Guitarsoloer og dunkende rytmer kan høres, når bandets medlemmer hopper rundt på scenen med sveden drivende. Og fra gulvet er der respons – klappen, hoppen, sved i baner.
Fire gange om året indkalder Gylling Eventforening til ”metal i forsamlingshuset”, og inden længe runder foreningen koncert nummer 30.
Aktiviteten ville næppe have passet den bestyrelse for forsamlingshuset, der på et møde 26. december 1915 vedtog, at det var forbudt at danse Boston, Tango eller ”anden uanstændig dans”, når en forening arrangerede bal. Og hvis dette forbud blev overtrådt uden at medføre en bortvisning, ville foreningen ikke kunne arrangere noget i forsamlingshuset uden særlig tilladelse.
Anderledes mildt ville 1915-bestyrelsen nok have set på aktiviteter som fællesspisning, banko og foredrag.
SPIRITUS ER KUN TIL BRYLLUPPER OG BEGRAVELSER
Lokalhistorisk Arkiv for Gylling og Omegn har i årsskriftet for 2023 sat fokus på forsamlingshuset. Og til brug for dette arbejde har de frivillige på arkivet haft fat i de gamle støvede protokoller med mødereferater, som fortæller en hel del. 27. maj 1906 f.eks. vedtog bestyrelsen f.eks., at ”hjørnet indenfor porten må ikke benyttes til pissoir, og der skal males på væggen: Urenlighed forbudt”.
Uanstændig dans og urenlighed i porten er ikke det eneste, der skal være forbudt i forsamlingshuset. I april 1909 vedtog bestyrelsen, at fra nu af måtte der kun nydes spiritus ved bryllupper og begravelser. Men det varede ikke længe. Allerede året efter blev det igen tilladt at drikke spiritus i salen. Måske fordi datidens sodavandsdiskoteker ikke tiltrak kunder – og dermed heller ikke penge.
24 KRONER OM ÅRET FOR VAND VAR FOR DYRT
Det nuværende forsamlingshus blev bygget i 1905 med en sal, der var 21 alen lang og en scene på 6 alen. (En alen er 62,77 cm). Gylling Sparekasse og sognerådet lejede hver et lokale og betalte 80 kr. om året i leje. Forsamlingshuset fik en støtteforening, hvor medlemmerne betalte for et støttebevis og desuden et årligt støttebidrag. Til gengæld kunne de så indbyde til bal i salen for 10 kr. – hvis de selv står for rengøringen. Andre skulle betale 15 kr.
Der skulle tjenes penge, så gælden fra byggeriet kunne komme ud af verden. Desuden var forbedringer nødvendige. I 1914 blev det vedtaget, at der skulle indlægges elektrisk lys i salen. Men vi skal helt hen til 1931, før bestyrelsen ville have vand indlagt i forsamlingshuset. Det blev dog ikke til noget, for vandværket ville have 24 kr./år – bestyrelsen ville kun give 15 kr. Der var dog vand i huset. For i 1923 havde gymnastikforeningen fået tilladelse til at indlægge vand til brusebad i en del af kulrummet i kælderen – forudsat at det kun ville koste forsamlingshuset udgifterne til brædderne, der skulle sættes for kullene.
TIL GOD OG SUND UNDERHOLDNING
I efteråret 1935 flytter lejere fra Forsamlingshuset. Det er Gylling Sparekasse og Privatbanken, der også har haft til huse i bygningen. Det gamle Interessentselskab Gylling Forsamlingshus betragtes som opløst, og generalforsamlingen beslutter 31. marts 1937, at der skal dannes et nyt. Det får navnet ”Gylling Forsamlingshus I.M.B.A.”. Formålet med interessentselskabet var ”at lade det selskabet tilhørende forsamlingshus benytte til religiøse eller politiske forsamlinger, til møder med oplysende foredrag, god og sund underholdning af forskellig art samt til gymnastik, idræt og festlige sammenkomster”.
Renter og afdrag, vedligeholdelse, belysning m.v. skal dækkes af lejeindtægter.
VARME KOSTER MERE END LEJEN
Da Danmark blev besat, bliver brændsel et fast punkt på bestyrelsesmødernes dagsorden. Og det bliver dyrt for foreningerne. I 1941 får badmintonklubben og gymnastikforeningen lov til at leje salen for 2 kr./aften. Skal salen opvarmes, koster det 4 kr. I 1942 bliver prisen for varme sat op til 6 kr./aften.
I slutningen af besættelsen var tyske soldater en kort periode indkvarteret i forsamlingshuset. De gad ikke fryse, så de brækkede fire stole i stykker og brændte dem. Bestyrelsen prøvede at få erstatning, men i januar 1947 skrev krigsforsikringen for løsøre, at det tab måtte forsamlingshuset selv dække.
Også i årene efter besættelsen var brændsel et problem, som hyppigt blev diskuteret på bestyrelsesmøderne. Og der var også brug for renovering af køkkenet. Det skete i 1958 – gasbord og isskab blev det til.
KRISEMØDE EFTER KRISEMØDE
Økonomien skrantede også – fornyelser åd de penge, der er i kassen – og penge, der blev givet som gaver. F.eks. gav Gylling Sangkor i januar 1963 kassebeholdningen til forsamlingshuset til indkøb af nye stole, og Gylling Sparekasse skænkede 50.000 kr. da den blev fusioneret med Hads Herreds Sparekasse. Der blev også spillet dilettant, og billetindtægten blev ubeskåret givet til Forsamlingshuset. Samtlige husstande blev opsøgt for at få tegnet flere andele.
Husets økonomi er et tilbagevendende punkt på bestyrelsesmødernes dagsorden op gennem 70’erne, og i begyndelsen af 1980’erne er der tale om egentlige krisemøder, for – som der står i referatet fra 4. marts 1982 – ”hvis vi ikke gør noget, vil vi få et underskud på ca. 25.000 kr. om året”. Med lidt forsinkelse blev en støttekreds dannet med det formål at skaffe penge til forsamlingshuset. Et medlemskort kostede 10 kr. om året.
TIL SIDST VAR KUN FORMANDEN TILBAGE
I årene efter stod støttekredsen for banko, revy, loppemarkeder og solgt Gylling-bøger. Der blev arrangeret kulturuge, holdt julemarkeder og julefester. Det gik over stok og sten. Men det havde også en bagside. Der var så meget arbejde i bestyrelsen, at medlemmer trak sig – og i maj 1993 var formanden alene tilbage med en kassebeholdning på 1971,50 kr. da alle regninger var betalt. Så der måtte indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. En ny bestyrelse blev valgt, og mange medlemmer af støttekredsen gav tilsagn om at hjælpe med det praktiske arbejde i forbindelse med aktiviteterne.
I slut 90’erne kan kredsen overføre mellem 33.000 og 50.000 kr. om året til forsamlingshuset. Det begynder at gå godt med udlejningerne til både private og foreningerne – på generalforsamlingen i maj 2004 kan bestyrelsen meddele, at ”husets økonomi ser fornuftig ud. Den hviler i sig selv”.
HISTOIEN ER DEN SAMME – HJÆLPEN ER NÆR
Det går op og ned i showbiz, hedder det. På samme måde er det gået op og ned med og for Gylling Forsamlingshus. Men det står endnu som et vigtigt samlingspunkt for beboerne i landsbyen. Og det fremgår af de uddrag af forenings-protokollerne, som lokalarkivet har trukket frem, at når det har været et truende lavvande i kassen, er frivillige trådt til med aktiviteter og beboerne har købt medlemsbeviser. Også når forsamlingshuset har haft behov for reparationer, har frivillige hjulpet. Sådan er det også i dag. Aktiviteterne i huset er nogle andre end i 1905, da huset blev bygget. Men grundstammen er den samme: Foredrag, musik, fællesspisninger arrangeret af forsamlingshuset og Danmarks bedste Brugs … dog er gymnastik og andre fysiske aktiviteter rykket andre steder hen. Til gengæld er e‑sporten rykket ind. Det er også stadig muligt at købe medlemsbeviser.
Dog koster de ikke 10 kr./person nu – men 100 kr. Men der er lige så meget brug for dem i dag, som da de kostede en tier. Corona-nedlukningens lange fangarm slynger sig stadig om det gamle hus.
