KORT NYT

DET BLEV TIL 3.803 KM

Igen i år vandt Hund­slund lokal­dy­sten. På 2. plad­sen kom Sak­sild, som var med for før­ste gang i år. Gyl­ling snup­pe­de 3. plad­sen og Ørting-Fal­ling blev num­mer fire.

Alt i alt fik kon­kur­ren­cen bor­ge­re i de fire lands­by­er til at løbe, gå og cyk­le 3.803 km.

PROGRAMMER FOR DEN NYE SÆSON

Liter­vis af kaf­fe, kort­spil, bræt­spil, fored­rag, udflug­ter, fæl­les­spis­ning….
Dan­ske Seni­o­rers og Tors­dags­klub­bens pro­gram­mer for den kom­men­de sæson rum­mer gode ople­vel­ser for områ­dets “grå guld”.
Beg­ge pro­gram­mer er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger. Som sæd­van­ligt fore­går det i Sog­ne­hu­set på Bils­bæ­kvej i Ørting.

THEJSEN FORLADER FONDEN ØRTING

Dit­te-Marie Thej­sen for­la­der job­bet som vice­for­stan­der på Fon­den Ørting for at bli­ve skole­le­der på Åsko­len, frisko­len i Hør­ning. Hun har arbej­det på opholds­ste­det i mere end 10 år.
Åsko­len har 150 ele­ver fra 0. – 7. klas­se, og en af Thej­sens opga­ver bli­ver at arbej­de med en over­byg­ning. Hun er uddan­net lærer fra Den Frie Lærer­højsko­le. Uddan­nel­sen er spe­ci­elt mål­ret­tet frisko­ler, efter­sko­ler og højskoler.

LOKALRÅD

Hvis du vil vide, hvad Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling arbej­der med for tiden, kan du ori­en­te­re dig i de møde­re­fe­ra­ter, der er lagt ind under ”Lokal­råd og for­e­nin­ger”.
Her fin­der du alle refe­ra­ter fra i år – og også fra de sid­ste par år. Nåe­de du ikke gene­ral­for­sam­lin­gen, kan du sam­me sted fin­de beret­ning, refe­rat og regnskab.

LUK IKKE DE TRÆNGENDE IND

Hvis det rin­ger på døren og frem­me­de beder om lov til at bru­ge dit toilet, skal du ikke luk­ke de træn­gen­de ind. For når de går igen, mang­ler du fle­re gen­stan­de. Den ene er en kvinde.

Det har ældre bebo­e­re i Gyl­ling ople­vet, da de var ven­li­ge mod de frem­me­de. Ven­lig­he­den blev ikke gen­gældt. Så glem med­men­ne­ske­lig­he­den – luk og lås døren. Ring til din nabo eller en anden, hvis de bli­ver uden for.

GENERALFORSAMLING

Alle over 16 år, som bor fat i Ørting-Fal­ling Sog­ne, er med­lem­mer af Lokal­rå­det. Også selv om de hver­ken har udfyldt en blan­ket eller betalt kon­tin­gent, som ellers er det almin­de­li­ge, når man bli­ver med­lem af en for­e­ning.  De kan møde op til gene­ral­for­sam­lin­gen og stem­me. Det­te års gene­ral­for­sam­ling fin­der sted d. 29. marts kl. 19 – 21.30 hos Dine­sen i Fal­ling. Lokal­rå­det har eksi­ste­ret siden okto­ber 2014 og skal være områ­dets kon­takt til kom­mu­nal­be­sty­rel­se og for­valt­ning.  Hvis du vil se, hvad rådet arbej­der med, så find alle møde­re­fe­ra­ter på Lokal­po­sten under Lokal­råd og foreninger.

STØTTE TIL HANDELSPLADSEN

Der er luk­ket så meget som muligt for fry­se­re og køle­re på Han­dels­plad­sen, men alli­ge­vel koster elek­tri­ci­te­ten det hvi­de ud af øjne­ne.  Men Pan­de­ka­ge­bi­len og støt­te­bi­drag ind­brag­te på få timer 16.000 kro­ner – eller et beløb, der bety­der, at reg­nin­gen fra elek­tri­ci­tets­sel­ska­bet for en måneds for­brug, kan beta­les. Pan­de­ka­ge­bi­len done­re­de pen­ge­ne fra to timers salg ved Han­dels­plad­sen, og lands­by­ens bebo­e­re bak­ke­de op og spi­ste fyld­te pan­de­ka­ger til aftens­mad. Den sam­me hjælp fik Dagli’Brugsen i Gylling.

PANDEKAGEBILEN STØTTER LOKALE

Den 9. decem­ber mel­lem kl. 16 og 18 kan man købe pan­de­ka­ger med fyld ved Han­dels­plad­sen i Ørting. Pen­ge­ne fra sal­get går ube­skå­ret til hjælp til at beta­le el-reg­­nin­­gen. I går var Pan­de­ka­ge­bi­len ved Gyl­ling-Brugs­­en – også for at give et til­skud til de sti­gen­de udgifter. 

Valg flyt­ter sang til kirken

Stem­me­bok­se og valg­til­for­ord­ne­de ryk­ker 1. novem­ber ind i Sog­ne­hu­set og fortræn­ger den sang­grup­pe, som ple­jer at mødes der før­ste tirs­dag i måne­den. Men grup­pen kan sta­dig mødes, for kir­ken er reser­ve­ret til dem. Kaf­fen skal sta­dig tages med hjemmefra.

BRUGSEN ER NU ÅBEN KL. 8 – 18

Fra i mor­gen – 1. okto­ber – ændrer Gyl­ling-Brugs­­en åbning­sti­den. Den åbner kl. 8 og luk­ker kl. 18. Der er skå­ret en halv time om mor­ge­nen og en time om afte­nen, og er en kon­se­kvens af, at elek­tri­ci­te­ten koster det hvi­de ud af øjne­ne. De nye tider bety­der, at ingen med­ar­bej­de­re bli­ver fyret.

FDF Ørting-Fal­ling kan fortsætte

Syv voks­ne har meldt sig til at gå ind som fri­vil­li­ge i FDF-arbej­­det. Og det bety­der, at kred­sen kan fort­sæt­te. Ikke kun børn fra det­te områ­de er med i den loka­le FDF-kreds. Også børn fra Gyl­ling del­ta­ger.
De kan nu alle mødes igen 1. sep­tem­ber kl. 18.30 ved spej­der­hyt­ten på Tof­ten i Ørting.

Mari­an­ne Lyst stopper

Sog­ne­præst Mari­an­ne Lyst har valgt at gå på pen­sion ved års­skif­tet. Inden da har hun ferie, der skal afvik­les, så hen­des afskeds­gud­stje­ne­ster bli­ver holdt 27. novem­ber. Det er i Gyl­ling Kir­ke kl. 9.30, og kl. 10.30 på Alrø.

Pas på kanterne

Cykel­stien mel­lem Ørting og Odder har nu fået et lag asfalt, der har dæk­ket de rev­ner, der for­år­sa­ge­de en del uheld. Den smal­le cykel­sti har der­for nu fået kan­ter, der kan være far­li­ge, hvis cyk­li­ster også lader Tour de Fran­­ce-febe­ren sni­ge sig ind på turen til arbej­de og over­ha­ler. Så pas på.

CYKELSTIERNE SKAL FORBEDRES

”Det kom­mer på i løbet af for­å­ret – i hvert fald inden som­mer­fe­ri­en”.
”Det” er et nyt slid­lag på cykel­sti­er­ne mel­lem Ørting og Odder. Og løf­tet om for­bed­ring af cykel­stien er givet af for­man­den for Kli­­ma- og Pla­n­ud­val­get, Kre­sten Bjer­re i Hor­sens Fol­ke­blad 21. janu­ar. Cyk­li­ster har i lang tid kla­get over de dår­li­ge for­hold, der har bety­det, at man­ge er væltet.

KAFFEN SERVERESKIRKEN

Så meget er aflyst eller udskudt. Men ikke mor­gensan­gen i kir­ken. Den bli­ver gen­nem­ført 13. janu­ar kl. 9.30 som plan­lagt. Ene­ste ændring er, at der ikke bag­ef­ter er mor­genkaf­fe i Sog­ne­hu­set. Kaf­fen bli­ver den­ne gang ser­ve­ret i kir­ken. Virus-reg­­ler­­ne bli­ver over­holdt, så det er trygt at deltage. 

Alrø krøb ind under huden på den myre­flit­ti­ge rigsantikvar

Olaf og Rik­ke Agne­te Olsen ved går­den på Alrø. Bil­le­det er taget få dage før Olaf fyld­te 85 år og blev bragt i bla­det Dan­ske Muse­er i sep­tem­ber 2013

Han var en myre­flit­tig mand. Modt­og pri­ser og medal­jer – to af dem med kon­ge­lig afsen­der. Han var pro­fes­sor i mid­delal­de­rar­kæ­o­lo­gi ved Århus Uni­ver­si­tet. Han stod for at udgra­ve bl.a. vikin­ge­ski­be­ne i Roskil­de Fjord. Han var Rigs­an­tik­var, i besty­rel­sen for for­e­nin­ger og han skrev og redi­ge­re­de bøger. Og så fandt han sam­men med sin kone, Rik­ke Agne­te, et fri­sted på en lil­le hvid, fir­læn­get gård på øen Alrø. Han blev også begra­vet på øens kir­ke­gård – med en mønt i støv­ler­ne, så der var noget til arkæ­o­lo­ger­ne om man­ge år. Hans navn var Olaf Olsen.

FLID VAR ET DUELIGHEDSTEGN

Olaf Olsen blev født  7. juni 1928 som den mel­lem­ste af tre brød­re. Hans sto­re­bror var Erling Olsen, som bl.a. var bolig­mi­ni­ster, justits­mi­ni­ster og for­mand for Fol­ke­tin­get. Hans lil­le­bror, Sver­re Olsen, var som bank­di­rek­tør med til at ind­fø­re Dankortet.

Hvis deres far, Albert Olsen, hav­de levet læn­ge nok til at føl­ge de tre søn­ners kar­ri­e­re, vil­le han nok have været en smu­le stolt – uden dog at udtryk­ke det for højt. Han var søn af en loko­mo­tiv­fø­rer, og blev uddan­net som maski­n­ar­bej­der. Men han vil­le mere, og det koste­de – flid, tid og ener­gi. Han blev magi­ster i histo­rie og var den før­ste, der blev ansat på det nye histo­ri­estu­di­um på Århus Uni­ver­si­tet. Flid var for ham et due­lig­heds­tegn, som han gjor­de, hvad han kun­ne, for at de tre søn­ner fik hæg­tet på skjor­ter­ne. De har sene­re givet udtryk for, at han fak­tisk var ret så tyran­nisk. Deres mor, Agne­te, til­hør­te to kend­te jødi­ske slæg­ter – Bing og Hen­riques. Og det var ikke med for­æl­dre­nes gode vil­je, hun blev bor­ger­ligt gift med Albert Olsen.

Olaf Olsens for­æl­dre var soci­al­de­mo­kra­ter på – som vi vil­le sige i dag – den yder­ste ven­stre­fløj. Agne­te var blå­strøm­pe og præ­di­ke­de lige­stil­ling i tide og uti­de. Så i Olafs hjem blev der dis­ku­te­ret politik.

FLUGTEN TIL SVERIGE

Under besæt­tel­sen blev Albert Olsen arre­ste­ret af tysker­ne 29. august 1943 kl. 5 om mor­ge­nen. Det var dagen efter at sam­ar­bejds­po­li­tik­ken brød sam­men, og den mili­tæ­re und­ta­gel­ses­til­stand blev ind­ført. Tysker­ne arre­ste­re­de mere end 100 kend­te per­so­ner som gids­ler og inter­ne­re­de dem i Hor­se­rød. Ved en tysk fejl blev Albert Olsen løsladt og han måt­te der­for gå under jor­den, da Gesta­po ven­te­de på ham hjemme.

I løbet af sep­tem­ber blev ryg­ter­ne om de snar­li­ge jøde­ar­re­sta­tio­ner end­nu mere ved­hol­den­de. Og i okto­ber måt­te fami­li­en som så man­ge andre tage til Sve­ri­ge. For­di Agne­te Olsen var jøde, var hen­des tre søn­ner jøder. Hen­des for­æl­dre måt­te også afsted.

I Sve­ri­ge kom de to æld­ste dren­ge til at bo og gå i gym­na­si­et i Lund – for­æl­dre­ne og den yng­ste dreng boe­de i Göte­borg, hvor der blev opret­tet et pro­fes­sorat til Albert Olsen.

Da Den Dan­ske Bri­ga­de blev opret­tet, var Olaf og Erling for unge til at være med. Men de kom ind i bri­ga­dens sani­tetskom­pag­ni. Agne­te Olsen var også aktiv – hun var bl.a. med til at ple­je de jøder, som Fol­ke Ber­na­dot­te med de hvi­de bus­ser hav­de red­det fra KZ-lej­re­nes ræds­ler og fået bragt til Sve­ri­ge. Hun blev sene­re over­ført til tje­ne­ste i Brigaden.

KOMMUNISMENS UTOPIA

Hjem­me i Dan­mark igen fik Olaf sin stu­den­terek­sa­men og begynd­te at læse histo­rie på universitetet.

Han var som så man­ge andre unge kom­mu­nist og meld­te sig ind i par­ti­et. Spe­ci­elt efter besæt­tel­sen hvor kom­mu­ni­ster­ne hav­de spil­let en stor rol­le i mod­stand­s­kam­pen, og hvor Den Røde Hærs ind­sats under 2, ver­denskrig var ene­ste lys­punkt i kam­pen mod nazis­men, tro­e­de man­ge unge, at Sov­je­tu­ni­o­nen var uto­pia. Som Win­ston Chur­chill udtryk­te det: ”Hvis man ikke som ung er soci­a­list, har man ikke noget hjer­te”.
Olaf fik et stu­den­terjob på den rus­si­ske ambas­sa­de. Her skul­le han under­vi­se i dansk og også hjæl­pe med at sen­de pro­pa­gan­da-mate­ri­a­le til dan­ske­re, som kun­ne være inter­es­se­ret i at vide mere. Den 18-åri­ge Olaf hav­de kun offent­ligt til­gæn­ge­li­ge kil­der til rådig­hed, når dis­se dan­ske­re skul­le fin­des: Den Blå Bog, avis- og tids­krif­tar­tik­ler. Et arbej­de enhver rus­ser med dansk-kund­ska­ber kun­ne have udført. Men nu blev det alt­så et kortva­rigt studenterjob.

FYRKAT UDGRAVNINGEN

Olaf Olsen gjor­de histo­ri­e­fa­get fær­digt med topka­rak­te­rer – bl.a. for et spe­ci­a­le om Chr.4’s tugt og bør­ne­hus i Køben­havn. Det udkom sene­re som bog. Han fik også topka­rak­ter til den afslut­ten­de eksa­men, som omfat­te­de hele historiestudiet.

I løbet af stu­di­et hav­de han i et par år haft stu­den­terjob på Natio­nal­mu­se­et, hvor mid­delal­der­af­de­lin­gen blev hans sto­re inter­es­se. Men da han var fær­dig på uni­ver­si­te­tet i 1953, var arbejds­løs­he­den blandt aka­de­mi­ke­re stor, så der ven­te­de ikke en stil­ling på det muse­um, han holdt så meget af. Dog fik han fre­elan­ce-opga­ver – eller pro­jek­ter, som vi i dag vil­le kal­de det tids­af­græn­se­de arbejde.

Min­de­pla­de opsat ved Fyrkat

Bl.a. var han med til udgrav­nin­gen af Fyr­kat – den sto­re vikin­ge­borg i nær­he­den af Hobro. Og også til udgrav­nin­ger i kirker. 

FORSKNINGKIRKERNE

I 1954 fik Olaf Olsen en fast stil­ling på Natio­nal­mu­se­et. I mid­delal­der­af­de­lin­gen var han den yng­ste, og måt­te tage, hvad han i bogen ”mit lev­ned” kal­der ”alt fore­fal­den­de arbej­de”. Det blev kir­ker­ne. Og det er ikke mær­ke­ligt, for som han skrev:
”Med deres intak­te mid­delal­der­li­ge mure, det histo­ri­ske inven­tar, kal­k­ma­le­ri­er­ne og grav­min­der­ne udgør vores næsten 2.000 gam­le kir­ker det alt­do­mi­ne­ren­de fler­tal blandt de levn, der er beva­ret fra dansk mid­delal­der og renæs­san­ce , og alle­re­de der­for måt­te de stå i cen­trum både hvad angår omsor­gen for deres beva­ring, forsk­nings­ar­bej­det og den fol­ke­li­ge oplysningsvirksomhed”.

VIKINGESKIBENEROSKILDE

Sene­re, da yng­ste med­ar­bej­der hav­de fået fast grund under fød­der­ne i afde­lin­gen, kom den sto­re udgrav­ning af de fem vikin­ge­ski­be i Roskil­de Fjord, som tusind­vis af dan­ske­re og uden­land­ske turi­ster nu besø­ger i Vikin­ge­ski­bhal­len. Også den udgrav­ning skrev han sene­re en bog om.

Men han fort­sat­te også arbej­det med vikin­ge­bor­gen Fyr­kat og også Trel­le­borg var han invol­ve­ret i. Olaf Olsen var myre­flit­tig. Ale­ne ved at skri­ve om alt, han nåe­de, kan man bli­ve helt forpustet.

I mid­ten af 1960’erne blev han fri­købt i et år fra arbej­det som muse­ums­in­spek­tør på Natio­nal­mu­se­et for at skri­ve dok­to­raf­hand­ling – ”Hørg, hov og kir­ke – Histo­ri­ske og arkæ­o­lo­gi­ske vikin­ge­tids­stu­di­er”, som han for­sva­re­de i maj 1966. Dis­putat­sen hand­le­de om over­gan­gen fra heden­skab til kri­sten­dom, og den viste sam­men med hans kir­keud­grav­nin­ger, at vore lands­by­kir­ker ikke er byg­get på heden­ske kultsteder.

MOESGÅRD OG GÅRDEN  ALRØ

I 1971 vin­ke­de han far­vel til Natio­nal­mu­se­et og Køben­havn. Århus Uni­ver­si­tet hav­de udpe­get ham til at være Dan­marks før­ste pro­fes­sor i mid­delal­de­rar­kæ­o­lo­gi. Så nu hed arbejds­plad­sen Moes­gaard og hjem­me­adres­sen blev går­den på Alrø.

Han skul­le begyn­de helt for­fra med at byg­ge stu­di­et op – lave læse- og stu­di­e­pla­ner osv. Han blev en sær­de­les respek­te­ret under­vi­ser for de stu­de­ren­de. Ikke mindst for­di han – som en af de få den­gang – blan­de­de teo­ri og prak­sis. Nok skul­le de have næsen i bøger på dansk, tysk, engelsk og fransk. Men de blev også taget med på eks­kur­sio­ner og var med til udgrav­nin­ger. F.eks. ved Øm Klo­ster. Han lave­de øvel­ser, hvor de blev stil­let over for kon­kre­te opga­ver, der skul­le løses. Det var nytænk­ning på uni­ver­si­te­tet dengang.

På går­den kom stu­de­ren­de og fag­fæl­ler på besøg, og sam­men med sin kone delt­og han i øens soci­a­le liv. Bl.a. var han med til at spil­le amatørteater.

TILBAGE NATIONALMUSEET

Men i 1981 skul­le P.V. Glob gå af som Rigs­an­tik­var og på utal­li­ge opfor­drin­ger, som det hed­der, søg­te og fik Olaf Olsen stil­lin­gen. Han hav­de betæn­ke­lig­he­der. Dels for­di han var glad for Moes­gaard – dels for­di går­den på Alrø så kun vil­le være et wee­kend- og feri­e­sted. Men også for­di muse­er­ne på den tid var udsat efter den ene nedskæ­ring efter den anden, og som Rigs­an­tik­var skul­le han være leder af Natio­nal­mu­se­et. På trods af betæn­ke­lig­he­der­ne end­te han dog med at søge – og få – stillingen.

Kon­se­kven­ser­ne af de man­ge nedskæ­rin­ger mød­te han da også i form af bl.a. afskal­le­de mure og desil­lu­sio­ne­re­de mel­lem­le­de­re, da han igen fik sin gang på det muse­um, hvor han tid­li­ge­re hav­de arbej­det i alt 20 år. Men med van­lig ener­gi og flid tog han fat. Ved hjælp af en stor bevil­ling fra bl.a. Egmont Fon­den fik han lavet en plan for muse­ets frem­tid og udvik­ling frem til år 2000 – et arbej­de, som muse­ets ansat­te gik ind i med entu­si­as­me. Det før­te til lov om Natio­nal­mu­se­ets udbyg­ning, og i juni 1992 kun­ne den nye lyse for­hal og Egmont­hal­len på 1000 kva­drat­me­ter til bl.a. sær­ud­stil­lin­ger tages i brug. Det sam­me kun­ne en helt ny bio­graf og foredragssal. 

DRONNINGENS GOBELINER

Olaf Olsen var også med i ”tapet­kom­plot­tet”: De gam­le gobe­li­ner i Rid­der­sa­len på Chri­sti­ans­borg hør­te egent­lig hjem­me på Rosen­borg. Og en lil­le grup­pe men­ne­sker men­te, at de skul­le til­ba­ge. Men det vil­le være ude­luk­ket med min­dre de blev erstat­tet af nog­le andre. Det blev Bjørn Nør­gaards far­ve­strå­len­de gobe­li­ner, der for­tæl­ler Dan­marks histo­rie. Hans kone, Rik­ke Agne­te , også med i grup­pen. Siden de blev hængt op da dron­ning Mar­gret­he fyld­te 60 år, har tusin­der af dan­ske­re været i Rid­der­sa­len for at se dem, og ved uden­land­ske stats­be­søg bli­ver de vist frem.

FLITTIG PENSIONIST

Da Olaf Olsen i juni 1995 fyld­te 67 år, sag­de han job­bet som Rigs­an­tik­var op: ”Man skal gå, mens man end­nu kan fin­de hjem”. Og hjem blev igen Alrø – nu på fuld tid. Bag opsi­gel­sen lå ønsket om igen at ven­de til­ba­ge til en aktiv til­væ­rel­se som histo­ri­ker og arkæolog.

Fra da af var der altid et lys i mør­ket på går­den. For han var et nat­te­men­ne­ske og arbej­de­de til langt ud på nat­ten. Han var for­mand for det viden­ska­be­li­ge råd for den sto­re dan­ske encykl­o­pæ­di – og nok den ene­ste, der har nær­læst artik­ler­ne i samt­li­ge 20 bind. Han skrev bøger og artik­ler. Han var invol­ve­ret i arbej­det med at beskri­ve alle Dan­marks kir­ker   Og han var  redak­tør af den sto­re dan­marks­hi­sto­rie i 16 bind, som Poli­ti­kens For­lag og Gyl­den­dal udsend­te i et sam­ar­bej­de, og hvor han valg­te de histo­ri­ke­re, der hav­de størst viden og ind­sigt i de for­skel­li­ge peri­o­der. Fri­tid i tra­di­tio­nel for­stand blev der ikke meget af, da han gik ind i pen­sio­ni­st­til­væ­rel­sen. Men Olaf Olsen var et af de lyk­ke­li­ge men­ne­sker, hvor arbej­de og fri­tid går op i en høje­re enhed. Og det var han gen­nem hele livet.

BESKYLDNINGER

Men sidst i livet blev han ramt af de lister til den sovet­ti­ske ambas­sa­de, som han som en ung mand på 18 år hav­de lavet med hjælp fra offent­li­ge kilder.

PET-kom­mis­sio­nen, som var ned­sat af et fler­tal i fol­ke­tin­get, fik viden om listen, og Olaf Olsen blev udråbt til at være sov­je­tisk spion. Sær­de­les aktiv i den­ne pro­ces var nog­le få wan­na­bee-McCart­hy-per­so­ner, som benyt­te­de enhver lej­lig­hed til at gen­ta­ge beskyld­nin­gen – som om en usand­hed bli­ver sand, når den blot bli­ver gen­ta­get til­stræk­ke­lig man­ge gange. 

Alli­ge­vel mart­re­de det hele den bund­hæ­der­li­ge Olaf Olsen i hans sid­ste leveår. 

Olaf Olsen var ikke spion – hver­ken for det ene eller det andet land. Han hav­de i en kort peri­o­de et stu­den­terjob på ambas­sa­den og lave­de en liste med oplys­nin­ger om godt 70 kend­te dan­ske­re, som måt­te for­modes at have sym­pa­ti for Sov­je­tu­ni­o­nen. Hans kil­der var offent­li­ge – enhver kun­ne have fun­det oplys­nin­ger­ne i Den Blå Bog og avisartikler.

Han var – som man­ge andre unge efter besæt­tel­sen – opta­get af det uto­pia, som de tro­e­de Sov­jet var. Men som så man­ge andre meld­te han sig ud af DKP, da de rus­si­ske tanks bra­ge­de ind i Ungarn i 1956. Og igen med Chur­chills ord:

”Hvis man ikke er soci­a­list som ung, har man ikke noget hjer­te”. Den gam­le stats­mand til­fø­je­de så:  ”Hvis man ikke er bor­ger­lig som ældre, har man ikke en hjerne”.

SE FIGURERNE STENEN

Den sto­re sten på Olaf Olsens grav er fun­det på hans egen mark

Par­tipo­li­tisk bor­ger­lig blev Olaf Olsen aldrig. Men hjer­ne hav­de han.

Gå en tur på kir­ke­går­den på Alrø, find hans grav­sten og se på de fire figu­rer, der er ind­hug­get og som vid­ner om et langt liv med forsk­ning og for­mid­ling af Dan­marks historie:

  • En stø­be­form med to kors og en thors­ham­mer – den hen­vi­ser til hans dis­putats om over­gan­gen fra heden­skab til Kri­sten­dom her i Norden.
  • En plan for Alrø Kir­ke som et vid­nes­byrd om hans arbej­de med vores kir­ker, alt det nye, han fandt ud af og dét, at han holdt liv i udgi­vel­ser­ne om Dan­marks kirker.
  • Et bil­le­de af den mur­sten, han engang fandt i en nord­jysk kir­ke. På den er indrid­set en skibs­stævn – vikin­ge­ski­be­ne i Roskil­de Fjord – og så står der med runer “Olaf Olsen”.
  • En ring­bor­gen Fyr­kat fra vikingetiden 

Artik­len byg­ger på bogen ”Mit lev­ned” og avisartikler

Læs om Fyr­kat-udgrav­nin­gen her 

Læs om vikin­ge­ski­be­ne i Roskil­de her 

(McCart­hy var en ame­ri­kansk sena­tor, der så kom­mu­ni­ster og sam­men­svær­gel­ser alle ste­der, og som hav­de held til med en deci­de­ret hek­sej­agt at øde­læg­ge utal­li­ge ame­ri­kan­ske kul­tur­per­son­lig­he­ders liv)

KALENDER


MORGENSANG OG KAFFE

Mor­gensan­gen begyn­der i kir­ken 11. april kl. 09.30 og efter en halv times tid, er der kaf­fe og rundstyk­ker i sog­ne­hu­set. Alle fra Fjord­pa­sto­ra­tet kan være med. Og kni­ber det med at kom­me til Bils­bæ­kvej i Ørting, er det muligt at bestil­le gra­tis kir­ke­bil på tlf. 4848 4848. Det skal gøres halvan­den time før ønsket afgang. Hjem igen kører bilen også

LOPPEMARKEDHALLEN

Lør­dag d. 13. april vil fri­vil­li­ge ind­sam­le lop­per over hele områ­det til salg på Lop­pe­mar­ke­det i Ørting Hal­len 14. april kl. 12 – kl.15. Beg­ge dage er der brug for fle­re hjælpere. 

SPISEVENNER

På menu­en er fiske­filet med kar­to­f­ler, per­sil­lesovs og dam­pe­de grønt­sa­ger, når Spi­se­ven­ner mødes igen 16. april kl. 12 i Ørting Hal­lens Café.

GENERALFORSAMLING

Lokal­hi­sto­risk arkiv for Gyl­ling og Omegn hol­der gene­ral­for­sam­ling 22. april kl. 19 i arki­vets loka­ler på skolen. 

ER DER KANDIS

Desvær­re – for dem, der kom for sent – er alle 500 bil­let­ter der giver adgang til spis­ning og hal­bal solgt. Men vil man nøjes med hal­bal og Kan­dis, er 70 bil­let­ter udbudt til salg. Køb her.