KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Gun­nar Paa­ske – den stil­fær­di­ge hjæl­per fra Slottet

Gun­nar Paa­ske døde sid­den­de i en have­stol ved siden af den elske­de Fer­gu­son trak­tor og med udsigt over den lil­le fla­de ø i Hor­sens Fjord, som han kun for­lod de 18 måne­der, han var ind­kaldt til mili­tæ­ret. Han hav­de været ude for at tøm­me post­kas­sen og sad sta­dig med bre­ve­ne i hån­den, da nabo­en fandt ham.

Alrøs bebo­e­re miste­de med den 86-åri­ge Gun­nar Libo­ri­us Paa­ske, som var hans ful­de navn, et men­ne­ske, der altid var parat til at hjæl­pe andre.

TAK FORDI JEG MÅTTE HJÆLPE

Mari­an­ne og Kar­sten, som er Gun­nars æld­ste og yng­ste børn, har ikke tal på de hunde og kat­te, han har pas­set, når ejer­ne var bort­rejst. Og hel­ler på hvor man­ge kilo­me­ter hæk, han har klip­pet for øens beboere.

Gun­nar var glad for at hjæl­pe andre. Og når de sag­de ”tak for hjæl­pen”, sva­re­de han: ”Tak for­di jeg måtte”.

”Hav­de man et meka­nisk pro­blem, kun­ne han altid fin­de en din­genot på værk­ste­det og få den til at pas­se, så repa­ra­tion var muligt”, siger Karsten.

”Hans værk­sted lig­ner måske en rode­bu­tik. Men han vid­ste, hvor hver ene­ste ting var – og hvor den hør­te til”.

DET SKULLE VÆRE ORDENTLIGT

Gun­nar blev født på et tids­punkt, hvor man­ge hav­de det svært øko­no­misk, og hvor det var natur­ligt, at en dreng på syv år tog arbej­de rundt omkring, så han kun­ne hjæl­pe fami­li­en. I lands­by­sko­len var der ikke under­vis­ning hver dag om som­me­ren, for­di der var brug for bør­ne­nes arbejds­kraft. Sal­me­ver­se­ne og anden ude­nadslæ­re måt­te ven­te til om vinteren.

Som vok­sen var han land­brugs­med­hjæl­per, og arbej­de­de bl.a. 35 år på Møl­le­går­den. Men før da også på andre af øens gårde.

”Han sat­te altid en ære i at gøre sit arbej­de ordent­ligt”, siger Mari­an­ne. ”I det hele lag­de han vægt på ordent­lig­hed. Man skul­le være loy­al – behand­le andre men­ne­sker ordent­ligt. Og det gav ham vide­re og kræ­ve­de af os børn”.

Med til Gun­nars ordent­lig­hed hør­te også, at hvis nogen for­tal­te ham noget per­son­ligt og pri­vat, så kom det ikke vide­re. Det blev mel­lem dem.

MAN SKAL GENBRUGE

Hans opvækst og hans liv hav­de lært ham at være spar­som­me­lig. Man skul­le ikke rut­te med pen­ge­ne – gen­bru­ge, når man kunne.

”Jeg mang­le­de nog­le nye dør­greb”, for­tæl­ler Kar­sten. ”Så jeg vil­le købe dem. Men nej, far kom med 17 for­skel­li­ge dør­greb, han hav­de sam­let. Nog­le af dem måt­te vel kun­ne bruges”.

HÅNDBOLDTRÆNER OG HJEMMEVÆRNSMAND

I Gun­nars værk­sted kun­ne han altid fin­de den din­genot, han kun­ne bru­ge til at fixe et meka­nisk problem 

Da Gun­nar var yngre, var han en del af for­skel­li­ge for­e­nin­ger. Da Mari­an­ne ger­ne vil­le spil­le hånd­bold, blev han træ­ner, og kør­te også bør­ne­ne rundt til kam­pe. ”Det var ikke gået i dag”, siger hun, ”men han kun­ne sag­tens prop­pe syv – otte unger ind i bilen, hvis andre for­æl­dre ikke kun­ne køre”.

Gun­nar var også med til at star­te en ung­dom­s­klub på Alrø. Han var med i Bor­ger & Idræts­for­e­nin­gen og var med­lem af menighedsrådet.

Tid uden fami­li­en brug­te han på Hjem­me­vær­net. Han var med i Boul­strup-Hou, hvor han også var skydeinstruktør.

”Han søg­te sam­me kam­me­rat­skab, som da han var ind­kaldt som sol­dat”, siger Kar­sten. ”Og det fandt han der”.

I SLOTTETS KØKKENBILLEDER AF ASTA

Da Gun­nars for­æl­dre var døde, flyt­te­de han og Asta – hans kone – ned på deres ejen­dom, og de boe­de resten af livet på ”Slot­tet” – som der står på et skilt på husmuren.

”Det var min mors humor”, siger Mari­an­ne. ”Ste­det var ret for­fal­dent den­gang, så når hun tog tele­fo­nen, sag­de hun ”ja, det er på slot­tet”, og det blev så hængende”.

For tre år siden miste­de Gun­nar Asta efter selv at have pas­set hen­de hjem­me. Tiden efter hen­des død har været hård for ham – selv om hele fami­li­en inclu­si­ve de seks bør­ne­børn og otte oldebørn støt­te­de, så godt de kun­ne. Hun var sta­dig med ham hele tiden – lige til det sid­ste. De hav­de været gift i næsten 62 år.

I køk­ke­net på Slot­tet kører en lil­le bil­led­se­rie med bil­le­der af Asta – helt til­ba­ge fra da hun var et lil­le barn. Han sad ved bor­det og så på dem, og han omtal­te hen­de også til tider i nutid. Som da han for et par måne­der siden for­kla­re­de Lokal­po­sten, at det var så fint, at Ons­dags­klub­ben på Alrø hver sæson arran­ge­rer en tur, hvor med­lem­mer­ne over­nat­ter på en kro. ”Men vi tager nu ikke med”, sag­de han, ”for min kone og mig vil helst hjem og sove i vores egen seng”.

HUN SPILLEDE KORTHAN SNAKKEDE MED DAMERNE

Kar­sten og Mari­an­ne for­tæl­ler, at deres mor var den udad­vend­te. Gun­nar var også soci­al, men på sin egen lidt til­ba­ge­hol­den­de måde. Asta delt­og i ban­ko i Gyl­ling – og hun elske­de at spil­le præ­miewhist. ”Når de sam­men med andre besøg­te nogen, spil­le­de mor som den ene­ste kvin­de kort med mæn­de­ne, og far snak­ke­de med damer­ne”, siger Mari­an­ne med et grin.

COMPUTEREN BLEV EN HJÆLPER

Asta vil­le ikke have en com­pu­ter ind i huset, men da Gun­nar fyld­te 75 år, fik han alli­ge­vel en af bør­ne­ne. Og han kom til at bru­ge den.

”Da vores mor blev syg og sene­re døde, kun­ne han knapt koge et æg eller lave en kop kaf­fe”, for­tæl­ler Kar­sten. ”Men han fandt opskrif­ter onli­ne og gik syste­ma­tisk frem, når han skul­le til­be­re­de maden. Han blev helt ferm til at kokkerere”.

Han fandt meget for­skel­ligt musik, han kun­ne lide, og som han spil­le­de højt i køk­ke­net, han lag­de kaba­ler, kom på Face­book og han fandt også ud af at lave den lil­le skærm med de skif­ten­de bil­le­der af Asta.

HAN VILLE BÆRES UD FRA SLOTTET AF PIGERNE

Gun­nar hav­de orden i tin­ge­ne. Han hav­de også bestemt, hvad der skul­le ske, når han døde, og ”det var godt”, siger Mari­an­ne. ”Vi har ikke været i tvivl om noget, og han fik – og får – det, som han vil­le have det”.

Kar­sten og Mari­an­ne er tak­nem­me­li­ge for den sto­re opbak­ning, de har fået fra øens beboere

Han vil­le syn­ges og bæres ud fra Slot­tet af hans piger i fami­li­en – hans dat­ter, bør­ne­børn og et olde­barn. De skul­le læg­ge for­års­blom­ster på kisten – og han vil­le begra­ves i den røde kedel­dragt, som han brug­te, da han arbej­de­de på Møl­le­går­den. Kåre skul­le som præst stå for hans bisæt­tel­se. Da Asta døde var Kåre ny i embe­det, og Gun­nar var betæn­ke­lig, for han kend­te hen­de jo ikke. Men han blev glad, da han hør­te, hvor­dan den nye præst hav­de sat sig ind i, hvem Asta var. Og han var glad for at få de opføl­gen­de besøg. Men Kåre er på bar­selsor­lov nu. Der­for ven­ter Gun­nars urne-begra­vel­se fra kir­ken på Alrø til 20. maj.

Ons­dags­klub­ben hjæl­per med at rej­se telt og står også for kaf­fe og kage efter kirken.

Da han for­lod Slot­tet for sid­ste gang og blev sun­get ud, delt­og omkring 50 men­ne­sker – for­u­den fami­li­en var det Alrø-bebo­e­re, der kom med kort varsel.

”Vi håber, at man­ge af øens bebo­e­re også vil kom­me, når vi skal tage den ende­li­ge afsked med vores far”, siger Kar­sten. ”Den dag kan vores bror, Lars, der bor i Nor­ge, også være med”.

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

SPISEVENNER

På menu­en er fri­ka­del­ler, stu­vet hvid­kål og kar­to­f­ler, når Spi­se­ven­ner mødes igen 21. maj kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

FORÅRSKONCERTFALLING KIRKE

Jysk Aka­de­misk Kor, der består af 30 erfar­ne kor­san­ge­re, giver kon­cert i Fal­ling Kir­ke 29. maj kl. 19. De syn­ger dan­ske for­års- og sommersange. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter, der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 75 ekstra bil­let­ter nu udbudt til salg. Køb her.

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen – men også i gader­ne, i For­sam­lings­hu­set og ved Møl­len. Pro­gram­met er ikke helt klar end­nu. Efter­hån­den som det er fær­digt, vil akti­vi­te­ter­ne bli­ve sat i kalenderen.



ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET