Lokalposten har fået nyt udseende, så nu ser det helt professionelt ud, når jeg da selv skal sige det.
For det første har det lille online-medie fået et nyt logo, så nu er den lidt tunge grønne bjælke øverst forsvundet.
For det andet er det blevet lettere at læse artiklerne på mobilen. Og det er ikke uvæsentligt, for det gør mere end halvdelen af brugerne.
”KORT NYT”
For det tredje, er der nu en spalte til ”kort nyt”. Før var alle artikler placeret samme sted – under hinanden med den nyeste øverst. Uanset om de var korte eller lange, skulle de alle have et såkaldt bærende billede. Hvis det manglede, kom der en stor og grim grå firkant over artiklens overskrift. Nu skal jeg ikke mere bøvle med at finde store billeder til små notitser – de kommer i ”Kort nyt”. Spalten er endnu ikke i brug – men det kommer!
LETTERE AT FINDE DE GAMLE ARTIKLER
For det fjerde er det blevet lettere at finde artiklerne.
Klikker du på en af kategorierne – f.eks. ”mennesker fra vores område” – så vil du nu på din computer se dem listet ved siden af hinanden. Før lå de under hinanden på en lang stribe, og det gjorde det langsommeligt at lede efter en artikel.
Kalenderen er, hvor den hele tiden har været – til højre. Den er åben for alt, der foregår i lokalsamfundet. Vil du have noget med, så send det til mig på mh@oertingposten.dk – eller send besked på messenger.
DU KAN SELV LØSE PROBLEMET
Mellem “Kort Nyt” og kalenderen bliver de større artikler placeret. Går du ned på sitet, står tidligere artikler nu ved siden af hinanden to og to.
For lang afstand mellem billede og overskrift kan lige nu være et problem, hvis du ser Lokalposten på din computer. Problemet bliver løst – før eller siden. Men du kan selv løse det ved at bruge ctrl – F5. Så er det rettet næste gang, du går ind på sitet.
Meget skulle gerne være blevet lidt mere overskueligt og lettere. For jer. Jeg bøvler stadig med at finde ud af at gøre alt det nye, når artikler skal skrives og lægges på sitet. Men det kommer – håber jeg. To dage med regn – eller bare en – så…