Før 2040 – altså om 15 år – skal ensomheden i den danske befolkning være halveret. Det vil sige, at kun 300.000 mennesker i alle aldre må sige, at de føler sig så ensomme, at det er det største problem i deres liv. I dag gælder det 600.000.
Halveringen er målet for den første nationale strategi mod ensomhed, som blev offentliggjort sidste år i oktober. Et stort flertal i Folketinget står bag den og bag at afsætte penge til initiativer og forsøgsprojekter. Men det er i kommunerne, arbejdet med strategien skal udmønte sig.
I Odder kommune har i strategier for næsten hvad som helst. Men ingen samlet strategi for en systematisk bekæmpelse af den ensomhed, som 11,7 procent af befolkningen føler er deres største problem. Sagt på en anden måde: Mindst hvert ottende menneske vi møder hos Min Købmand, i Brugsen eller som vi bare går forbi på gaden, er ramt af det, der kaldes ensomhedens svøbe: De vil gerne være sammen med andre, men de har følt sig alene så længe, at de ikke ved, hvordan de skal komme ind i sociale fællesskaber. Og de har udviklet deres egne små strategier for at skjule, hvor slemt det står til. For de skammer sig over ensomheden – og synes, det er dem, der er noget i vejen med. At ingen gider dem.
MOBNING
Knap 20 procent af de unge mellem 16 og 24 år og 20 procent af de 25 – 34-årige føler sig svært ensomme. Det viser en større undersøgelse fra VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Der kan være mange årsager. F.eks. skoleskift. Men for de fleste er det mobning, der lægger grunden til den dybe følelse af ensomhed. VIVE-undersøgelsen konkluderer, at børn og unge hurtigt når frem til, at det er deres egen skyld, at de bliver mobbet – at det er dem, der er noget i vejen med, når ingen vil være sammen med dem. Det påvirker deres selvværd, og sætter sig dybe spor. Undersøgelsen konkluderer, at skammen omkring deres ensomhed, afholder unge fra at tale frit med f.eks. deres familie eller lærere. Samtidig er det også en væsentlig barriere for at henvende sig til steder, der tilbyder hjælp og støtte.
Mary Fondens undersøgelser viser det samme. Også at unge, der bliver mobbet, stort set ikke har fred. For i modsætning til tidligere, hvor mobningen primært fandt sted i skolegården og til og fra skole, finder den nu også sted på de sociale medier. ”Du er dum og grim. Ingen gider være sammen med dig. Du er også FED”, lød f.eks. beskeden til en pige på 12 år. Flere vil gerne snakke med en lærer om problemet, men gør det ikke – det er jo min egen skyld. Og gør de det, oplever de tit, at det har ingen virkning.
TAB FØRER TIL ENSOMHED
Hos ældre mennesker er det ofte tab af ægtefælle og gamle venner, der fører til ensomhed. Men fælles for unge og ældre er, at de helst ikke snakker om det, og at de føler sig magtesløse, når ensomheden har sat både fysiske og mentale spor. For hvor skal de gå hen? Måske har de ikke tidligere været en del af foreningslivet. Måske har de ikke mange venner tilbage. Måske vil de ikke være til besvær – beklage sig.
To ud af fem mennesker, som er ældre end 65 år og bor alene, føler sig ensomme. Det viser tallene i et notat fra Kommunernes Landsforening.
Tallene viser også, at følelsen af ensomhed bliver forværret med alderen. I Odder kommune lever befolkningen længere end i nabokommunerne fik vi at vide forleden dag, og prognoserne viser, at det kan blive Danmarks længste levetid. Det er fint, men også et argument for at gøre mere for at forebygge ensomhed og gøre mere for at hjælpe med at bekæmpe den, når den har sneget sig ind bag de lukkede persienner.
Ensomhed har en pris. Mindst 125.000 gange i løbet af et år bliver læger opsøgt af gamle mennesker, der ikke fejler andet, end at de har brug for at snakke – og godt 10.000 indlæggelser skyldes følgevirkningerne af ensomhed. Ensomheden blandt ældre koster samfundet 8 milliarder kroner om året. Men det er kun den økonomiske omkostning.
Værre er det med de menneskelige omkostninger.
FRIVILLIGE KAN MEGET – MEN IKKE ALT
Indsatsen mod ensomhed drives i Odder kommune af frivillige. Vi har Spisevenner, der mødes i Ørting Hallens Cafe fire gange efterår og forår. Vi har Torsdagsklubben og Danske Seniorer. Og Røde Kors har besøgsvenner. I Gylling spiller de banko hver tirsdag aften.
Men erfaringen viser, at når det gælder bekæmpelse af ensomhed, er det nødvendigt at gøre en stor indsats for at få et menneske ud blandt andre. Det er ikke nok med en pjece, der fortæller om en aktivitet. Det kan tage tid – og det er ofte ikke nok at tilbyde følgeskab en enkelt gang.
Vi kan alle række en hånd til et menneske, der er alene – købe en julestjerne til hende på den anden side af gaden som blev enke for et halvt år siden, og som ikke har besøgende. Invitere hende til formiddagskaffe i køkkenet eller gå over med en kasse julekager. Men kun de færreste ved, hvordan man snakker med en anden – og måske lidt fremmed – person om hans eller hendes ensomhed og tage snakken om, hvad der skal til for at vedkommende vil være med i en forenings-aktivitet. Det kræver træning. Og det er ikke nok at sige det en enkelt gang.
De frivillige kræfter kan drive aktiviteterne – og gør det i stor stil. Men det er ikke alt, der fra politisk side kan skubbes over på dem. Så ensomheden er også et af de problemer, de mange kandidater til kommunalvalget bør forholde sig til. Når du møder dem på gaden og ved indgangen til købmand og Brugsen så spørg dem:
- Vil du arbejde for, at kommunen får en samlet strategi for bekæmpelse af ensomheden?
- Vil du og dit parti arbejde for, at lærere på kommunens skoler kan blive (endnu) bedre til at håndtere mobning og bakke op om ofrene?
- Vil du og dit parti bevilge penge, så medlemmer af foreninger kan få viden om, hvordan de bedst kan tage imod ensomme unge og ældre?
- Hvordan kan ældreplejen støtte mennesker som slås med ensomheden – også hvis de ikke ellers får hjælp?
