Det udhulede græskar med en lysende forvreden mund og onde øjne skal beskytte mod de døde. Natten mellem 31. oktober og 1. november er det tidspunkt, hvor de har lettest ved at komme tilbage og skræmme de levende og for måske at gøre et regnskab eller to op. Så jo mere, man har at frygte, jo flere græskar skal man have ved døren.
DER ER PENGE I DET
I morgen er det halloween. Inspirationen til halloween kommer til os fra USA. Her er det også skik, at udklædte børn går fra dør til dør og siger ”trick-or-treat” – eller på dansk: Slik eller ballade.
Det var legetøjskæden Fætter BR fandt ud af, at i USA blev der brugt store summer på ansigtsmaling og halloween-udklædning til børn. Så hvorfor ikke også få danske forældre til at investere i dragter, der kunne skaffe deres børn en masse slik, når de gik fra dør til dør. Før da var det kun Søren Brun fra Radiserne, der snakkede om den store græskarmand. Han dukkede for øvrigt aldrig op.
PILGRIMMENE FANDT INGEN ROER
Traditionen med at udskære de skræmmende ansigter stammer fra de gamle keltere. Kelterne brugte roer når de skulle skære ansigterne ud. Jo mere skræmmende – jo bedre. For de skulle holde de døde på afstand. (Kelter refererer til kultur og sprog i Wales, Skotland, England, Irland og også Frankrig og Portugal. Romerne kaldte kelterne for gallere. De er kendt af fan af tegneseriefiguren Asterix). men da de første engelske pilgrimme kom til Amerika, måtte de finde på noget andet. For i det nye land var der ingen roer. Til gengæld var der græskar. Masser af græskar.
INGEN GRÆSKAR PÅ KIRKEGÅRDENE
Mange tror, halloween og Allehelgensdag er det samme. Men intet kunne være mere forkert.
Det var den katolske kirke, der på et tidspunkt gjorde 1. november til allehelgensdag. Det var en slags opsamlingsheat for alle de helgener, der ikke havde fået deres helt egen dag i årets løb. Der var simpelthen ikke dage nok til alle de helgener.
Men ved reformationen holdt vi op med at dyrke helgener. I stedet blev vægten lagt på de dødes tro. I 1770 fik vi den såkaldte helligdagsreform. Bl.a. af økonomiske grunde. Der var for mange helligdage – de skulle væk, så folk kunne arbejde. Med reformen blev det besluttet, at allehelgensdag i den danske lutherske kirke falder den første søndag i november. Det er dén dag, venner og familie mindes de døde, og navnene på sognets døde bliver læst op i kirkerne. Mange steder tænder man også lys, der bagefter bliver sat ud på gravene.
Der er langt fra at mindes de døde til de uhyggelige græskar-ansigter, der skal skræmme de døde, hvis de kommer tilbage til de levende for at gøre et regnskab op.
Sognenes døde mindes søndag d. 6. november i
Falling Kirke kl. 13,
Gylling Kirke kl. 14.30.
Alrø Kirke kl. 14.30 og
Ørting Kirke kl. 16.30.
