KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Men­ne­sket bag nav­net på ste­nen (1): Dren­gen med det lyse sind kan sta­dig lære os noget vigtigt

Den lil­le dreng blev født 17. decem­ber 1943, og hans for­æl­dre­ne var gla­de. I for­vej­en hav­de de

Dat­te­ren Else, som lige var fyldt fire år, da hun blev sto­re­sø­ster. Hun syn­tes også, det var spæn­den­de med en lil­le­bror, men end­nu mere spæn­den­de var det dog, at nu var der ikke man­ge dage til juleaften.

Det var under besæt­tel­sen, men den mær­ke­de de ikke meget til ude på lan­det. Hel­ler ikke til ratio­ne­rin­ger­ne, for mor­far og mor­mor boe­de på går­den på Fal­ling Mark, og mor­mor kom tit cyk­len­de med mad i kurven.

To måne­der efter føds­len blev dren­gen døbt og fik nav­net Jørn.

Han vok­se­de, og blev en både kvik og køn dreng, og hans far ynde­de at snak­ke om ”min søn”, og da dren­gen blev stør­re, tog han tit Jørn med, når han som repræ­sen­tant tog rundt og solg­te foder­stof­fer og andet til bønderne.

MED HORNETBUND TIL MARSELISBORG HOSPITAL

Jørn var sund og rask. Syg­dom­me som fåre­sy­ge, mæs­lin­ger og skold­kop­per fik alle – og det kun­ne da være slemt for bar­net, men det var på den anden side noget, som alle børn skul­le i gen­nem. Den­gang dis­ku­te­re­de man ikke vac­ci­na­tio­ner, for de fand­tes ikke.

Hidtil var Jørn slup­pet – men så fik han mæs­lin­ger. Han kom sig rime­ligt hur­tigt, men nog­le få dage efter blev han igen syg. Meget syg. Hans for­æl­dre send­te bud efter lægen, som den­gang kom til patien­ter­ne – ikke omvendt som i dag.

Han kom, under­søg­te dren­gen og så skån­somt som muligt for­tal­te han for­æl­dre­ne, at det var end­da meget alvor­ligt. Alt tyde­de på, at Jørn hav­de menin­gi­tis, og han skul­le hur­tigst muligt til Mar­se­lis­borg Hospital.

Her på Mar­se­lis­borg Hospi­ta­let døde den lil­le dreng – min­dre end 24 timer efter han blev syg

De ven­te­de og ven­te­de på ambu­lan­cen – og for dem vir­ke­de det som en evig­hed. Der­for beslut­te­de de selv at køre med dren­gen. Hans sto­re­sø­ster blev alle­re­de pas­set hos nabo­en, så de kun­ne skyn­de sig at bære bar­net ud i bilen. Hans far trod­se­de enhver fart­græn­se og brug­te hor­net igen og igen – sik­ker på, at blev de stop­pet af poli­ti­et, vil­le de hjæl­pe, når de så den syge dreng.

Da de nåe­de hospi­ta­let, løb de ind med den lil­le dreng, som hav­de fået det dår­li­ge­re. Min­dre end 24 timer efter han blev syg, for­lod for­æl­dre­ne hospi­ta­let – uden drengen.

Jørn blev 4 år, 8 måne­der og 26 dage.

EN MØRK PRÆST SKAL IKKE BEGRAVE ET LYST BARN

Sor­gen var over­væl­den­de, og man­ge tog del i den. Fami­lie, nabo­er og ven­ner kom på besøg med mad og blom­ster – nog­le af dem end­da med købeblomster.

Også præ­sten kom på besøg for at for­tæl­le Jørns for­æl­dre, at ikke en spurv fal­der til jor­den uden at Gud er med. Det fik Jørns mor til at eks­plo­de­re, og i lang tid der­ef­ter snak­ke­de de besø­gen­de om den­gang præ­sten blev hældt ud i eks­pres­fart. Og de god­te­de sig – den skin­hel­li­ge fan­den, som Jørns onkel udtryk­te det. Kun mor­mor, som var en stil­le og gud­fryg­tig kvin­de, var lidt betæn­ke­lig og ikke så glad for dat­te­rens ver­ba­le sva­da. Hun hæl­de­de mod­sat den loka­le Her­rens tje­ner til den mere lyse kri­sten­dom, men det var jo dog præsten. 

”Han skal ikke begra­ve min søn. En mørk præst skal ikke begra­ve et lyst barn”, sag­de Jørns mor, og så rin­ge­de hun til valg­me­nig­he­dens præst i Odder og spurg­te, om han vil­le kom­me til Fal­ling. Hun hav­de været ung pige i huset, som det hed den­gang, hos præ­ste­fa­mi­li­en, og de hav­de beva­ret kon­tak­ten. Så det blev ham, der stod for begra­vel­sen af det lyse barn, da fami­li­en fem dage sene­re skul­le bære den lil­le hvi­de kiste til dren­gens sid­ste hvi­le­sted i gra­ven på før­ste ræk­ke ud mod Alrø­vej. Men sor­gen og fortviv­lel­sen over at have mistet bar­net blev ikke begravet. 

KOM VIDERE ET ANDET BARN

Tidens tale var den­gang: ”kom vide­re”. Og også de men­ne­sker, der støt­te­de op om for­æl­dre­ne til efter begra­vel­sen, opmun­tre­de dem til at kom­me til­ba­ge til dag­lig­da­gen. Gan­ske vist uden Jørn, men ”tiden læger alle sår”. Og så begynd­te sku­e­spil­let – vi lader som om, det er bed­re, og græ­der over tom­rum­met i ensomhed.

Den­gang kend­te man ikke ordet ”kri­sep­sy­ko­log”. Men lægen var hur­tig med receptblok­ken – sove­me­di­cin, ner­ve­me­di­cin – som det hed – og han kend­te også et af dati­dens gode råd: Det var for­fær­de­ligt, men læg det bag jer og få end­nu et barn.

Gan­ske vist var vi på det tids­punkt for­bi de tider, hvor de fle­ste for­ven­te­de at miste et eller fle­re børn. Men de fle­ste fami­li­er snak­ke­de ikke meget om sorg – den blev kaps­let inde og til tider holdt på afstand af medi­ci­nal­fir­ma­er­nes produkter.

Halvan­det år efter Jørns død, fik hans for­æl­dre end­nu et barn. En pige.

MIN SØNFORBLEV FIRE ÅRALLE ANDRE BLEV ÆLDRE

I fami­li­en blev der ikke snak­ket meget om Jørn – han var bil­le­der i fine ram­mer og et grav­sted, der blev besøgt lør­dag efter lør­dag i åre­vis. Men hans til­ste­de­væ­rel­se var der alli­ge­vel hele tiden i form af et åre­langt medi­c­in­for­brug, og han var at fin­de i de mør­ke tider omkring mær­ke­da­ge som fød­sels­dag, døds­dag, jul. Og han gem­te sig også i de ikke opfyld­te for­vent­nin­ger, der aldrig blev udtrykt med ord – men som alli­ge­vel lå i luf­ten som en tung dyne: Det hav­de været noget andet, hvis Jørn hav­de levet. ”Min søn” for­blev fire år, mens alle andre blev ældre år for år. Og så kan en far jo altid drøm­me om, hvor­dan dren­gen vil­le have udvik­let sig.

SORGEN ALDRIG BLIVE INDKAPSLET

Hav­de Jørns for­æl­dre fået hjælp til at hånd­te­re chok­ket over på min­dre end 24 timer at miste den dreng, de elske­de, og hav­de de fået hjælp til at sæt­te ord på den sto­re sorg, vil­le både de og hans søsken­de have haft et let­te­re liv.

I dag er der hjælp at hen­te. Og Jørns for­æl­dre vil­le med det sam­me have fået til­budt kri­se­hjælp. Det er dog et efter­hån­den mis­brugt ord, for­di alle iføl­ge medi­er­ne får til­budt kri­se­hjælp ved den mind­ste anled­ning. Så for man­ge men­ne­sker er det næsten ble­vet en vit­tig­hed: Du skal da vist have lidt krisehjælp.

Men når det vir­ke­lig gæl­der, kan den hjælp være uvurderlig.

Dren­gen med det lyse sind, der leve­de 4 år, 8 måne­der og 26 dage på den­ne jord, kan sta­dig lære os noget: Sor­gen må aldrig bli­ve indkapslet.

(Artik­len byg­ger på nedskrev­ne erin­drin­ger, et tid­li­ge­re inter­view og efter­lad­te papirer)

KALENDER


MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 70 bil­let­ter udbudt til salg. Køb her.