Med det store smil fremme indledte borgmester Uffe Jensen byrådsmødet 21. juni. Det begyndte 16.45 og ikke kl. 17 som sædvanligt. For der var et spørgsmål fra en borger. ”Det er faktisk det første siden april 2019. Og det 4. i alt”, sagde borgmesteren. Og så begyndte han at læse op fra svar-papiret, for spørgsmålet handlede om ham og hans engagement i Kattegat-komiteen.
De seneste år har borgerne kunne stille spørgsmål til politikerne forud for byrådsmøderne. Men kun fire gange er muligheden altså blevet brugt. Det er måske ikke så sært. Politikerne har læst et svar op. Ingen dialog. Sigende er da også, at seancerne ikke har varet de afsatte 15 minutter. Heller ikke denne gang, så måske skulle det store borgmestersmil være gemt til en dag, hvor han kunne klippe en rød snor et eller andet sted.
Men spørgetiden er med på kommunens papir om borgerinddragelse.
ENGAGEMENTET ER IKKE PÅ RETUR
Borgerinddragelse er et ord, der bliver brugt den ene gang efter den anden. Ikke kun i Odder kommune. Det begyndte efter den seneste kommunalreform, hvor 275 kommuner blev reduceret til 98. Der blev længere mellem kommunernes borgere og rådhuset, og hver politiker skulle repræsentere flere borgere.
Så der blev talt om et demokratisk underskud i lokalsamfundene, fordi mindre end fire procent af befolkningen er medlem af et politisk parti. At inddrage borgerne blev anset for at være et middel til at mindske dette underskud.
Men borgerne er ikke gennem årene blevet mindre engagerede. Næsten tværtimod. De engagerer sig blot på anden måde end de politiske partier. De går ind i foreninger og grupper og laver frivilligt arbejde. De slutter sig sammen i foreninger.
ALT GODT FRA HAVET
Men problemet var – og er – at ingen definerede, hvad der egentlig menes med borgerinddragelse. Så det er alt godt fra havet, der bliver skudt ind under dén paraply.
Odder kommune blev ikke lagt sammen med andre kommuner. Men også her er brugen af ordet borgerdeltagelse taget til, og en præcis definition mangler. Så når borgerne kan stille spørgsmål og få et færdigt produceret svar, bliver det kaldt borgerinddragelse.
Kommunen inviterede borgerne til at komme med forslag til næste års budget og 5. maj holdt kommunen et online-møde (p.g.a. Corona-restriktioner). Alle forslag til budgettet fik et standard-svar fra borgmester Uffe Jensen: ”Ønsket kommer med, og vi kommer til at forholde os til det”. Det er også på papiret borgerinddragelse. Om det så også er det reelt, vil vise sig, når første budgetudkast kommer.
Vi har set flere eksempler på, at borgerne skal inddrages i projekter, som politikere eller embedsmænd allerede har defineret.
RUMRAKET TIL 600.000 KR
Et af de mere berømte eller måske snarere berygtede er rumraket-projektet i Vita Park. Skåret ind til benet, handlede projektet om, hvordan operationsgangen på det gamle sygehus skulle bruges. Og det skulle borgerne være med til at bestemme. Men det var ikke nok. Først skulle der skabes rammer. Det skulle være en rumraket, som 100 borgere skulle inviteres ind i. Den daværende leder af Vita Park skrev: “Vi skal skabe rum, hvor generationer kan mødes på tværs. Rum, hvor der kan opstå engagerende mødesteder og ligeværdige fællesskaber. Rum, der har kultur og bevægelse som det drivende og bærende omdrejningspunkt. Rum, som kan understøtte sundhed og dannelse. Med andre ord rum hvor det gode liv kan udfoldelse og hvor fællesskabet kan blomstre.”
450.000 kommunale kroner blev brugt til markedsføring af projektet. Det lykkedes dog ikke at få 100 borgere med. 90 – incl. offentligt ansatte – mødte op. De 45 faldt fra igen. Flere af dem var lidt trætte af at høre på de fastlagte visioner og rammer, og syntes heller ikke, de kunne genkende, at de deltog i en proces, der “hedder en ligeværdig samskabelseproces” hvor – som lederen skrev i oplæg – “alle deltagere ligestillet. Kommunen har ikke en større stemme end andre deltagere, men deltager på lige fod. I Rumrejsen har alle kunnet byde ind med sine kompetencer, drømme og ideer. Om man var direktør i kommunen, gymnasieelev, virksomhedsejer eller pensionist”.
Næsten 600.000 kr blev brugt på stort set ingenting. Bl.a. fordi engagerede borgere, der gerne ville deltage, ikke følte, at de blev hørt.
HUNDSLUND KRO SKULLE VÆRE BORGERHUS
Hundslund hotel er et andet projekt. Lokalråd og foreninger skulle være med til at bestemme, hvad den gamle faldefærdige kro skulle bruges til – borgerhus med værksteder osv. Resultatet af det skulle så flot have ført til en Odder-model. Som det hed om formålet:
”Projektet skulle vise, hvordan et partnerskab kan sætte gang i en byfornyelse med udgangspunkt i en forladt bygning…og samler landsbyen på en ny måde”. Og det ”skulle kombinere kommunens byfornyelsesværktøjer med andre finansieringsgreb som f.eks. fondsstøtte, støtte fra erhvervslivet og borgerfinansiering, samt gøre det i samarbejde med foreninger og lokalråd”.
Borgerhuset skulle drives af frivillige. Og i slutrapporten fra det firma, kommunen hyrede til at drive projektet, står da også: ”Det er vigtigt at lave en grundig koordinering og screening af lokale forhold ved opstarten af denne type partnerskaber”. Og der ”er lavet interview med relevante personer”.
De har åbenbart ikke været relevante nok. For det blev totalt overset, at en gruppe af frivillige var i gang med et tilsvarende projekt i Hundslund Hallen.
Også overset, at de frivillige ikke kunne magte flere opgaver. I landsbyen brugte de allerede mange kræfter på Hallen, på købmandsforretning, Lokalråd osv. Projektet endte med at kroen blev revet ned, og nu skal et boligselskab bygge lejeboliger på grunden. Det hele skulle endda være afsluttet med både konference og håndbog om Odder Modellen.
De seneste 10 år er den ene rapport efter den anden om borgerindflydelse og borgerdrevne projekter udgivet. Og de konkluderer, at forventningsafstemning fra begyndelsen, indflydelse og råderum skal være indbygget i erhvert projekt. Ellers løber det ud i sandet.
BYRÅDSMØDER I OPLANDET
”Byrådet har ønsket, at øge mulighederne for borgerinddragelse og dialog. Byrådet har blandt andet ønsket, at afsøge muligheden for at afholde byrådsmøder andre steder end i byrådssalen på Odder Rådhus”.
Sådan lød begrundelsen for punkt 5 på byrådets dagsorden 17. dec. 2018.
At rykke byrådsmødet ud i et forsamlingshus, har intet at gøre med borgerinddragelse. I forvejen er byrådsmøderne åbne – og de kan ses på OdderNetTV, hvor der også er mulighed for at se dem, hvornår man vil. Byrådsmøderne kører efter en dagsorden – politikerne taler. Borgerne hører – og til tider lytter de, når et punkt på dagsordenen har særlig interesse. Borgerne, der møder op til den politiske happening i et forsamlingshus, i en hal eller på en skole, bliver ikke inddraget. De kan få lov til at være tilhørere. Byrådspolitikerne kan holde møde med Lokalrådet i Boulstrup, lyder det fra Rådhuset. Jamen det er fint. Men endnu bedre ville det være, hvis tingene blev holdt adskilt – og hvis der blev givet tid nok til at høre på ønsker og forslag fra lokalområderne. Her kniber det nemlig med borgerinddragelsen.
Det kunne ellers være et godt sted at brede den ud. For næsten halvdelen af kommunens borgere bor i landdistrikterne. Og som der står på kommunens hjemmeside: ”Ideen med lokalrådene er, at borgerne skal opleve reelle muligheder for at blive inddraget, og få indflydelse på lokalområdet”.
DIALOGEN ER MANGELFULD
I 2014 blev der oprettet seks lokalråd. De skulle være bindeled mellem opland og rådhus. Nu har kommunen 12 lokalråd. Hvert år bliver de indbudt dialogmøde med kaffe, kage og borgmester-deltagelse. I flere år har de afleveret en fælles besked om, at de gerne vil inddrages tidligt, når kommunen laver planer for deres område, og rådene ville også gerne have bedre tilbagemeldinger på deres henvendelser til Odder Kommune.
Så der mangler altså noget i den dialog, der ellers fremhæves som det helt centrale i kommunens retningslinjer for samarbejdet mellem kommunen og lokalrådene. Her står nemlig: ”Inddragelse og høring af lokalråd forud for beslutninger medvirker til et robust politisk beslutningsgrundlag”.
De to seneste dialogmøder er blevet aflyst med henvisning til Corona-restriktioner, og de er heller ikke blevet holdt online. Institutioner har kunnet omstille sig med få dages varsel til online-undervisning. Folketingets udvalg har holdt samråd online. Konferencer er blevet holdt ved hjælp af teknologi. Men i Odder kommune har det ikke været muligt at holde dialogmøder på samme måde med 12 lokalråd.
I en fælles henvendelse har lokalrådene bedt kommunen om at få oprettet et såkaldt § 17 stk 4‑udvalg for landdistrikterne – altså et udvalg, der kan nedsættes til at varetage bestemte opgaver eller rådgive kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et af de andre udvalg.
Hidtil er det ikke lykkedes. Kommunen har et Ø‑udvalg, og dets medlemmer er glade for at besøge Tunø. Men et udvalg for landdistrikterne, hvor 45 procent af kommunens borgere bor, har vi ikke.
På et dialogmøde 28. maj 2019 bad lokalrådene om at få bedre tilbagemeldinger i deres henvendelser til rådhuset. Og de bad om at blive inddraget tidligt i beslutninger, der berører deres lokalområde.
De fik intet svar.
21. januar sidste år sendte de derfor en fælles henvendelse til borgmesteren, hvor de bl.a beder om at få oprettet det omtalte § 17 stk 4 udvalg. Han svarede hverken ja eller nej, men fortæller i en mail 22. januar, at nu skal kommunen i gang med at udvikle en strategi for landdistrikterne, og det ”er helt naturligt, at vores lokalråd får en central rolle i tilblivelsen af landdistriktstrategien”. Det samme stod i kommunens referatet fra dialogmødet 28. maj sidste år. Til dato har vi ikke set en landdistriktstrategi. Kommunen har udsendt et oplæg – som er en kopi af Hedensteds oplæg. Forskellen er dog, at Hedensted-oplægget er resultatet af en langt borgerinddragelsesforløb.
Og lokalrådene har ikke – med borgmesterens ord – fået en central rolle i tilblivelsen af landdistriktstrategien. Det seneste eksempel på, at Rådhuset i Odder glemmer hensigtserklæringerne, er en 48 meter høj mobilmast, som efter planen skal rejses på Horsensvej – tæt på beboelse og tæt på gang- og cykelsti. Lokalrådet for Ørting Falling sogne blev ikke informeret. Medlemmerne kunne læse om masten på Facebook.
LØFTERNE STOD I KØ
Op til kommunalvalget 16. november vil de pæne ord og løfterne stå i kø – som de gjorde op til valget for fire år siden.
På et valgmøde 08. Nov 2017, sagde Lone Jakobi:
”Lokalrådene skal have indflydelse på alt det, vi er i gang med og som vedrører deres lokalområde”.
Det samme mente Venstres repræsentant, Lone Riis:
“Vejen mellem kommune, politikere og lokalråd skal være kortere. Dialog og inddragelse er nøgleordene”.
Og i Venstres valgoplæg stod da også:
”Venstre ønsker Lokalrådene mere på banen. De skal inddrages tidligere og dialogen skal styrkes yderligere”.
Man kan kalde det valgflæsk eller god vilje. Men god vilje er værdiløs uden handling. Og den har vi manglet de seneste fire år. I oplæg til dette valg lover socialdemokraterne, at der skal oprettes et landdistriktudvalg.
Andre vil sikkert følge efter, som vi nærmer os valget. Husk at få svar på:
Hvem skal være med i det udvalg?
Hvilke opgaver får udvalget? Hvilke sager kan udvalget selv rejse?
Hvor ofte skal det indkaldes?
Hvornår ser udvalget dagens lys?
Odder kommune vil borgerinddragelse. Men det er ikke et begreb, der kan hæftes på alt. Det kræver en definition, så borgerne kan vælge, om de vil inddrages eller ej. Og det kræver, at kommunalpolitikerne mener det. For halve løsninger får engagerede borgere til at blive trætte og opgivende.
