- Politiske beslutninger, der har så store konsekvenser, kan ikke tages på et så ringe grundlag. Løft næsen fra det regneark, der alligevel ikke holder vand
Den driftsbesparelse på 1,6 millioner kroner, regnearket lægger op til, vil meget hurtigt blive ædt op, bl.a. fordi Hou Skole skal udvides og fordi skolebusser skal sættes ind. Og hvad værre er – selv hvis der kan spares 1,6 million ved at nedlægge Gylling Skole og sende eleverne til Hou, vil det have store omkostninger for landsbyens foreningsliv, og for muligheden for at tiltrække flere børnefamilier. En nedlæggelse vil have negativ indflydelse på den lokale identitet, og vil desuden have konsekvenser for de børn, der skal flyttes. Det vil være i direkte strid med kommunens egen landdistriktsstrategi.
Det er lidt kortfattet indholdet af de 15 skriftlige høringssvar, som kommunalbestyrelsen har modtaget forud for mødet tirsdag, hvor budget og forslagene i ”Plan for bæredygtig økonomi” er på dagsordenen. Høringssvarene kommer fra Lokalrådene i Gylling og i Ørting Falling, fra skolebestyrelsen, fra Skanderborg Odder Lærerkreds og en række forældre til børn i skolen. (Svarene kan læses her ). Fælles for indsenderne af høringssvarene er – hvad enten der er tale om kommer fra enkeltpersoner eller organisationer – at det bliver understreget, der ikke kan træffes beslutninger på det grundlag, der er lagt frem. Ansvarlig politik vil derfor være, at tingene bliver undersøgt ordentligt, for der er mere på spil end et fiktivt tal i et regneark, som end ikke holder vand.
I flere af svarene understreges, at det er rigtigt, skolen har haft problemer – men hvad angår både trivsel og faglighed, er den nu på det nationale niveau og endda bedre. Det er også rigtigt, at kun godt og vel halvdelen af skoledistriktets børn går på skolen. Men f.eks. er Ørting en del af skoledistriktet, og Gylling ligger ikke just på vejen, når forældrene henter og bringer. Mange vælger derfor en af privatskolerne i Odder til børnene. I stedet for at bruge det lave tal som argument for at lukke skolen, ville det være mere relevant at se på, om skoledistriktet bør ændres.
FORÆLDRKREDSENS PLAN(ER)
I Gylling er man vant til selv at skaffe penge. Ingen sætter sig, kigger ud og venter på kommunens hjælp. Det gælder foreningerne, men det gælder også skoleeleverne. Fastelavnssoldaterne, der ikke blot holder en historisk tradition i live, men også skaffer penge, betaler for lejrskoleophold og for fest.
At man selv tager fat, gælder også forældrekredsen. Gylling Skole har nu en aktiv forældrekreds, der tager del i både at forbedre skolens indre og ydre rammer, og tager også del i elevernes hverdag. Forældre deltager f.eks. med deres færdigheder som håndværkere, når skolen har projektarbejde. Kredsen skriver i høringssvaret: ” Målet skal være, at hos os lykkedes alle børn med noget, og i fællesskab får vi alle med. Vi vil gerne være kendte for, at hos os lærer man i høj grad med hænderne, og at vi igennem håndens arbejde og hjernens kreativitet udvikler færdigheder indenfor de klassiske skolefag”. Og videre: ” Denne målsætning og vision søges udbredt til skoledistriktets småbørnsforældre gennem sociale medier, via en kommunikationsplatform og gennem mund til mund-metoden…. Frugterne af dette arbejde, hvis det implementeres, skulle gerne øge tilslutningen til vores lokale skole blandt skoledistriktets småbørnsforældre…..”. Forældrekredsen i skoledistriktet arbejder for en stor dels vedkommende selv med hænderne i håndværksmæssige og omsorgslignende fag, og vi vurderer derfor, at dette tiltag vil appellere til en stor del af de forældre, som bor i distriktet”
Læs også artiklen “Gylling risikerer at miste skolen”
