Mangler du den sidste julegave til din mor eller din nabo, så køb ”Mennesker fra vores område”. Hæftet koster 55 kr og kan nu købes på Handelspladser, hos Dorthe Bent på Den Gamle Station, hos Lopper & Landstil, i Hallen og hos Lokalarkivet i Gylling. Danske Seniorer og Torsdagsklubben sælger også – og det har allerede skæppet godt i kaffekassen til forårets møder. For når trykprisen er betalt, tilfalder overskud nemlig den sælgende forening. Du kan også bare sende en mail til mh@oertingposten.dk. Er du lokal, vil hæftet ligge i din postkasse dagen efter. Salget fortsætter også efter jul. For der er nemlig ikke en eneste nisse i hæftet. Kun portrætter af mennesker der bor – eller har boet – i vores område.