29 procent af kommunens borgere bor på landet eller i landsbyerne. Så svar os på, hvad I konkret vil gøre for at “fastholde og fremme levende landdistrikter”, som det hedder i kommunalplanen, sikre den kollektive trafik og fortæl os, hvordan I vil fremme nærdemokratiet
Det er fint at have en synlig borgmester, der både fejrer en X‑factor-sejr, tager på spejderlejr og danser armensk kædedans – for nu blot at nævne nogle få af de begivenheder, hvor borgerne i kommunen har set deres smilende borgmester.
Men 21. november skal vi til kommunal- og regionsvalg. Så det er ved at være tiden, hvor ”kald mig Uffe”, hans byrådskolleger og wannabe-politikerne giver os nogle helt konkrete svar på, hvordan de vil reagere på konkrete problemer.
Ikke mindst giver oplandets borgere, hvor 29 procent af Odder kommunes indbyggere bor, nogle konkrete svar.
Her truer nedskæringer i busdriften stadig – også selvom regionsrådet udskyder beslutningen på mødet 23. August. Det er derfor nyttigt for vælgerne at vide, hvordan – helt konkret – politikerne vil sikre den kollektive trafik. De svar kan ikke udskydes til efter 21. November.
Det er vigtigt at få at vide, hvordan politikerne ser på nærdemokratiet – her 10 år efter at den seneste kommunalreform trådte i kraft. Om de synes, der er plads til forbedringer – og i givet fald hvilke.
Og det er ikke mindst nyttigt at få svar på, hvordan kommunalpolitikerne helt konkret vil handle for at vil begynde at realisere målene i ”Kommuneplan 2017 – 2029”, som byrådet vedtog 27. Marts i år. Papir er jo som bekendt taknemmeligt.
DE LEVENDE LANDDISTRIKTER
Byrådets mål er at ”fastholde og fremme levende landdistrikter”. Ingen kan vel være uenig i det. Men hvordan – sådan helt konkret. Som beboer i Ørting-Falling-området kan man godt synes, at kommuneplanen er store ord og varm luft, når den bliver holdt op mod virkeligheden. Bare som eksempel: Her har vi oplevet, at
- Skolen lukkede,
- Børnehaven lukkede og
- Plejehjemmet fik nøglen drejet om.
Tre eksempler på, hvad der er sket i kommunalreformens første årti. Alligevel kan vi læse i kommuneplanen, at ”Odder kommune har sin styrke i sit bymønster. Det består af kommunecentret og fem velfungerende lokalcentre med decentrale servicetilbud i form af skoler og institutioner. Den decentrale struktur skaber attraktive bosætningssteder, der understøtter den lokale service”.
At vi overhovedet har en skole og børneinstitution i Ørting, skyldes lokale ildsjæle, som ville noget andet end kommunen. Og skolen er så absolut velfungerende. Men det er en friskole, og det betyder forældre-betaling.
SIKKERHED FREM FOR VISUELLE VEJFORLØB
I Ørting har vi store problemer med trafikken på Horsensvej og Gyllingvej. Så det er jo smukt, at kommunens politikere ”vil arbejde for at styrke oplevelsen af visuelt sammenhængende vejforløb gennem de mindre byer”. Det er bare de færreste bilister, der vil nå at opleve det. Farten er for høj. Fodgængere og cyklister oplever det heller ikke. De har nok at gøre med ikke at blive kørt ned.
Vi har brug for at få at vide, hvad både nuværende og kommende politikere helt konkret vil gøre for at styrke trafiksikkerheden. Ellers får ingen mulighed for at glæde sig over ”oplevelsen af visuelt sammenhængende vejforløb”. I Søvind har det f.eks. været muligt at lave foranstaltninger, der dæmper farten gennem byen. Men det er jo selvfølgelig også en anden kommune.
I retningslinjerne for 2018-budgettet er der ikke lagt op til ekstra penge til trafiksikring – kun 200.000 kr til forbedringer på Snærildvej i Odder. Og så er det bal tilsyneladende forbi. Men hvad så med oplandet, hvor behovet for forbedringer står i kø? Har I tænkt på os, der bor uden for ”kommunecentret”, som Odder by hedder i lokalpolitiker-sproget? Og hvis I har – hvad vil I helt konkret gøre?
NÆRDEMOKRATI MED KAFFE OG KAGE
Engang havde landet 1078 kommunale enheder. De blev reduceret til 277 med kommunalreformen i 1970 – og til 275 1. april i 1974. Dengang skrev en ung Anders Fogh, at dét ville ramme nærdemokratiet – der ville blive alt for langt til beslutningstagerne. Men da samme Fogh var statsminister blev antallet af kommuner reduceret yderligere 1. Januar 2007. Nemlig til 98. Med mange forsikringer om, at nærdemokratiet ikke ville lide overlast.
Odder kommune blev ikke slået sammen med andre. Derfor skulle man jo tro, at nærdemokratiet ville være i top i Odder. Sådan opleves det bare ikke.
Hvert år holder kommunen et såkaldt dialogmøde med de (nu) 12 lokalråd. Og der er både kaffe, kage og borgmester-deltagelse. 06.juni blev et sådant dialogmøde holdt. Og her afleverede lokalrådene besked om, at de gerne vil inddrages tidligt, når kommunen laver planer i deres område. Kommunen fik også at vide, at rådene gerne vil have bedre tilbagemeldinger på deres henvendelser til Odder Kommune.
Så der mangler altså noget i den dialog, der ellers fremhæves som det helt centrale i kommunens retningslinjer for samarbejdet mellem kommunen og lokalrådene. Her står nemlig: ”Inddragelse og høring af lokalråd forud for beslutninger medvirker til et robust politisk beslutningsgrundlag”.
SØLLE 250.000 KRONER TIL FORDELING
Dertil kommer, at Odder kommune halter bagud de kommuner, den ellers sammenligner sig med. F.eks. Hedensted. Hedensted er ganske vist dobbelt så stor som Odder. Men den har også mange lokalområder med mange aktive mennesker. Her støtter kommunen med godt 6 millioner kr/år. Omsat til Odder ville støtten være lidt under 3 millioner kroner.
Men her får Lokalrådene til sammen sølle 250.000 kr/år til at gøre godt med. Til at støtte projekter og til at løse de opgaver, som er deres formål:
”Lokalrådsbestyrelsens opgave er at skabe et forum for initiativ, dialog og samarbejde borgerne imellem og mellem borgerne og kommunen inden for lokalområdet. Lokalrådsbestyrelsen formidler, organiserer, planlægger, igangsætter møder og aktiviteter mellem borgere og kommunen”.
Vi ved endnu ikke, om kommunen vil forhøje beløbet i budgettet for 2018. Men 24. august kl. 19 er der borgermøde om budgettet på Parkhotel.
Det vil da være rart at få at vide, hvordan ”kald mig Uffe”, byrådspolitikere og wannabe politikerne helt konkret vil styrke nærdemokratiet. Et ”robust politisk beslutningsgrundlag” – for nu at citere kommunen – skaber man ikke med et årligt kaffemøde. Heller ikke selv om der også serveres kage.
Sagt i al stilfærdighed: 29 procent af kommunens borgere behøver ikke op til valget fine pjecer og præfabrikerede oplæg på vælgermøder. Vi behøver bare konkrete svar på konkrete spørgsmål, der betyder noget for os. Det vil nemlig give os et ”robust beslutningsgrundlag”, når vi 21. november skal stemme.
Marianne Hansen
