Lis Reedtz Vestergaards mennesker har aldrig markerede ansigter. For hun skal ikke bestemme, hvad vi andre ser på maleriet. Måske er det en flok børn. Måske er det ældre mennesker på tur. Måske er det mænd, måske er det kvinder….Der skal være mulighed for selv at fortolke – for at se noget andet i morgen, end man ser i dag.
DEN BEDSTE GAVE
Hun har tegnet og brugt farver, siden hun var barn, og i august havde hun udstilling nummer 41.
Lis er født og opvokset på Alrø – på en mindre ejendom ikke langt fra den lille skibsbro, hvor cykelfærgen lægger til om sommeren. Hun deltog i aktiviteterne på ”Sporten” og i forsamlingshuset. Men hjemme kunne hun godt føle sig lidt ensom, for hendes tre søskende var noget ældre, og var allerede flyttet. Men så tegnede hun. ”Jeg havde min lille pult i stuen, og her kunne jeg sidde og se ud på kattene på gårdspladsen og på min far, som arbejdede derude”.
Dengang havde man små æsker med kun seks eller otte farvekridt. Lis husker en helt speciel fødselsdag. ”Jeg fik en stor æske med flere rækker med farver. Det var den bedste gave, jeg nogensinde havde fået”.
Det var dengang øen havde egen skole med store og lille klasse. Fra 6. klasse gik hun på Rathlouskolen i Odder, hvor oplandets børn blev samlet. ”Den private” – som skolen blev kaldt.
FRA FAR OG MOR TIL KIM
Hun tog en højere handelseksamen, og så blev hun elev i Odder kommune, hvor hun arbejdede i den afdeling, der dengang hed bogholderiet.
Senere kom hun til forskellige banker.
Siden 1975 har hun boet i Amstrup – og som på Alrø tæt på smuk natur, tæt på Amstrup Enge. Hun flyttede lige fra forældrene over til Kim, som hun er gift med. Han boede allerede på ejendommen på Alrøvej.
Sammen gjorde de stedet i stand – og da en lejer flyttede ud, kunne hun få eget atelier i husets tagetage.
HAR UDSTILLET SIDEN 1995
Den første udstilling havde hun i 1995 på Amtsgymnasiet i Odder. Og hun begyndte også at udstille i de banker og de sparekasser, hvor hun var ansat. Men listen over steder, hvor hendes billeder har været hængt op, er lang. For bare at nævne i flæng: Pensionisthøjskolen i Rude, Østjysk Landbrugsrådgivning, Biffen, Skoleforvaltningen i Århus…
FRA DYSTRE TIL LYSE FARVER
Hvis man kigger på billeder, Lis udstillede i begyndelsen og de billeder, som hun udstiller nu, er forskellen markant. I begyndelsen var det landskaber – motiverne var inspirerede af besøg på Færøerne, Canada og i Norge. Farverne var lidt dystre.
Nu er farverne lysere og der er mennesker på billederne – endda en rød farve. Hverken personer eller den røde farve var med i begyndelsen. Lis har ikke selv en forklaring – måske er den så simpel, at hun nu har mere tid og overskud, end da hun malede ved siden af arbejdet. For hun har – som hun siger – valgt at selvpensionere.
VIN TIL EGET FORBRUG
Det giver tid også til haven og den lille vingård, som blev etableret i 2017. Den rummer 70 stokke, som skal give hvidvin og rosévin til eget brug. Glasballonerne er allerede gjort klar i stuen, hvor der også ligger bøger om at dyrke og lave vin..
Græsset på de store plæner er slået, og plænernes kanter er stukket. Sten og fliser har Lis selv lagt. Blomsterne er mange. I alle farver. Og hun har lagt mærke til, at der er kommet mange flere sommerfugle og også guldsmedene flyver rundt i haven som små helikoptere.
I HAVEN ER DER PLADS TIL AT TÆNKE
Om sommeren er det næsten et heldags-arbejde at holde haven i den stand. Men det er en interesse, hun deler med Kim. Han er uddannet gartner.
”Jeg elsker at arbejde i haven”, siger Lis. “Når jeg går her og piller og klipper, får jeg tænkt over meget”.
Og i haven er der plads til mange tanker. For den er stor. Nogle af tankerne bliver omsat til billeder i hendes atelier.
Hvis hun selv skal fortælle, hvad der kendetegner de billeder, hun maler nu, siger hun, det er moderne abstrakt. Det er også, hvad hun bedst kan lide hos andre kunstnere. Man skal selv tolke motiverne. Måske se noget helt andet i dem i morgen, end det man ser i dag.
Hun er ikke så meget for de malerier, der kunne være lavet efter et fotografi. ”Men jeg kan da beundre teknikken”, siger hun. ”Hvordan de malere med små pensels strøg kan få f.eks. hver eneste rynke i et ansigt frem – hvordan alle detaljer kommer med. Det er fantastisk, men jeg er mere til det abstrakte”.
I modsætning til mange andre af områdets kunstnere har Lis ikke udstilling hjemme på ejendommen. Der er dog en lille drøm om at lave et sommer galleri, men det er endnu kun på tegnebrættet. Kim har en lille udstilling….
DREJ VED HENRYS BÆNK
Ved Henrys bænk på Alrøvej, hvor man drejer op på grusvejen, der fører op til Lis og Kims ejendom, er forskellige fuglehuse sat op.
Det er Kim, der i et udhus har indrettet værksted, hvor han fremstiller fuglehuse – hver af dem beregnet til en bestemt fugl – musvit, mejse, stær, ugle. Mærkeligt nok finder fuglene ud af det. Også foderhuse til fugle og egern laver han. Og som noget helt nyt – insekt hoteller. Han har en permanent udstilling hos Fru Møller i Bjergager. Men han tager også gerne imod interesserede hjemme på privatadressen. Skulle man være i tvivl om, hvor det er, kan man bare kigge efter ejendommen til højre, hvor fuglehusene er sat op i træerne ved indkørslen.
NATUREN OG FREDEN
Og er man først kommet så langt, er der kun få skridt fra Amstrup enge, hvor skotsk højlandskvæg afgræsser om sommeren afgræsser og det sted i Odder kommune, hvor den biologiske mangfoldighed er størst. Fugle, blomster, sommerfugle. Stien fortsætter til de fredede Uldrup bakker.
Hvis Lis Reedtz Vestergaard skulle savne motiver, behøver hun kun at gå uden for døren, så har hun adgang til et af de smukkeste naturområder i hele kommunen. Og det sætter hun pris på: ”Jeg nyder naturen og freden her hver eneste dag”.
