KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Lil­le Bed­ste” skul­le ikke på fattiggården

Hun blev for­kal­ket, sag­de hen­des yng­ste søn. Hun gik i barn­dom, sag­de en anden af de syv søn­ner. Og den tred­je men­te, at deres mor var gået fra forstanden.

“Lil­le Bed­ste” da hun kun­ne fejre sølv­bryl­lup med Jens Rask i 1908

De hav­de sådan set ret alle tre. I dag vil­le vi sige, hun hav­de Alzhei­mer – eller at hun var dement. Men det var ikke diag­no­ser, man brug­te den­gang i 1920’erne, da Johan­ne Ras­mus­sens hukom­mel­se begynd­te at svig­te og hun ikke mere kun­ne pas­se hus og hus­hold­ning. Jens Ras­mus­sen, hen­des mand, for­stod det ikke. Blev irri­te­ret for­di hun ikke læn­ge­re kun­ne gøre, hvad hun ellers hav­de sat en ære i. En tid efter måt­te de flyt­te til et aftægts­hus hos deres æld­ste søn – Ras­mus Ras­mus­sen – på en gård på Fal­ling Mark. Og så tog deres svi­ger­dat­ter over – ved siden af alt det andet arbej­de, hun hav­de på går­den. For som Ras­mus Ras­mus­sen sag­de – min mor skal ikke på fat­tig­går­den. Den­gang var det ene­ste mulig­hed, hvis ikke fami­li­en kun­ne eller vil­le hjælpe.

I dag ved vi meget om de syg­dom­me, og der er lysår mel­lem de til­bud, der blev givet den­gang – fat­tig­går­den – og nuti­dens ple­je­hjem. Men én ting hav­de Johan­ne fæl­les med man­ge af nuti­dens demen­te: Det er følel­ses­mæs­sigt svært for de pårø­ren­de at tage ind, at alt nu er ændret. Det men­ne­ske, de kend­te, er forsvundet.
At Johan­ne skul­le ende sit liv med behov for hjælp til per­son­lig hygiej­ne og skul­le mades som et lil­le barn, stod ikke skre­vet, da hun begynd­te sit liv sam­men med Jens.

SYV SØNNER
To musi­kan­ter sad i den for­re­ste vogn og spil­le­de hele vej­en til kir­ken, da Johan­ne Søren­sen, 22 år, blev gift med den 27-åri­ge Jens Ras­mus­sen 16. Marts 1883
Bag­ved fulg­te 22 heste­truk­ne køre­tø­jer fyldt med gæster. Også til­ba­ge til går­den, hvor bryl­lups­fe­sten skul­le hol­des, file­de musi­kan­ter­ne løs.
Festen var for­be­redt i uger. Der var bryg­get, bagt og lavet mad i sto­re mæng­der, så ingen af de man­ge gæster skul­le gå sult­ne eller tørsti­ge hjem.

Syv søn­ner blev det til

Syv søn­ner fik de. Jens var en ener­gisk mand. Ikke sært han blev kaldt Jens Rask.
Han køb­te og solg­te deres ejen­dom­me og går­de i vores områ­de, for når der ikke var mere at repa­re­re og dyr­ke bed­re et sted, måt­te han vide­re til det næste. Og Johan­ne fulg­te med. Også søn­ner­ne – til de efter kon­fir­ma­tio­nen skul­le ud og tjene.
Da Jens var i 60’erne og kræf­ter­ne begynd­te at svin­de, og der ikke var fle­re hjem­me­bo­en­de søn­ner at hund­se med, prø­ve­de de at bo i hus i Odder.
Men det var slet ikke noget for Jens. Han hav­de det som en løve i et bur. Så min­dre end et år efter køb­te han et hus med et stort udhus i Ørting – ikke langt fra sta­tio­nen. Det leje­de han ud som lager, og fik selv et job med at ren­gø­re de tog­vog­ne, som varer­ne kom med.
Jens Rask hav­de det godt – sta­dig noget at rive i. Vær­re så det ud for Johanne.

TIL AFTÆGTSHUSET

Da Johan­ne var først i 60’erne, begynd­te hun at bli­ve – som den yng­ste af hen­des søn­ner sag­de – ”for­kal­ket”. Hukom­mel­sen svig­te­de og hun kun­ne ikke pas­se hus og husholdning.
Hun hav­de altid sat en ære i at være pæn i tøjet. Hen­des mand og søn­ner påstod, hun var ”pyn­te­syg”. Men nu blev det lidt lige­gyl­digt for hende.
Hun hav­de altid været både nys­ger­rig og snak­kesa­lig. Det var hun ikke længere.
Æld­ste-søn­nen Ras­mus kun­ne se, hvil­ken vej det gik. Og han vid­ste, der ikke var ordent­lig pas­ning for hen­de noget sted. ”Min mor skal ikke på fat­tig­går­den”, sag­de han. Og så flyt­te­de Jens og Johan­ne til aftægts­hu­set på hans gård på Fal­ling Mark.
Johan­ne og Jens’s yng­ste søn, Karl, skrev som gam­mel nog­le sider om barn­dom og ung­dom. Men om for­æl­dre­nes flyt­ning til Fal­ling Mark skri­ver han dog kun: ”Så blev huset solgt og de flyt­te­de ind i et hus, min bror Ras­mus eje­de. Det lå lige ved hans gård og så fik de mad og for­plej­ning der fra. Nu leve­de de så et stil­le og roligt liv i nog­le år”.

STILLE OG ROLIGT?
“Stil­le og roligt” blev det ikke for hans svi­ge­r­in­de, gift med Ras­mus. Hun hav­de børn, et stort hus, folk på kost. Mad til to mere betød ikke noget. Der var altid nok. Men der kom ekstra vask og ple­je af Johan­ne, som inden læn­ge hav­de brug for hjælp til alt. Måske var det der­for, bør­ne­ne på går­den sag­de, at i huset boe­de “bedste­far og Lil­le Bedste”.
Jens Rask hav­de det godt. Han hjalp lidt til på går­den og dyr­ke­de køk­ken­ha­ven. Men “stil­le og roligt” var det abso­lut ikke mel­lem ham og Johan­ne, for han for­stod ikke, hvad der var sket med hen­de, og snak­ke­de tit meget lidt pænt om, at hun nu hav­de brug for ple­je. Hel­ler ikke hen­des søn­ner for­stod det. Den kvin­de, der var deres mor, blev for­vand­let til et ple­je- og omsorgskræ­ven­de men­ne­ske. Det hav­de de fæl­les med man­ge af nuti­dens voks­ne, som ople­ver det sam­me med den ene eller beg­ge for­æl­dre. Rol­ler­ne bli­ver byt­tet rundt. Nu er det deres tur til at give – uden at for­ven­te at få noget til­ba­ge. For man­ge er det svært. Så svært, at de træk­ker sig. Som pårø­ren­de siger:
“Det er for hårdt at se på – så ned­vær­di­gen­de for hende”. 
“Man kan over­ho­ve­det ikke snak­ke med ham”
“Hun har jo glemt det – fem minut­ter efter at vi har været der”
Det er hårdt, hvis man hele tiden sam­men­lig­ner med det men­ne­ske, der var engang. 
Det er hårdt, hvis man ikke for­står, at kun nu’et tæller.
Det var også hårdt at være vid­ne til for Johan­nes søn­ner. Der var der ingen demens­grup­per, hvor de kun­ne snak­ke med andre. Og iøvrigt brug­te man hel­ler ikke den­gang at snak­ke om det, der var svært.

HÅRDT FOR KVINDERNE
Og det var hårdt for de pårø­ren­de, der påtog sig opga­ven For der var ingen hjem­me­hjælp, der kun­ne kom­me og hjæl­pe til i aftægts­hu­set – ingen plejehjem.
Først I 1933 med Ste­in­ck­e’s soci­al­re­form fik kom­mu­ner med mere end 4000 ind­byg­ge­re pligt til at opret­te alder­doms­hjem. I land­kom­mu­ner­ne var det sta­dig de pårø­ren­des opga­ve. I aftægts­hu­se­ne og på går­de­ne boe­de man­ge bedste­mødre eller bedste­fædre, der I begyn­del­sen af syg­doms­for­lø­bet var ble­vet lidt for­kal­ke­de – sene­re I for­lø­bet var “gået i barn­dom” eller “gået fra for­stan­den”. Og kvin­der­ne på går­de­ne måt­te tage den ekstra arbejds­byr­de – uden hjæl­pe­mid­ler, uden vaske­ma­ski­ner og uden den kom­mu­na­le hjem­meple­je.
I som­me­ren 1928 døde Johan­ne og blev begra­vet på Fal­ling Kir­ke­gård. Jens fik yder­li­ge­re 13 år på går­den. Han døde knap 86 år gam­mel 7. Juni 1941.

VÆK MED DE STEN!
Til for nyligt var deres grav end­nu at fin­de på Fal­ling Kir­ke­gård. Ste­nen blev flyt­tet til lapi­da­ri­et – det områ­de på kir­ke­går­den, hvor sten fra ned­lag­te grav­ste­der står.
Men lapi­da­ri­et skal ned­læg­ges, frem­går det af et refe­rat fra menig­heds­rå­dets møde. Kun fre­de­de eller beva­rings­vær­di­ge sten får lov til at bli­ve stående.
Kun de fær­re­ste sten har fået stemp­let “beva­rings­vær­dig”, men bag hver ene­ste navn fin­des beva­rings­vær­di­ge histo­ri­er om men­ne­sker, der var her engang, og hvis histo­ri­er bidra­ger til loka­l­om­rå­dets sam­le­de histo­rie – soci­alt og kulturelt.

 

 

 

 

KALENDER

MIN KØBMANDBORGERMØDE

Tors­dag d. 04. april kl. 19 er der igen bor­ger­mø­de om mulig­he­der­ne for at få en ny dag­lig­va­re­bu­tik i Ørting. Det er i Fal­ling Forsamlingshus.

MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter solgt. Men 1. juni hol­der Ørting Hal­lens Ven­ner og Land­bo Ung­dom halbal.