KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Ingen husker Spand-Mari­es efternavn

Hun blev aldrig kaldt andet end Spand-Marie. Man­ge har hørt om hen­de – kun nog­le få husker at have mødt hen­de, og ingen husker hen­des efter­navn. Hun var kun Spand-Marie.
Men hun var også så meget andet. Hun var mor til Emil, Emi­lie Per­s­dat­ters dat­ter, Ben­nys og Pre­ben Eriks far­mor, og hun var søster til Jens Peter, Karl og Karoline.
Men hun var alt­så også Spand-Marie på Aakjær, og som mal­kepi­ge og span­de­va­sker pla­ce­ret nederst i hierakiet.

SVENSKER OG DAGLEJER
Hen­des navn var Kir­sten Marie Jen­sen, og hun blev født 23. august 1876 i Grin­der­s­lev i Sal­ling. Af kir­ke­bo­gen frem­går, at hun var dat­ter af den sven­ske kvin­de, Emi­lie Per­s­dat­ter, der var 30 år gam­mel, da hun fød­te Marie. Dag­le­jer Poul Jen­sen blev udlagt som hen­des far, som han var udlagt som far til Mari­es en fire år ældre bror.
Fire år efter viser fol­ke­tæl­lin­gen i 1880, at nu er Emi­lie ble­vet gift med den udlag­te bar­ne­far, og de har udvi­det bør­ne­flok­ken med yder­li­ge­re to børn – Karl og Karo­li­ne, som beg­ge er under et år gam­le. Fami­li­en bor i et hus sam­men med fle­re andre fami­li­er med man­ge børn. Huset til­hør­te med stor sand­syn­lig­hed et af områ­dets to små god­ser. Hvil­ket ved vi ikke, for der står kun, at Poul Jen­sen var ”dag­le­jer i agerbruget”.
Mari­es barn­dom har sik­kert været som de fle­ste børns, når deres for­æl­dre var fat­ti­ge lan­d­ar­bej­de­re: Meget lidt sko­le­gang – og hur­tigt ud at tje­ne, så der var en mund min­dre at mætte.
Hun bli­ver kon­fir­me­ret i Grin­der­s­lev sogn hjem­me hos for­æl­dre­ne – men hen­des opholds­sted er angi­vet som Mogen­strup – en lil­le lands­by 14 kilo­me­ter syd for Ski­ve. Så på det tids­punkt har den 14-åri­ge Marie været ude at tjene.

TOG HJEM FOR AT FØDE
I 1905 føder Marie knap 29 år gam­mel en dreng 19. juli, og en tje­ne­ste­karl – Kre­sten Jen­sen – på her­re­går­den Ulstrup udlæg­ges som far. Dren­gen fik nav­net Emil. Han er født i Mari­es hjem­sogn – men han er også ind­ført i Søn­der­ving Sogns kir­ke­bog med bemærk­nin­gen om, at ”pigen opholdt sig 10. måneds­da­gen før føds­len på Ulstrup Hoved­gaard”. Når der ikke udlæg­ges en bar­ne­far, skal præ­sten note­re, hvor mode­ren befandt sig på und­fan­gel­ses-tids­punk­tet, for det er nem­lig det sogn, der skal beta­le ali­men­ta­tions­bi­dra­get – det gam­le ord for børnepenge.
Marie har sik­kert arbej­det i stal­den på Ulstrup Hoved­gaard. Men hun tog alt­så – som de fle­ste kvin­der i hen­des situ­a­tion – til­ba­ge til hjem­sog­net og for­æl­dre­ne for at føde Emil. Man­ge kvin­der efter­lod også bar­net dér. Det gjor­de Marie ikke. Om det var hen­des eget valg, eller det var for­di for­æl­dre­ne sag­de nej, ved vi ikke. Det mest almin­de­li­ge var, at bar­net blev efterladt.
Ingen lær­te piger­ne om præ­ven­tion. Begrun­del­se: Det vil føre til den rene utugt. Så det var kun de høje­re klas­ser, der hav­de den viden.

FLYTTER IND I ”RÆKKEN

Det har ikke været muligt at skaf­fe et bil­le­de af Spand-Marie. Men iføl­ge arkiv​.dk er det­te bil­le­de af fol­ke­hol­det på Aakær taget mel­lem 1910 og 1930. Så et eller andet sted gem­mer hun sig

Marie blev gift med Emils far, og den lil­le fami­lie flyt­te­de til Kor­sør. Men i 1910 kom de til Aakær og fik bolig i Aakær­hu­se, på den anden side af Hor­sens­vej – sam­men med man­ge andre, der arbej­de­de på god­set og deres fami­li­er. Huse­ne blev bare kaldt ”Ræk­ken”. I dag er der kun et til­ba­ge, som er sat i stand og kal­ket gult, så det lig­ner stokro­sei­dyl i en Mor­ten Korch-film. Men da Spand-Marie kom til Aakær og flyt­te­de ind, var det alt andet end idyl – det var nog­le for­fær­de­li­ge røn­ner, hvor sto­re bør­ne­fa­mi­li­er boe­de i små rum.
I 1915 dør Kre­sten Jen­sen kun 38 år gam­mel, og Marie er nu enke med en søn på 10 år. Hun og Emil bli­ver på Aakær – og bor sta­dig i ”ræk­ken” hvor man – som det hed­der i Kir­sten Erik­nau­er’s bog ”Da for­val­te­rens ord var lov” – ”var så fat­tig, at man ikke hav­de råd til at flytte”.
Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1920 er Emil sta­dig på god­set. Han er da 15 år, og har sik­kert været arbejds­dreng. Det frem­går af kir­ke­bo­gen, at han blev kon­fir­me­ret i Ørting kir­ke 19. Okto­ber 1919, så han er parat til at flyt­te væk fra Marie og fra Aakær. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1925 fin­der vi ham i Bjer­re på den anden side af Horsens.
Marie arbej­der i stal­den – mal­ker og gør span­de og jun­ger rene. Da hun begynd­te at arbej­de på Aakær, hav­de god­set eget meje­ri. Men fra 1925 blev mæl­ken leve­ret til meje­ri­et på Rodstenseje.
Hvor meget eller sna­re­re hvor lidt hun fik i løn, ved vi ikke. Men vi ved, at i 1940 – da Marie iføl­ge bemærk­nin­ger i fol­ke­tæl­lin­gen, var slut­tet med at mal­ke og vaske span­de og mæl­kejun­ger – tjen­te en vok­sen karl 450 kr/​år. Mari­es løn har været end­nu lavere.

GUL FRUGTFARVE ERSTATTER ÆG
Hun fik kosten på god­set. Men den var ikke noget at skri­ve hjem om. For pen­ge­ne til fol­ke­nes mad blev udbe­talt til for­val­te­ren, og så skul­le hans kone tage sig af den del af arbej­det – uden at få løn for det, skri­ver Kir­sten Erik­nau­er. Kun­ne for­valt­er­fru­en spa­re på maden, kun­ne hun put­te pen­ge­ne i lom­men. Så kosten var mest en mas­se kar­to­f­ler, byg­grød og en gang om ugen pan­de­ka­ger – uden æg. Erik­nau­er for­tæl­ler, at for­valt­er­fru­en solg­te ægge­ne og hæld­te gul frugt­far­ve i pandekagedejen.
Og der var tale om for­val­ter-fru­en. For der var et hie­rar­ki blandt de ansat­te på god­set, som vil­le noget. Marie var i bun­den af hieraki­et. Det var nem­lig fine­re f.eks. at arbej­de som stu­epi­ge end som køk­ken­pi­ge. Og fine­re at være køk­ken­pi­ge end at være mal­kepi­ge og span­de­va­sker. Men Spand-Marie blev på Aakær. Dér fin­der vi hen­de sta­dig ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1940. Hun er holdt op med at arbej­de – men laver dog sta­dig lidt i stal­den. I Mari­es sid­ste arbejds­år, var mal­ke­ma­ski­ner­ne ind­ført, men den slags meka­nik vil­le hun ikke vide af. Hun fort­sat­te med at mal­ke med hæn­der­ne og sam­le mæl­ken i en spand.

FOR LANG OG TRO TJENESTE
Det var almin­de­ligt på god­ser­ne, at tak­ke gam­le arbej­de­re for lang og tro tje­ne­ste med fri bolig. Marie var en af dem, som eje­ren beløn­ne­de, så hun fort­sat kun­ne bo i ”ræk­ken”. Hun fik også en medal­je af Land­bo­for­e­nin­gen, som blev over­rakt af for­man­den, Arne Søren­sen ejer af Lund­hoff. Hvor­når hun skul­le bære den, står hen i det uvisse.
Spand Marie var ble­vet fol­ke­pen­sio­nist. På hen­des tid hed det alder­s­ren­te – og det hed sig, at hun var ble­vet alder­s­ren­te­ny­der.
Alder­s­ren­ten blev ind­ført i 1922. Den kun­ne udbe­ta­les til folk, der var fyldt 60 år og som ikke hav­de andre ind­tæg­ter. Men på grund af øko­no­misk kri­se, fik Ven­stre og de kon­ser­va­ti­ve alders­græn­sen hævet til 65 år. Ikke med bespa­rel­ser som argu­ment. Men for­di, sag­de de to par­ti­ers fol­ke­valg­te, at de ældres hel­bred var ble­vet bed­re, så der­for kun­ne de sag­tens arbej­de i læn­ge­re tid. Vi hører ekko­et af den snak i nuti­dens debat om pen­sio­ner og pensionsalder.
Lands­fa­der Stau­ning sat­te dog igen pen­sions­al­de­ren ned til 60 år i 1936.
Alder­s­ren­ten var – hvor lav den end var – et gode for men­ne­sker som Spand Marie.

BARNEBARN FLYTTER IND HOS SPAND-MARIE
Hen­des søn, Emil, er også til­ba­ge på Aakær. Den 32-åri­ge mand er ble­vet gift med en kun 17-åri­ge kvin­de på Råd­hu­set i Århus den 16. Janu­ar i 1937, og de er flyt­tet ind i Teg­l­hu­set – et af god­sets man­ge dår­li­ge huse. De får to søn­ner – Ben­ny i janu­ar 1939 og Pre­ben Erik i okto­ber 1941.
Af det net­op offent­lig­gjor­te Bovrup-Kar­to­tek, som rum­mer med­lem­mer af Dan­marks Natio­nalso­ci­a­li­sti­ske Par­ti  født før 1908 frem­går, at Emil mel­der sig ind i par­ti­et i marts 1941. Hvor­for han gjor­de det, mel­der histo­ri­en ikke noget om. Det gør den der­i­mod om, hvad der ske­te med dren­ge­ne. Af kir­ke­bo­gen frem­går, at den den­gang 5‑årige Pre­ben Erik for­melt bli­ver bortadop­te­ret  i 1946. Den 7‑årige Ben­ny er flyt­tet ind hos Spand-Marie, der da var 70 år gam­mel.  Deres mor mag­te­de ikke – af øko­no­mi­ske grun­de – at brød­fø­de to børn. Hun var nødt til at flyt­te til Lol­land, hvor hun kun­ne få arbejde.

Hvor Emil, dren­ge­nes far, opholdt sig under og efter besæt­tel­sen, frem­går ikke af noget arkiv. Han for­svandt – ingen ved, hvad der blev af ham.
Først da Ben­ny besøg­te sin mor på Lol­land, fandt han ud af, at hans lil­le­bror blev bortadop­te­ret,  men han fik sene­re kon­takt med ham, og beg­ge dren­ge holdt kon­takt med deres mor.

MARIE BLEV 103 ÅR GAMMEL
Ben­ny blev kon­fir­me­ret 22. Marts 1953 i Fal­ling Kir­ke. Og så var Mari­es for­plig­tel­ser slut. Da er hun også 77 år gammel.
Vi ved ikke, hvor læn­ge hun bli­ver boen­de i ”ræk­ken”. Men vi ved, hun kom ind på Amts Ple­je­hjem­met i Odder – det var i det gam­le syge­hus. Hvor­når præ­cist ved vi ikke. Men nog­le af ple­je­hjem­mets tid­li­ge­re ansat­te husker, at hun var der i 1970. Måske var det de bed­ste år i hen­des liv. Var­me, hus­ly, god mad og ven­ligt per­so­na­le. Hun blev 103 år gammel.
Marie var en af vores områ­des man­ge over­se­te eksi­sten­ser. Hun leve­de et fat­tigt liv, og hun hav­de aldrig kendt til andet. Det hav­de hen­des mor – Emi­lie Per­s­dat­ter – hel­ler ikke. Hun var sven­sker, og udvan­dret til Dan­mark. Når vi hører om udvan­dre­re fra Sve­ri­ge, tæn­ker de fle­ste af os, at de tog til Ame­ri­ka. Og der var da også man­ge, der køb­te bil­let til en plads på 3. klas­se og udholdt turen over Atlan­ten. Men ikke alle hav­de råd til bil­let­ten, så efter USA blev Dan­mark det vig­tig­ste udvan­drer­land. Mel­lem 1850 og 1910 kom 83.000 sven­ske­re her til landet.
Der blev annon­ce­ret efter sven­ske tje­ne­ste­folk – kvin­der med godt skuds­mål, pæn frem­træ­den og udse­en­de, som der stod i annon­ce i Aal­borg Stift­s­ti­den­de i 1858. Løn­nen var kun den hal­ve af dan­sker­nes – men dog bed­re end den, de kun­ne få i Sverige.
Emi­lie Per­s­dat­ter var bare en af dem. Hun fik en til­væ­rel­se på bun­den af sam­fun­det Det sam­me fik hen­des dat­ter – Spand Marie. Men Marie nåe­de dog at bli­ve vid­ne til en tid, hvor løn­nin­ger­ne steg, hvor arbejds­styr­ken i land­bru­get blev vold­somt redu­ce­ret, og hvor vel­stan­den vok­se­de. For de andre.

Artik­len om Spand-Marie byg­ger på:
Research i kir­kebø­ger og fol­ke­tæl­lin­ger – stor tak til Hei­di Ilsøe og Lise Laur­sen for bidrag
Bidrag på Face­book – bl.a. fra Mari­es tipol­de­barn, Natasha Lyng­gård Sørensen
Kir­sten Erik­nau­ers bog – Da for­val­te­rens ord var lov
Natio­nal­mu­se­ets bog – Her­re­gårds­liv: Stald- og havefolk

 

 

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr