Nogle store grønne planter mangler stadig i den gamle aula og andre steder. Og de sidste spor af de mange håndværkere, skal fjernes. Men Fonden Ørtings elever har nu indtaget skolen, og de er tilfredse med, at de har skiftet de lidt trange undervisningslokaler på Bilsbækvej ud med de nyistandsatte rum på Persievej. Deres forældre er også glade. De har været inviteret på besøg for at se deres børns nye omgivelser.
FAMILIEÅNDEN SKAL FASTHOLDES
”Vi er så glade for de nye rammer”, siger Sinnet Sørensen, som er skolens leder. ”Alt er lyst og venligt. Vores elever har plads, og det hele er indrettet efter deres behov. Og for de 26, der bor på Bilsbækvej, betyder det også noget, at de nu skal undervises et andet sted, end der hvor de bor. De skal ikke bare tøffe over i en anden fløj. Ganske vist kan forandringer være svære at håndtere for mange autister. Men trygheden kommer, når de får den nødvendige hjælp til at komme herover”.
Men skolen er ikke kun for de elever, der bor på Bilsbækvej. Den har også dagelever. De kommer fra Odder, men også fra Skanderborg, Horsens og Århus. Også de har skiftet de lidt trange skolerammer på Bilsbækvej ud med de nye og bedre forhold. ”Vi har plads til flere elever”, siger Sinnet Sørensen. Og der kommer med tiden flere dagelever, men vi må aldrig blive så mange, at vi ikke kan fastholde den familieånd, vi har nu, hvor alle kender alle”.
FORANDRINGER STRESSER
Mange menneskers opfattelse af autister bygger på filmen Rainman og serien ”Broen”, hvor man mødte kriminalbetjenten Saga, som har svært ved at afkode sociale situationer, og derfor tit kommer til at sige noget, der lyder forfærdeligt ufølsomt. Men autister er lige så forskellige, som alle andre mennesker. Dog har mange af dem det fælles træk, at det er svært for dem at klare en almindelig hverdag og indgå i sammenhænge med andre mennesker, fordi de ikke forstår den sociale kontakt – forstår f.eks. ikke ironi –og de kan ikke aflæse andres kropssprog. Alle forandringer er forvirrende, og det stresser dem, hvis de ikke hele tiden ved, hvad der skal ske. Fonden Ørtings elever har lidt nederlag i det almindelige skolesystem – ofte har de ikke været i skole i længere tid. Derfor er det vigtigt, at de får trygheden med faste rammer, tilbud efter deres behov – små grupper, viden om, hvad de skal hvornår osv. Og pauser udendørs, når de ikke kan klare mere undervisning.
”Vi kunne give dem det hele på Bilsbækvej, men endnu bedre her”, siger Sinnet. ”Vi kan fastholde de små undervisningsgrupper, men nu har give dem meget bedre plads. Og det er både elever og lærere glade for”.
AULAEN ER HELT FORANDRET
Hun har også oplevet, at eleverne hurtigt tog den nye gamle aula i brug. Tidligere elever kan næppe genkende den. Helt tilbage til skolens indvielse i 1961, var det her, der blev sunget morgensang – anført af skoleinspektør Sparsø med den høje, gennemtrængende og meget lidt melodiske stemme, som også uskyldige kirkegængere blev udsat for.
Det store rum havde en elendig akustik, men nu er det store træ på bagvæggen skjult bag en støjdæmpende væg, og på loftet dæmper plader lyden. Skabene med de gamle udstoppede dyr og fugle, der til sidst støvede, når man rørte dem, er væk. Tilbage er nu kun det flygel, der var en gave, da skolen åbnede. Den nyindrettede aula rummer små borde og stole, hvor ansatte og elever kan spise og snakke i mindre grupper. Og der er hjørner med sofaer og lænestole i brune og mørkegrønne farver. De har høje rygge og øreklapper – inviterer til, at man slår sig ned, hvis man har brug for en pause. Og også hvis en elev har brug for at sidde lidt i egen hule.
”Det er en glæde for mig, at så mange af vores elever allerede kommer og spiser deres mad. Jeg var lidt bange for, at de ville tage den med op i deres lokale og sidde der”, siger Sinnet. “Men de kan lide at være her”.
BÅLHYTTE OG MONGOLSK JURT
Skolegården er ikke ændret så meget. Der er lagt nyt asfalt, og bygget terrasser. Store blomsterkrukker vil blive sat op, men ellers ingen forandringer.
Men skolen har større udearealer end skolegården. Bålhytten, som tidligere elever på Margrethelyst Friskole kender, er bevaret, og nogle elever fra Fonden Ørtings outdoor-fag er ved at bygge en mongolsk jurt, som kan bruges hele året. Med tiden vil her også komme en køkkenhave. En bane til beach volley er også på plads. Skolen prioriterer udelivet – også som pauser i undervisningen. Også fysisk træning har en høj prioritet. Mange elever har ikke været vant til at bruge og mærke deres krop.
”Vi har fået så mange muligheder her”, siger Sinnet. ”Og vi vil bruge dem”.
Det gælder også den gamle gymnastiksal. Den er blevet malet, og det gamle fællesbad er blevet udskiftet med individuelle badekabiner. Men ellers står den, som mange tidligere elever husker den. Man kan kalde den et kulturhistorisk minde.
”Vi har fået faglokaler – f.eks. et fysiklokale”, siger Sinnet, og det betyder meget, at vores elever nu ikke skal ind på Parkvejens Skole, for at få undervisning. ”Vi skal også have klublokaler, så skolen kan bruges i fritiden. Men det vigtigste er, at den nu er åbnet for vores elever og at de befinder sig godt. Så kommer alt andet langs ad vejen”.
Det gælder også samarbejdet med naboerne – Ørting Hallen, Cafeen og ØFUG.
SAMARBEJDE MED NABOERNE
”Jeg ser gerne, at de elever, der magter det, kan være med i aktiviteterne på den anden side af vejen. Måske kan vores musikelever spille i cafeen engang i mellem. Og jeg vil også gerne samarbejde med ØFUG. Jeg kan da forestille mig, at begge parter kan have noget ud af det, hvis vores elever kan være med som frivillige, når foreningen f.eks. laver loppemarked – og det kunne være fint, hvis de også kan bruge fitness-rummet. Der har været meget arbejde med at få de fysiske rammer på plads, men nu mangler kun de små ting. Så får jeg tid til at være mere opsøgende. Også tid til at tale med de mange kunstnere, der bor og arbejder i omegnen. Måske har de lyst til at udstille her hos os. Måske har de lyst til at hjælpe nogle af vores elever i gang”.
KONTORET MÅ VENTE
Hendes eget kontor trænger også til at blive indrettet. Rummet bærer præg af, at det har hun ikke prioriteret som det første, der skulle være klar. Reolen er tom. Kasser skal pakkes ud, og de grønne planter er skubbet lidt over i et hjørne sammen med nogle udstoppede fugle fra skolens gamle samling. ”Nej, der har været – og er – vigtigere ting at tage sig af. Kontoret bliver færdigt, når der er tid”, siger hun.
Skolen på Persievej er endnu ikke officielt indviet. Det bliver den i september, og så kan alle beboere i området og tidligere elever komme og se den nye gamle skole.
