KORT NYT

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Sog­neud­flugt til Den Geo­gra­fi­ske Have

19. august kl. 8.10 går bus­sen fra Sog­ne­hu­set i Ørting til kir­ken i Gyl­ling, hvor den sam­ler del­ta­ge­re op kl. 8.15 før turen går til for­sam­lings­hu­set på Alrø kl. 8.30. Turen går til Den Geo­gra­fi­ske Have i Kol­ding. Her er der rund­vis­ning efter­fulgt af mid­dag på restau­rant Den Gyld­ne Hane. Bag­ef­ter går turen vide­re til Sdr.Bjert med rund­vis­ning i kir­ken og kaf­fe på kro­en. Kl. 16 går turen til­ba­ge. Del­ta­gel­se i udflug­ten koster 100 kr. Til­mel­ding til  Jør­gen Jen­sen på mail jensen-​lave@​live.​dk eller tlf. 24943395 

Gene­ral­for­sam­ling i Hallen

Cor­o­­na-restrik­tio­­ner for­sin­ke­de også gene­ral­for­sam­lin­gen i Ørting Hallen. 

Men 1. juli kl. 19 bli­ver den holdt, og som altid har alle bor­ge­re over 15 år i Ørting-Fal­ling sog­ne adgang og stem­me­ret. Det sam­me har med­lem­mer af de for­e­nin­ger, der bru­ger Hal­len. Det gæl­der f.eks. fle­re bebo­e­re i Gyl­ling.På valg er for­mand, sekre­tær, et besty­rel­ses­med­lem og en sup­ple­ant.Tho­mas Tikjøb genop­stil­ler som for­mand. Også Micha­el Hov­mand genop­stil­ler som sekretær. 

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Gyl­ling byfest er aflyst

Gyl­ling Kul­tur­for­e­ning kaster nu hånd­klæ­det i rin­gen og afly­ser byfe­sten.Det er Cor­o­­na-krav og mang­len på øko­no­misk sik­ker­hed, der har fået for­e­nin­gen til at tage beslut­nin­gen.Odder byfest er også aflyst. Det bety­der, at Gyl­ling Sport og Idræt – som ØFUG – går glip af en ind­tægt på godt 60.000 kr. 

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Akti­vi­te­ter – på trods af Corona

På Alrø spil­ler børn og unge fod­bold og rund­bold hver man­dag kl. 15.30. Og på tirs­dag kl.14.00 tyv­star­ter øens pen­tanque klub sæso­nen. Den 16. begyn­der fod­bold­sæ­so­nen i Gyl­ling, og Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling fort­sæt­ter gåtu­re og spil på FDF-plad­­sen hver man­dag kl. 13.30. Cor­o­na kan ikke stop­pe uden­­dørs-akti­vi­te­ter­­ne, når restrik­tio­ner­ne bli­ver overholdt. 

Tre loka­le stil­ler op

16. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg.  Fore­lø­big stil­ler tre loka­le op. Det er Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling, der alle­re­de er i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen for de kon­ser­va­ti­ve. Og det er John Rosen­høj fra Amstrup, der også alle­re­de har en plads for Dansk Fol­ke­par­ti. Ny er Jan Kjær­s­gaard fra Ørting, der stil­ler op for Soci­al­de­mo­kra­ter­ne. Først efter par­tiets gene­ral­for­sam­ling ved vi, hvil­ket num­mer på listen han bliver. 

Fire loka­le pro­jek­ter fik penge

Kom­mu­nens lokal­råd har delt ud af pen­ge­ne i fæl­les­pulj­en for pro­jek­ter. Fire pro­jek­ter fra vores områ­de fik pen­ge. Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling sog­ne fik 40.000 kr til et natur­pro­jekt  ved Older­mands­høj­en på Mose­vej.  Fryse­hu­set i Ålstrup, der er lands­by­ens for­sam­lings­hus, fik 4.735 kr til en ny flag­stang. Gyl­ling For­sam­lings­hus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gyl­ling Lokal­råd fik 25.000 kr til øget biodiversitet. 

Defi­ni­tion på optimisme

Den nye café på Alrø, der vil sæl­ge pro­duk­ter lavet af bison kød, isv­af­ler samt kaf­fe og kage, tager alle­re­de nu imod bord­be­stil­lin­ger, for­di ejer­ne for­ven­ter at åbne til påske. De håber på, at Met­te Fre­de­rik­sen til den tid har lem­pet Cor­o­­na-restrik­tio­­ner­­ne. Det er måske nok defi­ni­tio­nen på opti­mis­me, men deler du den, kan du bestil­le bord på hjem­mesi­den http://​alrokg​.dk

Hun så ond­ska­ben – og handlede

 

En af man­ge døds­mar­cher – foto fra Lokal­hi­sto­risk arkiv i Gylling

Lan­ge kolon­ner med kvin­der og børn, der hav­de gået hund­re­de­vis af kilo­me­ter gen­nem bjer­ge og ørken­om­rå­der uden til­stræk­ke­lig mad og drik­ke. De blev dre­vet frem af sol­da­ter­nes stok­keslag. Man­ge var døden nær – end­nu fle­re var alle­re­de døde og lige­ne lå langs vejen.
Det syn mød­te dan­ske Karen Jep­pe i Urfa. Og det blev ikke sid­ste gang, hun så de døds­mar­cher, der skul­le ”løse det armen­ske pro­blem” én gang for alle.
I et brev skrev hun:
Godt for hver den, som bli­ver fri for at se den døde­ns allé der lige fra Urfas mure strak­te sig langt, langt ud i den gule, afsved­ne slet­te, uen­de­lig som den. Den var vel­be­plan­tet, den­ne allé, men den over­skyg­ge­des ikke af fri­ske, grøn­ne træ­er, det var men­ne­ske­lig der flan­ke­re­de vej­en. Lig i alle sta­di­er af for­råd­nel­se. Nog­le var fal­det om lige uden for byens port. Man hav­de dre­vet dem op fra syge­le­jet med stok­keslag; nog­le få hund­re­de skridt var det lyk­ke­des dem at slæ­be sig frem…”
Hun prø­ve­de at hjæl­pe, men hav­de slet ikke til­stræk­ke­ligt med mad og drikke.
Karen Jep­pe blev født i Gyl­ling for 141 år siden. Få men­ne­sker har sat så sto­re spor gen­nem livet, og få har bety­det så meget for så man­ge, som den­ne – af sta­tur – lil­le kvinde. 

BARNDOMMENGYLLING
Hun var dat­ter af sko­le­læ­re­ren og søn­derjy­den Jakob Jep­pe. Han var på man­ge måder for­ud for sin tid. Hans under­vis­nings­me­to­der lå fjer­nt fra dati­dens ude­nadslæ­re og sal­me­vers, og han var vel­be­van­dret i både den nye­ste viden­skab og i tra­di­tio­nel klas­sisk dan­nel­se.  Og alt det­te gav han vide­re til den lil­le Karen. Han lær­te hen­de engelsk – og tysk fik hun ind, når de besøg­te hans fami­lie i Søn­derjyl­land. Jakob Jep­pe var også stærk for­ta­ler for, at kvin­der skul­le have uddannelse.
Som 16-årig blev Karen sendt til Ord­rup Lat­in- og realsko­le for at tage en stu­den­terek­sa­men. Ej hel­ler det­te var almin­de­ligt den­gang – og da slet ikke for en pige fra en lil­le lands­by. Hun bestod eksa­men med topka­rak­te­rer, og begynd­te at læse mate­ma­tik på uni­ver­si­te­tet, men efter et par år vid­ste hun, at det skul­le hun ikke fort­sæt­te med. Hun kom til­ba­ge til sko­len i Ord­rup, hvor hun underviste.

DE KRISTNE ARMENIER
Her stif­te­de hun før­ste gang bekendt­skab med den for­føl­gel­se, som arme­ni­er­ne var udsat for i et land langt fra Dan­mark. Hun læste en arti­kel om mor­de­ne på de krist­ne – og til et fored­rag med artik­lens for­fat­ter, hør­te hun om de gru og ræds­ler, der hav­de ramt op mod 200.000 krist­ne arme­ni­er. Hun føl­te, hun måt­te gøre noget. Hun over­vandt mod­stan­den fra omgi­vel­ser­ne, og i novem­ber 1903 kom hun til Deut­sche Ori­ent Mis­sions bør­ne­hjem i Urfa, hvor hun skul­le være lærer. Ca 40 pro­cent af Urfas befolk­ning – eller 20.000 men­ne­sker – var arme­ni­e­re. Hun brug­te et års tid på at sæt­te sig ind i de loka­le skik­ke og på at lære armensk, tyr­kisk og ara­bi­sk. Og da bør­ne­hjem­met, der huse­de mere end 200 for­æl­d­re­lø­se armen­ske børn, skul­le have en ny leder, sag­de Karen Jep­pe ja til at påta­ge sig opgaven.

HUN VAR IKKE MISSIONÆR
Hun for­an­dre­de ste­det til en vel­fun­ge­ren­de orga­ni­sa­tion med bør­ne­ha­ve og sko­le, hvor bør­ne­ne blev under­vist efter dan­ske frisko­le-prin­cip­per, og så abso­lut uden den mis­sio­ne­ren, der ellers ken­de­teg­ne­de den slags ste­der. Jep­pe men­te, at bør­ne­ne først og frem­me­ste skul­le rod­fæ­stes i deres eget sprog og deres egen kul­tur. Bør­ne­hjem­met hav­de eget køk­ken, bage­ri og værk­ste­der, og det var en evig kamp at få pen­ge nok. Hun for­søg­te at sik­re de unge uddan­nel­se efter sko­len. Men hun orga­ni­se­re­de også hjælp til de man­ge fat­ti­ge kvin­der i Urfa. Det var efter prin­cip­pet hjælp til selv­hjælp, så kvin­der­ne sye­de og knip­le­de, og Karen Jep­pe sør­ge­de for, at deres armen­ske hån­d­ar­bej­der blev solgt i Dan­mark og i Tyskland.

De sye­de og knip­le­de – og Karen Jep­pe sør­ge­de for, at deres armen­ske hån­d­ar­bej­der blev solgt (Lokal­hi­sto­risk arkiv)

Nok var hun ansat i Mis­sio­nen og hun er da også i bøger og artik­ler omtalt som mis­sio­nær. Men det var hun nu ikke. I så fald var hun det var på en helt ander­le­des måde end dati­dens mis­sio­næ­rer. Hen­des udgangs­punkt var, hvad hun hav­de lært hjem­me i Gyl­ling: Hvis du lever et ordent­ligt men­ne­ske­liv, så er du også en ordent­lig kristen.

ET ETNISK RENT TYRKIET
For­hol­de­ne i Urfa hav­de været rela­tivt roli­ge efter det sto­re mas­se­mord i 1895. Et min­de om det var sat med en stor høj ved bypor­ten, hvor ofre­ne var begra­vet. Men Ungtyr­ker­ne hav­de nu mag­ten i Osman­ner­ri­get, det tid­li­ge­re Tyr­ki­et. Gan­ske vist hav­de de lovet demo­kra­ti­ske valg og selv­sty­re for de man­ge mino­ri­tets­grup­per, men den natio­na­li­sti­ske og raci­sti­ske fløj i par­ti­et tog over, og nu var målet klart: Osman­ner­ri­get skul­le bestå af et etnisk rent Tyrkiet.
Da 1. Ver­denskrig brød ud 1. august 1914, gik Tyr­ki­et med på Tys­klands og Østrig-Ungarns side, og Ungtyr­ker­ne beslut­te­de, at nu skul­le ”det armen­ske pro­blem” løses én gang for alle. Arme­ni­er­ne skul­le udryddes.
I Urfa mær­ke­de Karen Jep­pe også, at udbrud­det af 1. Ver­denskrig for­vær­re­de for­hol­de­ne for arme­ni­er­ne. Hen­des bør­ne­hjem blev ned­lagt og omdan­net til kasserne.
Og i for­å­ret 1915 begynd­te det armen­ske fol­ked­rab med mas­sa­krer og døds­mar­cher. Mæn­de­ne blev slå­et ihjel – kvin­der og børn blev dre­vet ud i ørke­nen til den sik­re død.
Det var sådan en døds­march Karen Jep­pe var vid­ne til – og som hun beskrev i bre­vet. Og hun blev vid­ne til man­ge fle­re af dis­se kolon­ner med for­drev­ne, sult­ne og døds­sy­ge kvin­der og børn. Også vid­ne til, at man­ge af de børn, der hav­de været på hen­des bør­ne­hjem, men som var sendt væk, var at fin­de i kolonnen.

SKJULTE FLYGTNINGE
Efter at hæren hav­de over­ta­get bør­ne­hjem­met, var Karen Jep­pe flyt­tet til et min­dre hus uden for Urfa. Og her huse­de hun alle de flygt­nin­ge, hun kun­ne pres­se ind – med risi­ko for eget liv. For en sådan ger­ning vil­le bli­ve beløn­net med døds­straf. Under hele 1. Ver­denskrig skjul­te hun flygt­nin­ge og var udsat for hus­un­der­sø­gel­ser kon­stant. Men hun blev ved med at hjæl­pe, og fik flygt­nin­ge­ne vide­re. En efter en.

Syg og psy­kisk ned­brudt vend­te Karen Jep­pe hjem i 1918

Først i 1918 vend­te hun til­ba­ge til Dan­mark. Fysisk syg – men også psy­kisk ned­brudt af de for­fær­de­li­ge begi­ven­he­der, hun hav­de været vid­ne til. Hun beskrev selv, hvor­dan hun næsten ikke kun­ne kla­re mere – at hun var på selv­mor­dets rand. I dag vil­le vi sige, at hun led af post­trau­ma­tisk stress.

TILBAGEMEN TIL ALEPPO
Hun blev i Dan­mark i tre år, kom sig aldrig helt – men rej­ste til­ba­ge i 1921. Ikke til Urfa – for der var stort set ingen arme­ni­e­re til­ba­ge. Men til Alep­po i Syri­en lige på den anden side af græn­sen, hvor der var sto­re, pri­mi­ti­ve flygt­nin­ge­lej­re fyldt op med kvin­der, børn, gam­le, syge og fattige.
Kort tid efter hun kom til Alep­po i 1921, blev hun udnævnt til Fol­ke­for­bund­skom­mis­sær for Beskyt­tel­se af Kvin­der og Børn i Mel­le­mø­sten. Fol­ke­for­bun­det var dan­net efter 1. ver­denskrigs ophør med det pri­mæ­re for­mål at “frem­me inter­na­tio­nal fred og sik­ker­hed gen­nem kol­lek­tiv sik­ker­hed, ned­rust­ning og fre­de­lig kon­flikt­løs­ning”. Der­u­d­over beskæf­ti­ge­de for­bun­det sig også med en lang ræk­ke huma­ni­tæ­re og soci­a­le spørgs­mål. At en kvin­de blev udnævnt til den post, var et abso­lut sær­syn, men Karen Jep­pe fik den altså.
Det gav hen­de en smu­le øko­no­misk sik­ker­hed – men frem for alt gav det en moralsk opbak­ning at have orga­ni­sa­tio­nen i ryggen.

DE HANDLEDE KVINDER
Histo­ri­ke­ren Mat­t­hi­as Bjørn­lund for­tæl­ler i bogen“På Her­rens Mark”, at efter fol­ked­ra­bet var der omkring 100.000 arme­ni­e­re i Syri­en – hoved­sa­ge­ligt kvin­der og piger, fat­ti­ge, syge, sår­e­de, arbejds­lø­se, enker, for­æl­d­re­lø­se og trau­ma­ti­se­re­de. Det blev anslå­et, at ca. 40 % af de over­le­ven­de armen­ske kvin­der og piger var ble­vet smit­tet med køns­syg­dom­me efter seksu­elt mis­brug under og efter døds­mar­cher­ne, og man­ge var der­u­d­over syn­ligt ble­vet stig­ma­ti­se­ret af ansigtsta­to­ve­rin­ger, der mar­ke­re­de, at de til­hør­te en sær­lig ara­bi­sk eller kur­disk stamme.
20.000 – 30.000 af de armen­ske kvin­der og børn i Syri­en leve­de i mus­lim­ske fami­li­er, og selv­om gan­ske man­ge var ble­vet red­det af ara­be­re og kur­de­re fra døds­mar­cher og kon­cen­tra­tions­lej­re, så leve­de de fle­ste i regu­lært fan­gen­skab – ofre for kid­nap­ning, tvang­sæg­te­skab, voldtægt eller sla­ve­ri. De var ble­vet handlet.
Knap 2.000 af dis­se kvin­der og børn slap fri med hjælp fra Karen Jep­pes orga­ni­sa­tion i peri­o­den mel­lem 1921 og 1927.

Karen Jep­pe og hen­des medarbejdere

I 1922 åbne­de hun og hen­des med­ar­bej­de­re et mod­ta­ge­cen­ter, hvor kvin­der­ne kun­ne få den før­ste hjælp: et bad, mad og læge­be­hand­ling. Og deres ople­vel­ser under og efter døds­mar­cher­ne blev skre­vet ned på engelsk og beva­ret som vid­neud­sagn for efter­ti­den. Når de var kom­met så nogen­lun­de til hæg­ter­ne, sør­ge­de orga­ni­sa­tio­nen for at de fik sko­le­gang og blev oplært som hånd­vær­ke­re eller til at arbej­de med land­brug. En ræk­ke lands­by­er med til­hø­ren­de land­brug blev opret­tet langs græn­sen til Tyrkiet.
Igen begynd­te kvin­der­ne at sy og knip­le, og Karen Jep­pe sør­ge­de for, at det hele blev solgt i Tys­kland, Dan­mark og andre lande.

ALDRIG GLEMT
Karen Jep­pe arbej­de­de utræt­te­ligt – men i 1935 var det slut. Krop­pen vil­le ikke mere, og hun døde af mala­ria, 59 år gammel.
Hun blev begra­vet i Alep­po – og her fin­des hen­des grav sta­dig. Den er ikke ble­vet øde­lagt under bor­ger­kri­gen. Det er der­i­mod det gym­na­si­um, som bærer hen­des navn.
Karen Jep­pe er ble­vet omtalt som ”den glem­te hel­tin­de”. Men glemt har hun aldrig været. I Arme­ni­en er hun kendt af alle. I Dan­mark, hvor hun – når hun var hjem­me ‑holdt det ene fored­rag efter det andet  for at skaf­fe pen­ge, gjor­de hun et så stort ind­tryk på så man­ge, at de aldrig glem­te hen­de, og de gav deres ople­vel­ser vide­re til børn og børnebørn.
Man­ge siger: ”Da min mor/​mormor var ung, sam­le­de hun pen­ge ind til Karen Jep­pes arbej­de, og hun glem­te det aldrig”. Det gæl­der i Ørting, Fal­ling og Gyl­ling. Det gæl­der i Thyholm og i Hellerup.
Lokal­hi­sto­risk arkiv i Gyl­ling har en stor sam­ling, hvor man kan fin­de viden om Karen Jep­pe og hen­des arbej­de. For­man­den, Mogens Høj­mark, har skre­vet bogen ”Kun et lil­le lys”. Tit­len hen­vi­ser til det svar, hun gav, da Fol­ke­for­bun­det var ved at luk­ke kas­sen, for­di pro­ble­met med de armen­ske flygt­nin­ge vok­se­de og vok­se­de. “Ja, det er kun et lil­le lys. Men nat­ten er så mørk”. Hun fik pengene.
Hvert år sam­les arme­ni­e­re bosat i Dan­mark og Tys­kland i Gyl­ling, for at min­des ofre­ne for fol­ke­mor­de­ne – og Karen Jep­pe, som de kal­der ”arme­ni­er­nes moder”. De fle­ste er efter­kom­me­re af de men­ne­sker, som hun hjalp. I 2014 rej­ste de et udskå­ret sten­kors til min­de for ofre­ne for fol­ke­mor­det. Det står over­for præ­s­te­går­den ved siden af min­de­ste­nen for kvin­den, der så ond­ska­ben – og handlede. 

Mari­an­ne Hansen

Læs også:

 

 

 

KALENDER

SANGEFTERMIDDAGE BEGYNDER IGEN

San­g­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set, der var aflyst hele for­å­ret p.g.a. Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne, begyn­der igen.
Før­ste gang vil være tirs­dag d. 7. sep­tem­ber kl. 14 – kl. 16.30. Og så er det før­ste tirs­dag i hver måned til og med 3. maj 2022.

TORSDAGSKLUBBENS PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for­å­ret 2022 er nu lagt ind under lokal­råd & foreninger

DANSKE SENIORES PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for for­å­ret 2022 er nu lagt ind under lokal­råd & foreninger

GENERALFORSAMLING

Ons­dag d. 25. aug. hol­der Lokal­hi­sto­risk Arkiv for Gyl­ling og Omegn gene­ral­for­sam­ling på Gyl­ling Sko­le.
Den begyn­der kl. 19.

MORGENSANG

Tors­dag d. 9. sep­tem­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i kir­ken fulgt op af fæl­les kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej