Slotspladsen var 5. juni 1915 fyldt med hvidklædte og syngende kvinder, og Christian d. X måtte frem på Amalienborgs balkon for at tage imod deres hyldest og tak for den grundlovsændring, der nu langt om længe gav kvinderne valgret. Egentlig var det den forkerte, de mange kvinder takkede for valgretten. Christian havde kun skrevet loven under.For det var Rigsdagen, der langt om længe ændrede grundloven. Havde det stået til den stive og vrisne konge, var det aldrig sket, har hans barnebarn – dronning Margrethe – senere fortalt.
I Gylling gik det mere stilfærdigt for sig, da ændringen af grundloven skulle fejres. Her var hverken hvidklædte glade kvinder eller en sur konge. Og grundlovsændringen blev også fejret lidt forsinket. Nemlig 21. november 1915. Det var en søndag.
KUN 15 PROCENT HAVDE STEMMERET
Ændringen af grundloven havde været undervejs længe. I Folketinget havde både Venstre og Socialdemokraterne krævet at kvinderne fik valgret. Først som krav om, at kvinderne skulle have valgret til kommunalvalg. Det blev vedtaget i Folketinget i 1886. Men for at blive til lov, skulle det også vedtages i Landstinget, og her havde det politiske højre magten. Det var eliten og specielt godsejerne, der havde magten her. Og de så absolut ingen grund til ændringer af grundloven.
Vi fik den første Grundlov i 1849, og i historiebøgerne hedder det, at den afskaffede enevælden til fordel for et demokrati. Men hvor demokratisk den var, kan nu diskuteres. For kun ca 15 procent af befolkningen havde stemmeret. Stemmeretten var nemlig forbeholdt mænd over 30 år med egen husholdning, og som ikke skyldte penge til fattigvæsenet.
De 7 F’er – som det hed I folkemunde – var udelukket fra at stemme og fra at blive valgt: fruentimmere, fjolser, fallenter, folkehold (tyende), fattige, fremmede og forbrydere.
FOR KONTROVERSIELT FOR KVINDESAMFUNDET
Vi skal helt frem til 1908, før kvinderne fik ret til at stemme til kommunalvalg. Det havde der været flertal for i Folketinget længe.
Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871, og foreningen har lige haft 150 års jubilæum. Den første formålsparagraf lød:
”at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv”.
Stemmeretten stod ikke højt på foreningens liste. Tværtimod. Det var for kontroversielt. Vi skal helt frem til 1906, før Dansk Kvindesamfund kræver valgret. Men da var det også klart for alle, at kvinderne ville få retten til at stemme til kommunalvalgene. Det skete i 1908.
LOKALAFDELING I GYLLING
I byerne var foreningens medlemmer primært kvinder fra borgerskabet. Men efterhånden kom kvinder på landet også med.
I Gylling blev en lokalafdeling stiftet 12. juni 1910. 62 kvinder og 10 mænd var medlemmer. Og så kom kvinders valgret også på dagsordenen her – sammen med mange andre emner.
Lokalafdelingens bestyrelse besluttede på det første møde, at der hver måned skulle holdes et møde med foredrag om forskellige samfundsrelevante emner. Også valgretten var på programmet.
Da Grundlovsændringen endelig gav kvinderne valgret 5. juni 1915 skulle det også fejres i Gylling. Ikke som i København med tak til den konge, der var imod ændringen. Men ved at plante et træ og gå til fælles kaffebord.
Pladsen skråt overfor præstegården blev skænket af Gylling Sogneråd og træet – en eg – af ritmester Castenskjold, som dengang ejede godset Gyllingnæs.
FORMANDEN VAR GÅRDEJERENS HUSTRU
I årsskriftet 2015 fra Gylling Lokalhistoriske Arkiv er Dansk Kvindesamfunds protokol refereret. Af den fremgår, at træet blev plantet af foreningens første formand, den nuværende og det ældste medlem. Stedet var omkranset af store natursten, og på den største var grundlovens dato, årstal og ordene ”stolteste minde for mand og kvinde” indhugget.
300 gæster var inviteret til at se de tre kvinder plante træet. Odder Avis var også på pletten: ”Samfundets nuværende formand, gårdejer Claus Pedersens hustru, den første flerårige formand, frk. Birgitte Kronholm og Mariane Rasmussen plantede træet”. Som Mogens Højmark lakonisk tilføjer i årsskriftet: ”Selv i denne sammenhæng er hun hustru og ikke selvstændig”.
Da egen var sat i jorden, var der kaffebord i forsamlingshuset. Præsten holdt en tale, og alle sang fædrelandssange. “Det var hyggeligt”, stod der i protokollen.
Ved sognerådsvalget i 1932 fik Gylling for første gang valgt en kvinde. Det var socialdemokraten Johanne Haugaard.
Egetræet – Kvindeegen – står der endnu. Og inden længe vil den igen have grønne blade.
Artiklen bygger på:
Årsskrift 2015, Lokalhistorisk Arkiv for Gylling og Omegn (kan læses her)
Bogen ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere” – kan lånes på biblioteket
