KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Ingen husker Spand-Mari­es efternavn

Hun blev aldrig kaldt andet end Spand-Marie. Man­ge har hørt om hen­de – kun nog­le få husker at have mødt hen­de, og ingen husker hen­des efter­navn. Hun var kun Spand-Marie.
Men hun var også så meget andet. Hun var mor til Emil, Emi­lie Per­s­dat­ters dat­ter, Ben­nys og Pre­ben Eriks far­mor, og hun var søster til Jens Peter, Karl og Karoline.
Men hun var alt­så også Spand-Marie på Aakjær, og som mal­kepi­ge og span­de­va­sker pla­ce­ret nederst i hierakiet.

SVENSKER OG DAGLEJER
Hen­des navn var Kir­sten Marie Jen­sen, og hun blev født 23. august 1876 i Grin­der­s­lev i Sal­ling. Af kir­ke­bo­gen frem­går, at hun var dat­ter af den sven­ske kvin­de, Emi­lie Per­s­dat­ter, der var 30 år gam­mel, da hun fød­te Marie. Dag­le­jer Poul Jen­sen blev udlagt som hen­des far, som han var udlagt som far til Mari­es en fire år ældre bror.
Fire år efter viser fol­ke­tæl­lin­gen i 1880, at nu er Emi­lie ble­vet gift med den udlag­te bar­ne­far, og de har udvi­det bør­ne­flok­ken med yder­li­ge­re to børn – Karl og Karo­li­ne, som beg­ge er under et år gam­le. Fami­li­en bor i et hus sam­men med fle­re andre fami­li­er med man­ge børn. Huset til­hør­te med stor sand­syn­lig­hed et af områ­dets to små god­ser. Hvil­ket ved vi ikke, for der står kun, at Poul Jen­sen var ”dag­le­jer i agerbruget”.
Mari­es barn­dom har sik­kert været som de fle­ste børns, når deres for­æl­dre var fat­ti­ge lan­d­ar­bej­de­re: Meget lidt sko­le­gang – og hur­tigt ud at tje­ne, så der var en mund min­dre at mætte.
Hun bli­ver kon­fir­me­ret i Grin­der­s­lev sogn hjem­me hos for­æl­dre­ne – men hen­des opholds­sted er angi­vet som Mogen­strup – en lil­le lands­by 14 kilo­me­ter syd for Ski­ve. Så på det tids­punkt har den 14-åri­ge Marie været ude at tjene.

TOG HJEM FOR AT FØDE
I 1905 føder Marie knap 29 år gam­mel en dreng 19. juli, og en tje­ne­ste­karl – Kre­sten Jen­sen – på her­re­går­den Ulstrup udlæg­ges som far. Dren­gen fik nav­net Emil. Han er født i Mari­es hjem­sogn – men han er også ind­ført i Søn­der­ving Sogns kir­ke­bog med bemærk­nin­gen om, at ”pigen opholdt sig 10. måneds­da­gen før føds­len på Ulstrup Hoved­gaard”. Når der ikke udlæg­ges en bar­ne­far, skal præ­sten note­re, hvor mode­ren befandt sig på und­fan­gel­ses-tids­punk­tet, for det er nem­lig det sogn, der skal beta­le ali­men­ta­tions­bi­dra­get – det gam­le ord for børnepenge.
Marie har sik­kert arbej­det i stal­den på Ulstrup Hoved­gaard. Men hun tog alt­så – som de fle­ste kvin­der i hen­des situ­a­tion – til­ba­ge til hjem­sog­net og for­æl­dre­ne for at føde Emil. Man­ge kvin­der efter­lod også bar­net dér. Det gjor­de Marie ikke. Om det var hen­des eget valg, eller det var for­di for­æl­dre­ne sag­de nej, ved vi ikke. Det mest almin­de­li­ge var, at bar­net blev efterladt.
Ingen lær­te piger­ne om præ­ven­tion. Begrun­del­se: Det vil føre til den rene utugt. Så det var kun de høje­re klas­ser, der hav­de den viden.

FLYTTER IND I ”RÆKKEN

Det har ikke været muligt at skaf­fe et bil­le­de af Spand-Marie. Men iføl­ge arkiv​.dk er det­te bil­le­de af fol­ke­hol­det på Aakær taget mel­lem 1910 og 1930. Så et eller andet sted gem­mer hun sig

Marie blev gift med Emils far, og den lil­le fami­lie flyt­te­de til Kor­sør. Men i 1910 kom de til Aakær og fik bolig i Aakær­hu­se, på den anden side af Hor­sens­vej – sam­men med man­ge andre, der arbej­de­de på god­set og deres fami­li­er. Huse­ne blev bare kaldt ”Ræk­ken”. I dag er der kun et til­ba­ge, som er sat i stand og kal­ket gult, så det lig­ner stokro­sei­dyl i en Mor­ten Korch-film. Men da Spand-Marie kom til Aakær og flyt­te­de ind, var det alt andet end idyl – det var nog­le for­fær­de­li­ge røn­ner, hvor sto­re bør­ne­fa­mi­li­er boe­de i små rum.
I 1915 dør Kre­sten Jen­sen kun 38 år gam­mel, og Marie er nu enke med en søn på 10 år. Hun og Emil bli­ver på Aakær – og bor sta­dig i ”ræk­ken” hvor man – som det hed­der i Kir­sten Erik­nau­er’s bog ”Da for­val­te­rens ord var lov” – ”var så fat­tig, at man ikke hav­de råd til at flytte”.
Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1920 er Emil sta­dig på god­set. Han er da 15 år, og har sik­kert været arbejds­dreng. Det frem­går af kir­ke­bo­gen, at han blev kon­fir­me­ret i Ørting kir­ke 19. Okto­ber 1919, så han er parat til at flyt­te væk fra Marie og fra Aakær. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1925 fin­der vi ham i Bjer­re på den anden side af Horsens.
Marie arbej­der i stal­den – mal­ker og gør span­de og jun­ger rene. Da hun begynd­te at arbej­de på Aakær, hav­de god­set eget meje­ri. Men fra 1925 blev mæl­ken leve­ret til meje­ri­et på Rodstenseje.
Hvor meget eller sna­re­re hvor lidt hun fik i løn, ved vi ikke. Men vi ved, at i 1940 – da Marie iføl­ge bemærk­nin­ger i fol­ke­tæl­lin­gen, var slut­tet med at mal­ke og vaske span­de og mæl­kejun­ger – tjen­te en vok­sen karl 450 kr/​år. Mari­es løn har været end­nu lavere.

GUL FRUGTFARVE ERSTATTER ÆG
Hun fik kosten på god­set. Men den var ikke noget at skri­ve hjem om. For pen­ge­ne til fol­ke­nes mad blev udbe­talt til for­val­te­ren, og så skul­le hans kone tage sig af den del af arbej­det – uden at få løn for det, skri­ver Kir­sten Erik­nau­er. Kun­ne for­valt­er­fru­en spa­re på maden, kun­ne hun put­te pen­ge­ne i lom­men. Så kosten var mest en mas­se kar­to­f­ler, byg­grød og en gang om ugen pan­de­ka­ger – uden æg. Erik­nau­er for­tæl­ler, at for­valt­er­fru­en solg­te ægge­ne og hæld­te gul frugt­far­ve i pandekagedejen.
Og der var tale om for­val­ter-fru­en. For der var et hie­rar­ki blandt de ansat­te på god­set, som vil­le noget. Marie var i bun­den af hieraki­et. Det var nem­lig fine­re f.eks. at arbej­de som stu­epi­ge end som køk­ken­pi­ge. Og fine­re at være køk­ken­pi­ge end at være mal­kepi­ge og span­de­va­sker. Men Spand-Marie blev på Aakær. Dér fin­der vi hen­de sta­dig ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1940. Hun er holdt op med at arbej­de – men laver dog sta­dig lidt i stal­den. I Mari­es sid­ste arbejds­år, var mal­ke­ma­ski­ner­ne ind­ført, men den slags meka­nik vil­le hun ikke vide af. Hun fort­sat­te med at mal­ke med hæn­der­ne og sam­le mæl­ken i en spand.

FOR LANG OG TRO TJENESTE
Det var almin­de­ligt på god­ser­ne, at tak­ke gam­le arbej­de­re for lang og tro tje­ne­ste med fri bolig. Marie var en af dem, som eje­ren beløn­ne­de, så hun fort­sat kun­ne bo i ”ræk­ken”. Hun fik også en medal­je af Land­bo­for­e­nin­gen, som blev over­rakt af for­man­den, Arne Søren­sen ejer af Lund­hoff. Hvor­når hun skul­le bære den, står hen i det uvisse.
Spand Marie var ble­vet fol­ke­pen­sio­nist. På hen­des tid hed det alder­s­ren­te – og det hed sig, at hun var ble­vet alder­s­ren­te­ny­der.
Alder­s­ren­ten blev ind­ført i 1922. Den kun­ne udbe­ta­les til folk, der var fyldt 60 år og som ikke hav­de andre ind­tæg­ter. Men på grund af øko­no­misk kri­se, fik Ven­stre og de kon­ser­va­ti­ve alders­græn­sen hævet til 65 år. Ikke med bespa­rel­ser som argu­ment. Men for­di, sag­de de to par­ti­ers fol­ke­valg­te, at de ældres hel­bred var ble­vet bed­re, så der­for kun­ne de sag­tens arbej­de i læn­ge­re tid. Vi hører ekko­et af den snak i nuti­dens debat om pen­sio­ner og pensionsalder.
Lands­fa­der Stau­ning sat­te dog igen pen­sions­al­de­ren ned til 60 år i 1936.
Alder­s­ren­ten var – hvor lav den end var – et gode for men­ne­sker som Spand Marie.

BARNEBARN FLYTTER IND HOS SPAND-MARIE
Hen­des søn, Emil, er også til­ba­ge på Aakær. Den 32-åri­ge mand er ble­vet gift med en kun 17-åri­ge kvin­de på Råd­hu­set i Århus den 16. Janu­ar i 1937, og de er flyt­tet ind i Teg­l­hu­set – et af god­sets man­ge dår­li­ge huse. De får to søn­ner – Ben­ny i janu­ar 1939 og Pre­ben Erik i okto­ber 1941.
Af det net­op offent­lig­gjor­te Bovrup-Kar­to­tek, som rum­mer med­lem­mer af Dan­marks Natio­nalso­ci­a­li­sti­ske Par­ti  født før 1908 frem­går, at Emil mel­der sig ind i par­ti­et i marts 1941. Hvor­for han gjor­de det, mel­der histo­ri­en ikke noget om. Det gør den der­i­mod om, hvad der ske­te med dren­ge­ne. Af kir­ke­bo­gen frem­går, at den den­gang 5‑årige Pre­ben Erik for­melt bli­ver bortadop­te­ret  i 1946. Den 7‑årige Ben­ny er flyt­tet ind hos Spand-Marie, der da var 70 år gam­mel.  Deres mor mag­te­de ikke – af øko­no­mi­ske grun­de – at brød­fø­de to børn. Hun var nødt til at flyt­te til Lol­land, hvor hun kun­ne få arbejde.

Hvor Emil, dren­ge­nes far, opholdt sig under og efter besæt­tel­sen, frem­går ikke af noget arkiv. Han for­svandt – ingen ved, hvad der blev af ham.
Først da Ben­ny besøg­te sin mor på Lol­land, fandt han ud af, at hans lil­le­bror blev bortadop­te­ret,  men han fik sene­re kon­takt med ham, og beg­ge dren­ge holdt kon­takt med deres mor.

MARIE BLEV 103 ÅR GAMMEL
Ben­ny blev kon­fir­me­ret 22. Marts 1953 i Fal­ling Kir­ke. Og så var Mari­es for­plig­tel­ser slut. Da er hun også 77 år gammel.
Vi ved ikke, hvor læn­ge hun bli­ver boen­de i ”ræk­ken”. Men vi ved, hun kom ind på Amts Ple­je­hjem­met i Odder – det var i det gam­le syge­hus. Hvor­når præ­cist ved vi ikke. Men nog­le af ple­je­hjem­mets tid­li­ge­re ansat­te husker, at hun var der i 1970. Måske var det de bed­ste år i hen­des liv. Var­me, hus­ly, god mad og ven­ligt per­so­na­le. Hun blev 103 år gammel.
Marie var en af vores områ­des man­ge over­se­te eksi­sten­ser. Hun leve­de et fat­tigt liv, og hun hav­de aldrig kendt til andet. Det hav­de hen­des mor – Emi­lie Per­s­dat­ter – hel­ler ikke. Hun var sven­sker, og udvan­dret til Dan­mark. Når vi hører om udvan­dre­re fra Sve­ri­ge, tæn­ker de fle­ste af os, at de tog til Ame­ri­ka. Og der var da også man­ge, der køb­te bil­let til en plads på 3. klas­se og udholdt turen over Atlan­ten. Men ikke alle hav­de råd til bil­let­ten, så efter USA blev Dan­mark det vig­tig­ste udvan­drer­land. Mel­lem 1850 og 1910 kom 83.000 sven­ske­re her til landet.
Der blev annon­ce­ret efter sven­ske tje­ne­ste­folk – kvin­der med godt skuds­mål, pæn frem­træ­den og udse­en­de, som der stod i annon­ce i Aal­borg Stift­s­ti­den­de i 1858. Løn­nen var kun den hal­ve af dan­sker­nes – men dog bed­re end den, de kun­ne få i Sverige.
Emi­lie Per­s­dat­ter var bare en af dem. Hun fik en til­væ­rel­se på bun­den af sam­fun­det Det sam­me fik hen­des dat­ter – Spand Marie. Men Marie nåe­de dog at bli­ve vid­ne til en tid, hvor løn­nin­ger­ne steg, hvor arbejds­styr­ken i land­bru­get blev vold­somt redu­ce­ret, og hvor vel­stan­den vok­se­de. For de andre.

Artik­len om Spand-Marie byg­ger på:
Research i kir­kebø­ger og fol­ke­tæl­lin­ger – stor tak til Hei­di Ilsøe og Lise Laur­sen for bidrag
Bidrag på Face­book – bl.a. fra Mari­es tipol­de­barn, Natasha Lyng­gård Sørensen
Kir­sten Erik­nau­ers bog – Da for­val­te­rens ord var lov
Natio­nal­mu­se­ets bog – Her­re­gårds­liv: Stald- og havefolk

 

 

 

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

SPISEVENNER

På menu­en er fri­ka­del­ler, stu­vet hvid­kål og kar­to­f­ler, når Spi­se­ven­ner mødes igen 21. maj kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

FORÅRSKONCERTFALLING KIRKE

Jysk Aka­de­misk Kor, der består af 30 erfar­ne kor­san­ge­re, giver kon­cert i Fal­ling Kir­ke 29. maj kl. 19. De syn­ger dan­ske for­års- og sommersange. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter, der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 75 ekstra bil­let­ter nu udbudt til salg. Køb her.

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen – men også i gader­ne, i For­sam­lings­hu­set og ved Møl­len. Pro­gram­met er ikke helt klar end­nu. Efter­hån­den som det er fær­digt, vil akti­vi­te­ter­ne bli­ve sat i kalenderen.



ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET