED BRUGERNE
Når han skal male et billede, der skal hænge et bestemt sted, samler han en gruppe af de

Ole Grøn – snakker med dem, der skal bruge hans billeder og skulpturer, og inddrager dem i processen

mennesker, der bruger stedet, og snakker med dem. Det gjorde han også, da han skulle male billedet til Sognehuset.
Et gravmonument, der nu står på Torrild kirkegård, blev også til efter mange snakke med de pårørende.
Man kan derfor sige, at han illustrerer brugernes tanker og forestillinger.
I hans værksted hænger flere ufærdige billeder. ”Det der er til en mand, som i stedet for gaver ønskede sig penge, da han blev 60, så han kunne få et billede. Og dét der er en gave til en konfirmation”. Også de billeder bliver til efter en snak.

TO PÅ TUR
To på Tur blev også skabt med hjælp fra beboere i Odder kommune.
Ole Grøn cyklede alene eller sammen med en anden over hele området med kamera og skitseblok. Projektet fik egen Facebookside, så alle kunne følge med, kommentere – og også invitere på en kop kaffe, når han kom forbi. Mennesker, han mødte, fortalte ham historier fra deres område – Museet og lokalarkiverne hjalp med andre.
Nu står billed-skulpturen i Vita Park i Odder som en fortælling om hele kommunen. Og i landsbyerne står de dele af den, der bidrager til den lokale historie.
Hele projektet blev afsluttet med bogen ”TO PÅ TUR”, der fortæller om hele processen – fra den første idé til den færdige skulptur. I bogen gengives cykelturenes oplevelser – og for hver del af skulpturen får vi små fortællinger om de enkelte dele. Bogen er både en guide, når man står ved den store skulptur, men også en guide til cykelture i området.
”Det er vigtigt, at vi deler alle historier fra et lokalområde”, siger han. ”Det er indholdet af alle de fortællinger, vi bygger videre på og som skaber et fællesskab”.

FAMILIEKRØNIKE
Historierne og fortællingerne findes ikke kun i lokalområderne. De findes også i enhver familie. Der er historier, der bliver fortalt den ene gang efter den anden – som alle kender men alligevel lytter til. Og der er historier, som bliver gemt væk.
Også i Ole Grøn’s egen familie. ”Man kan ikke løbe fra sin historie – heller ikke sin forhistorie”, siger han. ”Men fortiden kan – præcist som i lokalsamfundene – skabe en bedre forståelse af nutiden”.
I bogen ”Et heldigt æble” har han samlet 77 små fortællinger om forældrenes og bedsteforældrenes liv – og om egen barndom. Det er blevet en slags familiekrønike med hans egne illustrationer.
”Historierne er bl.a baseret på mine forældres spredte beretninger fra et langt liv. Oftest fortalt ved køkkenbordet over en kop kaffe og en kage”, skriver han i bogens forord. ”Heldigvis uden for megen nostalgisk forherligelse af ”de gode gamle dage” og uden bitre beklagelser over ”nutidens forfald”. Og med en klar oplevelse af, at alting forandrer sig og ganske ofte til det bedre”.

STOLT AF MIN FAR
Ole Grøn er vokset op i Odder – på Møllebakken i nummer 3, som hans oldefar byggede i 1924. Her boede tre generationer under samme tag – bedsteforældre, forældre, Ole og hans 10 år ældre bror.
I vinduet i hans værksted står et lille skilt med ”Radio og fjernsyn” skrevet med røde bogstaver. Bag på står ”Grøn Madsen”. Det sad på hans fars første varevogn. Og historien om hans far, er en af de fortællinger, som Ole gerne giver videre. For han er stolt af ham.

“Jeg er stolt af min far”, siger han. Han byggede en forretning op helt fra grunden – han var iværksætter

”Han var iværksætter, og før han nåede til at få den store forretning med 24 ansatte, var det et slid. For han byggede op helt fra grunden. Han kom herned fra Nordjylland, da han var 19 år og fik arbejde i Viggo Rasmussens cykel- og radioforretning på Rørthvej. Her mødte han vognmandens datter, som kom ind for at købe en grammofonplade. De blev senere gift, og flyttede ind på Møllebakken 3, hvor hendes forældre boede, og han startede en lille forretning med radio og TV – og reparationer. Den lå på det, der dengang hed Skolegade, men som nu hedder Rådhusgade. Den voksede sig større på grund af hans slid og hans evne til at se fremad. Og til sidst kunne han bygge forretning på Polititorvet i Odder – tæt på broen over Åen”.

FORTIDEN – FOR AT FORSTÅ NUTIDEN
“Jeg har en privilegeret tilværelse – kan arbejde med det, jeg helst vil. Og er der nogen, jeg kan takke for det, er det mine forældre”, siger han.
“De – og mine bedsteforældre – byggede et solidt fundament for mit liv. Det var, hvad jeg tænkte en dag, jeg sad ved mit staffeli og syntes, jeg havde en god tilværelse. Derfor besluttede jeg at skrive familiekrøniken med nogle af de historier, som mine børn en dag vil fortælle og bygge på”.
Ole Grøn håber, at han med familiekrøniken kan inspirere andre til også at fortælle deres historier.
Måske var de ”gode gamle dage” ikke så gode, som mange vil gøre dem til. Men vi kan lære af dem. Forstå nutiden – og også fremtiden bedre”.