Torsdag d. 22. mellem kl. 10 og kl. 15 kan du tyvstarte på påskens mange udstillinger. Du kan nemlig komme til fernisering, når børnene i Margrethelyst Børnehave udstiller på skolen.
Skærtorsdag og Langfredag kan du fortsætte til den store udstilling i Hallen, hvor 45 mennesker viser deres malerier, smykker, keramik og grafik. Det er Hallens Venner, der også i år driver udstillingen.
Alle påskedagene kan du tage til Galleriet på Den Gamle Station og se Dorthe Bents nyeste malerier, glaskunst og smykker. Du kan også se Hanne Skovgaard Madsens keramik. Du kan købe en gave eller to til glæde for dig selv eller andre. Og kommer du skærtorsdag mellem kl. 13 og 15, kan du være med til at fejre, at det nu er 20 år siden galleriet åbnede.
Gaver kan du også købe, når Lopper & Landstil på Kjeldbækvej 1 holder åbent alle påskedagene – dog ikke 2. påskedag.