

Æbleskiver og varm kakao, biograf-slik og popcorn – og så film for flere aldersgrupper.
Det er på programmet, når ØFUGs ungeudvalg 19. december åbner dørene i Hallen til det første arrangement – julefilm og hygge. For at de valgte film kan være noget for alle, er deltagerne delt i tre grupper efter alder. Fra 3 år til og med 2. klasse bliver ”jul i mumidalen” vist kl. 16.30. Normalt sover mumierne sig gennem den kolde vinter, og opdager ikke julen. Men det år bliver de vækket, og må i gang med forberedelserne.

For børn i 3. til 5. klasse bliver filmen ”Familien Jul i nissernes land” vist kl. 18.30. Nissen Pixy dukker op hjemme hos Hugo og hans familie. Han er kommet for at hente den nissehue, han glemte sidste år. Den gemmer på en magisk hemmelighed, som julen afhænger af. For at redde julen må Hugo flyve med sine søskende til nissernes land. Endelig vises komedien ”dear Santa” kl. 20 for børn i 6. klasse og op. Den unge, ordblinde dreng Liam sender, ligesom utallige andre drenge og piger, et brev til julemanden, og beder ham bevise, at han er ægte. Tror han..På grund af en ikke uvæsentlig stavefejl, ankommer i stedet en djævelsk Jack Black for at skabe kaos under højtiden..
Det er gratis at deltage, men slik og popcorn skal købes i Hallen. Hvis børn har lyst til at se alle tre film, må de gerne det.


