KORT NYT

Loka­l­om­rå­dets udvik­lings­plan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup.

Østjy­der mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les for­e­ning.

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 med­lem­mer.

Vej­bod fort­sæt­ter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til for­sam­lings­for­bud­det”.

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug.

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tæn­ke­boks”.

Pla­der for de smadre­de vin­du­er

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vin­du­er.

Lor­te Cor­o­na”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafe­te­ria.

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned.

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude.

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Histo­ri­en bag bil­le­det 3: En af sog­nets mest ini­ti­a­tivri­ge mænd var en for­pint sjæl

Val­de­mars­dag – den 15. juni – 1921 var der fol­ke­fest i Ørting. Gen­for­e­nings­ste­nen ved kan­ten af præ­s­te­går­dens plæ­ne skul­le afslø­res, og det skul­le præ­sten H.M.O. Due tage sig af. Bag­ef­ter var der, som der står i bogen ”Gen­for­e­nings-Min­des­mær­ker­nes histo­rie” fest­ligt samvær i for­sam­lings­hu­set.

KUN TO BILERØRTING
For­man­den for det udvalg, der rej­ste ste­nen, var den da 34-åri­ge går­de­jer, Asger Laur­sen Vig. Han boe­de på Vigs­gaard, der lig­ger først på Gos­mer­vej, sam­men med Her­dis, hans kone og på det tids­punkt fem børn – men også med to tje­ne­ste­kar­le og to tje­ne­stepi­ger samt Maren Dort­he Nør­re­lund. Om hen­de er der i fol­ke­tæl­lin­gen fra 1921 note­ret ”Bed­ste­mor” i rubrik­ken ”stil­ling i fami­li­en”. Det var Asger’s svi­ger­mor.
Asger Laur­sen Vig var en fore­tag­som mand. Han var blandt de før­ste, der fik tele­fon, og i 1919 var han den ene af kun to mænd i Ørting, som hav­de en bil – den anden var dyr­læ­gen. Bilen var en tysk Apo­lo, som den­gang koste­de den net­te sum af 6000 kr.

PENGENE BLEV BRUGT
Han mang­le­de altid pen­ge, for dem han hav­de, brug­te han til vari­ge for­bed­rin­ger. I de nota­ter om livets gang, som han skrev i man­ge år, hed­der det f.eks. om året 1922:
“Af nyt fik vi lagt linole­ums­gulv i have­stu­en, byg­get trim­pel og ny tag og korn­loft på stal­den. Og så fik vi en ny varmvand­ske­del – og lag­de det sto­re kom­fur på lof­tet – vi fik en luk­ket vogn til Bed­ste­mor. Her­dis fik nye tæn­der. Vi fik gul­vet lagt om i dag­ligstu­en, og så fik vi hej­se­ap­pa­rat på stald­lof­tet. Fli­ser omkring kom­fu­ret. En ny kar­tof­fel­ko­ger”.
Han byg­ge­de kostald og lade i 1925 og i 1928 blev går­den udvi­det med en svi­ne­stald.

ERIKSMINDE FRISKOLE
Hele fami­li­en til­hør­te Valg­me­nig­he­den i Odder. Det til­hørs­for­hold hav­de han med hjem­me­fra. Hans far var frisko­le­læ­re­ren Mads Laur­sen, som i 1882 køb­te frisko­len Eriks­min­de. Den var opret­tet på går­den af sam­me navn. Han kom fra Stårup ved Lim­fjor­den og vil­le egent­lig helst have været sømand. Men hans mor vil­le, at han skul­le være lærer. Det blev han så – fra Jel­ling Semi­na­ri­um kun 21 år gam­mel.
I to vin­tre hav­de han ophold på Val­lekil­de Højsko­le, hvor han blev påvir­ket af Grundtvigs og Kri­sten Kolds tan­ker om under­vis­ning og

Mads Laur­sen – eje­de og under­vi­ste på Eriks­min­de Frisko­le

sko­le: Ud med den den­gang tra­di­tio­nel­le ude­nadslæ­re. Væk bør­ne­nes ånd og fan­ta­si gen­nem for­tæl­lin­gen.
Mads Laur­sen gjor­de sig ikke kun bemær­ket som en god lærer – han gik også ind i en debat om hvad han kald­te ”tvangs­sko­len”. Han men­te, at sko­le­pen­ge skul­le føl­ge bar­net – uan­set hvil­ken sko­le for­æl­dre­ne valg­te.
For ham skul­le for­æl­dre, sko­le og menig­hed være nært for­bund­ne.
Mads Laur­sen hav­de ikke selv efter­nav­net Vig. Men hans børn fik Vig til­fø­jet Laur­sen. Hans olde­barn, Hel­ge Kri­stof­fer­sen, som bor i Over Rand­lev, har fået at vide, at han var inspi­re­ret af vige­ne ved Lim­fjor­den, hvor han vok­se­de op.
Asger Laur­sen Vig før­te ikke tra­di­tio­nen vide­re. Hans børn fik efter­nav­net Nør­re­lund Laur­sen. Nør­re­lund var hans kones efter­navn. Hun valg­te dog at tage hans efter­navn.

ASGER VAR EN GRUBLER
Asger var en grub­ler. Og små og sto­re begi­ven­he­der, som gri­ber vold­somt ind i men­ne­skers liv, påvir­ke­de ham meget. Han beskri­ver f.eks., hvor­dan hans ven, Søren Søren­sen, af øko­no­mi­ske grun­de lave­de en kort­slut­ning og brænd­te den gård i Sal­ling ned, som han hav­de købt for dyrt under kri­gen. At et for­æl­dre­par hav­de mistet deres lil­le dat­ter, gik ham også på. At en mand i Høng fik en dom på tre års for­bed­rings­hus. Alt gik ham

Fol­ke­hold og fami­lie på Vigs­gaard i 1924

på.
”At grub­le over ver­dens mær­ke­li­ge ting, ja – det har jeg det så tungt med og dog kan jeg ikke lade være”, skri­ver han i nota­ter­ne.
Og som altid under­stre­ger han, hvor­dan ”vi må atter og atter bede den gode Gud i him­len – O, hjælp os og styrk os så vi må få kræf­ter til at bære alt det tun­ge, som der skal møde os på vor vej”.
Han grub­ler også over, om det over­ho­ve­det kan pas­se, når hans far hav­de sagt – ”at de som var gået hjem til Gud Fader i det høje nok kun­ne se of føl­ge vor fær­den på jor­den”. Det kun­ne Asger slet ikke give ham ret i, ”for det vil ikke være i fred og fryd og evig glæ­de at se, hvad vi tager os for på den­ne syn­di­ge jord…nej, jeg vil ikke grub­le mere…”.

GÅRDEN SÆLGES

Med åre­ne fik Asger det dår­li­ge­re. Fysisk syg­dom som gigt gjor­de livet og arbej­det svært for ham. Og der­til kom hans ”tungsind” som betød, at han fle­re gan­ge var ind­lagt på Ris­skov. Det blev mere og mere svært for ham at pas­se går­den.
Sidst i janu­ar 1931 beslut­ter han sam­men med ”Mor Her­dis”, som han omta­ler sin kone, at sæl­ge går­den. Også for den beslut­ning

Asger og Her­dis med otte af ni børn. Det nien­de – en dreng – blev født efter Asgers død

sen­der han i noter­ne bøn­ner til de høje­re mag­ter.
Det var ingen let beslut­ning for dem. Som han skri­ver i noter­ne:
”Fra den­ne dag og til går­den blev solgt var den vær­ste tid, jeg end­nu har ople­vet i mit liv. Gråd og kla­ge – næt­ter og dage, aldrig hav­de jeg ro inden jeg fik solgt vort kære hjem ”Vigs­gaard”, Ørting, hvor vi hav­de ople­vet så meget. Jeg tak­ker Gud i Jesu navn for alt og for al hans sto­re nåde mod mig arme, usle syn­di­ge men­ne­ske”.
Går­den blev solgt 19. april 1931 for ”67.000 kr med maski­ner og red­ska­ber”. Og i noter­ne gør han ellers omhyg­ge­ligt rede for, hvor sto­re beløb han fik ind ved også at sæl­ge svin og plan­teavl”.

FLYTTER TIL ERIKSMINDE
Fami­li­en skul­le flyt­te til Eriks­min­de. Men den dag ”blev far rig­tig dår­lig og måt­te afsted til Århus”. Så bør­ne­ne måt­te tage sig af flyt­nin­gen. Eriks­min­de var kun en lil­le ejen­dom og frisko­lens byg­nin­ger lag­de beslag på en del af jor­den, men Asger’s far – Mads Laur­sen – hav­de til­købt jord, så nu var den på 13 tdr land.
Ved far’ens død i 1927 var den ble­vet over­ta­get af Asger’s søster, Sigrid. Og afta­len var, at nu skul­le Asger købe ejen­dom­men af hen­de.
Men som Her­dis, hans kone, skri­ver i noter­ne: ”Faster Sigrid var kom­met ud af lige­vægt, vid­ste ikke, om hun vil­le sæl­ge går­den til os, behand­le­de far usselt og røve­de hans fred både dag og nat”. Sigrid gav sig dog til sidst og solg­te går­den til Asger.

FORBRÆNDT TIL DØDE AFKYLLINGEMOR
Han skri­ver selv 12. marts 1932 om for­å­ret i Eriks­min­de: ”Ja, nu skul­le vi til at tage fat, men jeg har ingen kræf­ter. O hjælp mig du gode Gud så ussel, som jeg arme syn­der. O hjælp mig til at leve for mine kære i Jesu navn, tak for hver time at jeg må kun­ne arbej­de”.
På det tids­punkt var han ikke fyldt 45 år.
Godt tre uger efter – nem­lig 5. april – døde Asger. Han skul­le – som så man­ge gan­ge før – tæn­de op i dati­dens kyl­lin­ge­mor. I dag er de med var­me fra en stor lam­pe. Den­gang kom var­men fra bri­ket­ter og anden brænd­sel.
Flam­mer­ne stod ud – og han blev så for­brændt, at han døde. I fami­li­en men­te man, at det kun­ne være selv­mord, for­di han ikke hav­de fle­re kræf­ter. Men det blev ikke sagt højt – for det vil­le have været en synd.

FOR GOD TIL DENNE VERDEN

Gra­ven på Valg­me­nig­he­dens kir­ke­gård i Odder. Her er også det nien­de barn, som aldrig mød­te Asger, begra­vet

Ikke man­ge for­stod Asger’s bekym­rin­ger og tungsind. I noter­ne refe­re­rer Her­dis Asger’s søster Sigrid for at sige: ”Jeg synes, det er synd over for vor Her­re at have bekym­rin­ger, for han ved da meget bed­re end os, hvad der er det rig­ti­ge”. Og så til­fø­jer Her­dis: ”Det gjor­de så godt at høre, for det var som talt ud af mit eget hjer­te”. Hun for­stod alt­så ikke Asgers bekym­rin­ger, grub­le­ri­er og tungsind. Det var en synd. Men hun skri­ver også i noter­ne: ”Hvad den kære Asger har lidt det sid­ste år han leve­de det er ube­skri­ve­ligt. Vi var jo ikke nær gode nok imod ham. Han var for god til den­ne ver­den”.

FIK DET NIENDE BARN EFTER DØDEN

Den 20. august – godt fire og en halv måned efter Asger’s død, fød­te Her­dis end­nu en søn. ”Lil­le – men køn. Det er en stor trøst imod sav­net af far A.”, skri­ver hun. Den lil­le dreng blev døbt Asger Laur­sen Vig. Som den ene­ste af de ni børn fik han efter­nav­net Vig.
Fami­li­en blev boen­de på Eriks­min­de, og Her­dis dri­ver ejen­dom­men vide­re frem til 1939, hvor hun sæl­ger den til Sigrid, den æld­ste dat­ter, og svi­ger­søn­nen Fre­de­rik Chri­stof­fer­sen. På ejen­dom­men er bl.a. et stort høn­se­ri og rugeri med høns, der har fået præ­mi­er, som der står i Topo­gra­fisk Hånd­bog fra 1949.
For­bin­del­sen til nabo­en – Eriks­min­de Frisko­le – er der sta­dig – Fre­de­rik Chri­stof­fer­sen er for­mand for for­æl­dre­kred­sen.

KIG IKKE DENNE SYNDIGE JORD

Send Asger en ven­lig tan­ke, når du kom­mer for­bi gen­for­e­nings­ste­nen

Histo­ri­en om Asger Laur­sen Vig er histo­ri­en om en mand, der gik for­an med ini­ti­a­tiv og vir­ke­lyst – men også histo­ri­en om en mand, der blev væl­tet af grub­le­ri­er og tungsind, som depres­sio­ner blev kaldt for år til­ba­ge – og som ikke mød­te den stør­ste for­stå­el­se. Og han er en del af den fami­lie, som eje­de Eriks­min­de Frisko­le hvor Mads Laur­sen lag­de gro­bun­den for den efter­sko­le, ste­det er i dag.
Fle­re af Mads Laur­sens efter­kom­me­re har gjort sig bemær­ket på højsko­ler og efter­sko­le. Men Asger blev alt­så land­man­den, der ikke tro­e­de på at de døde i Him­len kun­ne se, hvad der fore­gik her på ”den­ne syn­di­ge jord”, for i så fald vil­le de aldrig få den fred, som tro­en og livet efter døden skul­le give dem – og som han under­stre­ger i noter­ne, at han kun­ne læn­ges mod.

 

 

 

KALENDER

AFLYSNING:
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 3. novem­ber er aflyst på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set 29. okt., 05. nov., 12. nov. og 19. nov. på grund af Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58

CORONA-AFLYSNING
MARGRETHS GOBELINER

19. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler histo­ri­ke­ren Rik­ke Agne­te Olsen om gobe­li­ner­ne på Chri­sti­ans­borg, som Dron­nin­gen fik, da hun fyld­te 50 år. Hun var en del af den lil­le grup­pe, som fik ide­en til de far­ve­strå­len­de vær­ker, som for­tæl­ler Dan­marks histo­rie. Bag­ef­ter der der fæl­les kaf­fe­bord – pri­sen for kaf­fe og kage er 25 kr.