Hævdede Elsams direktør på borgermøde i Gylling. VI har valgt stedet. Og værket kommer! Han undervurderede befolkningens modstand
”I kan diskutere lige så meget, I vil. I får atomkraft alligevel”.
Den salut fyrede Elsams direktør, E.L. Jakobsen, af på et borgermøde 20. februar 1974 i Gylling Forsamlingshus, hvor alle stå- og siddepladser var optaget. 360 mennesker var i salen, og det havde været nødvendigt at sige nej til folk fra andre kommuner, som gerne ville have deltaget. ”Det er ikke mere farligt end at have en chokoladebutik i baghaven”, hævdede han.
Men det var ikke kun direktøren, der selvsikkert førte sig frem. Det var også formanden for energiselskabets bestyrelse, Willy Sørensen. Han havde sammen med bl.a. direktøren presset på, for at undgå en lang politisk debat om atomkraftværker i Danmark krævet, at byggeriet af atomkraftværket kunne begynde i efteråret 1974.
Han sagde til Aarhus Stiftstidende:
”Jeg gad nok se det Folketing eller den regering, der tør sige nej til atomkraftværker”. Det fik han så at se – ikke mindst fordi den folkelige modstand voksede. Modstanderne blev skældt ud for at være pseudomarxistiske skrålhalse – kommunister hele bundet. Sjovt nok var DKP det eneste venstrefløjsparti, der gik ind for atomenergien.
GYLLINGNÆS ER SÆRDELES VELEGNET
Men historien begynder 30. januar 1974. Den dag udsendte en arbejdsgruppe under miljøministeriet en rapport, som anbefaler regeringen allerede nu at reservere ni områder i landet, hvor a‑kraftværker kunne placeres: ”På de udvalgte pladser foreslås inden for de nærmeste to-tre kilometer forbud mod andet byggeri, end hvad der er nødvendigt af hensyn til landbrug, skovbrug og fiskeri. I en radius på 10 kilometer må der ikke udlægges nye by-og sommerhusområder”.
Og så fremgik det ellers af rapporten, at Gyllingnæs var et område, der var særdeles velegnet sted til at placere et A‑kraftværk.
KUN STRÅLING OG DØD INDEN FOR 10 KM-OMRÅDE
Rapporten fortæller også noget om strålings-doser ved rørbrud og totalt haveri:
”Arbejdsgruppen går ud fra, at et stort rørbrud i den primære køleteknik og et delvist svigt i reservekøleanlægget ikke må give større strålingsdoser, end at befolkningen i tide kan evakueres inden for et område af to-tre kilometer. … Ved et totalt havari af et atomkraftanlæg må der ikke kunne opstå akutte strålingsskader eller død uden for et område af 10 kilometer.”
HOLD JER FRA OFFENTLIG DEBAT
Rapporten fra miljøstyrelsen skulle have været drøftet 11. februar, men sagen blev udsat – og borgmesteren, som dengang hed Søren Aagaard, opfordrede til, at medlemmerne også holdt sig fra enhver offentlig debat om sagen. Den måtte vente.
Kun Venstremanden Elmer Frost Larsen gik direkte imod planerne om atomkraftværk i kommunen: ”Man taler allerede nu om visse grænser – en på 10 og en på tre kilometer – fra et eventuelt a‑kraftværk”, sagde han. Så må der jo også være en vis risiko. ”Tænk engang på, at det i virkeligheden er det samme som en atombombe, vi får placeret her i området”. Han efterlyste også planer for opbevaring af affald”.
Borgerne i Gylling og omegn mente heller ikke, at debatten kunne vente, så derfor holdt de borgermødet 20. februar.
”ØNSKELIGT MED STORT OPLYSNINGSMØDE”
25. februar blev sagen taget op i byrådet, og mødet mundede ud i, at det var ønskeligt med et stort oplysningsmøde i Odder – og forhandlinger med miljøministeriet om, hvordan planerne ville påvirke kommunen. Kun Elmer Frost Larsen gik igen direkte imod planerne.
Socialdemokraten Tage Nielsen mente, man skulle spørge tyskerne. I Tyskland var ingen utilfredse med a‑kraftværkerne, mente han.
Borgmester Søren Aagaard mente ikke, der var grund til panik. Han sagde i maj 1974 til Horsens Folkeblad: “Der er selvfølgelig enkelte spørgsmål, der må afklares, blandt andet spørgsmålet om sikkerhedszonerne og ledningsføringen gennem vore områder. Men det er jo detailspørgsmål.” (min understregning)
Læserbreve var begynder at dukke op med et indhold, der drejede sig om risici og protester imod at værket skulle ødelægge et værdifuldt naturområde. Det mente ELSAM var en biting – en meget lille en af slagsen.
”MENER DE DEN MEGEN TALE OM NÆRDEMOKRATI”
Sognepræsten i Randlev, Henning Hall, brugte kirkebladet til – som andre – at klandre lokalpolitikerne for ikke at melde klart ud: “I denne sag skal det nu vise sig, om kommunalpolitikerne mener noget med den megen tale om nærdemokrati”, skrev han. ”Det drejer sig ikke om kloakering eller vej contra jernbane.
Det er dette årtis ‑ja, måske dette århundredes alvorligste spørgsmål, som må løses, forhold, der direkte angår hvert eneste menneske inden for en radius på et halvt hundrede km fra Gylling.”
Borgernes ønske til politikerne var, at en pause på tre år skulle bruges til at diskutere, om det overhovedet var nødvendigt med a‑kraft i Danmark – og vel at mærke gøre det på et oplyst grundlag. Det bakkede Henning Hall op i kirkebladet: ”Tøv nu lidt bør ikke betragtes som bagstræv, men som udslag af sund fornuft”.
ELSAM: DET SKAL VÆRE GYLLINGNÆS!
Men Elsam var ikke indstillet på at tøve. I april meldte selskabet ud, at Gyllingnæs var det bedste egnede sted, og Gyllingnæs ville blive stedet, og nu – som i NU – skulle folketingspolitikere og regering melde klart ud. En udsættelse ville blive dyr – endda meget dyr – for forbrugerne.
Selskabet havde dog gjort regning uden vært. Det var nemlig ikke kun borgerne i Gylling og andre i Elsams øjne ”pseudomarxistiske skrålhalse”, der ønskede en udsættelse af beslutningen. En miljøgruppe i Hou begyndte i april 1974 at samle underskrifter for at få beslutningen udskudt. Gruppen gik fra hus til hus, og fandt 80 procent af de stemmeberettigede borgere hjemme. Af dem skrev 90 procent under.
84 procent af borgerne i Gylling skrev også under på kravet.
FOLKETINGET FØJER IKKE ELSAM
Underskrifterne blev afleveret til handelsminister Nyboe Andersen forud for folketingets debat 18. april om energi og atomkraft. ”Det ligner foragt for vælgerne, hvis man fra politikernes side træffer en hurtig afgørelse og dermed overhører kravet om en langvarig og bred debat”, fortalte miljøgruppen ministeren.
Om det var underskrifterne eller ”sund fornuft”, der havde sneget sig ind i folketingssalen skal være usagt. Men resultatet af debatten blev i hvert fald, at der var bred enighed om, at der skulle ikke opføres atomkraftværker i Danmark, uden at befolkningen havde fået en grundig orientering.
Det var en træls beslutning for Elsam, som nu satte gang i en charmeoffensiv. F.eks. blev beboerne i Gylling inviteret med på en bustur til et tysk A‑kraftværk. Medierne måtte ikke komme med.
Hvor mange, der tog med, vides ikke.
Men modstanden fortsatte. For energiselskabet havde ikke lukket ned for den noget ensidige information om a‑kraftenergiens velsignelser. Og Gyllingnæs var stadig det mest velegnede sted. Der blev holdt borgermøder i Odder – ELSAM, som skulle drive et akraftværk informerede.
OOA I ALLE STORE BYER – OG I BUS PÅ LANDET
OOA – organisationen til oplysning om atomkraft – var blevet dannet i februar 1974. Ganske vist kun med et par håndfulde medlemmer, men organisationen voksede meget hurtigt, og bredte sig over hele landet med butikker i alle de større byer.
Penge havde den ingen af, så der måtte kreativ metoder som gadeteater og musik. Men det var også nødvendigt at komme uden for byerne, så bevægelsen købte en gammel bus af Århus Sporveje, som blev malet og sat i stand, og i den drog aktivister ud i landet med udstillinger og oplysningsmaterialer.
I Odder fik vi også en lokal gruppe. Og også Odderegnens Energigruppe. Elsam fortalte, at fik vi ikke a‑kraftenergi nu, ville det om få år koste forbrugerne op mod 3 milliarder kroner, og al udvikling ville stoppe.
Energigrupperne gentog og gentog – udsæt beslutningen i tre år og tag en beslutning på et oplyst grundlag.
”ENERGI CIRKUS” I ODDER – OG MARCH MOD ÅRHUS
Modstanden i Odder voksede, og i maj 1975 arrangerede energigrupperne en uges ”Energi Cirkus” på byens stadion. Jomfru Ane teatret kom for at støtte, Arne Würgler og Benny Holst gav koncert. Skuespilleren Maria Stenz tog også turen til Odder. Sideløbende blev der vist film og holdt foredrag.
Men den begivenhed, der især huskes af mange, er marchen fra Gyllingnæs til Århus.
At lave marcherne, for der var også en på Sjælland, blev besluttet på OOA’s landsmøde i 1978.
Energiselskaberne pressede stadig på for at få kerneenergi – det samme gjorde Risø. Og Stevns og Gyllingnæs blev igen og igen nævnt som de steder, der var bedst egnede til at bygge værkerne.
LANDMÆND, SKOLELÆRERE, SMÅBØRNSFORÆLDRE…
Omkring 400 mennesker begyndte lørdag den 27. august turen fra Gyllingnæs til stadion i Odder. Det var mennesker i alle aldre og fra alle erhverv. Det var landmænd, der altid havde stemt på Venstre, skolelærere, der satte kryds ved de radikale, småbørnsforældre med barne- og klapvogne… Det var svært at få øje på ”pseudomarxistiske skrålhalse” i flokken, der gik mod Odder.
Her mødte de på stadion knap 5000 andre mennesker – også i alle aldre. En stor del af dem var kommet i busser fra Fyn og det meste af Jylland. Alle for at sige: Udskyd beslutningen i tre år – træf den på et oplyst grundlag.
Efter at have hørt på et par taler, begyndte de alle at gå mod Hørhaven, hvor der var mad og flere taler. For flere lokale gik turen bagefter tilbage mod Odder. Dog ikke til fods. Andre deltagere i marchen tog op til Århus Nord for at feste.
Men vi skal helt frem til 1985, før et flertal i folketinget besluttede, at energiplanlægningen skulle være uden a‑kraftværker. Da havde der været flere ulykker på a‑kraftværker. Bl.a. på Three-Miles-Island i 1979. Og et år efter Folketingets beslutning kom Tjernobylulykken.
De var endda noget farligere end den chokoladebutik i baghaven, som Elsams direktør sammenlignede med i 1974.
Gyllingnæs blev fredet – troede vi. Men nej. Pludselig var der planer om at opføre to tæppeantenner så store som to opretstående fodboldbaner på en af vores områders smukkeste pletter. Igen blev kommunalpolitikerne ikke spurgt – de blev slet ikke orienteret. Det kan du læse om i Lokalposten onsdag den 14. maj.
Og fredag den 16. maj kan du læse ”De gratis glæder 3” – en tur rundt om Gyllingnæs.
Denne artikel bygger på ”Historien om OOA”, avisklip og interview med flere, der deltog i det lokale arbejde for en udsættelse af beslutningen om atomkraft-energi og i marchen.
