KORT NYT

Tre loka­le stil­ler op

16. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg.  Fore­lø­big stil­ler tre loka­le op. Det er Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling, der alle­re­de er i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen for de kon­ser­va­ti­ve. Og det er John Rosen­høj fra Amstrup, der også alle­re­de har en plads for Dansk Fol­ke­par­ti. Ny er Jan Kjær­s­gaard fra Ørting, der stil­ler op for Soci­al­de­mo­kra­ter­ne. Først efter par­tiets gene­ral­for­sam­ling ved vi, hvil­ket num­mer på listen han bliver. 

Fire loka­le pro­jek­ter fik penge

Kom­mu­nens lokal­råd har delt ud af pen­ge­ne i fæl­les­pulj­en for pro­jek­ter. Fire pro­jek­ter fra vores områ­de fik pen­ge. Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling sog­ne fik 40.000 kr til et natur­pro­jekt  ved Older­mands­høj­en på Mose­vej.  Fryse­hu­set i Ålstrup, der er lands­by­ens for­sam­lings­hus, fik 4.735 kr til en ny flag­stang. Gyl­ling For­sam­lings­hus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gyl­ling Lokal­råd fik 25.000 kr til øget biodiversitet. 

Defi­ni­tion på optimisme

Den nye café på Alrø, der vil sæl­ge pro­duk­ter lavet af bison kød, isv­af­ler samt kaf­fe og kage, tager alle­re­de nu imod bord­be­stil­lin­ger, for­di ejer­ne for­ven­ter at åbne til påske. De håber på, at Met­te Fre­de­rik­sen til den tid har lem­pet Cor­o­­na-restrik­tio­­ner­­ne. Det er måske nok defi­ni­tio­nen på opti­mis­me, men deler du den, kan du bestil­le bord på hjem­mesi­den http://​alrokg​.dk

AURA-pen­ge­ne skal bru­ges til spil

Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling har fået 2000 kr fra Auras Cor­o­na­hjæl­pe­pak­ke. Pen­ge­ne skal bru­ges til køb af spil, der kan bru­ges udendørs. 

For­e­nin­gens akti­vi­te­ter har været luk­ket ned læn­ge, og med­lem­mer­ne sav­ner at være sam­men. Besty­rel­sen håber der­for, at det sidst i febru­ar bli­ver muligt at arran­ge­re gåtu­re, spil på FDF’s sto­re grund og drik­ke kaf­fe sam­men i shelteret. 

Bil­li­ge­re byggegrunde

På den luk­ke­de del af kom­mu­nal­be­sty­rel­sens møde beslut­te­de med­lem­mer­ne at sæt­te pri­sen på de otte byg­ge­grun­de i Sme­­de­­ga­­de-områ­­det i Ørting ned med 15 pro­cent. Kun to af de otte grun­de er på nuvæ­ren­de tids­punkt for­hånds­re­ser­ve­ret. En ejen­doms­mæg­ler har vur­de­ret, at pri­sen var sat for højt.Også byg­ge­grun­de­ne i Gyl­ling og Hund­slund er svæ­re at sæl­ge. Men her er mel­din­gen fra ejen­doms­mæg­le­ren, at pri­ser­ne mat­cher markedet. 

Lokal­rå­det aflyser

Refe­rat fra det sene­ste møde i Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling Sog­ne er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger.Sid­ste i refe­ra­tet er en del dato­er opli­stet. Men for­man­den, Jan Kjær­s­gaard, siger, at møde­r­ne er aflyst til vide­re p.g.a. Cor­o­­na-situ­a­tio­­nen. Hvor­når de kan gen­op­ta­ges afhæn­ger af, om der kom­mer nye restrik­tio­ner for at dæm­me op for Covid-19’s engel­ske mutation. 

Jule­g­ud­stje­ne­ste aflyst

Alle gud­stje­ne­ster er aflyst fra og med 24. decem­ber til 3. janu­ar.Det har menig­heds­rå­det og præ­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tet beslut­tet efter anbe­fa­ling fra biskop­per­ne.De sene­ste dage har været præ­get af meget for­skel­li­ge udmel­din­ger. Først men­te biskop­per­ne, at der skul­le hol­des gud­stje­ne­ster. Så måt­te de kun vare 50 minut­ter – og helst være uden sal­mesang. Sund­heds­sty­rel­sen redu­ce­re­de til 30 minut­ter. Og så sent som for to dage siden sag­de provst Dort­he R. Søren­sen: Kom trygt i kir­ke. Men her i 11. time er alle gud­stje­ne­ster alt­så aflyst. 

Jule­ga­ve til FDF

Por­to­bel­los vel­gø­ren­heds­pro­jekt har delt pen­ge ud, og Ørting-Fal­ling FDF har fået 5000, – kr. Til lyk­ke.Nor­malt bli­ver der lavet en afstem­ning på Face­book, og de tre for­e­nin­ger og klub­ber, der får flest stem­mer, deler pen­ge­ne. Men i dis­se tider er intet nor­malt, så Por­to­bel­lo har beslut­tet, at give 5000, – kr til hver af de fire indstil­le­de for­e­nin­ger. Sid­ste år løb ØFUG med før­ste­plad­sen ved afstemningen. 

Slut med fitness

Fra i mor­gen kl. 16 og frem til i hvert fald 3. janu­ar luk­ker fit­ness i Ørting Hal­len som føl­ge af de nye Cor­o­­na-restrik­tio­­ner. Så for dem, der ikke kan und­væ­re den dag­li­ge træ­ning, er der kun et at gøre: Find løbe­sko­e­ne frem.Hal­lens cafe­te­ria luk­ker også. Jule­træ­er kan sta­dig hen­tes ved Hal­len på søn­dag mel­lem kl. 15 – 17. Men der er hver­ken gløgg eller æbleskiver. 

Jens Peter er sta­dig formand

Jens Peter Peter­sen, som var for­mand for Ørting-Fal­lings menig­heds­råd, fort­sæt­ter som for­mand. Men nu for det fæl­les menig­heds­råd for Fjord­pa­sto­ra­tet, der består af hele seks sog­ne. Nem­lig Ørting, Fal­ling, Gyl­ling, Alrø, Hund­slund og Tor­rild.Næst­for­mand er Tri­ne Bil­le, som er valgt i Hundslund. 

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Ingen husker Spand-Mari­es efternavn

Hun blev aldrig kaldt andet end Spand-Marie. Man­ge har hørt om hen­de – kun nog­le få husker at have mødt hen­de, og ingen husker hen­des efter­navn. Hun var kun Spand-Marie.
Men hun var også så meget andet. Hun var mor til Emil, Emi­lie Per­s­dat­ters dat­ter, Ben­nys og Pre­ben Eriks far­mor, og hun var søster til Jens Peter, Karl og Karoline.
Men hun var alt­så også Spand-Marie på Aakjær, og som mal­kepi­ge og span­de­va­sker pla­ce­ret nederst i hierakiet.

SVENSKER OG DAGLEJER
Hen­des navn var Kir­sten Marie Jen­sen, og hun blev født 23. august 1876 i Grin­der­s­lev i Sal­ling. Af kir­ke­bo­gen frem­går, at hun var dat­ter af den sven­ske kvin­de, Emi­lie Per­s­dat­ter, der var 30 år gam­mel, da hun fød­te Marie. Dag­le­jer Poul Jen­sen blev udlagt som hen­des far, som han var udlagt som far til Mari­es en fire år ældre bror.
Fire år efter viser fol­ke­tæl­lin­gen i 1880, at nu er Emi­lie ble­vet gift med den udlag­te bar­ne­far, og de har udvi­det bør­ne­flok­ken med yder­li­ge­re to børn – Karl og Karo­li­ne, som beg­ge er under et år gam­le. Fami­li­en bor i et hus sam­men med fle­re andre fami­li­er med man­ge børn. Huset til­hør­te med stor sand­syn­lig­hed et af områ­dets to små god­ser. Hvil­ket ved vi ikke, for der står kun, at Poul Jen­sen var ”dag­le­jer i agerbruget”.
Mari­es barn­dom har sik­kert været som de fle­ste børns, når deres for­æl­dre var fat­ti­ge lan­d­ar­bej­de­re: Meget lidt sko­le­gang – og hur­tigt ud at tje­ne, så der var en mund min­dre at mætte.
Hun bli­ver kon­fir­me­ret i Grin­der­s­lev sogn hjem­me hos for­æl­dre­ne – men hen­des opholds­sted er angi­vet som Mogen­strup – en lil­le lands­by 14 kilo­me­ter syd for Ski­ve. Så på det tids­punkt har den 14-åri­ge Marie været ude at tjene.

TOG HJEM FOR AT FØDE
I 1905 føder Marie knap 29 år gam­mel en dreng 19. juli, og en tje­ne­ste­karl – Kre­sten Jen­sen – på her­re­går­den Ulstrup udlæg­ges som far. Dren­gen fik nav­net Emil. Han er født i Mari­es hjem­sogn – men han er også ind­ført i Søn­der­ving Sogns kir­ke­bog med bemærk­nin­gen om, at ”pigen opholdt sig 10. måneds­da­gen før føds­len på Ulstrup Hoved­gaard”. Når der ikke udlæg­ges en bar­ne­far, skal præ­sten note­re, hvor mode­ren befandt sig på und­fan­gel­ses-tids­punk­tet, for det er nem­lig det sogn, der skal beta­le ali­men­ta­tions­bi­dra­get – det gam­le ord for børnepenge.
Marie har sik­kert arbej­det i stal­den på Ulstrup Hoved­gaard. Men hun tog alt­så – som de fle­ste kvin­der i hen­des situ­a­tion – til­ba­ge til hjem­sog­net og for­æl­dre­ne for at føde Emil. Man­ge kvin­der efter­lod også bar­net dér. Det gjor­de Marie ikke. Om det var hen­des eget valg, eller det var for­di for­æl­dre­ne sag­de nej, ved vi ikke. Det mest almin­de­li­ge var, at bar­net blev efterladt.
Ingen lær­te piger­ne om præ­ven­tion. Begrun­del­se: Det vil føre til den rene utugt. Så det var kun de høje­re klas­ser, der hav­de den viden.

FLYTTER IND I ”RÆKKEN

Det har ikke været muligt at skaf­fe et bil­le­de af Spand-Marie. Men iføl­ge arkiv​.dk er det­te bil­le­de af fol­ke­hol­det på Aakær taget mel­lem 1910 og 1930. Så et eller andet sted gem­mer hun sig

Marie blev gift med Emils far, og den lil­le fami­lie flyt­te­de til Kor­sør. Men i 1910 kom de til Aakær og fik bolig i Aakær­hu­se, på den anden side af Hor­sens­vej – sam­men med man­ge andre, der arbej­de­de på god­set og deres fami­li­er. Huse­ne blev bare kaldt ”Ræk­ken”. I dag er der kun et til­ba­ge, som er sat i stand og kal­ket gult, så det lig­ner stokro­sei­dyl i en Mor­ten Korch-film. Men da Spand-Marie kom til Aakær og flyt­te­de ind, var det alt andet end idyl – det var nog­le for­fær­de­li­ge røn­ner, hvor sto­re bør­ne­fa­mi­li­er boe­de i små rum.
I 1915 dør Kre­sten Jen­sen kun 38 år gam­mel, og Marie er nu enke med en søn på 10 år. Hun og Emil bli­ver på Aakær – og bor sta­dig i ”ræk­ken” hvor man – som det hed­der i Kir­sten Erik­nau­er’s bog ”Da for­val­te­rens ord var lov” – ”var så fat­tig, at man ikke hav­de råd til at flytte”.
Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1920 er Emil sta­dig på god­set. Han er da 15 år, og har sik­kert været arbejds­dreng. Det frem­går af kir­ke­bo­gen, at han blev kon­fir­me­ret i Ørting kir­ke 19. Okto­ber 1919, så han er parat til at flyt­te væk fra Marie og fra Aakær. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1925 fin­der vi ham i Bjer­re på den anden side af Horsens.
Marie arbej­der i stal­den – mal­ker og gør span­de og jun­ger rene. Da hun begynd­te at arbej­de på Aakær, hav­de god­set eget meje­ri. Men fra 1925 blev mæl­ken leve­ret til meje­ri­et på Rodstenseje.
Hvor meget eller sna­re­re hvor lidt hun fik i løn, ved vi ikke. Men vi ved, at i 1940 – da Marie iføl­ge bemærk­nin­ger i fol­ke­tæl­lin­gen, var slut­tet med at mal­ke og vaske span­de og mæl­kejun­ger – tjen­te en vok­sen karl 450 kr/​år. Mari­es løn har været end­nu lavere.

GUL FRUGTFARVE ERSTATTER ÆG
Hun fik kosten på god­set. Men den var ikke noget at skri­ve hjem om. For pen­ge­ne til fol­ke­nes mad blev udbe­talt til for­val­te­ren, og så skul­le hans kone tage sig af den del af arbej­det – uden at få løn for det, skri­ver Kir­sten Erik­nau­er. Kun­ne for­valt­er­fru­en spa­re på maden, kun­ne hun put­te pen­ge­ne i lom­men. Så kosten var mest en mas­se kar­to­f­ler, byg­grød og en gang om ugen pan­de­ka­ger – uden æg. Erik­nau­er for­tæl­ler, at for­valt­er­fru­en solg­te ægge­ne og hæld­te gul frugt­far­ve i pandekagedejen.
Og der var tale om for­val­ter-fru­en. For der var et hie­rar­ki blandt de ansat­te på god­set, som vil­le noget. Marie var i bun­den af hieraki­et. Det var nem­lig fine­re f.eks. at arbej­de som stu­epi­ge end som køk­ken­pi­ge. Og fine­re at være køk­ken­pi­ge end at være mal­kepi­ge og span­de­va­sker. Men Spand-Marie blev på Aakær. Dér fin­der vi hen­de sta­dig ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1940. Hun er holdt op med at arbej­de – men laver dog sta­dig lidt i stal­den. I Mari­es sid­ste arbejds­år, var mal­ke­ma­ski­ner­ne ind­ført, men den slags meka­nik vil­le hun ikke vide af. Hun fort­sat­te med at mal­ke med hæn­der­ne og sam­le mæl­ken i en spand.

FOR LANG OG TRO TJENESTE
Det var almin­de­ligt på god­ser­ne, at tak­ke gam­le arbej­de­re for lang og tro tje­ne­ste med fri bolig. Marie var en af dem, som eje­ren beløn­ne­de, så hun fort­sat kun­ne bo i ”ræk­ken”. Hun fik også en medal­je af Land­bo­for­e­nin­gen, som blev over­rakt af for­man­den, Arne Søren­sen ejer af Lund­hoff. Hvor­når hun skul­le bære den, står hen i det uvisse.
Spand Marie var ble­vet fol­ke­pen­sio­nist. På hen­des tid hed det alder­s­ren­te – og det hed sig, at hun var ble­vet alder­s­ren­te­ny­der.
Alder­s­ren­ten blev ind­ført i 1922. Den kun­ne udbe­ta­les til folk, der var fyldt 60 år og som ikke hav­de andre ind­tæg­ter. Men på grund af øko­no­misk kri­se, fik Ven­stre og de kon­ser­va­ti­ve alders­græn­sen hævet til 65 år. Ikke med bespa­rel­ser som argu­ment. Men for­di, sag­de de to par­ti­ers fol­ke­valg­te, at de ældres hel­bred var ble­vet bed­re, så der­for kun­ne de sag­tens arbej­de i læn­ge­re tid. Vi hører ekko­et af den snak i nuti­dens debat om pen­sio­ner og pensionsalder.
Lands­fa­der Stau­ning sat­te dog igen pen­sions­al­de­ren ned til 60 år i 1936.
Alder­s­ren­ten var – hvor lav den end var – et gode for men­ne­sker som Spand Marie.

BARNEBARN FLYTTER IND HOS SPAND-MARIE
Hen­des søn, Emil, er også til­ba­ge på Aakær. Den 32-åri­ge mand er ble­vet gift med en kun 17-åri­ge kvin­de på Råd­hu­set i Århus den 16. Janu­ar i 1937, og de er flyt­tet ind i Teg­l­hu­set – et af god­sets man­ge dår­li­ge huse. De får to søn­ner – Ben­ny i janu­ar 1939 og Pre­ben Erik i okto­ber 1941.
Af det net­op offent­lig­gjor­te Bovrup-Kar­to­tek, som rum­mer med­lem­mer af Dan­marks Natio­nalso­ci­a­li­sti­ske Par­ti  født før 1908 frem­går, at Emil mel­der sig ind i par­ti­et i marts 1941. Hvor­for han gjor­de det, mel­der histo­ri­en ikke noget om. Det gør den der­i­mod om, hvad der ske­te med dren­ge­ne. Af kir­ke­bo­gen frem­går, at den den­gang 5‑årige Pre­ben Erik for­melt bli­ver bortadop­te­ret  i 1946. Den 7‑årige Ben­ny er flyt­tet ind hos Spand-Marie, der da var 70 år gam­mel.  Deres mor mag­te­de ikke – af øko­no­mi­ske grun­de – at brød­fø­de to børn. Hun var nødt til at flyt­te til Lol­land, hvor hun kun­ne få arbejde.

Hvor Emil, dren­ge­nes far, opholdt sig under og efter besæt­tel­sen, frem­går ikke af noget arkiv. Han for­svandt – ingen ved, hvad der blev af ham.
Først da Ben­ny besøg­te sin mor på Lol­land, fandt han ud af, at hans lil­le­bror blev bortadop­te­ret,  men han fik sene­re kon­takt med ham, og beg­ge dren­ge holdt kon­takt med deres mor.

MARIE BLEV 103 ÅR GAMMEL
Ben­ny blev kon­fir­me­ret 22. Marts 1953 i Fal­ling Kir­ke. Og så var Mari­es for­plig­tel­ser slut. Da er hun også 77 år gammel.
Vi ved ikke, hvor læn­ge hun bli­ver boen­de i ”ræk­ken”. Men vi ved, hun kom ind på Amts Ple­je­hjem­met i Odder – det var i det gam­le syge­hus. Hvor­når præ­cist ved vi ikke. Men nog­le af ple­je­hjem­mets tid­li­ge­re ansat­te husker, at hun var der i 1970. Måske var det de bed­ste år i hen­des liv. Var­me, hus­ly, god mad og ven­ligt per­so­na­le. Hun blev 103 år gammel.
Marie var en af vores områ­des man­ge over­se­te eksi­sten­ser. Hun leve­de et fat­tigt liv, og hun hav­de aldrig kendt til andet. Det hav­de hen­des mor – Emi­lie Per­s­dat­ter – hel­ler ikke. Hun var sven­sker, og udvan­dret til Dan­mark. Når vi hører om udvan­dre­re fra Sve­ri­ge, tæn­ker de fle­ste af os, at de tog til Ame­ri­ka. Og der var da også man­ge, der køb­te bil­let til en plads på 3. klas­se og udholdt turen over Atlan­ten. Men ikke alle hav­de råd til bil­let­ten, så efter USA blev Dan­mark det vig­tig­ste udvan­drer­land. Mel­lem 1850 og 1910 kom 83.000 sven­ske­re her til landet.
Der blev annon­ce­ret efter sven­ske tje­ne­ste­folk – kvin­der med godt skuds­mål, pæn frem­træ­den og udse­en­de, som der stod i annon­ce i Aal­borg Stift­s­ti­den­de i 1858. Løn­nen var kun den hal­ve af dan­sker­nes – men dog bed­re end den, de kun­ne få i Sverige.
Emi­lie Per­s­dat­ter var bare en af dem. Hun fik en til­væ­rel­se på bun­den af sam­fun­det Det sam­me fik hen­des dat­ter – Spand Marie. Men Marie nåe­de dog at bli­ve vid­ne til en tid, hvor løn­nin­ger­ne steg, hvor arbejds­styr­ken i land­bru­get blev vold­somt redu­ce­ret, og hvor vel­stan­den vok­se­de. For de andre.

Artik­len om Spand-Marie byg­ger på:
Research i kir­kebø­ger og fol­ke­tæl­lin­ger – stor tak til Hei­di Ilsøe og Lise Laur­sen for bidrag
Bidrag på Face­book – bl.a. fra Mari­es tipol­de­barn, Natasha Lyng­gård Sørensen
Kir­sten Erik­nau­ers bog – Da for­val­te­rens ord var lov
Natio­nal­mu­se­ets bog – Her­re­gårds­liv: Stald- og havefolk

 

 

 

KALENDER

DANSKE SENIORER
Hver man­dag helt frem til og med 26. april mødes med­lem­mer­ne af for­e­nin­gen Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling ved Sog­ne­hu­set til fæl­les gåtu­re, spil på FDF-plad­sen og kaf­fe i bål­hyt­ten. 01. marts er møde­tids­punk­tet kl. 09.30. Men fra 8. marts er det ændret til kl. 13.30.


Hver lør­dag frem mod påske er restau­rant Møl­le­går­dens take away åben fra kl. 10.30 – 15.30 for salg af fri­ske fisk, deli­ka­tes­ser, kaf­fe, varm cacao og dagens kage. Du kan også få et stjer­neskud med hjem. Men det skal bestil­les for­ud på tlf. 86552083

SANGEFTERMIDDAGE AFLYSES
San­g­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set den før­ste tirs­dag i måne­den afly­ses helt. For­hå­bent­ligt kan de begyn­de igen 1. september. 

AFLYSTMORGENSANGKIRKEN
Mor­gensang med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set er aflyst.