I løbet af sommeren kan du høre fortællinger om alle kirkerne i hele området, når præster og menighedsråd inviterer til sommerstafet.
Den begynder i Ørting kirke onsdag aften kl. 19. Sognepræst Vibeke Døssing Rudebeck vil bl.a. fortælle om Ørting-krucifixet, der i dag er på Nationalmuseet, så vi har kun en kopi.
15. August kommer turen til Falling kirke.
Ørting Kirke er bygget i flere omgange. Skib og kor blev bygget omkring år 1200. Våbenhuset blev tilføjet ca 1450. Og det røde tårn, der kan ses fra det meste af landsbyen, blev bygget i 1891. Til da havde kirken kun haft en klokkestabel ude på kirkegården. Det vil sige nogle enkelte træstolper til at bære klokken og så et lille tag.
“BRUDESKAREN” DRUKNEDE
Som hovedregel er landsbykirkerne placeret på det højeste sted, så de kunne ses af alle. Det gælder dog ikke Ørting kirke. Ikke hvis man skal tro fortællingen om den druknede brud:
Før kirken blev bygget, måtte sognets folk sejle over mosen mellem Morsholt og Ørting, når de skulle i kirken. Dengang var den fyldt med vand og ret dyb. Båden med en hel brudeskare, som det hed, forulykkede og alle druknede. Det blev årsag til, at landsbyen selv fik en kirke. Og den blev bygget ud for det sted, hvor bruden druknede.
Det var Ulv Kirke tæt på Ondrup, brudeskaren var på vej til. Kirken er borte for længe siden. Tilbage er kun en sten, der fortæller, at her lå den. I 1911 blev stedet undersøgt af Nationalmuseet, og der blev fundet rester af fundamentet af skib og kor. 18 meter lang og 8 meter bred. Men da brudeskaren druknede, blev Ørting Kirke bygget. Og så var det slut med sejladsen.
Hvis du vil vide mere om kirken, dens historie og inventar, kan du læse Nationalmuseets beskrivelse her