Petrea Sofia Rasmussen døde på plejehjemmet i Odder 88 år gammel. Hun blev lagt i den grav, hvor hendes mand, Kristen Theodor Rasmussen, var blevet stedt til evig hvile 60 år tidligere. Så længe havde Petrea været enke. Hun giftede sig aldrig igen.
I dag er deres gravsted fredet – det er et gravminde. Derfor skal det holdes ved lige på kirkens regning. Så hvert år sørger kirkegårdspersonalet for, at der bliver sat forårs- og sommerblomster ved stenen, og de fjerner hver en lille ukrudtsplante, som prøver at finde vej op gennem de små sten, der dækker møllersvendens og den tidligere jordemoders gravsted.
Kirkeministeriets vejledning siger, at gravminder kan være sten med særlige inskriptioner, sten med særlige lokalhistoriske navne, sten for fortjenstfulde mænd og kvinder, som ministeriet skriver. Men det kan også være gravsteder med særligt flotte indramninger af et stakit. Petreas og Theodors gravsted er indrammet af en metalkæde. De er næppe at finde i gruppen ”fortjenstfulde mænd og kvinder”. Men når man ser, hvordan Petrea brugte livet ud fra de få muligheder, hun fik med sig, så burde hun være i den gruppe.
PETREA VAR HØJGRAVID
Møllersvend Kristen Theodor Rasmussen blev født i Odder 2. april 1874. Hans far var også møllersvend – og hans mor kom fra Snærild Mølle.
Petrea blev født på Alrø 9. februar 1879 – hendes far og mor havde en lille ejendom på øen.
De to blev gift i Alrø kirke 19. dec. 1897. Hun er da 18 år, og i kirkebogen er hun noteret som ”sypige af Alrø”. Da hun og Theodor står ved alteret, er sypigen gravid, så det kan ses. Deres første barn – sønnen Anders Peter Rasmussen – blev født to dage før Petrea fyldte 19 år. To år efter fødte hun deres andet barn – datteren Sigrid. Men da bor familien ikke på Alrø. De er flyttet til Århus, hvor folketællingen fra 1901 fortæller, at de bor i Absalonsgade, og i kirkebogen – da Sigrid blev døbt – er Theodor noteret som arbejdsmand.
Hvornår præcist de kommer tilbage til Alrø, ved vi ikke. Men vi ved, at da flyttelæsset var sejlet til øen, var det fordi de ville blive.
SYPIGEN BLEV JORDEMODER
Ved folketællingen i 1906 arbejdede Theodor igen som møllersvend. Men Petrea er ikke længere sypige. Nu er hun noteret som jordemoder. På det tidspunkt var jordemoder-uddannelsen formaliseret – tidligere var fødselshjælperne på landet kvinder, der selv havde født mange børn. Hvordan Petrea har gjort sig fortjent til erhvervet, ved vi ikke. Men på landet kunne uddannelsen bestå af, at kvinden fulgte og lærte af en erfaren jordmoder. Måske er det, hvad hun har gjort. Ved folketællingen i 1901 er et hus på øen ubeboet. Det er jordemoderhuset, som er ejet af Alrø kommune. Der har altså ikke været en jordemoder på øen længe. Måske var det Petreas held. Lidt oplæring – og så i gang med arbejdet. Men eftersom det ikke var et job på fast løn – men med betaling pr. fødsel – har hun næppe tjent meget. Amtet betalte hende to gange om året omkring 250 kr, og så var der ellers brugerbetaling. Gårdsmandsfolk betalte 5 kroner for en fødsel – husmænd og daglejere betalte 2 kr. Der blev ikke født mange børn på Alrø. I 1906 kun tre drenge og en pige – i 1907 seks drenge og tre piger. Så alt i alt var lønnen lav. Men Petrea kunne supplere den, for hun var også sypige.
KLOKKERNE RINGER FOR THEODOR
25. november 1907 ringede kirkeklokkerne på Alrø en time. Theodor var død. Ifølge dødsattesten døde han af hjertestop – det gør jo alle. Men dengang var det ikke læger, der skrev attesten. Det var to ”respektable borgere”, der skulle tilse, at døden var indtrådt, og de skulle også angive dødsårsagen.
Theodor blev begravet på Alrø Kirkegård. Petrea er da 28 år, og er nu enke med ansvar for de to børn Anders Peter på ni år og Sigrid på syv.
BØRNENE VAR I VEJ – SÅ KOM BØRNEBØRNENE
Dengang var det almindeligt, at børn efter konfirmationen kom ud at tjene. Så var der færre munde at mætte for forældrene.
Også Petreas børn bliver sendt hjemmefra. Ved folketællingen i 1916 boede Anders Peter ikke hjemme. Sigrid er stadig hjemme, men også hun bliver sendt ud. Hun blev tjenestepige på en gård. Og som så mange andre tjenestepiger, blev hun gravid. 4. januar 1919 fødte hun sønnen, som i Alrø Kirke får navnet Tage. Hvem hans far var, ved vi ikke. Kun Sigrid er noteret i rubrikken ”forældre”. Tage blev hjemme hos Petrea, da Sigrid igen blev tyende, som ansatte karle og piger blev kaldt under ét.
THIT JENSEN KOM IKKE TIL ALRØ
Kirkebøgerne fortæller mange historier om unge kvinder, der føder et barn uden at der er udlagt en far. Barnet blev så – som Tage – efterladt hos bedsteforældrene.
Brug af prævention stod så absolut ikke på landsbyskolernes skemaer. Heller ikke på andre skolers skema for den sags skyld. Mange præster, politikere og repræsentanter fra det bedre borgerskab mente endda, at oplysning ville medføre utugtig adfærd og syndig sex uden for ægteskabet. Borgerskabets kvinder fandt ud af det alligevel og havde midlerne. Men det havde de fattigste ikke. Forfatteren Thit Jensen tog i de første årtier af 1900-tallet land og rige rundt for at tale om det frivillige moderskab. Det var ikke småting, hun blev udsat for. Bl.a. satte præstefruer store annoncer i aviserne med advarsler til kvinder: Gå ikke – for jeres sjæls frelses skyld – til Thit Jensens foredrag. Hun blev bedt om at flytte fra hoteller, når andre gæster protesterede over hendes tilstedeværelse. (Her kan du høre Thit Jensen fortælle)
Men Thit Jensens foredrag nåede aldrig frem til Sigrid fra Alrø.
SIGRID OG BØRNENE FLYTTER HJEM
31. maj 1920 blev Sigrid gift med fodermester Jørgen Jørgensen i Klosterkirken i Horsens. Han var sønderjyde og søn af en enlig mor. Om han var far til Tage, ved vi ikke. Tage beholdt efternavnet Rasmussen, mens Sigrids andet barn – pigen Anne Marie – får efternavnet Jørgensen. Hun blev født 16. oktober 1920. Sigrid og hendes mand bor da på Alrø. Men ægteskabet holder ikke. Allerede ved folketællingen i 1921 var fodermesteren forsvundet fra øen igen, og Sigrid og de to børn er flyttet hjem til Petrea. Der bor de også ved folketællingen i 1925, men nu er Sigrid ikke længere ”tyende”. Nu er hun sygeplejerske.
MANGE SYGEPLEJERSKER ER UFAGLÆRTE
Ifølge Dansk Sygeplejeråd kunne hvem som helst dengang kalde sig sygeplejerske. Det dækkede flere grupper – sygeplejersker, landsygeplejersker, vågekoner… Og det dækkede også over et bredt spænd af baggrund – fra de rent ufaglærte til dem, der havde en teoretisk uddannelser af et eller to års varighed. Først i 1933 blev uddannelsen formaliseret. Sigrid har næppe haft tilstrækkelig skolegang til at følge uddannelsens teoretiske del. Hun har sikkert blot cyklet rundt på øen og taget sig af de syge.
PETREAS SØN GIFTER SIG TIL EN GÅRD
Anders Peter – Petreas søn – tjente efter konfirmationen på forskellige gårde. Men også han kom tilbage til Alrø.
3. december 1922 blev han gift med Kirsten Christensen, som var datter af ejeren af Mikkelsminde – gården, der ligger lige over for vejen til Sønderby. Ved folketællingen i 1930 er de flyttet ind på Kirstens fars gård. Han bliver boende – men er nu i rubrikken erhverv reduceret til ”slægtning”. De får to drenge – Verner og Erling. De blev på øen resten af deres liv og er begge begravet på Alrø Kirkegård. Det samme er Verner, den ene af deres sønner.
Anders Peters liv er noget mere stabilt end søsterens liv.
SIGRID BLIVER SKILT OG GIFT
Mens hun sammen med de to børn bor i Petreas hus, er Sigrid stadig formelt gift med fodermester Jørgen Jørgensen. Men reelt er hun skilt fra ham. Dog ikke lovformeligt.
Men i juli 1931 blev hun gift med enkemand slagter Harald Anders Jeppe Sørensen. Dog skulle hun først skilles. Det blev hun – som der står i kirkebogen – ved bevilling af 2. juni 1931. Hvorfor hun ikke var blevet skilt tidligere, melder historien ikke noget om. Skilsmisse blev dengang anset for at være skamfuldt – såvel i det bedre borgerskab i byerne som på landet. Vi fik dog i 1925 en lov, der gav alle ret til at blive skilt. Men Sigrid blev altså først skilt knap to måneder, før hun igen blev gift. Hendes to børn – Tage og Anne Mette – blev boende hos Petrea.
OGSÅ OLDEBARNET FLYTTER IND
Begge var tilmeldt hos Petrea ved folketællingen i 1940, men var ude for at tjene på en gård. Men i 1940 var endnu et barn flyttet ind hos Petrea. Nemlig pigen Else, som blev født 16. august 1935. Hun er Anne Maries datter, og blev født et par måneder før hendes mor fylder 15 år. Nu måtte oldemor altså også tage sig af den lille Else, som hun tidligere har taget sig af hendes mor og onkel. Dog ikke i helt så lang tid.
For da Anne Marie 30. april 1941 giftede sig med traktorfører Osborne Sørensen Eskerod, tog de ansvaret for den lille pige.
Den da knap seksårige Else kom også til at hedde Eskerod til efternavn. Anne Maries nye mand adopterede hende. Familien blev boende på Alrø. Else havde stadig god kontakt med Petrea. Og da hun 27. december 1955 blev gift med den jævnaldrende elektriker Pauli Sørensen fra Grumstrup ved Hovedgård, er oldemor Petrea ifølge kirkebogen forlover.
SEND EN VENLIG TANKE
Kommer du forbi Alrø Kirkegård, så send en venlig tanke til Petrea, der blev enke som 28-årig og som aldrig giftede sig igen. Hun tog – som mange andre kvinder på den tid – ansvar for børn, børnebørn og også et oldebarn. Hendes datter blev sendt ud for at tjene, og som så mange i hendes situation, kom hun hjem med et barn. Viden om prævention var ikke-eksisterende. Petrea tog ansvar for barnet. Og da barnebarnet som 14-årig kom i ulykke, som det hed, var der også plads til hendes barn i Petreas hus.
Petreas gravsted er et gravminde, fordi det har – som det hedder i kirkeministeriets vejledning – en særlig flot indramning af et stakit. Men det burde være et gravminde for alle de ”fortjenstfulde” kvinder – for at bruge vejledningens ord – som på grund af manglende viden og oplysning om prævention, måtte tage sig ikke blot af deres egne børn. Men også af børnebørn og endda oldebørn uden at have meget at gøre godt med. Petrea var kun en af dem.
Artiklen bygger på research i kirkebøger og folketællinger
