Købere af de otte grunde i Smedekrogen, som nu er sat til salg, skal bygge deres hus på forhistorisk grund. På et sted, hvor der mellem 4.400 og 2.800 år før kristi fødsel var mennesker på stedet. Og hvor der er spor og fund fra jernalderen og middelalderen.


Det fremgår af rapporten fra Moesgård om de arkæologiske undersøgelser, der fandt sted før byggemodningen af grundene.
Der er også fundet stolpehuller, der kan føres tilbage til at her lå en gård omkring år 1.200.
Man kan derfor roligt sige, at de otte nye familier kommer til at bo på forhistorisk grund.
Grundene sælges gennem ejendomsmæglerne i Odder.