Ingen gik forgæves til Lissi. Hverken børn, voksne eller dyr. Hun tog sig af alt og alle, der havde brug for en hånd. Var der ikke lige penge nok til huslejen – nå ja, så kom de nok i næste måned. Manglede nogen et sted at bo i en tid – nå ja, så rydder vi et rum.
Men nu er det slut. Lige efter jul indhentede sygdommen hende. Hun skal bisættes fra Ørting kirke d. 10. januar kl. 13.00.
ALTID PÅ DE SVAGES SIDE
Lissi kom til verden 4. maj 1947, så på hendes fødselsdag var der altid lys i vinduerne.
Hun voksede op i Ørting, hvor hendes far var med i sogneråd valgt for socialdemokratiet, og i hjemmet blev der tit diskuteret politik. Og det påvirkede Lissi, der også selv i mange år var aktiv socialdemokrat – altid på de svages side var læren dengang.
Hendes far tog bl.a. rundt og solgte bøger for et forlag – og hans børn var med. På den måde kom de til at kende mange mennesker i området, og efter de mange år med bopæl her i landsbyen, er en stor viden om områdets historie og om dets mennesker forsvundet ved Lissis død.
De tre piger mistede deres mor i 1972, og det var Lissi, der tog rollen på sig og var den, hendes 5 og 12 år yngre søstre altid kunne komme til.
”SÅ KOM MED OS PÅ FERIE”
I mange år arbejdede hun på Nordisk Tekstil i Odder, hvor hun syede sengetøj, men det stoppede, da hun og Jørn fik grillen i Ørting. Her kom mange af byens unge, og også ældre kom for at spise. Det var her stations-Viggo kom for at købe en øl og se sport i fjernsynet sammen med andre, og ham skulle ingen drille! Og det var her, ældre mænd, der havde mistet deres kone, altid kunne få et måltid. Var der ikke lige penge i pungen – ”nå ja, så betaler du bare en anden gang”. På samme måde med huslejen for de lejligheder, der er i den store røde bygning på Horsensvej, der engang rummede en købmandshandel: ”Du betaler, når du kan”.
Havde et barn brug for at komme på ferie – ”nå ja, så tager du da bare med os på vores ferie”.
Lissi tænkte altid på andres behov – og handlede på dem. Til tider så hun glemte at tage hensyn til egne behov, og så hun også glemte at være god ved sig selv.
Gæstfriheden og det gode humør bliver fremhævet af alle.
OP I EN KLAPVOGN
Hun og Jørn har altid haft hunde. Engang på samme tid den store grå irske ulvehund og den lille gravhund ”skaldede Rikke”. Og den var skaldet.
Siden har de haft utallige gravhunde, og de var med alle steder. Når de blev gamle og ikke kunne gå så langt eller så hurtigt – nå ja, så kom de da bare op i en klapvogn. Lissi fandt altid en løsning.
Hendes Facebook var fyldt med billeder af hundene og at hvalpene.
KOSTUMER OG LEJLIGHEDSSANGE
Hun var kreativ og utrolig dygtig med hænderne. Når børnene skulle have skolefest på det, der dengang hed Centralskolen, syede hun alle kostumer. Til fastelavn kunne et barn fortælle hende, hvad han eller hun gerne ville klædes ud som – og så blev kostumet syet.
Var der brug for en lejlighedssang til f.eks. konfirmation, bryllup eller sølvbryllup, kom folk til Lissi, og så blev sangen skrevet og det på en måde, så den kunne synges helt uden besvær.
Men én lejlighedssang nåede hun ikke. Til juli om to år kunne hun have fejret guldbryllup sammen med Jørn. Hun efterlader børnene Jacob og Anita samt fire børnebørn. ”Verdens bedste bedstemor”, som et af dem skrev på Facebook.
Lissi bliver bisat fra Ørting Kirke, fredag d. 10. januar kl. 13.00
