KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Histo­ri­en bag bil­le­det 3: En af sog­nets mest ini­ti­a­tivri­ge mænd var en for­pint sjæl

Val­de­mars­dag – den 15. juni – 1921 var der fol­ke­fest i Ørting. Gen­for­e­nings­ste­nen ved kan­ten af præ­s­te­går­dens plæ­ne skul­le afslø­res, og det skul­le præ­sten H.M.O. Due tage sig af. Bag­ef­ter var der, som der står i bogen ”Gen­for­e­nings-Min­des­mær­ker­nes histo­rie” fest­ligt samvær i forsamlingshuset.

KUN TO BILERØRTING
For­man­den for det udvalg, der rej­ste ste­nen, var den da 34-åri­ge går­de­jer, Asger Laur­sen Vig. Han boe­de på Vigs­gaard, der lig­ger først på Gos­mer­vej, sam­men med Her­dis, hans kone og på det tids­punkt fem børn – men også med to tje­ne­ste­kar­le og to tje­ne­stepi­ger samt Maren Dort­he Nør­re­lund. Om hen­de er der i fol­ke­tæl­lin­gen fra 1921 note­ret ”Bed­ste­mor” i rubrik­ken ”stil­ling i fami­li­en”. Det var Asger’s svigermor.
Asger Laur­sen Vig var en fore­tag­som mand. Han var blandt de før­ste, der fik tele­fon, og i 1919 var han den ene af kun to mænd i Ørting, som hav­de en bil – den anden var dyr­læ­gen. Bilen var en tysk Apo­lo, som den­gang koste­de den net­te sum af 6000 kr.

PENGENE BLEV BRUGT
Han mang­le­de altid pen­ge, for dem han hav­de, brug­te han til vari­ge for­bed­rin­ger. I de nota­ter om livets gang, som han skrev i man­ge år, hed­der det f.eks. om året 1922:
“Af nyt fik vi lagt linole­ums­gulv i have­stu­en, byg­get trim­pel og ny tag og korn­loft på stal­den. Og så fik vi en ny varmvand­ske­del – og lag­de det sto­re kom­fur på lof­tet – vi fik en luk­ket vogn til Bed­ste­mor. Her­dis fik nye tæn­der. Vi fik gul­vet lagt om i dag­ligstu­en, og så fik vi hej­se­ap­pa­rat på stald­lof­tet. Fli­ser omkring kom­fu­ret. En ny kartoffelkoger”.
Han byg­ge­de kostald og lade i 1925 og i 1928 blev går­den udvi­det med en svinestald.

ERIKSMINDE FRISKOLE
Hele fami­li­en til­hør­te Valg­me­nig­he­den i Odder. Det til­hørs­for­hold hav­de han med hjem­me­fra. Hans far var frisko­le­læ­re­ren Mads Laur­sen, som i 1882 køb­te frisko­len Eriks­min­de. Den var opret­tet på går­den af sam­me navn. Han kom fra Stårup ved Lim­fjor­den og vil­le egent­lig helst have været sømand. Men hans mor vil­le, at han skul­le være lærer. Det blev han så – fra Jel­ling Semi­na­ri­um kun 21 år gammel.
I to vin­tre hav­de han ophold på Val­lekil­de Højsko­le, hvor han blev påvir­ket af Grundtvigs og Kri­sten Kolds tan­ker om under­vis­ning og

Mads Laur­sen – eje­de og under­vi­ste på Eriks­min­de Friskole

sko­le: Ud med den den­gang tra­di­tio­nel­le ude­nadslæ­re. Væk bør­ne­nes ånd og fan­ta­si gen­nem fortællingen.
Mads Laur­sen gjor­de sig ikke kun bemær­ket som en god lærer – han gik også ind i en debat om hvad han kald­te ”tvangs­sko­len”. Han men­te, at sko­le­pen­ge skul­le føl­ge bar­net – uan­set hvil­ken sko­le for­æl­dre­ne valgte.
For ham skul­le for­æl­dre, sko­le og menig­hed være nært forbundne.
Mads Laur­sen hav­de ikke selv efter­nav­net Vig. Men hans børn fik Vig til­fø­jet Laur­sen. Hans olde­barn, Hel­ge Kri­stof­fer­sen, som bor i Over Rand­lev, har fået at vide, at han var inspi­re­ret af vige­ne ved Lim­fjor­den, hvor han vok­se­de op.
Asger Laur­sen Vig før­te ikke tra­di­tio­nen vide­re. Hans børn fik efter­nav­net Nør­re­lund Laur­sen. Nør­re­lund var hans kones efter­navn. Hun valg­te dog at tage hans efternavn.

ASGER VAR EN GRUBLER
Asger var en grub­ler. Og små og sto­re begi­ven­he­der, som gri­ber vold­somt ind i men­ne­skers liv, påvir­ke­de ham meget. Han beskri­ver f.eks., hvor­dan hans ven, Søren Søren­sen, af øko­no­mi­ske grun­de lave­de en kort­slut­ning og brænd­te den gård i Sal­ling ned, som han hav­de købt for dyrt under kri­gen. At et for­æl­dre­par hav­de mistet deres lil­le dat­ter, gik ham også på. At en mand i Høng fik en dom på tre års for­bed­rings­hus. Alt gik ham

Fol­ke­hold og fami­lie på Vigs­gaard i 1924

på.
”At grub­le over ver­dens mær­ke­li­ge ting, ja – det har jeg det så tungt med og dog kan jeg ikke lade være”, skri­ver han i notaterne.
Og som altid under­stre­ger han, hvor­dan ”vi må atter og atter bede den gode Gud i him­len – O, hjælp os og styrk os så vi må få kræf­ter til at bære alt det tun­ge, som der skal møde os på vor vej”.
Han grub­ler også over, om det over­ho­ve­det kan pas­se, når hans far hav­de sagt – ”at de som var gået hjem til Gud Fader i det høje nok kun­ne se of føl­ge vor fær­den på jor­den”. Det kun­ne Asger slet ikke give ham ret i, ”for det vil ikke være i fred og fryd og evig glæ­de at se, hvad vi tager os for på den­ne syn­di­ge jord…nej, jeg vil ikke grub­le mere…”.

GÅRDEN SÆLGES

Med åre­ne fik Asger det dår­li­ge­re. Fysisk syg­dom som gigt gjor­de livet og arbej­det svært for ham. Og der­til kom hans ”tungsind” som betød, at han fle­re gan­ge var ind­lagt på Ris­skov. Det blev mere og mere svært for ham at pas­se gården.
Sidst i janu­ar 1931 beslut­ter han sam­men med ”Mor Her­dis”, som han omta­ler sin kone, at sæl­ge går­den. Også for den beslutning

Asger og Her­dis med otte af ni børn. Det nien­de – en dreng – blev født efter Asgers død

sen­der han i noter­ne bøn­ner til de høje­re magter.
Det var ingen let beslut­ning for dem. Som han skri­ver i noterne:
”Fra den­ne dag og til går­den blev solgt var den vær­ste tid, jeg end­nu har ople­vet i mit liv. Gråd og kla­ge – næt­ter og dage, aldrig hav­de jeg ro inden jeg fik solgt vort kære hjem ”Vigs­gaard”, Ørting, hvor vi hav­de ople­vet så meget. Jeg tak­ker Gud i Jesu navn for alt og for al hans sto­re nåde mod mig arme, usle syn­di­ge menneske”.
Går­den blev solgt 19. april 1931 for ”67.000 kr med maski­ner og red­ska­ber”. Og i noter­ne gør han ellers omhyg­ge­ligt rede for, hvor sto­re beløb han fik ind ved også at sæl­ge svin og planteavl”.

FLYTTER TIL ERIKSMINDE
Fami­li­en skul­le flyt­te til Eriks­min­de. Men den dag ”blev far rig­tig dår­lig og måt­te afsted til Århus”. Så bør­ne­ne måt­te tage sig af flyt­nin­gen. Eriks­min­de var kun en lil­le ejen­dom og frisko­lens byg­nin­ger lag­de beslag på en del af jor­den, men Asger’s far – Mads Laur­sen – hav­de til­købt jord, så nu var den på 13 tdr land.
Ved far’ens død i 1927 var den ble­vet over­ta­get af Asger’s søster, Sigrid. Og afta­len var, at nu skul­le Asger købe ejen­dom­men af hende.
Men som Her­dis, hans kone, skri­ver i noter­ne: ”Faster Sigrid var kom­met ud af lige­vægt, vid­ste ikke, om hun vil­le sæl­ge går­den til os, behand­le­de far usselt og røve­de hans fred både dag og nat”. Sigrid gav sig dog til sidst og solg­te går­den til Asger.

FORBRÆNDT TIL DØDE AFKYLLINGEMOR
Han skri­ver selv 12. marts 1932 om for­å­ret i Eriks­min­de: ”Ja, nu skul­le vi til at tage fat, men jeg har ingen kræf­ter. O hjælp mig du gode Gud så ussel, som jeg arme syn­der. O hjælp mig til at leve for mine kære i Jesu navn, tak for hver time at jeg må kun­ne arbejde”.
På det tids­punkt var han ikke fyldt 45 år.
Godt tre uger efter – nem­lig 5. april – døde Asger. Han skul­le – som så man­ge gan­ge før – tæn­de op i dati­dens kyl­lin­ge­mor. I dag er de med var­me fra en stor lam­pe. Den­gang kom var­men fra bri­ket­ter og anden brændsel.
Flam­mer­ne stod ud – og han blev så for­brændt, at han døde. I fami­li­en men­te man, at det kun­ne være selv­mord, for­di han ikke hav­de fle­re kræf­ter. Men det blev ikke sagt højt – for det vil­le have været en synd.

FOR GOD TIL DENNE VERDEN

Gra­ven på Valg­me­nig­he­dens kir­ke­gård i Odder. Her er også det nien­de barn, som aldrig mød­te Asger, begravet

Ikke man­ge for­stod Asger’s bekym­rin­ger og tungsind. I noter­ne refe­re­rer Her­dis Asger’s søster Sigrid for at sige: ”Jeg synes, det er synd over for vor Her­re at have bekym­rin­ger, for han ved da meget bed­re end os, hvad der er det rig­ti­ge”. Og så til­fø­jer Her­dis: ”Det gjor­de så godt at høre, for det var som talt ud af mit eget hjer­te”. Hun for­stod alt­så ikke Asgers bekym­rin­ger, grub­le­ri­er og tungsind. Det var en synd. Men hun skri­ver også i noter­ne: ”Hvad den kære Asger har lidt det sid­ste år han leve­de det er ube­skri­ve­ligt. Vi var jo ikke nær gode nok imod ham. Han var for god til den­ne verden”.

FIK DET NIENDE BARN EFTER DØDEN

Den 20. august – godt fire og en halv måned efter Asger’s død, fød­te Her­dis end­nu en søn. ”Lil­le – men køn. Det er en stor trøst imod sav­net af far A.”, skri­ver hun. Den lil­le dreng blev døbt Asger Laur­sen Vig. Som den ene­ste af de ni børn fik han efter­nav­net Vig.
Fami­li­en blev boen­de på Eriks­min­de, og Her­dis dri­ver ejen­dom­men vide­re frem til 1939, hvor hun sæl­ger den til Sigrid, den æld­ste dat­ter, og svi­ger­søn­nen Fre­de­rik Chri­stof­fer­sen. På ejen­dom­men er bl.a. et stort høn­se­ri og rugeri med høns, der har fået præ­mi­er, som der står i Topo­gra­fisk Hånd­bog fra 1949.
For­bin­del­sen til nabo­en – Eriks­min­de Frisko­le – er der sta­dig – Fre­de­rik Chri­stof­fer­sen er for­mand for forældrekredsen.

KIG IKKE DENNE SYNDIGE JORD

Send Asger en ven­lig tan­ke, når du kom­mer for­bi genforeningsstenen

Histo­ri­en om Asger Laur­sen Vig er histo­ri­en om en mand, der gik for­an med ini­ti­a­tiv og vir­ke­lyst – men også histo­ri­en om en mand, der blev væl­tet af grub­le­ri­er og tungsind, som depres­sio­ner blev kaldt for år til­ba­ge – og som ikke mød­te den stør­ste for­stå­el­se. Og han er en del af den fami­lie, som eje­de Eriks­min­de Frisko­le hvor Mads Laur­sen lag­de gro­bun­den for den efter­sko­le, ste­det er i dag.
Fle­re af Mads Laur­sens efter­kom­me­re har gjort sig bemær­ket på højsko­ler og efter­sko­le. Men Asger blev alt­så land­man­den, der ikke tro­e­de på at de døde i Him­len kun­ne se, hvad der fore­gik her på ”den­ne syn­di­ge jord”, for i så fald vil­le de aldrig få den fred, som tro­en og livet efter døden skul­le give dem – og som han under­stre­ger i noter­ne, at han kun­ne læn­ges mod.

 

 

 

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

SPISEVENNER

På menu­en er fri­ka­del­ler, stu­vet hvid­kål og kar­to­f­ler, når Spi­se­ven­ner mødes igen 21. maj kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

FORÅRSKONCERTFALLING KIRKE

Jysk Aka­de­misk Kor, der består af 30 erfar­ne kor­san­ge­re, giver kon­cert i Fal­ling Kir­ke 29. maj kl. 19. De syn­ger dan­ske for­års- og sommersange. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter, der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 75 ekstra bil­let­ter nu udbudt til salg. Køb her.

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen – men også i gader­ne, i For­sam­lings­hu­set og ved Møl­len. Pro­gram­met er ikke helt klar end­nu. Efter­hån­den som det er fær­digt, vil akti­vi­te­ter­ne bli­ve sat i kalenderen.



ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET