Det er langt vigtigere og ulig mere interessant, når vi skal stemme til folketingsvalget, end når vi skal stemme til kommunalvalget.
Det har vælgerne fortalt forskerne i snart 50 år. Og det på trods af, at vores hverdag påvirkes mere af de beslutninger, der bliver truffet i kommunalbestyrelsen end af beslutninger truffet på Christiansborg. ( I den nuværende situation Corona-restriktionerne dog undtaget).
HVER REFORM – NYE OPGAVER
Hver kommunalreform og hver socialreform har siden 1970 givet kommunerne nye og flere opgaver. Det skete, da antallet af amter blev reduceret – det skete da Revalideringen, Mødrehjælpen, Børne- og Ungdomsforsorgen og Åndssvageforsorgen blev nedlagt. Og senere igen da amterne blev definitivt nedlagt – og de fem regioner oprettet.
Derfor kan kommunerne nu sammenlignes med et stort supermarked, der har et utal af varer på hylderne:
Daginstitutioner, skoler, tilbud til handicappede, vejnet, rensningsanlæg, fredninger, naturpleje, plejehjem, hjemmehjælp, biblioteker, musikskoler, idrætsfasciliteter, klima, fritidsundervisning, specialundervisning….
Det er dét supermarked, som kommunalpolitikere, der bliver valgt 16. november til kommunalbestyrelsen i Odder, skal tage ansvaret for.
TO VIL VÆRE BUTIKSCHEF
En af dem skal tage ansvaret som butikschef for hele molevitten – dog til en noget højere løn end i Bilka eller Bauhause. Ifølge kommunens hjemmeside var vederlaget til borgmesteren sidste år 852.113 kr. Det vil være enten Uffe Jensen, som nu sidder i stolen, eller Lone Jacobi, som gerne vil sparke den væk under ham. Andre kan sætte sig som en slags afdelingsledere for de udvalg, der har ansvar for de forskellige afdelinger. Hvem det bliver, er ikke bestemt på forhånd. De poster fordeles ved konstitueringen efter ”bytte-bytte-købmand”-princippet: Den ene tjeneste er den anden værd. Hvis I støtter os, så får I posten som… De poster er også lønnede. I Odder kommune giver de fem største udvalg 153.380 kr. Alle lønninger fremgår her:
BØRN OG GAMLE ER DE VIGTIGSTE
Hvis man spørger vælgerne, så er de vigtigste afdelinger i butikken omsorgen for ældre, børnepasning og skolerne. Her skal ikke spares. Skal der endelig spares, må pengene hentes hjem ved at skære ned på administrationen. Siger vælgerne. De færreste tænker på, at lønnen til f.eks. tre HK-stillinger på Rådhuset kun dækker en mini-brøkdel af bunden i pengetanken til ældresektoren. Men det er i hvert fald udtryk for deres prioriteringen: Børn og gamle mennesker er det vigtigste.
Kommunerne kan ikke selv bestemme, hvor mange penge de vil bruge på de forskellige tilbud – og dermed hvilke skatter, de vil opkræve. Hvert år bliver der lavet en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi. Og desuden eksisterer et sindrigt system for bloktilskud, skatteprocent osv.
”METTE-EFFEKT” GIVER IKKE ”LONE-EFFEKT”
Når vælgerne skal sætte krydset til kommunalvalg, stemmer de i højere grad personligt end ved folketingsvalget. En undersøgelse fra 2013 viser, at fire ud af fem vælgere i Odder stemte personligt. Vel er den nogle år gammel, men tendensen holder.
At et parti har fremgang eller for den sags skyld tilbagegang på landsplan, er ikke en sikkerhed for det samme lokalt.
Med en ”Mette-effekt” følger ikke automatisk en ”Lone-effekt” – og Lars Løkke og Inger Støjbergs farvel til Venstre halverer ikke også nødvendigvis partiet på kommunalt plan. Ej heller skal De Konservative hejse Dannebrog for tidligt.
Partierne spiller en langt mindre rolle til kommunalvalg end tidligere. Det betyder meget mere, at en person har en lokal troværdighed.
KOMMUNALVALGET ER EN KAMP
Kun ca tre procent af danskerne er medlemmer af et politisk parti. I 1960 var det 25 procent. Og at være medlem af et politisk parti betyder ikke også, at man er aktiv. Højt sat vil kun halvdelen af medlemmerne være med til at beslutte, hvilke kandidater resten af vælgerne kan stemme på. Og endnu færre vil deltage aktivt i valgkampen – til at hænge i lygtepælene for at skjule deres metal bag store plader med fotografier af kandidaterne forsynet med partibogstav. De har så ingen effekt, viser undersøgelserne. Men op skal de.
Valgforsker og lektor på Journalisthøjskolen, Roger Buch, understreger i bogen ”Den vigtigste politik” at kommunalvalget netop er en ”kamp”, fordi de fleste partier bruger sideordnet opstilling. D.v.s de personlige stemmetal bestemmer, hvem der bliver valgt – modsat partilister, hvor partiets prioritering spiller en stor rolle. Der skal en del personlige stemmer til, før partilisten er sprængt. Flere og flere vælgere vil hente deres oplysninger på de sociale medier. Primært Facebook. Færre og færre dukker allerede i dag op til de traditionelle vælgermøder – og flere og flere pjecer med kandidat-løfter vil havne i den nærmeste papirkurv, hvis de da ikke bare bliver smidt på gaden.
STORE ORD OG PAROLER SÆLGER IKKE
Vælgerne er ikke til salg for paroler og ordrige løfter. Skal de ikke bare stemme, som de plejer, vil de have at vide, hvad de forskellige kandidater står for helt konkret – og hvordan de vil føre det ud i livet.
Lokalposten spørger i den kommende tid de lokale kandidater, hvorfor de stiller op – og hvis de bliver valgt, hvad vi som vælgere skal huske dem for efter valgperioden. Den første kandidat er Jan Kjærsgaard, som stiller op på liste A. Ham kan du læse om i den kommende weekend.
Læserne har på mail givet mig mange gode input til valgartikler. Og de vil komme i en lind strøm frem til november – delt op i blokke. F.eks vil blokken ”natur” dækker fra biodiversitet og pleje af fredede områder til turisme.
Den første blok vil være land og by, hvor vægten – Lokalpostens målgruppe taget i betragtning – vil blive lagt på kommunalpolitikernes interesse for og støtte til landdistrikterne siden valget i 2017. Var det ”walk the talk” eller var det bare ”talk and talk”?
