KORT NYT

To nye med­lem­mer valgt

Godt 30 men­ne­sker mød­te i aften op i Sog­ne­hu­set for at væl­ge med­lem­mer til Fjord­pa­sto­ra­tets fæl­les menig­heds­råd. To gen­gan­ge­re og to helt nye med­lem­mer skal repræ­sen­te­re Ørting og Fal­ling sog­ne.

I Ørting blev den nuvæ­ren­de for­mand for menig­heds­rå­det, Jens Peter Peter­sen, valgt sam­men med Git­te Bis­bo Bøgh, der er helt ny i den­ne form for

fri­vil­ligt arbej­de. Til dag­ligt arbej­der hun som admi­ni­stra­tiv leder på Vestsko­len.Som sted­fortræ­der blev Ton­ny H. Jakob­sen valgt. Også han, der har et entre­pre­nør­fir­ma i Hor­sens, er ny i arbej­det.

For Fal­ling sogn blev Knud Appel, som er næst­for­mand for det nuvæ­ren­de menig­heds­råd. Han blev valgt sam­men med Lise Færch, som er ope­ra­tions­sy­geple­jer­ske på Hor­sens Syge­hus.Som sup­ple­an­ter blev Kaj Rude­beck og Else Ros­borg valgt. De bor beg­ge i Amstrup. og har beg­ge tid­li­ge­re været med­lem­mer af menig­heds­rå­det for Ørting Fal­ling.

Mine børn ken­der ikke fred

33-åri­ge Radwan Alb­dul­lah ven­ter. Og det har han gjort i måne­der. Han kryd­ser fin­gre for at hans kone og de fire børn kom­mer ud af Syri­en og her til Dan­mark. Alle papi­rer er i orden. Men det er sta­dig uvist, om – og hvor­dan – de kan kom­me ud af lan­det. Det er tid­li­ge­re slå­et fejl.

Det æld­ste barn er 11 nu. Den yng­ste 4.  Og han har ikke set dem siden sep­tem­ber 2015, men prø­ver at hol­de kon­takt via Face­book og Sky­pe.

Måske kom­mer de i næste uge. Måske varer det en måned. Radwan ven­ter på familien”Alle de pen­ge, jeg har tjent på arbej­de, er sendt til dem”, siger han.

At han læn­ges efter dem, og at han er nervøs for deres liv i Syri­en, behø­ver næp­pe at bli­ve hver­ken for­kla­ret eller uddy­bet.

Som man­ge andre måt­te han for­la­de lan­det, for­di han ikke vil­le i mili­tæ­ret. Og i dag har han – som andre syre­re i Dan­mark – et stem­pel i pas­set: Kan rej­se til alle lan­de – dog ikke til Syri­en.

Nu befin­der han sig i Ørting, hvor han i godt et år har boet i den ned­lag­te køb­mands­for­ret­ning på Hav­re­væn­get. En syrisk fami­lie bor læn­ge­re nede ad vej­en i den gam­le bør­ne­ha­ve. Der er plads til fle­re fami­li­er, så han håber på at kun­ne flyt­te der­ned, når hans kone og børn kom­mer.

Alle er ven­li­ge

Radwan har til for nyligt arbej­det i et flyt­te­fir­ma. Og han søger nu et nyt job. Men uden et net­værk er det svært at fin­de arbej­de.

”Jeg har fået at vide, at 80 pro­cent af alle dan­ske­re får job gen­nem deres net­værk. Når man så ikke har et net­værk, er det svært. Men jeg gør, hvad jeg kan”.

Han ken­der kun få dan­ske­re.

”Jeg ople­ver dan­sker­ne som utro­lig ven­li­ge, og de var gene­rø­se og gav os ting, da vi kom. Alle her i byen siger god­mor­gen til mig, smi­ler og siger hej. De hil­ser på mig nede ved køb­man­den. Og jeg har aldrig ople­vet frem­med­had her. Men det er svært at kom­me ind på folk. Det er nok bare for­di jeg tæn­ker, at vi hjem­me var meget mere åbne – og invi­te­re­de folk ind. Jeg har i det år, der er gået, haft nog­le få dan­ske­re til kaf­fe. Men det er det hele”.

Radwan – hjem­me i Syri­en, hvor han arbej­de­de som lærer

I Syri­en var han lærer, og han håber på at kun­ne få uddan­nel­sen god­kendt i Dan­mark – evt med til­lægs­stu­di­er. Han går på sprog­sko­le, og er inden læn­ge gen­nem de modu­ler, dansk­kur­set kan til­by­de. ”Jeg skal kun­ne for­sør­ge min fami­lie”, siger han. ”Og støt­te min kone i at lære dansk så hur­tigt som muligt”

Børn leger krig

Han ved, der kan opstå pro­ble­mer, når hans kone og børn kom­mer her­til.

”Børn i Syri­en er præ­get af krig”, siger han. ”I deres hver­dag. I deres lege. Sam­ler en gren op og straks har de et maskin­ge­vær. De har set alt for meget død og øde­læg­gel­se. Det vil bli­ve svært for dem at væn­ne sig til fred –  selv­om det lyder mær­ke­ligt. Så meget vil også være nyt og mær­ke­ligt for min kone. Men jeg kan jo hel­dig­vis støt­te hen­de. Og her er andre syre­re – flest i Odder. Hun får brug for kvin­der­ne”.

Hjem­me boe­de vi på mine for­æl­dres gård. Og der bor hun sta­dig med bør­ne­ne. Min bror boe­de der også. Så vi var en stor fami­lie. Det bli­ver ikke så let at væn­ne sig til, at vi her kun vil være én fami­lie”.

Børn i Syri­en er præ­get af kri­gen. Sam­ler en pind op – og straks har de et maskin­ge­vær

De sid­ste fire år har de ikke haft  elek­tri­ci­tet på går­den. Alt er bom­bet.  “Min kone opla­der tele­fo­nen i bilen. Maden laver de på bål. Det bli­ver noget helt andet her”, siger han. “Mine børn ser ikke TV, hører ikke musik. De hjæl­per med at pas­se får. Det bli­ver meget ander­le­des for dem”, siger Radwan.

Human og ven­lig

Radwan er mus­lim. Og hele hans fami­lie er mus­li­mer. ”Jeg er selv­føl­ge­lig præ­get af min kul­tur og af min rele­gion. Men jeg respek­te­rer andres tro – også hvis de ikke har en tro”.

Han er ked af dan­ske medi­ers lidt ensi­di­ge omta­le af mus­li­mer. 

”Min reli­gion er human og ven­lig. Giver reg­ler for hvor­dan du skal optræ­de som men­ne­ske – hjæl­pe, være ven­lig, give til dem, der ikke har noget. Præ­cis som kri­sten­dom­men. En sær­de­les lil­le grup­pe gør for­fær­de­li­ge ting i reli­gio­nens navn – udø­ver ter­ror. Jeg ken­der ikke den gud og den reli­gion, de påberå­ber sig. Jeg ken­der slet ikke den Kor­an, de hen­vi­ser til, hvis de da over­ho­ve­det har læst den. Så hver gang der har været ter­ror et sted i Euro­pa, ople­ver jeg det som for­fær­de­ligt, at min reli­gion skal have skyl­den for det. Og jeg fryg­ter, at nog­le få fana­ti­ke­re en dag slår til i Dan­mark”.

Han har da også tid­li­ge­re ople­vet, at dan­ske­re var ban­ge for ham – spe­ci­elt når han fulg­tes med en kam­me­rat eller to. “Ale­ne mit udse­en­de var nok”, siger han. “Ikke her i lands­by­en – her siger de bare hej og smi­ler. Det var før, jeg kom her. Men det er måske ikke så sært, når medi­er­ne så tit beskri­ver os nega­tivt. Og hvis folk, så ikke ken­der os, så…”

Tager hjem med det sam­me

”Dan­mark har taget godt imod mig – og snart også min fami­lie. Og jeg skal beta­le til­ba­ge ved at arbej­de og lære spro­get”

Men den dag, der er fred i Syri­en, tager han til­ba­ge med det sam­me.

”Jeg flyg­te­de ikke fra Syri­en – det er mit land, det rum­mer min kul­tur og hele mit liv. Jeg flyg­te­de fra rege­rin­gen – og rege­rin­gens mili­tær”. Og som alle andre, der ikke vil­le gå ind i mili­tæ­ret, kan han ikke nu nær­me sig hjem­lan­det uden at bli­ve arre­ste­ret.

Men den dag, jeg kan kom­me til­ba­ge, så..”

 

 

 

 

KALENDER

MORGENSANGKIRKEN

8. okto­ber kl. 9.30 er der igen mor­gensang i Ørting Kir­ke med efter­føl­gen­de kaf­fe i Sog­ne­hu­set

GENERALFORSAMLING

8. okto­ber kl. 13.30 hol­der Tors­dags­klub­ben gene­ral­for­sam­ling. For­e­nin­gen giver kaf­fe – og bag­ef­ter kan kor­te­ne fin­des frem. Det er i Sog­ne­hu­set – som sæd­van­ligt.

LIVET FØR OG EFTER ULYKKEN

12. okto­ber kom­mer tid­li­ge­re råd­mand og vice­borg­me­ster i Århus kom­mu­ne Dort­he Lau­sten til Dan­ske Seni­o­rers møde for at hol­de fored­rag om livet før og efter ulyk­ken. Hun bræk­ke­de ryg­gen i 2012 i en ulyk­ke uden for Ørting.

FÆLLESSPISNING

5. novem­ber kl. 12.30 invi­te­rer Tors­dags­klub­ben til fæl­les­spis­ning. Pri­sen er 50 kr – meld dig til sene­st når du kom­mer i klub­ben 29. okto­ber. Det er i Sog­ne­hu­set.

FAMILIEN FARTEN

9. novem­ber kl. 13.30 for­tæl­ler Anne Gret­he Trang­bæk og Hel­ge Rude Kri­sten­sen om deres rej­se rundt i det syd­li­ge Afri­ka. 22.000 km over 4 måne­der i Nami­bia, Botswa­na, Leso­t­ho og Swa­ziland. Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling og Gyl­ling Pen­sio­ni­st­for­e­ning arran­ge­rer. Det er i Gyl­ling for­sam­lings­hus. Pris 60 kr. Til­mel­ding nød­ven­dig sene­st 26. okt. Ring til Tove Fors­berg – 52 38 53 80 – eller Kir­sten Jør­gen­sen – 50 48 47 58