KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Mine Hav­mand tog over, når døtre­ne “kom i ulykke”

I den ene ende af huset var stal­den. I den anden ende boe­de fami­li­en. Far, mor, bed­ste­mor og på et tids­punkt otte børn. I lands­by­en Amstrup er huset på Alrø­vej kendt som ”Hav Mines” hus. Eller ”Mari­es hus”.  
I dag er det – med ejen­doms­mæg­ler­sprog – næn­somt moder­ni­se­ret. Stal­den er nu ind­dra­get til bolig. Det sam­me er lof­te­ta­gen, hvor der tid­li­ge­re lå hø til dyre­ne. Og den ko, som en frem­med kun kun­ne mal­ke, hvis ved­kom­men­de hav­de Hav Mines hat på, er for længst gået til de evi­ge grøn­ne enge.

Histo­ri­en om Mine Hav­mand, som hun også blev kaldt, er vel ikke så for­skel­lig fra den histo­rie, der kun­ne for­tæl­les om man­ge andre kvin­der på hen­des tid. De hav­de ikke meget at gøre godt med. Små boli­ger – en smu­le jord. Man­ge børn, der skul­le for­sør­ges, og de åbne­de også sene­re deres hjem for bør­ne­bør­ne­ne, når deres døtre var – som det hed – kom­met i ulykke.

OTTE BØRN OG BEDSTEMOR

Der stod ikke Mine på hen­des dåb­sat­test. Men Ras­mi­ne. Hun blev født 11. maj 1863. For­æl­dre­ne boe­de på Fal­ling Mark.

25. maj 1888 blev hun gift med den to år yngre Mor­ten Jør­gen Mor­ten­sen fra Amstrup. Hans for­æl­dre boe­de den­gang i huset, der sene­re blev Mine og Mor­tens hjem. Land­brug og fiske­ri ernæ­re­de fami­li­en, for­tæl­ler fol­ke­tæl­lin­gen fra 1880. Mor­ten, Mines ægte­fæl­le, var deres æld­ste søn.

Efter at Mor­ten og Ras­mi­ne blev gift, begynd­te bør­ne­ne at kom­me med godt to års mel­lem­rum. Den æld­ste – Peter Anton – blev født 11. janu­ar 1890. Den yng­ste – Åge – blev født 28. novem­ber 1902. I alt fire piger og fire drenge.

Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1906 bor seks af de otte børn hjem­me. Også Mor­tens mor bor i huset. Hun står opført som ”alder­s­ren­te­ny­der”.

Foto fra fami­lie­fest. Mor­ten – med skæg – og Mine sid­der i midten

HAVMANDEN

De to æld­ste dren­ge var for længst sendt ud for at tje­ne på en gård. Alli­ge­vel var det man­ge mun­de at mæt­te. Under erhverv er Mor­ten opført som ”dag­le­jer i land­bru­get”. For at tje­ne en smu­le ekstra, tog han også ud og ord­ne­de folks haver. Hans kun­der var især går­de­ne på Alrø. Han blev der­for kaldt ”Hav’ mand”, og det blev over­ført til Mine. Så vid­ste alle hvil­ken Mine, der var tale om. Til­nav­net har alt­så ikke noget at gøre med havet.

Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1911 er Mor­tens mor død. Og yder­li­ge­re to af bør­ne­ne er kom­met ud for at tjene.

TOUÆGTEPLEJEBØRN

I 1913 døde Mor­ten Mor­ten­sen – iføl­ge død­sat­te­sten af lun­ge­be­tæn­del­se – han blev kun 48 år gam­mel. Mine blev boen­de i huset. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1916 står, at hun arbej­der ved land­brug. Hun hav­de nu to ple­jebørn. Den ene – Karl August – er søn af hen­des dat­ter, Ane Kirsti­ne. Hun er 20 år, da hun i 1915 føder ham. I kir­ke­bo­gen er note­ret, hvor hun tjen­te 10 måne­der før dren­gens fød­sel. Nem­lig på en gård i Fløj­strup, som lå i Beder-Mal­ling kom­mu­ne. Efter en gam­mel lov skal præ­sten, når der ikke udlæg­ges en bar­ne­fa­der, note­re, hvor mode­ren befandt sig på und­fan­gel­ses­tids­punk­tet.  Det er nem­lig det sogn, der skal beta­le ali­men­ta­tions­bi­dra­get – det gam­le ord for bør­ne­pen­ge. Og ikke nok med det. Hvis det ”uæg­te barn”, som det hed så smukt, sene­re fik brug for fat­tig­hjælp, var det også dét sogn, der skul­le betale.

Mines før­ste ple­je­barn er Svend Åge Jen­sen, som er født i 1913. Hans mor er en ugif­te fabriks­ar­bej­der, som må have til­knyt­ning til Ørting. For dren­gen er født i Århus, og det har sog­ne­rå­det fået besked om. Han har ikke fami­lie­mæs­sig til­knyt­ning til Hav Mine. Så han er sik­kert anbragt af sog­net, som det hed. Beg­ge dren­ge­ne blev hos Mine til deres kon­fir­ma­tion i Fal­ling kirke.

ENDNU EN DATTER KOM ”I ULYKKE

Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1916 bor tre af Mines egne børn sta­dig hjem­me. Den æld­ste – Anton – arbej­der ved land­brug. Han er da 26 år. De to andre er 16 og 14 år. Hvad de to arbej­der med, frem­går ikke.

Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1921 har Mine fået end­nu et ple­je­barn i huset. Nem­lig Jens Anton Niel­sen. Det er dat­te­ren Ina Fre­de­rik­ke, der er 17 år, da hun føder ham. Der er ingen bar­ne­far udlagt. Men af kir­ke­bo­gen frem­går, at hun var i huset hos en går­de­jer i Søby med efter­nav­net Niel­sen, 10 måne­der før dren­gen blev født.

FLERE PLEJEBØRN

Og der kom­mer fle­re ple­jebørn til i det lil­le hus. Ved fol­ke­tæl­lin­gen i 1925 er dat­te­ren Marie flyt­tet hjem. Hun fød­te som 17-årig dat­te­ren Ester, som også bor hos Mine. Ingen far er udlagt – kun står i kir­ke­bo­gen, at hun 10 måne­der før føds­len arbej­de­de hos køb­man­den i Amstrup. Fem år sene­re kom­mer Marie igen i ulyk­ke og føder i 1922 dat­te­ren Kirsti­ne. Her er en foder­me­ster på en gård i Søvind udlagt som bar­nets far. Men også Kirsti­ne bor i Mines hus som ple­je­barn. Så ud over at tage ansvar for egne otte børn, tog Hav Mine også ansvar for fem ple­jebørn – de fire var hen­des børnebørn.

LANDSBYSKOLER HAVDE IKKE PRÆVENTION SKEMAET

Kir­kebø­ger­ne for­tæl­ler man­ge histo­ri­er om unge kvin­der, der føder børn uden at der er udlagt en far. Ofte blev bar­net efter­ladt hos bedste­for­æl­dre­ne. Brug af præ­ven­tion stod så abso­lut ikke på lands­by­sko­ler­nes ske­ma­er. Man­ge præ­ster, poli­ti­ke­re og repræ­sen­tan­ter fra det bed­re bor­ger­skab men­te end­da, at oplys­ning vil­le med­fø­re utug­tig adfærd og syn­dig sex uden for ægte­ska­bet. Bor­ger­ska­bets kvin­der fandt ud af det alli­ge­vel og hav­de mid­ler­ne. Men det gjaldt ikke de fattigste.

Thit Jen­sen tog land og rige rundt for at tale om det fri­vil­li­ge moder­skab. Det var ikke velset.

For­fat­te­ren Thit Jen­sen tog i de før­ste årti­er af 1900-tal­let land og rige rundt for at tale om det fri­vil­li­ge moder­skab. Det var ikke små­ting, hun blev udsat for. Bl.a. sat­te præ­ste­fru­er sto­re annon­cer i avi­ser­ne med advars­ler til kvin­der. Gå ikke – for jeres sjæls frel­ses skyld – til Thit Jen­sens fored­rag. Hun blev bedt om at flyt­te fra hotel­ler, når andre gæster pro­teste­re­de over hen­des tilstedeværelse.

HUN TOG ANSVAR FOR FAMILIEN

Hav Mine hør­te måske aldrig om den iltre for­fat­ter. Hun tog bare ansvar for fami­li­en efter­som den vok­se­de. Hun tog job på går­de­ne, og hun ord­ne­de – som Mor­ten – haver for folk. Hun hav­de lidt jord, så hun kun­ne dyr­ke kar­to­f­ler og grønt­sa­ger, og så hav­de hun en gris og en ko i den del af huset, der fun­ge­re­de som stald. Hun var arbejd­s­om, og også hen­des børn fik lært at arbejde.

Hun døde i 1949 – 86 år gammel.

Hen­des dat­ter, Marie, blev boen­de i huset. Hun gik bl.a. ud som koge­ko­ne. Sene­re flyt­te­de Mari­es tre år yngre bror, Åge, også ind. Han var arbejds­mand, og blev bl.a. meget brugt til dræ­nings­op­ga­ver. Han døde før Marie, som døde i 1988.

På kir­ke­går­den er gra­ve­ne slet­tet og ste­ne­ne knust.  Men huset, der rum­me­de fami­li­ens liv, lig­ger sta­dig på Alrø­vej. Og histo­ri­en om koen, der kun lod sig mal­ke af per­so­ner, der bar Hav Mines hat, er sta­dig kendt. Hav­man­den Mine var en af områ­dets man­ge kvin­der, som med få mid­ler tog sig af fami­li­en, når der var brug for det. Hvad enten det var den gam­le svi­ger­mor, børn eller børnebørn.

Tak til Lis­beth Bon­de for research-hjælp.

KALENDER


ÆSKEN HOLDER ÅBENT

Æsken på Alrø hol­der nu åbent i wee­ken­der­ne fra kl. 13 – kl. 17. 

LIVGADERNE 

Fra 13. – 15. juni hol­der Gyl­ling byfest. I år vil alt ikke fore­gå på sport­s­plad­sen. Ban­ko, kon­cert, spis­ning og musik er flyt­tet For­sam­lings­hu­set og Møl­len.

ER DER IGEN METALFORSAMLINGSHUSET


SANKT HANS VED MØLLEN

Gril­len er tændt og der kan købes øl og soda­vand. Kl. 19 begyn­der bålet at kni­t­re, og der skal syn­ges og lyt­tes til tale. Gyl­ling Event­for­e­ning og Gyl­ling Møl­le er gået sam­men om at arran­ge­re Sankt Hans for hele lands­by­en d. 23. juni. Hvis der bli­ver et over­skud, går pen­ge­ne til For­sam­lings­hu­set og til Møllen. 

LISBETH VISER HAVEN FREM

Og hun giver kaf­fe og småka­ger på gårds­plad­sen 30. juni mel­lem kl. 10 og kl. 17. Det koster ikke en bøjet to-kro­ne. Hvis det reg­ner, dæk­kes der op til kaf­fe-kom-sam­men inden døre. Der vil også være mulig­hed for at se hen­des lil­le land­brugs­mu­se­um i stal­den. Adres­sen er Per­sie­vej 21.

Et lil­le udsnit af de gam­le red­ska­ber i staldmuseet