KORT NYT

Tid til at søge julehjælp

Hvis du har børn under 18 år og ved, at du af den ene eller den anden grund vil have svært ved at få øko­no­mi­en til at hæn­ge sam­men til jul, kan du nu søge kir­ken om jule­hjælp.Du skal udfyl­de et ske­ma. Det kan hen­tes her: odder​provsti​.dk ‑Også andre end bør­ne­fa­mi­li­er kan kom­me i betragt­ning, hvis der er en sær­lig grund.Ske­ma­et skal være afle­ve­ret sene­st 23. november. 

Loka­l­om­rå­dets udviklingsplan

Lokal­rå­dets udvik­lings­plan for Ørting-Fal­ling områ­det lig­ger nu på siden ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.  Her lig­ger også det sene­ste møde­re­fe­rat.Lokal­po­sten vil i den kom­men­de tid sæt­te fokus på nog­le af de pro­ble­mer, som pla­nen viser, der er i områ­det med de fire lands­by­er: Ørting, Fal­ling, Amstrup og Ålstrup. 

Østjy­der mod Kattegatforbindelsen

Der er basis for en østjysk for­e­ning mod Kat­te­gat­for­bin­del­sen. Det står fast efter DN-Odders møde “for­bin­del­se eller for­ban­del­se” i Pak­hu­set i Odder tirs­dag 20. okto­ber. DN-Odder mel­der ud, så snart der er nyt om den fæl­les forening. 

På Sam­sø er en enig kom­mu­nal­be­sty­rel­se imod Kat­te­gat­for­bin­del­sen og 400 bebo­e­re er med­lem­mer af for­e­nin­gen imod den. Face­book­grup­pen ”Nej tak til motor­ve­je og Kat­te­gat­bro fra og til Odder” har på kort tid sam­let 1200 medlemmer. 

Vej­bod fortsætter

Den lil­le vej­bod ved Brand­by­ge­gaard har været så vel­be­søgt, at den fort­sæt­ter. Hver dag vil den bli­ve fyldt op med går­dens øl, æg, kar­to­f­ler og grønt­sa­ger. Men det sto­re jule­mar­ked er aflyst. “Desvær­re”, siger Lone Vitus. “Mar­ke­det ple­jer at være et kæm­pe til­løbs­styk­ke, og folk kom­mer fra hele lan­det. Det kan vi slet ikke sty­re i for­hold til forsamlingsforbuddet”. 

Cor­o­na-jul

Jule­af­tens­dag ple­jer kir­ker­ne at være fyldt til sid­ste plads. Men i år vil Cor­o­­na-restrik­tio­­ner kræ­ve utra­di­tio­nel­le løs­nin­ger – hvis de da ikke bli­ver ophæ­vet før 24. dec. I Midt-og Vestjyl­land vil sports­hal­ler bli­ve taget i brug. 

I Fjord­pa­sto­ra­tet, som rum­mer seks kir­ker, er der “end­nu ikke klar­hed over, hvor­dan julen skal fejres”, oply­ser sog­ne­præst Kåre Schel­de Busk. ”Men vi er gået i tænkeboks”. 

Pla­der for de smadre­de vinduer

Fæl­les Ser­vi­ce og Drift er ved at være fær­dig med opryd­nin­gen ved den gam­le bør­ne­ha­ve på Hav­re­væn­get. Hæk­ken er ble­vet klip­pet, de gam­le og nu råd­ne lege­red­ska­ber er ved at bli­ve fjer­net. Det sam­me er de selvså­e­de træ­er og buske. Til­ba­ge skal kun være et are­al med græs, der kan hol­des nede. Låger­ne til byg­nin­gen er ble­vet lavet og aflåst. Ende­lig er der sat pla­der for de smadre­de vinduer. 

Lor­te Corona”

Med dis­se ord afly­ser Karen og Kim Schlos­ser alle fæl­les­spis­nin­ger i Hal­lens Cafeteria. 

Der kan dog fort­sat købes mad. Men der skal bæres mund­bind, når man ikke sid­der ned. 

Cafe­te­ri­et luk­ker også hver aften kl. 22. Så skal alle være ude. 

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sogne. 

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for 

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbejdet. 

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Falling. 

Mindst otte kvin­der blev brændt som hekse

Chri­sti­an d. IV’s for­ord­ning koste­de mindst 1000 kvin­der livet

Chri­sti­an d. IV var hyste­risk ban­ge for trold­dom, og 12. okto­ber 1617 udsend­te han en såkaldt for­ord­ning, der betød døds­straf til alle, der dyr­ke­de det over­na­tur­li­ge. De var i ledt­og med djæ­vel­en, så de skul­le dø. Og så gik hek­sej­ag­ten ind over hele lan­det – også i vores område.
Rundt omkring i lands­by­er­ne fand­tes de såkaldt klo­ge koner, der var kendt for at kun­ne hel­bre­de syg­dom­me. Men nu fik de også skyld for syg­dom­me, død og ulyk­ker. Logik­ken var, at når de kun­ne hel­bre­de, måt­te de også kun­ne kaste ulyk­ker over folk og fæ.
Chri­sti­an d. IV’s for­ord­ning kom til at koste mere end 1000 dan­ske kvin­der livet i 1600-tal­let. De blev brændt på gal­ge­bak­ker­ne. Ilden skul­le sik­re, at al djæ­vel­skab var borte.

EN EMSIG LENSMAND FRA LAVADELEN
Den såkald­te øvrig­hed i vores områ­de var lens­man­den på Åkær, Laurids Ebbe­sen. Han var også lens­mand i Skan­der­borg, og en mand hvis slægt det var gået til­ba­ge for. De var dum­pet ned ad adels-rangsti­gen, var nu kun at betrag­te som lava­del, og deres leve­vil­kår var ikke bed­re end bøn­der­nes. Han hav­de gif­tet sig til rig­dom og de to embe­der som lens­mand. For ham hand­le­de det om at styr­ke sin anse­el­se – ikke mindst vil­le han fed­te for kon­gen. Så han gik sam­men­bidt og nid­kært ind i rol­len som hek­sejæ­ger. Fra juni 1618 til juni 1619 var der 10 pro­ces­ser her i områ­det mod kvin­der. De otte blev brændt på bålet.

FØRST HERREDSRETTEN LANDSTINGET

Laurids Ebbe­sen brug­te en mas­se pen­ge på at sik­re sit efter­mæ­le med et grav­ka­pel i Århus Domkirke

Pro­ces­sen var, at først sør­ge­de lens­man­den for et sags­an­læg. Så kom kvin­der­ne for Her­reds­ret­ten, der lå ved Ulv Kir­ke – ikke langt fra hvor Gol­f­ba­nen er nu. Kir­ken eksi­ste­rer ikke mere, men rui­nen har været udgravet.
Hvis kvin­der­ne blev kendt skyl­di­ge, blev sagen sendt vide­re til Landstin­get i Viborg, der så kun­ne stad­fæ­ste eller afvi­se dom­men. Blev dom­men stad­fæ­stet, blev kvin­den brændt ved Her­redstin­get, hvor også gal­ge­bak­ken var.
De før­ste to, der blev ankla­get for ”trold­dom”, udlag­de – som det hed – fle­re kvin­der, og lens­man­den på Åkær – wan­na­be høje­re i adels-ran­gen – Laurids Ebbe­sen – sør­ge­de for, at at det blev fulgt op af sagsanlæg.

MAREN ALRØD OG KNUD’S ”HEMMELIGHED
Den før­ste var Maren Alrød – en ældre enke fra Hund­slund. Det var hen­de, der sat­te gang i de man­ge udlæg. Det var mænd, der ankla­ge­de hen­de. Bl.a. Knud Jen­sen fra Fen­sten. Han vid­ne­de om en otte år gam­mel epi­so­de i Svin­bal­le gil­de­hus. Marens dat­ter vil­le ikke drik­ke et krus øl med den gode Knud. Han blev så for­nær­met, at han slog hen­de med ølkru­set. Maren love­de ham en ulyk­ke – og en uge sene­re blev han ”angre­bet på lem­mer og på sin hemmelighed”.
Maren for­sva­re­de sig med, at ska­den på hans ”hem­me­lig­hed” skyld­tes druk.
Sog­ne­præ­sten og 24 mænd vid­ne­de. Hun blev brændt på bålet. Men udlag­de andre før da.
Chri­sti­an d. IV’s for­ord­ning kræ­ve­de, at en per­son skul­le være dømt, før der kun­ne anven­des tor­tur. Så det er givet, at glo­en­de tæn­ger og andet har hjul­pet ”udlæg­ge­ne” på vej. 6. Juni 1618 stad­fæ­ste­de landstin­get i Viborg dom­men, og bag­ef­ter snak­ke­de hun.

METTE KONGENS FRA ØRTING

Fra Carl Th. Drey­ers berøm­te film – “Vre­dens dag”

En af dem Maren Alrød udlag­de, var Met­te Lud­vigs­dat­ter Kon­gens. Hun var hyr­de i Ørting – alt­så en del af den abso­lut­te bund på den soci­a­le rangsti­ge. Men hun var kendt for at hel­bre­de både folk og fæ med kor­sets tegn – og til tider hjem­mela­ve­de drikke.
Et af hoved­vid­ner­ne mod hen­de var Bru­nek Peder­sen. Han var syg og på vej til lægen i Skan­der­borg. Hans vogn væl­te­de, og han var for syg til selv at kom­me op igen. En dreng så det, og han hen­te­de Met­te. Hun brug­te kor­set, og for­tal­te ham, at han skul­le ven­de om, tage hjem og kom­me igen fre­dag. Det gjor­de han, og da var han mær­ke­ligt nok ble­vet så rask, at han kom gåen­de. Men det vare­de ikke læn­ge. Så kom Met­te med en drik, han skul­le ind­ta­ge søn­dag mor­gen før sol­op­gang. Den hjalp bare ikke. Man­den var så bit­ter, at han var hoved­vid­ne i sagen.
Maren Alrød hav­de også for­talt, at Met­te var en del af en hek­se­kult, der blandt andet dan­se­de på mar­ker, så intet kun­ne gro der.

BRØD UD AF FÆNGSLET
Også hen­des mand, Hans hyr­de, var udlagt til at kun­ne trold­dom. Men han for­svandt i tide. Enten begik han selv­mord eller også tog han flugten.
Men at han var væk, blev en del af bevis­byr­den mod Met­te Kongens.
12 kir­ke­næv­nin­ge døm­te hen­de skyl­dig. Det sam­me gjor­de Landstin­get, og da det var muligt at sik­re fle­re nav­ne ved hjælp af tor­tur, angav også Met­te fle­re kvinder.
Hun kom – iføl­ge en arti­kel i Histo­risk Sam­fund for Århus Stift – aldrig på bålet. Hvor­dan det lyk­ke­des for hen­de, vides ikke. Men hun brød ud af ”kon­gens fængsel og jern” og forsvandt.
Vi har kend­skab til, at mindst otte kvin­der i det­te områ­de blev dømt som hekse.
Den sid­ste kvin­de blev her i lan­det brændt 4. april 1693. På det tids­punkt var hek­se­bræn­din­ger­ne ebbet ud. Der fin­des ingen love eller for­ord­nin­ger om, at det skul­le stop­pe. Den almin­de­li­ge opfat­tel­se er, at dom­me­re og andre var ble­vet uddan­net bed­re, og at oplys­ning­sti­den sat­te en stop­per for de bar­ba­ri­ske hekseprocesser.

SANKTHANS-HEKSENE

På den histo­ri­ske bag­grund fore­kom­mer afbræn­ding af hek­se på Sank­t­Hans bål en smu­le bizart

Men da hav­de Chri­sti­an d. IV’s for­ord­ning kræ­vet mere end 1000 kvin­ders liv.
På den bag­grund kan hek­se­af­bræn­din­gen Sank­t­hans aften fore­kom­me at være en bizar skik.
Det er en skik, der er kom­met til lan­det med tyske hånd­vær­ke­re. Det er beskre­vet, hvor­dan de i Kalund­borg i 1890’erne smed duk­ker lavet af halm på Sank­t­hans­bå­let. Og omkring Åben­rå i 1920’erne. Så bred­te skik­ken sig. Hek­se­ne skul­le fly­ve til Bloks­b­jerg, hvor de alle mød­tes med djævelen.
Sank­t­hans-aften blev der brændt bål – læn­ge før da. Ilden skul­le ren­se for onde ånder.
Det var med sam­me begrun­del­se vi i det­te land brænd­te mere end 1000 kvin­der og nog­le få mænd. Mindst otte i vores område.

Artik­len er skre­vet på bag­grund af artik­ler i maga­si­net Histo­rie, i artik­len “3 østjy­ske trold­kvin­der” i Histo­risk Sam­fund for Århus Stift samt bogen “Trold­kvin­der og hen­des ankla­ger. Dan­ske hek­se­pro­ces­ser i det 16. og 17. århundrede

 

 

 

 

 

 

KALENDER

TORSDAGSKLUBBEN
…afly­ser alle klu­b­ef­ter­mid­da­ge­ne i Sog­ne­hu­set i resten af novem­ber og hele decem­ber på grund af Corona-restriktionerne.

JULGALLERIET

27. – 29. novem­ber hol­der Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion åbent. Fre­dag fra kl. 13 til kl. 17 – lør­dag og søn­dag fra kl. 10 til kl. 16. Cor­o­na-reg­ler­ne bli­ver over­holdt, så husk ansigtsmasken.

SANGEFTERMIDDAGEN AFLYST
San­g­ef­ter­mid­da­gen i Sog­ne­hu­set 01. decem­ber er aflyst p.g.a. Corona-situationen

KØB GAVER OG JULEPYNT
Gal­le­ri­et ved Den Gam­le Sta­tion i Ørting hol­der åbent 4. dec. fra kl. 13 – 17, 5. dec. fra kl. 10 – 16 og 6. dec. fra 10 – 16. Det er muligt at købe gaver og julepynt. 

JULEAFSLUTNINGDANSKE SENIORER
6. decem­ber kl. 14.30 hol­der Dan­ske Seni­o­rer jule­af­slut­ning med gløgg og æbleski­ver efter de ni læs­nin­ger i kir­ken. Det er i Sognehuset. 


MORGENSANGKIRKEN
10. decem­ber kl. 9.30 er der mor­gensang i kir­ken for sid­ste gang i år. Som sæd­van­ligt er der bag­ef­ter mor­genkaf­fe og samvær i Sognehuset. 

Der er mor­gensang i kir­ken hver måned med efter­føl­gen­de fæl­les mor­gen­mad i Sognehuset

HENT DIT JULETRÆ
13. decem­ber mel­lem kl. 15 og kl. 17 kan I hen­te jeres jule­træ ved Ørting Hal­len. Det skal bestil­les sene­st 6. dec. Ring eller send sms til 24679108. Træ­er op til 2 meter koster 150 kr – over 2 meter koster 200 kr. Halv­de­len af pen­ge­ne går til ØFUG. Cafe­te­ri­et er åbent og sæl­ger gløgg/​saftevand og æbleski­ver for 25 kr