Husk madmarkedet 10. juni

Lige nu er Brandbygegaards gamle trælade lidt rodet. Men 10. Juni, når porten slås op til det første af årets tre madmarkeder på gården, vil den være pyntet op, og 23 stadeholdere tilbyder deres økologiske varer. Om aftenen kan du deltage i folkemiddagen fra kl. 18. Den varer til de sidste gæster går hjem, eller finder hen til deres medbragte telt eller campingvogn. Middagen koster 150 kr og du kan spise alt du vil – og kan. Maden vil være lavet af gårdens råvarer og af indkøbt økologisk kød.

Markedet fortsætter også næste dag. Både børn og voksne har begge dage mulighed for at se sig om på gården. Skilte vil fortælle om dyrene, om sorterne i æbleplantagen, om Grundtvigs Skov, om køkkenhaven, vinmarken m.m. Adressen er Alrøvej 77.