KORT NYT

Menig­heds­rå­det er dørvogtere

Hvis du er vant til at gå i kir­ke jule­af­ten, så skal du hjem­me­fra i god tid, hvis du ikke vil risi­ke­re at bli­ve afvist i døren. Her står et med­lem af menig­heds­rå­det og age­rer dør­vog­ter. D.v.s. luk­ker de hel­di­ge ind og afvi­ser de uhel­di­ge. På grund af afstands–  og kva­drat­me­ter­krav må antal­let af kir­ke­gæn­ge­re jule­af­ten reduceres. 

De to præ­ster i Fjord­pa­sto­ra­tet har beslut­tet at hol­de en gud­stje­ne­ste i alle seks kir­ker den 24. dec. I Ørting er det alle­re­de kl 13. på Alrø kl. 14.30 og i Fal­ling kl. 16. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Lil­le Bed­ste” skul­le ikke på fattiggården

Hun blev for­kal­ket, sag­de hen­des yng­ste søn. Hun gik i barn­dom, sag­de en anden af de syv søn­ner. Og den tred­je men­te, at deres mor var gået fra forstanden.

“Lil­le Bed­ste” da hun kun­ne fejre sølv­bryl­lup med Jens Rask i 1908

De hav­de sådan set ret alle tre. I dag vil­le vi sige, hun hav­de Alzhei­mer – eller at hun var dement. Men det var ikke diag­no­ser, man brug­te den­gang i 1920’erne, da Johan­ne Ras­mus­sens hukom­mel­se begynd­te at svig­te og hun ikke mere kun­ne pas­se hus og hus­hold­ning. Jens Ras­mus­sen, hen­des mand, for­stod det ikke. Blev irri­te­ret for­di hun ikke læn­ge­re kun­ne gøre, hvad hun ellers hav­de sat en ære i. En tid efter måt­te de flyt­te til et aftægts­hus hos deres æld­ste søn – Ras­mus Ras­mus­sen – på en gård på Fal­ling Mark. Og så tog deres svi­ger­dat­ter over – ved siden af alt det andet arbej­de, hun hav­de på går­den. For som Ras­mus Ras­mus­sen sag­de – min mor skal ikke på fat­tig­går­den. Den­gang var det ene­ste mulig­hed, hvis ikke fami­li­en kun­ne eller vil­le hjælpe.

I dag ved vi meget om de syg­dom­me, og der er lysår mel­lem de til­bud, der blev givet den­gang – fat­tig­går­den – og nuti­dens ple­je­hjem. Men én ting hav­de Johan­ne fæl­les med man­ge af nuti­dens demen­te: Det er følel­ses­mæs­sigt svært for de pårø­ren­de at tage ind, at alt nu er ændret. Det men­ne­ske, de kend­te, er forsvundet.
At Johan­ne skul­le ende sit liv med behov for hjælp til per­son­lig hygiej­ne og skul­le mades som et lil­le barn, stod ikke skre­vet, da hun begynd­te sit liv sam­men med Jens.

SYV SØNNER
To musi­kan­ter sad i den for­re­ste vogn og spil­le­de hele vej­en til kir­ken, da Johan­ne Søren­sen, 22 år, blev gift med den 27-åri­ge Jens Ras­mus­sen 16. Marts 1883
Bag­ved fulg­te 22 heste­truk­ne køre­tø­jer fyldt med gæster. Også til­ba­ge til går­den, hvor bryl­lups­fe­sten skul­le hol­des, file­de musi­kan­ter­ne løs.
Festen var for­be­redt i uger. Der var bryg­get, bagt og lavet mad i sto­re mæng­der, så ingen af de man­ge gæster skul­le gå sult­ne eller tørsti­ge hjem.

Syv søn­ner blev det til

Syv søn­ner fik de. Jens var en ener­gisk mand. Ikke sært han blev kaldt Jens Rask.
Han køb­te og solg­te deres ejen­dom­me og går­de i vores områ­de, for når der ikke var mere at repa­re­re og dyr­ke bed­re et sted, måt­te han vide­re til det næste. Og Johan­ne fulg­te med. Også søn­ner­ne – til de efter kon­fir­ma­tio­nen skul­le ud og tjene.
Da Jens var i 60’erne og kræf­ter­ne begynd­te at svin­de, og der ikke var fle­re hjem­me­bo­en­de søn­ner at hund­se med, prø­ve­de de at bo i hus i Odder.
Men det var slet ikke noget for Jens. Han hav­de det som en løve i et bur. Så min­dre end et år efter køb­te han et hus med et stort udhus i Ørting – ikke langt fra sta­tio­nen. Det leje­de han ud som lager, og fik selv et job med at ren­gø­re de tog­vog­ne, som varer­ne kom med.
Jens Rask hav­de det godt – sta­dig noget at rive i. Vær­re så det ud for Johanne.

TIL AFTÆGTSHUSET

Da Johan­ne var først i 60’erne, begynd­te hun at bli­ve – som den yng­ste af hen­des søn­ner sag­de – ”for­kal­ket”. Hukom­mel­sen svig­te­de og hun kun­ne ikke pas­se hus og husholdning.
Hun hav­de altid sat en ære i at være pæn i tøjet. Hen­des mand og søn­ner påstod, hun var ”pyn­te­syg”. Men nu blev det lidt lige­gyl­digt for hende.
Hun hav­de altid været både nys­ger­rig og snak­kesa­lig. Det var hun ikke længere.
Æld­ste-søn­nen Ras­mus kun­ne se, hvil­ken vej det gik. Og han vid­ste, der ikke var ordent­lig pas­ning for hen­de noget sted. ”Min mor skal ikke på fat­tig­går­den”, sag­de han. Og så flyt­te­de Jens og Johan­ne til aftægts­hu­set på hans gård på Fal­ling Mark.
Johan­ne og Jens’s yng­ste søn, Karl, skrev som gam­mel nog­le sider om barn­dom og ung­dom. Men om for­æl­dre­nes flyt­ning til Fal­ling Mark skri­ver han dog kun: ”Så blev huset solgt og de flyt­te­de ind i et hus, min bror Ras­mus eje­de. Det lå lige ved hans gård og så fik de mad og for­plej­ning der fra. Nu leve­de de så et stil­le og roligt liv i nog­le år”.

STILLE OG ROLIGT?
“Stil­le og roligt” blev det ikke for hans svi­ge­r­in­de, gift med Ras­mus. Hun hav­de børn, et stort hus, folk på kost. Mad til to mere betød ikke noget. Der var altid nok. Men der kom ekstra vask og ple­je af Johan­ne, som inden læn­ge hav­de brug for hjælp til alt. Måske var det der­for, bør­ne­ne på går­den sag­de, at i huset boe­de “bedste­far og Lil­le Bedste”.
Jens Rask hav­de det godt. Han hjalp lidt til på går­den og dyr­ke­de køk­ken­ha­ven. Men “stil­le og roligt” var det abso­lut ikke mel­lem ham og Johan­ne, for han for­stod ikke, hvad der var sket med hen­de, og snak­ke­de tit meget lidt pænt om, at hun nu hav­de brug for ple­je. Hel­ler ikke hen­des søn­ner for­stod det. Den kvin­de, der var deres mor, blev for­vand­let til et ple­je- og omsorgskræ­ven­de men­ne­ske. Det hav­de de fæl­les med man­ge af nuti­dens voks­ne, som ople­ver det sam­me med den ene eller beg­ge for­æl­dre. Rol­ler­ne bli­ver byt­tet rundt. Nu er det deres tur til at give – uden at for­ven­te at få noget til­ba­ge. For man­ge er det svært. Så svært, at de træk­ker sig. Som pårø­ren­de siger:
“Det er for hårdt at se på – så ned­vær­di­gen­de for hende”. 
“Man kan over­ho­ve­det ikke snak­ke med ham”
“Hun har jo glemt det – fem minut­ter efter at vi har været der”
Det er hårdt, hvis man hele tiden sam­men­lig­ner med det men­ne­ske, der var engang. 
Det er hårdt, hvis man ikke for­står, at kun nu’et tæller.
Det var også hårdt at være vid­ne til for Johan­nes søn­ner. Der var der ingen demens­grup­per, hvor de kun­ne snak­ke med andre. Og iøvrigt brug­te man hel­ler ikke den­gang at snak­ke om det, der var svært.

HÅRDT FOR KVINDERNE
Og det var hårdt for de pårø­ren­de, der påtog sig opga­ven For der var ingen hjem­me­hjælp, der kun­ne kom­me og hjæl­pe til i aftægts­hu­set – ingen plejehjem.
Først I 1933 med Ste­in­ck­e’s soci­al­re­form fik kom­mu­ner med mere end 4000 ind­byg­ge­re pligt til at opret­te alder­doms­hjem. I land­kom­mu­ner­ne var det sta­dig de pårø­ren­des opga­ve. I aftægts­hu­se­ne og på går­de­ne boe­de man­ge bedste­mødre eller bedste­fædre, der I begyn­del­sen af syg­doms­for­lø­bet var ble­vet lidt for­kal­ke­de – sene­re I for­lø­bet var “gået i barn­dom” eller “gået fra for­stan­den”. Og kvin­der­ne på går­de­ne måt­te tage den ekstra arbejds­byr­de – uden hjæl­pe­mid­ler, uden vaske­ma­ski­ner og uden den kom­mu­na­le hjem­meple­je.
I som­me­ren 1928 døde Johan­ne og blev begra­vet på Fal­ling Kir­ke­gård. Jens fik yder­li­ge­re 13 år på går­den. Han døde knap 86 år gam­mel 7. Juni 1941.

VÆK MED DE STEN!
Til for nyligt var deres grav end­nu at fin­de på Fal­ling Kir­ke­gård. Ste­nen blev flyt­tet til lapi­da­ri­et – det områ­de på kir­ke­går­den, hvor sten fra ned­lag­te grav­ste­der står.
Men lapi­da­ri­et skal ned­læg­ges, frem­går det af et refe­rat fra menig­heds­rå­dets møde. Kun fre­de­de eller beva­rings­vær­di­ge sten får lov til at bli­ve stående.
Kun de fær­re­ste sten har fået stemp­let “beva­rings­vær­dig”, men bag hver ene­ste navn fin­des beva­rings­vær­di­ge histo­ri­er om men­ne­sker, der var her engang, og hvis histo­ri­er bidra­ger til loka­l­om­rå­dets sam­le­de histo­rie – soci­alt og kulturelt.

 

 

 

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

SYNG JULEN IND
6. decem­ber kl. 14.00: De ni læs­nin­ger i Ørting Kir­ke. Og bag­ef­ter invi­te­rer menig­heds­råd og Dan­ske Seni­o­rer alle, der har lyst, på gløgg og æbleski­ver i Sognehuset.


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr