For to år og tre måneder siden sendte godsejer Johan Koed-Jørgensen’s advokat en stævning til Odder kommune med et erstatnings-krav på 39.140.000 kr ”med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling finder sted”.
Men sagen er endnu ikke berammet i retten. Det oplyser kommunens advokat, Vibeke Westergaard. Hun oplyser også, at ”der er fastsat frist for en status i sagen til den 1. september”.
Erstatningskravet er sammensat af to beløb: 38 millioner er det beløb, som Koed-Jørgensen hævder, hans ejendoms handelsværdi er forringet med, fordi 200 hektar marker efter hans mening er forsumpet, fordi Odder kommune ikke har vedligeholdt vandløb og dræn. 1.140.000 kr er det tab af driftsindtægter, han mener at have haft i tre år. (Det var i april 2018).
Begge dele – og dermed beløbene – bestrides ikke helt overraskende af Odder kommune.
DET BEGYNDTE MED EN HELHEDSPLAN..
Sagen kan i sig selv være vanskelig at holde styr på. Men udgangspunktet er den helhedsplan, som det dengang miljø-ansvarlige Århus Amtsråd vedtog.
Johan Koed-Jørgensen havde købt det 1.242 hektar store gods 17. maj 1993 – en halv time før en tvangsauktion. (En hektar er et kvadrat på 100 meter x 100 meter). Sælgeren var Ebba Busky-Neergaard. Hun havde i mange år havde forsømt godsets bygninger, marker og skov. Den nye ejer gik straks i gang med at skabe et ”moderne, effektivt landbrug”, som han udtrykte det.
Men der var altså også hensyn at tage til natur og miljø. Ikke kun til det ”effektive og moderne”.
Og så begyndte forhandlingerne mellem godsejeren og Århus amt, der til den seneste kommunalreform trådte i kraft, havde ansvaret
for natur og miljø.
H.O.A Kjeldsen, som dengang var formand for De Danske Landboforeninger, gik ind i forhandlingerne med støtte til Koed Jørgensen. Kjeldsen var selv godsejer, og han mente, der var tale om en principiel kamp mellem den dengang ret nye naturbeskyttelses-lov og rentabel landbrugsdrift. Loven blev vedtaget i 1992 med det formål at ”beskytte de vilde dyr og planter og deres levesteder samt de landskabelige og kulturhistoriske værdier og befolkningens adgang til at færdes i naturen”.
Efter mange møder lykkedes det Århus Amt, H.O.A. Kjeldsen og Koed Jørgensen at blive enige om Helhedsplanen, der skulle tilgodese såvel landbrugsdriften som naturhensyn.
LOVEN GÆLDER IKKE FOR ÅKÆR
Helhedsplanen er det helt centrale omdrejningspunkt i stævningen mod Odder kommune. I stævningens påstand 1 hedder det:
“De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods udgør det gældende reguleringsgrundlag for vandhuller, diger, hegn, vandløb, dræning, enge og overdrev og øvrige miljømæssige forhold…”
Eller sagt på en anden måde: Uanset miljølove m.v. gælder de ikke for Åkær. Kun de miljømæssige forhold, der er omtalt i helhedsplanen, gælder.
Det bestrides af Odder kommune. I svarskriftet på stævningen understreger kommunens advokat, Vibeke Westergaard, at en helhedsplan for miljøet aldrig kan erstatte loven. Loven gælder. Desuden henviser hun til, at det fremgår af bilag m.v. at helhedsplanen alene drejede sig om de dispensationer, der blev søgt, da den blev vedtaget. At helhedsplanen altså var et øjebliksbillede, som gav den nye godsejer et startgrundlag på den forsømte ejendom.
Selv hvis man et øjeblik forestiller sig, at loven kan tilsidesættes, kan det – endda med helhedsplanen i hånden – afvises, at den ”udgør det gældende reguleringsgrundlag”, som Åkærs advokat skriver i stævningen. I sagsakterne står nemlig:
“Aftalerne i Helhedsplanen danner grundlag for behandlingen af dispensationsansøgningerne i forhold til gældende lovgivning på baggrund af konkret ansøgning fra ejer”.
Og videre: “Uanset Helhedsplanen eller ej er alle de registrerede områder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, indtil andet bestemmes i konkrete afgørelser. Ændringer i naturtilstanden må først foretages efter en konkret dispensation”
KUNNE IKKE VENTE PÅ AFGØRELSEN
Så er der sagen om vedligeholdelsen af Åkær Å. Aldrig så snart var stævningen mod Odder kommune afleveret, før Koed-Jørgensen optrådte i udvalgte medier – Jyllands-Posten, Effektivt Landbrug og TV2 Østjylland. Lidt senere også i Horsens Folkeblad.
Erstatnings-kravets størrelse fik journalister til at sige ”god historie”, og godsejeren optrådte uden modspil.
På tv2 Østjylland kunne man se godsejeren gå rundt i en mark og få skoene til at sige ”svup”. Det var kommunens skyld, at hans sko blev våde. Igen henviste Koed-Jørgensen og hans advokat til helhedsplanen – som sagde, at åen skal oprenses og at ejeren har adgang til at rengøre/spule drænrør.
Godsejeren havde allerede klaget over det, han mener er kommunens forsømmelse. Faktisk flere gange. Senest 19. januar 2017. Da klagede han til kommunen, som 20. december 2017 slog fast, at vedligeholdelsen af vandløbet var i overensstemmelse med vandløbsregulativet. Den afgørelse sendte godsejeren straks videre til Miljø- og Fødevarenævnet, som (nu) er øverste klageinstans. Kommunen har pligt til at følge den afgørelse, som nævnet kommer frem til. Men det ville Koed Jørgensen ikke vente på. Han stævnede kommunen, og krævede erstatning. I stævningens punkt 6 står, at retten skal afgøre, om Odder kommune har overholdt sine forpligtelser til at vedligeholde Åkær Å og fritlægge dræn.
GODSETS EGNE ANSVARSOMRÅDER
Men kommunen fralægger sig ansvaret for, at Koed Jørgensen på TV2 Østjylland så at sige kunne få skoene til at svuppe rundt på en våd mark. I svaret på stævningen hedder det: “at forhold inden for godsets egne ansvarsområder meget vel kan have forårsaget i hvert fald en del af problemerne. Også valg af driftsform kan have betydning for, om et område forsumper”.
I svaret hedder det også, at forsumpningen kan skyldes manglende vedligeholdelse af private dræn, som kommunen ikke har pligt til at vedligeholde.
I det hele taget er historien om godsets klager over kommunens rensning af åen lang. Et uvildigt konsulentfirma har udarbejdet en rapport. Koed Jørgensen er mødt op med egen konsulent. Der har været ført tilsyn – ved flere af dem er en repræsentant fra Åkær ikke mødt op.
HINDRING FOR AFLØB
Kommunens advokat afviser også, at noget I åen skulle hindre afløb fra dræn: “Odder Kommune er ikke i henhold til regulativet fra 2001 forpligtet til at vedligeholde private dræn, men aflejringer i åen, som hindrer afløbet fra dræn, der udmunder i eller over den regulativmæssige bundkote, vil blive fjernet efter anmodning.. (Kote er højden for et bestemt punkt i et terræn. En kote på f.eks 5,250 fortæller, at højden ligger fem meter og 250 mm over den normale vandstand)
Det hedder videre i advokatens gensvar på stævningen: ”Odder Kommune havde en aftale med daværende godsforvalter Rune Bukkehave om, at han til enhver tid kunne henvende sig til kommunen, hvis der blev konstateret problemer med bundkoten ved drænudløb. Godset har dog ikke kunnet påvise aflejringer i åen, som hindrede afløb fra dræn, trods det at Odder Kommune en række gange har været i dialog med godset omkring dette. Det er Odder Kommunes opfattelse, at der snarere har været tale om misligholdte – herunder overgroede – dræn”.
Konklusionen på det hele er altså, at kommunen afviser Koed Jørgensens krav og bestrider også godsejerens tab.
“Sagsøger har (heller) ikke ført bevis for, at de krævede arbejder er omfattet af vedligeholdelsespligten, eller at de er påkrævede. Der er heller ikke ført bevis for tabets størrelse, som i det hele bestrides. Det bestrides herunder, at der er tale om 200 ha jord”.
EN SEJR ELLER?
Da afgørelsen fra Miljø- og fødevareklagenævnet kom 7. februar sidste år, var godsejeren og hans (nye) advokat igen i medierne: En sejr for godset. Kommunen har ikke gjort dens arbejde. Men så bombastisk var afgørelsen fra nævnet ikke.
For det første klagede godsejerens advokat over et påbud fra Odder kommune. En del af åen, som godset havde reguleret, skulle genoprettes. Det påbud var ikke formuleret klart nok, når Nævnet frem til. Men når det er sket, kan sagen tages op igen. Nævnet forholder sig altså ikke til om reguleringen var i orden.
Den anden klage handler om kommunens oprensning eller vedligeholdelse af Åkær Å. Og her er afgørelsen, at kommunen ikke har dokumenteret en tilstrækkelig rensning af Åkær Å i 2016. Som der står i afgørelsen:
“Kommunen har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er foretaget en oprensning af strømrenden”.
Uanset med hvilke øjne man læser afgørelsen, så er der tale om, at kommunen skal dokumentere bedre – og formulere sig skarpere. Om det er en sejr, kan naturligvis diskuteres. Afgørelsen fra Miljø- og fødevarenævnet er så fyldt med tekniske detaljer, og skrevet i et sprog, det tager timer at afkode. Men har du lyst til at prøve, kan du læse den her.
TID, PENGE OG ENERGI
Men det fremgår dog med al ønskelig tydelighed af Nævnets afgørelse, at kommunen har ikke ligget på den lade side m.h.t. opmålinger m.v. af det i størrelse beskedne offentlige vandløb. Der er brugt masser af energi og timer på åen. Det fremgår af afgørelsen, at kommunen alene har opmålt 162 tværsnitsprofiler og opmålt ca. 380 punkter i længdeprofilet.
Kommunen har også betalt et konsulentfirmaet – Orbicon – for at foretage en uvildig undersøgelse.
Men 1. september er altså fristen for en status i sagen, der begyndte med stævningen af 18. april 2018. Om den overhovedet ender i retten vil så fremgå – i så fald vil der gå yderligere tid før den bliver berammet. Og rettens afgørelse kan til den tid ankes af begge parter. Så det kan tage en rum tid, før kommunens borgere ved, om 39.140.000 kr skal tages fra kassebeholdningen.
