KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Hospi­tal for de van­vit­ti­ge og de ædruelige

Drej på Gyl­ling­vej og kør godt en kilo­me­ter ad Gos­mer­vej. Her fin­der du lands­by­en, som for år til­ba­ge hav­de et hospi­tal. Ikke en kæm­pe labyrint som Skej­by Hospi­tal, hvor man helst skal med­brin­ge kom­pas og have due­lig­heds­tegn som sti­fin­der for at kom­me ind det ret­te sted. Kun et enkelt hus – som nu er fyldt med haveredskaber.
Men for 263 år siden, da hospi­ta­let blev opret­tet, var det ikke river, spa­der og græs­klip­pe­re, der fyld­te op. Det var der­i­mod otte såkald­te lem­mer. Og hver mor­gen kun­ne man i lands­by­en høre den sted­li­ge degn syn­ge to sal­mer, læse en bøn og et kapi­tel fra det nye testamente.
Lem­mer­ne var men­ne­sker, der hav­de været til­knyt­tet spe­ci­elt god­set Ger­s­dor­f­f­slund, men også nog­le få fra Rat­hlous­dal. Det var udtjen­te fæstebøn­der, enker og i det hele taget folk, som ingen andre tog sig af. De kun­ne så bo på hospitalet.

ÆDRUELIGT OG CHRISTELIGT LEVNET

Dor­o­t­hea Scha­ck-Rat­hlou som “Gud til ære og fat­ti­ge til nyt­te” fik byg­get hospitalet

I Fun­dat­sen er oprem­set, hvem der kan kom­me i betragt­ning til en bolig.
Det var ”van­vit­ti­ge og van­fø­re men­ne­sker” uan­set alder. De måt­te dog ikke være ”gal­ne eller med smit­som syge”.
Den anden grup­pe var enke­mænd over 60 år, som p.g.a. ”armod, svag­hed eller andre van­held” ikke hav­de andre ste­der at bo. Men det var ikke nok. De skul­le også have ”et ædru­e­ligt og chri­ste­ligt levnet”.
Den tred­je grup­pe var enker efter mænd, der hav­de været til­knyt­tet god­ser­ne. De skul­le dog være over 60 år – og også de skul­le have ”et ædru­e­ligt og chri­ste­ligt levnet”.
Den fjer­de og sid­ste grup­pe var ”gam­le kar­le og piger”, der hav­de tjent på god­ser­ne i man­ge år. Men som nu var kom­met i en situ­a­tion, hvor de ikke selv kun­ne tje­ne til livets ophold.
Var de først kom­met ind i huset, kun­ne de ikke smi­des ud igen. Med min­dre de ikke ret­te­de sig efter en for­ma­ning om ikke at ”betee sig uskik­ke­lig, mod­vil­lig eller forargelig”.

GUD TIL ÆRE, FATTIGE TIL NYTTE
Kvin­den bag fun­dat­sen var Dor­o­t­hea Sop­hie Scha­cks – enke efter Chri­sti­an Rat­hlou – ejer af Rat­hlous­dal og Gersdorffslund.
I fun­dat­sen skrev hun:
“Jeg Dor­o­t­hea Sop­hie Scha­ck til Rat­hlous­dal og Gersdorffs­lund, Enke­frue af salig Chri­sti­an Rat­hlou, Rid­der, Gehej­meraad og Jæger­me­ster i Jyl­land, vit­ter­lig­gør, at jeg iføl­ge med min salig Her­res i leven­de live gjor­te Afta­le, haver i den hel­li­ge trefoldigheds

Dor­o­t­hea Scha­cks og Chri­sti­an Rat­hlous gravkapel

Navn stif­tet et Hospi­tal til otte Fat­ti­ge af Rath­lousdals og Ger­s­dor­f­f­slunds God­ser, og til det­te brug alle­re­de haver ladet opbyg­ge et af Mur­sten og Bin­dings­værk teg­l­hængt Hus af 13 Fag med for­nø­de­nt Loft, Vin­du­er og Døre, samt en Kak­ke­lovn og med til­hø­ren­de ste­nind­di­get Kaal­hauge.” (Kaal­hau­ge er en slags urte­gård – en køkkenhave)
Og for at ingen skul­le være i tvivl om, hvad huset skul­le bru­ges til, fik hun mel­lem to vin­du­er ind­mu­ret en pla­de med teksten:
”Gud til ære, fat­ti­ge til nyt­te er det­te hospital……her inden for de arme lem­mer ophol­des og faar leve­brød. Gud, han ej forg­lem­me dem der stif­ted det, de andre nød”.
Dem ”Gud han ej forg­lem­me” var – som der stod på pla­den – ”hans exse­len­se, høj og vel­baar­ne her­re gehej­me­raad og jae­ger­me­ster Chri­sti­an Rat­hlau her­re til Rat­hlous­dal og Ger­s­dor­f­f­slund og høj og vel­baar­ne frue Dor­o­t­hea Sop­hie Scha­ck”. Så var det hele med.
I fun­dat­sen er nøje oprem­set, hvad gård­mænd i Sme­derup skul­le beta­les for at leve­re tørv, hvad deg­nen skul­le have for at syn­ge sal­mer og læse op fra bib­len, hvad præ­sten skul­le beta­les for at kom­me til de døen­de osv. Intet er over­ladt til tilfældighederne.

FRA OTTE TIL 18 “LEMMER

I 1754 da hospi­ta­let blev byg­get, var der plads til otte lem­mer. Sene­re kom­mer en til­byg­ning, så der i 1850 boe­de 18 men­ne­sker. Af fol­ke­tæl­lin­ger­ne frem­går, at de var delt på to adres­ser. De var i alde­ren fra 27 år til 84 år.
Hvor­for kvin­den Ane Kat­hri­ne Ander­s­dat­ter i en alder af kun 27 år bor på hospi­ta­let mel­der histo­ri­en ikke noget om. Måske hør­te hun til i grup­pen af ”van­vit­ti­ge og van­fø­re men­ne­sker”. Hun blev boen­de resten af livet. Af kir­ke­bo­gen frem­går, at hun døde 31. janu­ar 1899. Da var hun 75 år gammel.
Fra 1860’erne blev det svæ­re­re at fyl­de hospi­ta­let op. I 1868 var fem plad­ser ledi­ge – men ingen hav­de meldt sig. Så det blev beslut­tet, at antal­let af bebo­e­re skul­le sæt­tes ned til 12. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1890 var antal­let af lem­mer nede på seks – alle kvin­der. En af dem, Ane Sørens­dat­ter, døde i 1892 og om hen­de står i kir­ke­bo­gen, at hun har været “gift med Tje­ne­ste­karl Ras­mus Chri­sten­sen af Bol­le i Rand­lev, men er for­ladt af ham”.

SVÆRT AT FINDELEMMER
Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1901 er der kun tre bebo­e­re tilbage. 
Når antal­let af lem­mer faldt, hæn­ger det sam­men med en bed­re hjælp til men­ne­sker over 60 år. I 1891 fik vi loven om alder­doms­un­der­støt­tel­se – og den betød, at ”vær­digt træn­gen­de” over 60 år som ikke hav­de mod­ta­get fat­tig­hjælp de sid­ste 10 år, kun­ne få alder­doms­un­der­støt­tel­sen uden at miste deres val­gret. Men val­gret hav­de de fær­re­ste af de “vær­digt træn­gen­de”. Reelt gjaldt det kun 15 pro­cent af befolk­nin­gen. For stem­me­ret­ten var nem­lig for­be­holdt mænd over 30 år, som hav­de egen hus­hold­ning – og som ikke skyld­te pen­ge til fat­tig­væ­se­net. De 7 F’er – som det hed I fol­kemun­de – var ude­luk­ket fra at stem­me: fru­en­tim­me­re, fjol­ser, fal­len­ter, fol­ke­hold (tyen­de), fat­ti­ge, frem­me­de og for­bry­de­re. Men mod­ta­ger­ne af alder­doms­un­der­støt­tel­sen und­gik at bli­ve stemp­let som så uvær­di­ge, at de ikke måt­te stemme.
Hospi­ta­let i Gos­mer blev ende­ligt ned­lagt i 1925 og er nu fre­det. Gan­ske vist er huset fyldt med arbejds­red­ska­ber. Men det er sta­dig et min­de om de men­ne­sker, der hver mor­gen skul­le høre deg­nen syn­ge to sal­mer, læse en bøn og et kapi­tel fra det nye testa­men­te, for­di de på grund af “armod, svag­hed eller andre van­held” ikke hav­de andre ste­der at bo.

 

 

 

 

 

 

 

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr