”Det er naturligt for mig, at om søndagen skal jeg i kirke. For det er jeg vokset op med. Men i Tanzania var der altså lidt mere rytme i gudstjenesten – folk sang og dansede. Alle hilste på hinanden. Jeg er godt klar over, at dansen passer ikke til de danske kirker. Men måske kunne man finde en mellemvej”.
Det siger Helen Thomas Laizer, som er ny formand for menighedsrådets aktivitetsudvalg.
Men hun skynder sig at tilføje, at det er ikke aktivitetsudvalgets opgave at arbejde med gudstjenesterne. Udvalget arbejder med alle aktiviteter omkring kirken.
Vi har allerede meget
”Jeg synes, at vi allerede har – og har haft – meget her i kirkerne i Ørting og Falling. Vi har haft koncerter, vi har haft foredrag og fortælleaftener. Og vi har også fastelavn og julearrangementer. Vi har Skt. Hans-bål i præstegårdens have. Og alt det skal vi da blive ved med.
”Jeg vil også gerne have flere af de arrangementer, hvor vi spiser sammen eller drikker kaffe før eller efter en gudstjeneste. Men vi skal også have helt nye aktiviteter”.
Noget for hele familien
Som eksempel på en ny aktivitet nævner Helen en slags søndagshygge, hvor børn kan høre historier, spise popcorn, se film og synge, imens far og mor klarer indkøb, hygger sig, eller går i kirke.
Jeg forestiller mig ikke, at vi skal have det hver søndag. Slet ikke. Men med mellemrum kunne vi sagtens have den slags arrangementer, hvor børn kan føle fællesskab, med andre børn fra lokalområdet på tværs af alder – også selvom man ikke går i samme skole eller børnehave.
Kirken kan samle
”Kirken kan være med til at styrke fællesskabet i et lokalsamfund”, siger Helen.
I dagligdagen er vi spredt for alle vinde. Børnene går i forskellige skoler, forældrene arbejder uden for byen, og når de er hjemme igen, har de travlt med børn, madlavning osv. Børn og voksne går til idræt eller andre fritidsaktiviteter.
Der er så lidt, der er fælles for alle borgere. Jeg mener at kirken kan byde på mere for at samle alle, og håber at folk vil bakke op om det med positivt sind”, siger Helen.
