KORT NYT

Have­gæ­ster betal­te 1300 kr

Der var næsten 1300 kr i de to syl­te-glas mær­ket ØFUG, som stod på bor­de­ne i den lil­le cafe på gårds­plad­sen – der­til kom­mer nog­le ind­be­ta­lin­ger på Mobile­Pay. Pen­ge­ne var gæster­nes beta­ling for ”gra­tis kaf­fe” på gårds­plad­sen, da Lis­beth Jør­gen­sen søn­dag åbne­de den sto­re øko­lo­gi­ske have på Per­sie­vej i Ørting for besø­gen­de. Ca 50 men­ne­sker benyt­te­de sig af det. Pen­ge­ne i syl­te-glas­­se­­ne går ube­skå­ret til ØFUG, som Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har ramt hårdt. 

Som­mer­re­stau­rant er tæt på udsolgt

De har valgt, at kun 30 men­ne­sker kan spi­se på Brand­by­ge­gaards som­mer­re­stau­rant de 15 afte­ner i juli, den er åben. Og 10 afte­ner er alle­re­de udsolgt. Så man­ge loka­le og uden­bys gæster vil spi­se, hvor 95 pro­cent af både maden og drik­ke­va­rer­ne er lavet af går­dens egne øko­lo­gi­ske pro­duk­ter – og med fæl­les hjælp dyr­ket på mar­ker og i driv­hus af kok­ken og hen­de, der ser­ve­rer. Der er sta­dig få bil­let­ter til fem afte­ner. De skal bestil­les på Odder­net­tet (https://​www​.odder​bil​let​ten​.dk/​a​r​r​a​n​g​e​m​e​n​t​er/) Der kan du også læse om maden, du har i ven­te. Men sagt med det sam­me – til­hø­rer du den del af men­ne­ske­he­den, der abso­lut skal have kød, må du fin­de et andet sted. 

Sog­neud­flugt til Den Geo­gra­fi­ske Have

19. august kl. 8.10 går bus­sen fra Sog­ne­hu­set i Ørting til kir­ken i Gyl­ling, hvor den sam­ler del­ta­ge­re op kl. 8.15 før turen går til for­sam­lings­hu­set på Alrø kl. 8.30. Turen går til Den Geo­gra­fi­ske Have i Kol­ding. Her er der rund­vis­ning efter­fulgt af mid­dag på restau­rant Den Gyld­ne Hane. Bag­ef­ter går turen vide­re til Sdr.Bjert med rund­vis­ning i kir­ken og kaf­fe på kro­en. Kl. 16 går turen til­ba­ge. Del­ta­gel­se i udflug­ten koster 100 kr. Til­mel­ding til  Jør­gen Jen­sen på mail jensen-​lave@​live.​dk eller tlf. 24943395 

Gene­ral­for­sam­ling i Hallen

Cor­o­­na-restrik­tio­­ner for­sin­ke­de også gene­ral­for­sam­lin­gen i Ørting Hallen. 

Men 1. juli kl. 19 bli­ver den holdt, og som altid har alle bor­ge­re over 15 år i Ørting-Fal­ling sog­ne adgang og stem­me­ret. Det sam­me har med­lem­mer af de for­e­nin­ger, der bru­ger Hal­len. Det gæl­der f.eks. fle­re bebo­e­re i Gyl­ling.På valg er for­mand, sekre­tær, et besty­rel­ses­med­lem og en sup­ple­ant.Tho­mas Tikjøb genop­stil­ler som for­mand. Også Micha­el Hov­mand genop­stil­ler som sekretær. 

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Gyl­ling byfest er aflyst

Gyl­ling Kul­tur­for­e­ning kaster nu hånd­klæ­det i rin­gen og afly­ser byfe­sten.Det er Cor­o­­na-krav og mang­len på øko­no­misk sik­ker­hed, der har fået for­e­nin­gen til at tage beslut­nin­gen.Odder byfest er også aflyst. Det bety­der, at Gyl­ling Sport og Idræt – som ØFUG – går glip af en ind­tægt på godt 60.000 kr. 

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Akti­vi­te­ter – på trods af Corona

På Alrø spil­ler børn og unge fod­bold og rund­bold hver man­dag kl. 15.30. Og på tirs­dag kl.14.00 tyv­star­ter øens pen­tanque klub sæso­nen. Den 16. begyn­der fod­bold­sæ­so­nen i Gyl­ling, og Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling fort­sæt­ter gåtu­re og spil på FDF-plad­­sen hver man­dag kl. 13.30. Cor­o­na kan ikke stop­pe uden­­dørs-akti­vi­te­ter­­ne, når restrik­tio­ner­ne bli­ver overholdt. 

Tre loka­le stil­ler op

16. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg.  Fore­lø­big stil­ler tre loka­le op. Det er Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling, der alle­re­de er i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen for de kon­ser­va­ti­ve. Og det er John Rosen­høj fra Amstrup, der også alle­re­de har en plads for Dansk Fol­ke­par­ti. Ny er Jan Kjær­s­gaard fra Ørting, der stil­ler op for Soci­al­de­mo­kra­ter­ne. Først efter par­tiets gene­ral­for­sam­ling ved vi, hvil­ket num­mer på listen han bliver. 

Fire loka­le pro­jek­ter fik penge

Kom­mu­nens lokal­råd har delt ud af pen­ge­ne i fæl­les­pulj­en for pro­jek­ter. Fire pro­jek­ter fra vores områ­de fik pen­ge. Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling sog­ne fik 40.000 kr til et natur­pro­jekt  ved Older­mands­høj­en på Mose­vej.  Fryse­hu­set i Ålstrup, der er lands­by­ens for­sam­lings­hus, fik 4.735 kr til en ny flag­stang. Gyl­ling For­sam­lings­hus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gyl­ling Lokal­råd fik 25.000 kr til øget biodiversitet. 

Defi­ni­tion på optimisme

Den nye café på Alrø, der vil sæl­ge pro­duk­ter lavet af bison kød, isv­af­ler samt kaf­fe og kage, tager alle­re­de nu imod bord­be­stil­lin­ger, for­di ejer­ne for­ven­ter at åbne til påske. De håber på, at Met­te Fre­de­rik­sen til den tid har lem­pet Cor­o­­na-restrik­tio­­ner­­ne. Det er måske nok defi­ni­tio­nen på opti­mis­me, men deler du den, kan du bestil­le bord på hjem­mesi­den http://​alrokg​.dk

Lil­le Bed­ste” skul­le ikke på fattiggården

Hun blev for­kal­ket, sag­de hen­des yng­ste søn. Hun gik i barn­dom, sag­de en anden af de syv søn­ner. Og den tred­je men­te, at deres mor var gået fra forstanden.

“Lil­le Bed­ste” da hun kun­ne fejre sølv­bryl­lup med Jens Rask i 1908

De hav­de sådan set ret alle tre. I dag vil­le vi sige, hun hav­de Alzhei­mer – eller at hun var dement. Men det var ikke diag­no­ser, man brug­te den­gang i 1920’erne, da Johan­ne Ras­mus­sens hukom­mel­se begynd­te at svig­te og hun ikke mere kun­ne pas­se hus og hus­hold­ning. Jens Ras­mus­sen, hen­des mand, for­stod det ikke. Blev irri­te­ret for­di hun ikke læn­ge­re kun­ne gøre, hvad hun ellers hav­de sat en ære i. En tid efter måt­te de flyt­te til et aftægts­hus hos deres æld­ste søn – Ras­mus Ras­mus­sen – på en gård på Fal­ling Mark. Og så tog deres svi­ger­dat­ter over – ved siden af alt det andet arbej­de, hun hav­de på går­den. For som Ras­mus Ras­mus­sen sag­de – min mor skal ikke på fat­tig­går­den. Den­gang var det ene­ste mulig­hed, hvis ikke fami­li­en kun­ne eller vil­le hjælpe.

I dag ved vi meget om de syg­dom­me, og der er lysår mel­lem de til­bud, der blev givet den­gang – fat­tig­går­den – og nuti­dens ple­je­hjem. Men én ting hav­de Johan­ne fæl­les med man­ge af nuti­dens demen­te: Det er følel­ses­mæs­sigt svært for de pårø­ren­de at tage ind, at alt nu er ændret. Det men­ne­ske, de kend­te, er forsvundet.
At Johan­ne skul­le ende sit liv med behov for hjælp til per­son­lig hygiej­ne og skul­le mades som et lil­le barn, stod ikke skre­vet, da hun begynd­te sit liv sam­men med Jens.

SYV SØNNER
To musi­kan­ter sad i den for­re­ste vogn og spil­le­de hele vej­en til kir­ken, da Johan­ne Søren­sen, 22 år, blev gift med den 27-åri­ge Jens Ras­mus­sen 16. Marts 1883
Bag­ved fulg­te 22 heste­truk­ne køre­tø­jer fyldt med gæster. Også til­ba­ge til går­den, hvor bryl­lups­fe­sten skul­le hol­des, file­de musi­kan­ter­ne løs.
Festen var for­be­redt i uger. Der var bryg­get, bagt og lavet mad i sto­re mæng­der, så ingen af de man­ge gæster skul­le gå sult­ne eller tørsti­ge hjem.

Syv søn­ner blev det til

Syv søn­ner fik de. Jens var en ener­gisk mand. Ikke sært han blev kaldt Jens Rask.
Han køb­te og solg­te deres ejen­dom­me og går­de i vores områ­de, for når der ikke var mere at repa­re­re og dyr­ke bed­re et sted, måt­te han vide­re til det næste. Og Johan­ne fulg­te med. Også søn­ner­ne – til de efter kon­fir­ma­tio­nen skul­le ud og tjene.
Da Jens var i 60’erne og kræf­ter­ne begynd­te at svin­de, og der ikke var fle­re hjem­me­bo­en­de søn­ner at hund­se med, prø­ve­de de at bo i hus i Odder.
Men det var slet ikke noget for Jens. Han hav­de det som en løve i et bur. Så min­dre end et år efter køb­te han et hus med et stort udhus i Ørting – ikke langt fra sta­tio­nen. Det leje­de han ud som lager, og fik selv et job med at ren­gø­re de tog­vog­ne, som varer­ne kom med.
Jens Rask hav­de det godt – sta­dig noget at rive i. Vær­re så det ud for Johanne.

TIL AFTÆGTSHUSET

Da Johan­ne var først i 60’erne, begynd­te hun at bli­ve – som den yng­ste af hen­des søn­ner sag­de – ”for­kal­ket”. Hukom­mel­sen svig­te­de og hun kun­ne ikke pas­se hus og husholdning.
Hun hav­de altid sat en ære i at være pæn i tøjet. Hen­des mand og søn­ner påstod, hun var ”pyn­te­syg”. Men nu blev det lidt lige­gyl­digt for hende.
Hun hav­de altid været både nys­ger­rig og snak­kesa­lig. Det var hun ikke længere.
Æld­ste-søn­nen Ras­mus kun­ne se, hvil­ken vej det gik. Og han vid­ste, der ikke var ordent­lig pas­ning for hen­de noget sted. ”Min mor skal ikke på fat­tig­går­den”, sag­de han. Og så flyt­te­de Jens og Johan­ne til aftægts­hu­set på hans gård på Fal­ling Mark.
Johan­ne og Jens’s yng­ste søn, Karl, skrev som gam­mel nog­le sider om barn­dom og ung­dom. Men om for­æl­dre­nes flyt­ning til Fal­ling Mark skri­ver han dog kun: ”Så blev huset solgt og de flyt­te­de ind i et hus, min bror Ras­mus eje­de. Det lå lige ved hans gård og så fik de mad og for­plej­ning der fra. Nu leve­de de så et stil­le og roligt liv i nog­le år”.

STILLE OG ROLIGT?
“Stil­le og roligt” blev det ikke for hans svi­ge­r­in­de, gift med Ras­mus. Hun hav­de børn, et stort hus, folk på kost. Mad til to mere betød ikke noget. Der var altid nok. Men der kom ekstra vask og ple­je af Johan­ne, som inden læn­ge hav­de brug for hjælp til alt. Måske var det der­for, bør­ne­ne på går­den sag­de, at i huset boe­de “bedste­far og Lil­le Bedste”.
Jens Rask hav­de det godt. Han hjalp lidt til på går­den og dyr­ke­de køk­ken­ha­ven. Men “stil­le og roligt” var det abso­lut ikke mel­lem ham og Johan­ne, for han for­stod ikke, hvad der var sket med hen­de, og snak­ke­de tit meget lidt pænt om, at hun nu hav­de brug for ple­je. Hel­ler ikke hen­des søn­ner for­stod det. Den kvin­de, der var deres mor, blev for­vand­let til et ple­je- og omsorgskræ­ven­de men­ne­ske. Det hav­de de fæl­les med man­ge af nuti­dens voks­ne, som ople­ver det sam­me med den ene eller beg­ge for­æl­dre. Rol­ler­ne bli­ver byt­tet rundt. Nu er det deres tur til at give – uden at for­ven­te at få noget til­ba­ge. For man­ge er det svært. Så svært, at de træk­ker sig. Som pårø­ren­de siger:
“Det er for hårdt at se på – så ned­vær­di­gen­de for hende”. 
“Man kan over­ho­ve­det ikke snak­ke med ham”
“Hun har jo glemt det – fem minut­ter efter at vi har været der”
Det er hårdt, hvis man hele tiden sam­men­lig­ner med det men­ne­ske, der var engang. 
Det er hårdt, hvis man ikke for­står, at kun nu’et tæller.
Det var også hårdt at være vid­ne til for Johan­nes søn­ner. Der var der ingen demens­grup­per, hvor de kun­ne snak­ke med andre. Og iøvrigt brug­te man hel­ler ikke den­gang at snak­ke om det, der var svært.

HÅRDT FOR KVINDERNE
Og det var hårdt for de pårø­ren­de, der påtog sig opga­ven For der var ingen hjem­me­hjælp, der kun­ne kom­me og hjæl­pe til i aftægts­hu­set – ingen plejehjem.
Først I 1933 med Ste­in­ck­e’s soci­al­re­form fik kom­mu­ner med mere end 4000 ind­byg­ge­re pligt til at opret­te alder­doms­hjem. I land­kom­mu­ner­ne var det sta­dig de pårø­ren­des opga­ve. I aftægts­hu­se­ne og på går­de­ne boe­de man­ge bedste­mødre eller bedste­fædre, der I begyn­del­sen af syg­doms­for­lø­bet var ble­vet lidt for­kal­ke­de – sene­re I for­lø­bet var “gået i barn­dom” eller “gået fra for­stan­den”. Og kvin­der­ne på går­de­ne måt­te tage den ekstra arbejds­byr­de – uden hjæl­pe­mid­ler, uden vaske­ma­ski­ner og uden den kom­mu­na­le hjem­meple­je.
I som­me­ren 1928 døde Johan­ne og blev begra­vet på Fal­ling Kir­ke­gård. Jens fik yder­li­ge­re 13 år på går­den. Han døde knap 86 år gam­mel 7. Juni 1941.

VÆK MED DE STEN!
Til for nyligt var deres grav end­nu at fin­de på Fal­ling Kir­ke­gård. Ste­nen blev flyt­tet til lapi­da­ri­et – det områ­de på kir­ke­går­den, hvor sten fra ned­lag­te grav­ste­der står.
Men lapi­da­ri­et skal ned­læg­ges, frem­går det af et refe­rat fra menig­heds­rå­dets møde. Kun fre­de­de eller beva­rings­vær­di­ge sten får lov til at bli­ve stående.
Kun de fær­re­ste sten har fået stemp­let “beva­rings­vær­dig”, men bag hver ene­ste navn fin­des beva­rings­vær­di­ge histo­ri­er om men­ne­sker, der var her engang, og hvis histo­ri­er bidra­ger til loka­l­om­rå­dets sam­le­de histo­rie – soci­alt og kulturelt.

 

 

 

 

KALENDER

SANGEFTERMIDDAGE BEGYNDER IGEN

San­g­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set, der var aflyst hele for­å­ret p.g.a. Cor­o­na-restrik­tio­ner­ne, begyn­der igen.
Før­ste gang vil være tirs­dag d. 7. sep­tem­ber kl. 14 – kl. 16.30. Og så er det før­ste tirs­dag i hver måned til og med 3. maj 2022.

TORSDAGSKLUBBENS PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for­å­ret 2022 er nu lagt ind under lokal­råd & foreninger

DANSKE SENIORES PROGRAM
Pro­gram for efter­å­ret og for for­å­ret 2022 er nu lagt ind under lokal­råd & foreninger

GENERALFORSAMLING

Ons­dag d. 25. aug. hol­der Lokal­hi­sto­risk Arkiv for Gyl­ling og Omegn gene­ral­for­sam­ling på Gyl­ling Sko­le.
Den begyn­der kl. 19.

MORGENSANG

Tors­dag d. 9. sep­tem­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i kir­ken fulgt op af fæl­les kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej