I dag for for 80 år siden var dagligdagen igen ved at være som den plejede i vores område. Landet blev besat dagen før, men markerne skulle gøres klar. Arbejdet passes. Der blev snakket lidt ved købmandsdisken og når folk mødte hinanden: ”Har I set nogle tyskere?” Og svaret var som regel: ”Ikke siden i går”.
Så livet gik sin vante gang i vores område – dagen efter at ”de mørke fugle”, som Otto Gelsted kaldte de tyske fly, fløj lavt ind over Danmark, og soldater og krigsmateriel kom rullende ind i landet.
Ved grænsen havde de danske soldater forsøgt at kæmpe mod overmagten – for de havde ikke fået besked om, at det var slut før det overhovedet begyndte. Derfor vidste de ikke, at i København havde regering og konge allerede tidligt om morgenen besluttet – som det hed i en fælles proklamation til det danske folk – ”under protest at ordne landets forhold under hensyn til den besættelse, der har fundet sted”.
Meddelelsen nåede med timers forsinkelse soldaterne, og det kostede 16 unge danskere livet.
I statsminister Staunings og Christian d. X’s proklamation til det danske folk, blev det understreget, at ”det er befolkningens pligt at afholde sig fra enhver form for modstand”.
DE USYNLIGE ”BESKYTTERE”
Finn Forsberg husker, at han som lille dreng så de tyske maskiner, men ellers varede det flere år, før en tysk soldat dukkede op i Amstrup. Heller ikke andre steder i vores område var ”beskytterne” synlige. For tyskerne var ikke besættere – men beskyttere, stod der i det ”Oprop”, der blev smidt ned over Danmark. Det gebrokne dansk, det var skrevet på, fik denne kommentar med fra grisehandler Larsen i
Matador: ”Dem der, de forstår ikke et kristent sprog. Se bare, hvordan det der oprop var stavet – man skulle tro, de aldrig havde gået i skole”.
Tyskerne blev set på vej til Århus. Men ellers var området største krigsproblem den rationering, der var begyndt allerede i 1939, og det kunne knibe med dagligvarer.
BONDEKNOLDE I FENSTEN
Ingen tyskere var fast stationerede i området før i maj 1940. Da kom en gruppe på 12 soldater til Fensten, hvor de skulle passe en meldecentral. Fra tårnet, der stod på det højeste punkt, havde de udsigt til Horsens Fjord og til Kattegat, og herfra skulle de overvåge allierede fly og skibstrafik. Soldaterne var indkvarteret i en barak ved siden af tårnet, og det blev senere fortalt om dem, at det var nogle bondeknolde, der hellere ville hjælpe med høsten end føre krig for Hitler.
Heller ikke i Odder, var besættelsesmagten synlig før i oktober 1942, da godt 200 soldater lod sig indkvartere i hovedbygningen på Rathlousdal.
SKOLE OG HOTEL BLEV INDTAGET
Men i den kolde vinter i 1943/44 kom der soldater til Ørting i et par uger.
Bent Ernst husker, da de indtog skolen i Ørting. En lokal beboer, der kunne tale tysk, og om hvem det blev sagt, at han havde sympati for værnemagten, ankom sammen med to officerer og to menige med våben.
Da det bankede på døren, rejste alle eleverne sig op – som de plejede. Men læreren gav dem besked på straks at sætte sig igen. Man rejste sig ikke for tyskerne. Så blev eleverne sendt hjem, men ferien varede kun 14 dage.
Også Hotel Østervang – den grå bygning skråt over for den gamle station – tog tyskerne. Det største rum blev brugt som sovesal til soldaterne kom fra fronten og skulle på rekreation. Også de “gæster” var væk igen i løbet af to uger.
SUPPE PÅ EN LUNS AF EN DØD HEST
På Murervej tæt på Horsensvej stod en lastvogn – det var tyskernes feltkøkken. Landsbyens unger havde en fest, og soldaterne ville gerne snakke med dem. Bent Ernst husker, at en dag viste kokken nogle drenge, hvad der lå på en stor ladvogn dækket med en pressening. Det var en død hest, som kokken skar lunser af, og så blev der ellers kogt suppe til soldaterne.
Det var vinter og hundekoldt. Så hesten var bundfrosset. Suppen var vel bedre end den mad, soldaterne var vant til. Og under alle omstændigheder kunne den varme, og det var der brug for. Om dagen var der minus 10 grader – om natten gik temperaturen endnu længere ned.
TØRV VAR VARMEKILDEN
I mosen blev der gravet tørv til opvarmning af husene. Ganske vist var det ikke populært, for det svinede og gav løbesod, og fik Matador’s Maude til hændervridende at udbryde: Hans Christian – vi har fået løbesod. Jamen, det kan vi da ikke leve med”.
Men det blev man nødt til, hvis man da ikke var så heldig at bo på en gård med en smule skov eller træer.
Når folk stak tørv i Morsholt Mose, kunne de se marcherende tyskere komme til den skydebane, der var lavet i området. Her kunne de skyde med løst krudt. Også her mødte folk unge tyskere, som hellere ville have været hjemme hos familien end besætte lande eller føre krig for ”fører, folk og fædreland”.
Også i Amstrup blev der holdt øvelser de sidste år af besættelsen. Finn Forsberg husker, at tyskerne skød i bakkerne mod øst – og i Amstrup Skov blev der holdt øvelser, hvor de skød mod Uldrup Bakkerne.
DEUTSCHLAND KAPUT
Men ellers mærkede man heller ikke i Amstrup meget til krigen. Ikke før de sidste måneder af besættelsen i 1945. Finn husker, at heste skulle opstaldes på gårde i området – og soldaterne overnatte. Sognefogeden fra Falling, Helge Brandbyge, red rundt sammen med en tysk officer. De
bestemte, at syv heste skulle opstaldes på Finn’s forældres gård, og fire soldater overnattede.
De vidste godt, at det snart var slut. På gården hørte man BBC’s udsendelser – og soldaternes kommentar var ”Deutschland kaput”.
BBC var informationskilden om krigens gang. De danske medier kunne ingen regne med, for dem censurerede tyskerne.
Men et illegalt blad kom dog til området omkring 1943.
Pastor Wilhjelm i Gosmer havde kontakt til modstandsorganisationen Ringen og Frode Jakobsen. I første omgang resulterede kontakten i, at præsten fik, opbevarede og sørgede for at distribuere det illegale blad ”Ringen”.
Først i 1943/1944 så man den første spæde begyndelse til små modstandsgrupper. Men herom i den næste artikel.
Artiklen bygger på:
Dan Enevold Mikkelsens artikler på danmarkshistorien.dk – temaartikler om Odder-egnen under besættelsen og artiklen ”Det tyske angreb fløj hen over hovedet på Hads Herred” i ”I godt selskab” 2015.
Erindringer fortalt af Finn Forsberg og Bent Ernst.
Input fra medlemmer af Facebook-gruppen ”Gamle billeder fra Odder og omegn”
