KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Her hvi­ler Petrea – en af de man­ge “fortjenst­ful­de” kvinder

Petrea Sofia Ras­mus­sen døde på ple­je­hjem­met i Odder 88 år gam­mel. Hun blev lagt i den grav, hvor hen­des mand, Kri­sten Theo­dor Ras­mus­sen, var ble­vet stedt til evig hvi­le 60 år tid­li­ge­re. Så læn­ge hav­de Petrea været enke. Hun gif­te­de sig aldrig igen.

I dag er deres grav­sted fre­det – det er et grav­min­de.  Der­for skal det hol­des ved lige på kir­kens reg­ning. Så hvert år sør­ger kir­ke­gårds­per­so­na­let for, at der bli­ver sat for­års- og som­mer­blom­ster ved ste­nen, og de fjer­ner hver en lil­le ukr­udts­plan­te, som prø­ver at fin­de vej op gen­nem de små sten, der dæk­ker møl­ler­s­ven­dens og den tid­li­ge­re jor­de­mo­ders gravsted.

Kir­ke­mi­ni­ste­ri­ets vej­led­ning siger, at grav­min­der kan være sten med sær­li­ge inskrip­tio­ner, sten med sær­li­ge lokal­hi­sto­ri­ske nav­ne, sten for fortjenst­ful­de mænd og kvin­der, som mini­ste­ri­et skri­ver. Men det kan også være grav­ste­der med sær­ligt flot­te indram­nin­ger af et stakit. Petreas og Theo­dors grav­sted er indram­met af en metal­kæ­de. De er næp­pe at fin­de i grup­pen ”fortjenst­ful­de mænd og kvin­der”. Men når man ser, hvor­dan Petrea brug­te livet ud fra de få mulig­he­der, hun fik med sig, så bur­de hun være i den gruppe.

PETREA VAR HØJGRAVID

Møl­ler­s­vend Kri­sten Theo­dor Ras­mus­sen blev født i Odder 2. april 1874. Hans far var også møl­ler­s­vend – og hans mor kom fra Snæ­rild Mølle.

Petrea blev født på Alrø 9. febru­ar 1879 – hen­des far og mor hav­de en lil­le ejen­dom på øen.

De to blev gift i Alrø kir­ke 19. dec. 1897. Hun er da 18 år, og i kir­ke­bo­gen er hun note­ret som ”sypi­ge af Alrø”. Da hun og Theo­dor står ved alte­ret, er sypi­gen gravid, så det kan ses. Deres før­ste barn – søn­nen Anders Peter Ras­mus­sen – blev født to dage før Petrea fyld­te 19 år. To år efter fød­te hun deres andet barn – dat­te­ren Sigrid. Men da bor fami­li­en ikke på Alrø. De er flyt­tet til Århus, hvor fol­ke­tæl­lin­gen fra 1901 for­tæl­ler, at de bor i Absa­lons­ga­de, og i kir­ke­bo­gen – da Sigrid blev døbt – er Theo­dor note­ret som arbejdsmand.

Hvor­når præ­cist de kom­mer til­ba­ge til Alrø, ved vi ikke. Men vi ved, at da flyt­te­læs­set var sej­let til øen, var det for­di de vil­le blive. 

SYPIGEN BLEV JORDEMODER

Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1906 arbej­de­de Theo­dor igen som møl­ler­s­vend. Men Petrea er ikke læn­ge­re sypi­ge. Nu er hun note­ret som jor­de­mo­der. På det tids­punkt var jor­de­mo­der-uddan­nel­sen for­ma­li­se­ret – tid­li­ge­re var fød­sels­hjæl­per­ne på lan­det kvin­der, der selv hav­de født man­ge børn. Hvor­dan Petrea har gjort sig fortjent til erhver­vet, ved vi ikke. Men på lan­det kun­ne uddan­nel­sen bestå af, at kvin­den fulg­te og lær­te af en erfa­ren jord­mo­der. Måske er det, hvad hun har gjort. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1901 er et hus på øen ube­bo­et. Det er jor­de­mo­der­hu­set, som er ejet af Alrø kom­mu­ne. Der har alt­så ikke været en jor­de­mo­der på øen læn­ge. Måske var det Petreas held. Lidt oplæ­ring – og så i gang med arbej­det. Men efter­som det ikke var et job på fast løn – men med beta­ling pr. fød­sel – har hun næp­pe tjent meget.  Amtet betal­te hen­de to gan­ge om året omkring 250 kr, og så var der ellers bru­ger­be­ta­ling. Gårds­mands­folk betal­te 5 kro­ner for en fød­sel – hus­mænd og dag­le­je­re  betal­te 2 kr. Der blev ikke født man­ge børn på Alrø. I 1906 kun tre dren­ge og en pige – i 1907 seks dren­ge og tre piger. Så alt i alt var løn­nen lav.  Men Petrea kun­ne sup­ple­re den, for hun var også sypige.

KLOKKERNE RINGER FOR THEODOR

Theo­dors død­sat­test. Hjer­te­stop er sta­vet “hjer­te­stob”

25. novem­ber 1907 rin­ge­de kir­ke­klok­ker­ne på Alrø en time. Theo­dor var død. Iføl­ge død­sat­te­sten døde han af hjer­te­stop – det gør jo alle. Men den­gang var det ikke læger, der skrev atte­sten. Det var to ”respek­tab­le bor­ge­re”, der skul­le til­se, at døden var ind­t­rå­dt, og de skul­le også angi­ve dødsårsagen.

Theo­dor blev begra­vet på Alrø Kir­ke­gård. Petrea er da 28 år, og er nu enke med ansvar for de to børn Anders Peter på ni år og Sigrid på syv.

BØRNENE VARVEJ KOM BØRNEBØRNENE

Den­gang var det almin­de­ligt, at børn efter kon­fir­ma­tio­nen kom ud at tje­ne. Så var der fær­re mun­de at mæt­te for forældrene.

Også Petreas børn bli­ver sendt hjem­me­fra. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1916 boe­de Anders Peter ikke hjem­me. Sigrid er sta­dig hjem­me, men også hun bli­ver sendt ud. Hun blev tje­ne­stepi­ge på en gård. Og som så man­ge andre tje­ne­stepi­ger, blev hun gravid. 4. janu­ar 1919 fød­te hun søn­nen, som i Alrø Kir­ke får nav­net Tage. Hvem hans far var, ved vi ikke. Kun Sigrid er note­ret i rubrik­ken ”for­æl­dre”. Tage blev hjem­me hos Petrea, da Sigrid igen blev tyen­de, som ansat­te kar­le og piger blev kaldt under ét.

THIT JENSEN KOM IKKE TIL ALRØ

Kir­kebø­ger­ne for­tæl­ler man­ge histo­ri­er om unge kvin­der, der føder et barn uden at der er udlagt en far. Bar­net blev så – som Tage – efter­ladt hos bedsteforældrene.

Brug af præ­ven­tion stod så abso­lut ikke på lands­by­sko­ler­nes ske­ma­er. Hel­ler ikke på andre sko­lers ske­ma for den sags skyld. Man­ge præ­ster, poli­ti­ke­re og repræ­sen­tan­ter fra det bed­re bor­ger­skab men­te end­da, at oplys­ning vil­le med­fø­re utug­tig adfærd og syn­dig sex uden for ægte­ska­bet. Bor­ger­ska­bets kvin­der fandt ud af det alli­ge­vel og hav­de mid­ler­ne. Men det hav­de de fat­tig­ste ikke. For­fat­te­ren Thit Jen­sen tog i de før­ste årti­er af 1900-tal­let land og rige rundt for at tale om det fri­vil­li­ge moder­skab. Det var ikke små­ting, hun blev udsat for. Bl.a. sat­te præ­ste­fru­er sto­re annon­cer i avi­ser­ne med advars­ler til kvin­der: Gå ikke – for jeres sjæls frel­ses skyld – til Thit Jen­sens fored­rag. Hun blev bedt om at flyt­te fra hotel­ler, når andre gæster pro­teste­re­de over hen­des til­ste­de­væ­rel­se. (Her kan du høre Thit Jen­sen fortælle)

Men Thit Jen­sens fored­rag nåe­de aldrig frem til Sigrid fra Alrø.

SIGRID OG BØRNENE FLYTTER HJEM

Thit Jen­sen – pådrog sig bor­ger­ska­bets vre­de, men hun var rev­nen­de ligeglad.

31. maj 1920 blev Sigrid gift med foder­me­ster Jør­gen Jør­gen­sen i Kloster­kir­ken i Hor­sens. Han var søn­derjy­de og søn af en enlig mor. Om han var far til Tage, ved vi ikke. Tage beholdt efter­nav­net Ras­mus­sen, mens Sigrids andet barn – pigen Anne Marie – får efter­nav­net Jør­gen­sen. Hun blev født 16. okto­ber 1920. Sigrid og hen­des mand bor da på Alrø. Men ægte­ska­bet hol­der ikke. Alle­re­de ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1921 var foder­meste­ren for­s­vun­det fra øen igen, og Sigrid og de to børn er flyt­tet hjem til Petrea. Der bor de også ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1925, men nu er Sigrid ikke læn­ge­re ”tyen­de”. Nu er hun sygeplejerske.

MANGE SYGEPLEJERSKER ER UFAGLÆRTE

Iføl­ge Dansk Sygeple­je­råd kun­ne hvem som helst den­gang kal­de sig sygeple­jer­ske. Det dæk­ke­de fle­re grup­per – sygeple­jer­sker, land­sy­geple­jer­sker, våge­ko­ner… Og det dæk­ke­de også over et bredt spænd af bag­grund – fra de rent ufag­lær­te til dem, der hav­de en teo­re­tisk uddan­nel­ser af et eller to års varig­hed. Først i 1933 blev uddan­nel­sen for­ma­li­se­ret. Sigrid har næp­pe haft til­stræk­ke­lig sko­le­gang til at føl­ge uddan­nel­sens teo­re­ti­ske del. Hun har sik­kert blot cyk­let rundt på øen og taget sig af de syge.

PETREAS SØN GIFTER SIG TIL EN GÅRD

Anders Peter – Petreas søn – tjen­te efter kon­fir­ma­tio­nen på for­skel­li­ge går­de. Men også han kom til­ba­ge til Alrø.

3. decem­ber 1922 blev han gift med Kir­sten Chri­sten­sen, som var dat­ter af eje­ren af Mik­kel­s­min­de – går­den, der lig­ger lige over for vej­en til Søn­der­by. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1930 er de flyt­tet ind på Kir­stens fars gård. Han bli­ver boen­de – men er nu i rubrik­ken erhverv redu­ce­ret til ”slægt­ning”. De får to dren­ge – Ver­ner og Erling. De blev på øen resten af deres liv og er beg­ge begra­vet på Alrø Kir­ke­gård. Det sam­me er Ver­ner, den ene af deres sønner.

Anders Peters liv er noget mere sta­bilt end søste­rens liv.

SIGRID BLIVER SKILT OG GIFT

Mens hun sam­men med de to børn bor i Petreas hus, er Sigrid sta­dig for­melt gift med foder­me­ster Jør­gen Jør­gen­sen. Men reelt er hun skilt fra ham. Dog ikke lovformeligt. 

Men i juli 1931 blev hun gift med enke­mand slag­ter Harald Anders Jep­pe Søren­sen. Dog skul­le hun først skil­les. Det blev hun – som der står i kir­ke­bo­gen – ved bevil­ling af 2. juni 1931. Hvor­for hun ikke var ble­vet skilt tid­li­ge­re, mel­der histo­ri­en ikke noget om. Skils­mis­se blev den­gang anset for at være skam­fuldt – såvel i det bed­re bor­ger­skab i byer­ne som på lan­det. Vi fik dog i 1925 en lov, der gav alle ret til at bli­ve skilt. Men Sigrid blev alt­så først skilt knap to måne­der, før hun igen blev gift. Hen­des to børn – Tage og Anne Marie – blev boen­de hos Petrea.

OGSÅ OLDEBARNET FLYTTER IND

Beg­ge var til­meldt hos Petrea ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1940, men var ude for at tje­ne på en gård. Men i 1940 var end­nu et barn flyt­tet ind hos Petrea. Nem­lig pigen Else, som blev født 16. august 1935. Hun er Anne Mari­es dat­ter, og blev født et par måne­der før hen­des mor fyl­der 15 år. Nu måt­te olde­mor alt­så også tage sig af den lil­le Else, som hun tid­li­ge­re har taget sig af hen­des mor og onkel. Dog ikke i helt så lang tid.

For da Anne Marie 30. april 1941 gif­te­de sig med trak­tor­fø­rer Osbor­ne Søren­sen Eskerod, tog de ansva­ret for den lil­le pige.

Den da knap seksår­i­ge Else kom også til at hed­de Eskerod til efter­navn. Anne Mari­es nye mand adop­te­re­de hen­de. Fami­li­en blev boen­de på Alrø. Else hav­de sta­dig god kon­takt med Petrea. Og da hun 27. decem­ber 1955 blev gift med den jæv­nal­dren­de elek­tri­ker Pauli Søren­sen fra Grum­strup ved Hoved­gård, er olde­mor Petrea iføl­ge kir­ke­bo­gen forlover.

SEND EN VENLIG TANKE

Kom­mer du for­bi Alrø Kir­ke­gård, så send en ven­lig tan­ke til Petrea, der blev enke som 28-årig og som aldrig gif­te­de sig igen. Hun tog – som man­ge andre kvin­der på den tid – ansvar for børn, bør­ne­børn og også et olde­barn. Hen­des dat­ter blev sendt ud for at tje­ne, og som så man­ge i hen­des situ­a­tion, kom hun hjem med et barn. Viden om præ­ven­tion var ikke-eksi­ste­ren­de. Petrea tog ansvar for bar­net. Og da bar­ne­bar­net som 14-årig kom i ulyk­ke, som det hed, var der også plads til hen­des barn i Petreas hus.

Petreas grav­sted er et grav­min­de, for­di det har – som det hed­der i kir­ke­mi­ni­ste­ri­ets vej­led­ning – en sær­lig flot indram­ning af et stakit. Men det bur­de være et grav­min­de for alle de ”fortjenst­ful­de” kvin­der – for at bru­ge vej­led­nin­gens ord – som på grund af mang­len­de viden og oplys­ning om præ­ven­tion, måt­te tage sig ikke blot af deres egne børn. Men også af bør­ne­børn og end­da oldebørn uden at have meget at gøre godt med. Petrea var kun en af dem.

Artik­len byg­ger på research i kir­kebø­ger og folketællinger

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen. Ban­ko, kon­cert, spis­ning og musik er flyt­tet For­sam­lings­hu­set og Møl­len.

ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET


SANKT HANS VED MØLLEN

Gril­len er tændt og der kan købes øl og soda­vand. Kl. 19 begyn­der bålet at kni­t­re, og der skal syn­ges og lyt­tes til tale. Gyl­ling Event­for­e­ning og Gyl­ling Møl­le er gået sam­men om at arran­ge­re Sankt Hans for hele lands­by­en d. 23. juni. Hvis der bli­ver et over­skud, går pen­ge­ne til For­sam­lings­hu­set og til Møllen. 

LISBETH VISER HAVEN FREM

Og hun giver kaf­fe og småka­ger på gårds­plad­sen 30. juni mel­lem kl. 10 og kl. 17. Det koster ikke en bøjet to-kro­ne. Hvis det reg­ner, dæk­kes der op til kaf­fe-kom-sam­men inden døre. Der vil også være mulig­hed for at se hen­des lil­le land­brugs­mu­se­um i stal­den. Adres­sen er Per­sie­vej 21.

Et lil­le udsnit af de gam­le red­ska­ber i staldmuseet