KORT NYT

Brugs­en støt­ter forsamlingshuset

Da dagens omsæt­ning i Brugs­en i Gyl­ling var gjort op fre­dag, kun­ne udde­ler Krogstrup skri­ve en check på 14.374,75 kr til For­sam­lings­hu­set. Belø­bet sva­rer til 20 pro­cent af dagens omsæt­ning.Som meget andet er for­sam­lings­hu­set også på hæle­ne efter Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen. Der har hver­ken været soci­a­le arran­ge­men­ter eller udlej­ning til pri­va­te fester. 

Gyl­ling byfest er aflyst

Gyl­ling Kul­tur­for­e­ning kaster nu hånd­klæ­det i rin­gen og afly­ser byfe­sten.Det er Cor­o­­na-krav og mang­len på øko­no­misk sik­ker­hed, der har fået for­e­nin­gen til at tage beslut­nin­gen.Odder byfest er også aflyst. Det bety­der, at Gyl­ling Sport og Idræt – som ØFUG – går glip af en ind­tægt på godt 60.000 kr. 

Gyl­ling vil blomstre

To grøn-bru­­ne græs­a­re­a­ler tæt på sko­len vil bli­ve erstat­tet med blom­ster­be­de. Og ved det lil­le regn­vands-bas­sin skal der plan­tes frugt­træ­er og buske. Alt for at give lands­by­ens bor­ge­re noget smukt at se på og for at øge biodiversiteten. 

Det er Gyl­ling Sko­le og Bør­ne­hus­råd, der sam­men med Lokal­rå­det har fået ide­en og sam­men søgt – og fået – pen­ge til pro­jek­ter­ne fra Kvi­ck­ly – 20.000 kr er kom­met ind på kontoen. 

Slut med selv­pluk jord­bær og ærter

For man­ge i områ­det har det været tra­di­tion at tage til Holt­gaard og pluk­ke jord­bær og ærter. Og hver dag i jord­bær­sæ­so­nen er fri­ske røde bær og poser fyldt med grøn­ne bæl­ge kom­met til Han­dels­plad­sen i Ørting.Men nu er det slut. Anne og Hel­ge har efter man­ge over­vej­el­ser at stop­pe pro­duk­tio­nen af kar­to­f­ler, ærter og jord­bær – luk­ke gård­bu­tik­ken og for­pag­te jor­den ud. De to nær­mer sig pen­sions­al­de­ren. Der­for har de beslut­tet at stoppe. 

Byrå­det bli­ver en kommunalbestyrelse

Når vi skal til valg 16. novem­ber, væl­ger vi ikke repræ­sen­tan­ter til et byråd. Men til en kom­mu­nal­be­sty­rel­se. Alle par­ti­er vedt­og Enheds­li­stens for­slag om nav­ne­æn­dring. I begrun­del­sen for for­sla­get hed­der det, at byråd ”giver det fejl­ag­ti­ge ind­tryk, at Odder by har en sær­sta­tus, og ”byrå­det” har en sær­lig rol­le i for­hold til Odder by frem­for de øvri­ge min­dre byer. Det var ved sid­ste kom­mu­nalvalg en hyp­pigt fore­kom­men­de kri­tik. Den er vi eni­ge i, og vi ønsker at bru­ge det mere kor­rek­te udtryk ”Odder kom­mu­nal­be­sty­rel­se”. Vi er besty­rel­se for hele Odder kom­mu­ne”.Ændrin­gen gæl­der fra 1. janu­ar næste år. 

Cykel­stien blev 2,2 mio kr billigere

Pri­sen for cykel­stien mel­lem Ørting og Gyl­ling blev alt i alt 7,1 mill. kr.  Den var bud­get­te­ret til at koste 9,3 mio – så der er alt­så 2,2 mio kr til­ba­ge på kon­to­en.Cykel­stien blev offi­ci­elt åbnet 16. decem­ber 2019. 200 men­ne­sker ind­vie­de den 4 km lan­ge sti. Siden er den ble­vet brugt af man­ge gåen­de, cyk­len­de og løben­de. Spe­ci­elt under Cor­o­­na-ned­luk­­nin­­gen har man­ge hunde fået den dag­li­ge motion her. I begyn­del­sen lidt lang­somt, men efter­som hund­en fik eje­ren i bed­re form i et hur­ti­ge­re tempo. 

Præ­s­te­går­den solgt – til en præst

Rand­lev-præ­­sten Met­te Rot­h­mann har købt Ørting Præ­s­te­gård, og 1. juni flyt­ter hun ind. 1. okto­ber går hun på pension. 

Huset har været lejet ud siden Ørting-Fal­lings præst, Vibe­ke Døs­sing Rude­beck, blev flyt­tet til Odder og biskop og provst beslut­te­de, at seks landsog­ne kan betje­nes af kun to præster. 

Akti­vi­te­ter – på trods af Corona

På Alrø spil­ler børn og unge fod­bold og rund­bold hver man­dag kl. 15.30. Og på tirs­dag kl.14.00 tyv­star­ter øens pen­tanque klub sæso­nen. Den 16. begyn­der fod­bold­sæ­so­nen i Gyl­ling, og Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling fort­sæt­ter gåtu­re og spil på FDF-plad­­sen hver man­dag kl. 13.30. Cor­o­na kan ikke stop­pe uden­­dørs-akti­vi­te­ter­­ne, når restrik­tio­ner­ne bli­ver overholdt. 

Tre loka­le stil­ler op

16. novem­ber skal vi til kom­mu­nalvalg.  Fore­lø­big stil­ler tre loka­le op. Det er Klaus Rafa­el Jen­sen fra Fal­ling, der alle­re­de er i kom­mu­nal­be­sty­rel­sen for de kon­ser­va­ti­ve. Og det er John Rosen­høj fra Amstrup, der også alle­re­de har en plads for Dansk Fol­ke­par­ti. Ny er Jan Kjær­s­gaard fra Ørting, der stil­ler op for Soci­al­de­mo­kra­ter­ne. Først efter par­tiets gene­ral­for­sam­ling ved vi, hvil­ket num­mer på listen han bliver. 

Fire loka­le pro­jek­ter fik penge

Kom­mu­nens lokal­råd har delt ud af pen­ge­ne i fæl­les­pulj­en for pro­jek­ter. Fire pro­jek­ter fra vores områ­de fik pen­ge. Lokal­rå­det for Ørting Fal­ling sog­ne fik 40.000 kr til et natur­pro­jekt  ved Older­mands­høj­en på Mose­vej.  Fryse­hu­set i Ålstrup, der er lands­by­ens for­sam­lings­hus, fik 4.735 kr til en ny flag­stang. Gyl­ling For­sam­lings­hus fik 40.000 kr til nyt gulv og Gyl­ling Lokal­råd fik 25.000 kr til øget biodiversitet. 

Defi­ni­tion på optimisme

Den nye café på Alrø, der vil sæl­ge pro­duk­ter lavet af bison kød, isv­af­ler samt kaf­fe og kage, tager alle­re­de nu imod bord­be­stil­lin­ger, for­di ejer­ne for­ven­ter at åbne til påske. De håber på, at Met­te Fre­de­rik­sen til den tid har lem­pet Cor­o­­na-restrik­tio­­ner­­ne. Det er måske nok defi­ni­tio­nen på opti­mis­me, men deler du den, kan du bestil­le bord på hjem­mesi­den http://​alrokg​.dk

AURA-pen­ge­ne skal bru­ges til spil

Dan­ske Seni­o­rer Ørting Fal­ling har fået 2000 kr fra Auras Cor­o­na­hjæl­pe­pak­ke. Pen­ge­ne skal bru­ges til køb af spil, der kan bru­ges udendørs. 

For­e­nin­gens akti­vi­te­ter har været luk­ket ned læn­ge, og med­lem­mer­ne sav­ner at være sam­men. Besty­rel­sen håber der­for, at det sidst i febru­ar bli­ver muligt at arran­ge­re gåtu­re, spil på FDF’s sto­re grund og drik­ke kaf­fe sam­men i shelteret. 

Bil­li­ge­re byggegrunde

På den luk­ke­de del af kom­mu­nal­be­sty­rel­sens møde beslut­te­de med­lem­mer­ne at sæt­te pri­sen på de otte byg­ge­grun­de i Sme­­de­­ga­­de-områ­­det i Ørting ned med 15 pro­cent. Kun to af de otte grun­de er på nuvæ­ren­de tids­punkt for­hånds­re­ser­ve­ret. En ejen­doms­mæg­ler har vur­de­ret, at pri­sen var sat for højt.Også byg­ge­grun­de­ne i Gyl­ling og Hund­slund er svæ­re at sæl­ge. Men her er mel­din­gen fra ejen­doms­mæg­le­ren, at pri­ser­ne mat­cher markedet. 

Lokal­rå­det aflyser

Refe­rat fra det sene­ste møde i Lokal­rå­det for Ørting-Fal­ling Sog­ne er nu lagt ind under Lokal­råd og for­e­nin­ger.Sid­ste i refe­ra­tet er en del dato­er opli­stet. Men for­man­den, Jan Kjær­s­gaard, siger, at møde­r­ne er aflyst til vide­re p.g.a. Cor­o­­na-situ­a­tio­­nen. Hvor­når de kan gen­op­ta­ges afhæn­ger af, om der kom­mer nye restrik­tio­ner for at dæm­me op for Covid-19’s engel­ske mutation. 

Jule­g­ud­stje­ne­ste aflyst

Alle gud­stje­ne­ster er aflyst fra og med 24. decem­ber til 3. janu­ar.Det har menig­heds­rå­det og præ­ster­ne i Fjord­pa­sto­ra­tet beslut­tet efter anbe­fa­ling fra biskop­per­ne.De sene­ste dage har været præ­get af meget for­skel­li­ge udmel­din­ger. Først men­te biskop­per­ne, at der skul­le hol­des gud­stje­ne­ster. Så måt­te de kun vare 50 minut­ter – og helst være uden sal­mesang. Sund­heds­sty­rel­sen redu­ce­re­de til 30 minut­ter. Og så sent som for to dage siden sag­de provst Dort­he R. Søren­sen: Kom trygt i kir­ke. Men her i 11. time er alle gud­stje­ne­ster alt­så aflyst. 

Alrø krøb ind under huden på den myre­flit­ti­ge rigsantikvar

Olaf og Rik­ke Agne­te Olsen ved går­den på Alrø. Bil­le­det er taget få dage før Olaf fyld­te 85 år og blev bragt i bla­det Dan­ske Muse­er i sep­tem­ber 2013

Han var en myre­flit­tig mand. Modt­og pri­ser og medal­jer – to af dem med kon­ge­lig afsen­der. Han var pro­fes­sor i mid­delal­de­rar­kæ­o­lo­gi ved Århus Uni­ver­si­tet. Han stod for at udgra­ve bl.a. vikin­ge­ski­be­ne i Roskil­de Fjord. Han var Rigs­an­tik­var, i besty­rel­sen for for­e­nin­ger og han skrev og redi­ge­re­de bøger. Og så fandt han sam­men med sin kone, Rik­ke Agne­te, et fri­sted på en lil­le hvid, fir­læn­get gård på øen Alrø. Han blev også begra­vet på øens kir­ke­gård – med en mønt i støv­ler­ne, så der var noget til arkæ­o­lo­ger­ne om man­ge år. Hans navn var Olaf Olsen.

FLID VAR ET DUELIGHEDSTEGN

Olaf Olsen blev født  7. juni 1928 som den mel­lem­ste af tre brød­re. Hans sto­re­bror var Erling Olsen, som bl.a. var bolig­mi­ni­ster, justits­mi­ni­ster og for­mand for Fol­ke­tin­get. Hans lil­le­bror, Sver­re Olsen, var som bank­di­rek­tør med til at ind­fø­re Dankortet.

Hvis deres far, Albert Olsen, hav­de levet læn­ge nok til at føl­ge de tre søn­ners kar­ri­e­re, vil­le han nok have været en smu­le stolt – uden dog at udtryk­ke det for højt. Han var søn af en loko­mo­tiv­fø­rer, og blev uddan­net som maski­n­ar­bej­der. Men han vil­le mere, og det koste­de – flid, tid og ener­gi. Han blev magi­ster i histo­rie og var den før­ste, der blev ansat på det nye histo­ri­estu­di­um på Århus Uni­ver­si­tet. Flid var for ham et due­lig­heds­tegn, som han gjor­de, hvad han kun­ne, for at de tre søn­ner fik hæg­tet på skjor­ter­ne. De har sene­re givet udtryk for, at han fak­tisk var ret så tyran­nisk. Deres mor, Agne­te, til­hør­te to kend­te jødi­ske slæg­ter – Bing og Hen­riques. Og det var ikke med for­æl­dre­nes gode vil­je, hun blev bor­ger­ligt gift med Albert Olsen.

Olaf Olsens for­æl­dre var soci­al­de­mo­kra­ter på – som vi vil­le sige i dag – den yder­ste ven­stre­fløj. Agne­te var blå­strøm­pe og præ­di­ke­de lige­stil­ling i tide og uti­de. Så i Olafs hjem blev der dis­ku­te­ret politik.

FLUGTEN TIL SVERIGE

Under besæt­tel­sen blev Albert Olsen arre­ste­ret af tysker­ne 29. august 1943 kl. 5 om mor­ge­nen. Det var dagen efter at sam­ar­bejds­po­li­tik­ken brød sam­men, og den mili­tæ­re und­ta­gel­ses­til­stand blev ind­ført. Tysker­ne arre­ste­re­de mere end 100 kend­te per­so­ner som gids­ler og inter­ne­re­de dem i Hor­se­rød. Ved en tysk fejl blev Albert Olsen løsladt og han måt­te der­for gå under jor­den, da Gesta­po ven­te­de på ham hjemme.

I løbet af sep­tem­ber blev ryg­ter­ne om de snar­li­ge jøde­ar­re­sta­tio­ner end­nu mere ved­hol­den­de. Og i okto­ber måt­te fami­li­en som så man­ge andre tage til Sve­ri­ge. For­di Agne­te Olsen var jøde, var hen­des tre søn­ner jøder. Hen­des for­æl­dre måt­te også afsted.

I Sve­ri­ge kom de to æld­ste dren­ge til at bo og gå i gym­na­si­et i Lund – for­æl­dre­ne og den yng­ste dreng boe­de i Göte­borg, hvor der blev opret­tet et pro­fes­sorat til Albert Olsen.

Da Den Dan­ske Bri­ga­de blev opret­tet, var Olaf og Erling for unge til at være med. Men de kom ind i bri­ga­dens sani­tetskom­pag­ni. Agne­te Olsen var også aktiv – hun var bl.a. med til at ple­je de jøder, som Fol­ke Ber­na­dot­te med de hvi­de bus­ser hav­de red­det fra KZ-lej­re­nes ræds­ler og fået bragt til Sve­ri­ge. Hun blev sene­re over­ført til tje­ne­ste i Brigaden.

KOMMUNISMENS UTOPIA

Hjem­me i Dan­mark igen fik Olaf sin stu­den­terek­sa­men og begynd­te at læse histo­rie på universitetet.

Han var som så man­ge andre unge kom­mu­nist og meld­te sig ind i par­ti­et. Spe­ci­elt efter besæt­tel­sen hvor kom­mu­ni­ster­ne hav­de spil­let en stor rol­le i mod­stand­s­kam­pen, og hvor Den Røde Hærs ind­sats under 2, ver­denskrig var ene­ste lys­punkt i kam­pen mod nazis­men, tro­e­de man­ge unge, at Sov­je­tu­ni­o­nen var uto­pia. Som Win­ston Chur­chill udtryk­te det: ”Hvis man ikke som ung er soci­a­list, har man ikke noget hjer­te”.
Olaf fik et stu­den­terjob på den rus­si­ske ambas­sa­de. Her skul­le han under­vi­se i dansk og også hjæl­pe med at sen­de pro­pa­gan­da-mate­ri­a­le til dan­ske­re, som kun­ne være inter­es­se­ret i at vide mere. Den 18-åri­ge Olaf hav­de kun offent­ligt til­gæn­ge­li­ge kil­der til rådig­hed, når dis­se dan­ske­re skul­le fin­des: Den Blå Bog, avis- og tids­krif­tar­tik­ler. Et arbej­de enhver rus­ser med dansk-kund­ska­ber kun­ne have udført. Men nu blev det alt­så et kortva­rigt studenterjob.

FYRKAT UDGRAVNINGEN

Olaf Olsen gjor­de histo­ri­e­fa­get fær­digt med topka­rak­te­rer – bl.a. for et spe­ci­a­le om Chr.4’s tugt og bør­ne­hus i Køben­havn. Det udkom sene­re som bog. Han fik også topka­rak­ter til den afslut­ten­de eksa­men, som omfat­te­de hele historiestudiet.

I løbet af stu­di­et hav­de i et par år haft stu­den­terjob på Natio­nal­mu­se­et, hvor mid­delal­der­af­de­lin­gen blev hans sto­re inter­es­se. Men da han var fær­dig på uni­ver­si­te­tet i 1953, var arbejds­løs­he­den blandt aka­de­mi­ke­re stor, så der ven­te­de ikke en stil­ling på det muse­um, han holdt så meget af. Dog fik han­fre­elan­ce-opga­ver – eller pro­jek­ter, som vi i dag vil­le kal­de det tids­af­græn­se­de arbejde.

Min­de­pla­de opsat ved Fyrkat

Bl.a. var han med til udgrav­nin­gen af Fyr­kat – den sto­re vikin­ge­borg i nær­he­den af Hobro. Og også til udgrav­nin­ger i kirker. 

FORSKNINGKIRKERNE

I 1954 fik Olaf Olsen en fast stil­ling på Natio­nal­mu­se­et. I mid­delal­der­af­de­lin­gen var han den yng­ste, og måt­te tage, hvad han i bogen ”mit lev­ned” kal­der ”alt fore­fal­den­de arbej­de”. Det blev kir­ker­ne. Og det er ikke mær­ke­ligt, for som han skrev:
”Med deres intak­te mid­delal­der­li­ge mure, det histo­ri­ske inven­tar, kal­k­ma­le­ri­er­ne og grav­min­der­ne udgør vores næsten 2.000 gam­le kir­ker det alt­do­mi­ne­ren­de fler­tal blandt de levn, der er beva­ret fra dansk mid­delal­der og renæs­san­ce , og alle­re­de der­for måt­te de stå i cen­trum både hvad angår omsor­gen for deres beva­ring, forsk­nings­ar­bej­det og den fol­ke­li­ge oplysningsvirksomhed”.

VIKINGESKIBENEROSKILDE

Sene­re, da yng­ste med­ar­bej­der hav­de fået fast grund under fød­der­ne i afde­lin­gen, kom den sto­re udgrav­ning af de fem vikin­ge­ski­be i Roskil­de Fjord, som tusind­vis af dan­ske­re og uden­land­ske turi­ster nu besø­ger i Vikin­ge­ski­bhal­len. Også den udgrav­ning skrev han sene­re en bog om.

Men han fort­sat­te også arbej­det med vikin­ge­bor­gen Fyr­kat og også Trel­le­borg var han invol­ve­ret i. Olaf Olsen var myre­flit­tig. Ale­ne ved at skri­ve om alt, han nåe­de, kan man bli­ve helt forpustet.

I mid­ten af 1960’erne blev han fri­købt i et år fra arbej­det som muse­ums­in­spek­tør på Natio­nal­mu­se­et for at skri­ve dok­to­raf­hand­ling – ”Hørg, hov og kir­ke – Histo­ri­ske og arkæ­o­lo­gi­ske vikin­ge­tids­stu­di­er”, som han for­sva­re­de i maj 1966. Dis­putat­sen hand­le­de om over­gan­gen fra heden­skab til kri­sten­dom, og den viste sam­men med hans kir­keud­grav­nin­ger, at vore lands­by­kir­ker ikke er byg­get på heden­ske kultsteder.

MOESGÅRD OG GÅRDEN  ALRØ

I 1971 vin­ke­de han far­vel til Natio­nal­mu­se­et og Køben­havn. Århus Uni­ver­si­tet hav­de udpe­get ham til at være Dan­marks før­ste pro­fes­sor i mid­delal­de­rar­kæ­o­lo­gi. Så nu hed arbejds­plad­sen Moes­gaard og hjem­me­adres­sen blev går­den på Alrø.

Han skul­le begyn­de helt for­fra med at byg­ge stu­di­et op – lave læse- og stu­di­e­pla­ner osv. Han blev en sær­de­les respek­te­ret under­vi­ser for de stu­de­ren­de. Ikke mindst for­di han – som en af de få den­gang – blan­de­de teo­ri og prak­sis. Nok skul­le de have næsen i bøger på dansk, tysk, engelsk og fransk. Men de blev også taget med på eks­kur­sio­ner og var med til udgrav­nin­ger. F.eks. ved Øm Klo­ster. Han lave­de øvel­ser, hvor de blev stil­let over for kon­kre­te opga­ver, der skul­le løses. Det var nytænk­ning på uni­ver­si­te­tet dengang.

På går­den kom stu­de­ren­de og fag­fæl­ler på besøg, og sam­men med sin kone delt­og han i øens soci­a­le liv. Bl.a. var han med til at spil­le amatørteater.

TILBAGE NATIONALMUSEET

Men i 1981 skul­le P.V. Glob gå af som Rigs­an­tik­var og på utal­li­ge opfor­drin­ger, som det hed­der, søg­te og fik Olaf Olsen stil­lin­gen. Han hav­de betæn­ke­lig­he­der. Dels for­di han var glad for Moes­gaard – dels for­di går­den på Alrø så kun vil­le være et wee­kend- og feri­e­sted. Men også for­di muse­er­ne på den tid var udsat efter den ene nedskæ­ring efter den anden, og som Rigs­an­tik­var skul­le han være leder af Natio­nal­mu­se­et. På trods af betæn­ke­lig­he­der­ne end­te han dog med at søge – og få – stillingen.

Kon­se­kven­ser­ne af de man­ge nedskæ­rin­ger mød­te han da også i form af bl.a. afskal­le­de mure og desil­lu­sio­ne­re­de mel­lem­le­de­re, da han igen fik sin gang på det muse­um, hvor han tid­li­ge­re hav­de arbej­det i alt 20 år. Men med van­lig ener­gi og flid tog han fat. Ved hjælp af en stor bevil­ling fra bl.a. Egmont Fon­den fik han lavet en plan for muse­ets frem­tid og udvik­ling frem til år 2000 – et arbej­de, som muse­ets ansat­te gik ind i med entu­si­as­me. Det før­te til lov om Natio­nal­mu­se­ets udbyg­ning, og i juni 1992 kun­ne den nye lyse for­hal og Egmont­hal­len på 1000 kva­drat­me­ter til bl.a. sær­ud­stil­lin­ger tages i brug. Det sam­me kun­ne en helt ny bio­graf og foredragssal. 

DRONNINGENS GOBELINER

Olaf Olsen var også med i ”tapet­kom­plot­tet”: De gam­le gobe­li­ner i Rid­der­sa­len på Chri­sti­ans­borg hør­te egent­lig hjem­me på Rosen­borg. Og en lil­le grup­pe men­ne­sker men­te, at de skul­le til­ba­ge. Men det vil­le være ude­luk­ket med min­dre de blev erstat­tet af nog­le andre. Det blev Bjørn Nør­gaards far­ve­strå­len­de gobe­li­ner, der for­tæl­ler Dan­marks histo­rie. Hans kone, Rik­ke Agne­te , også med i grup­pen. Siden de blev hængt op da dron­ning Mar­gret­he fyld­te 60 år, har tusin­der af dan­ske­re været i Rid­der­sa­len for at se dem, og ved uden­land­ske stats­be­søg bli­ver de vist frem.

FLITTIG PENSIONIST

Da Olaf Olsen i juni 1995 fyld­te 67 år, sag­de han job­bet som Rigs­an­tik­var op: ”Man skal gå, mens man end­nu kan fin­de hjem”. Og hjem blev igen Alrø – nu på fuld tid. Bag opsi­gel­sen lå ønsket om igen at ven­de til­ba­ge til en aktiv til­væ­rel­se som histo­ri­ker og arkæolog.

Fra da af var der altid et lys i mør­ket på går­den. For han var et nat­te­men­ne­ske og arbej­de­de til langt ud på nat­ten. Han var for­mand for det viden­ska­be­li­ge råd for den sto­re dan­ske encykl­o­pæ­di – og nok den ene­ste, der har nær­læst artik­ler­ne i samt­li­ge 20 bind. Han skrev bøger og artik­ler. Han var invol­ve­ret i arbej­det med at beskri­ve alle Dan­marks kir­ker   Og han var  redak­tør af den sto­re dan­marks­hi­sto­rie i 16 bind, som Poli­ti­kens For­lag og Gyl­den­dal udsend­te i et sam­ar­bej­de, og hvor han valg­te de histo­ri­ke­re, der hav­de størst viden og ind­sigt i de for­skel­li­ge peri­o­der. Fri­tid i tra­di­tio­nel for­stand blev der ikke meget af, da han gik ind i pen­sio­ni­st­til­væ­rel­sen. Men Olaf Olsen var et af de lyk­ke­li­ge men­ne­sker, hvor arbej­de og fri­tid går op i en høje­re enhed. Og det var han gen­nem hele livet.

BESKYLDNINGER

Men sidst i livet blev han ramt af de lister til den sovet­ti­ske ambas­sa­de, som han som en ung mand på 18 år hav­de lavet med hjælp fra offent­li­ge kilder.

PET-kom­mis­sio­nen, som var ned­sat af et fler­tal i fol­ke­tin­get, fik viden om listen, og Olaf Olsen blev udråbt til at være sov­je­tisk spion. Sær­de­les aktiv i den­ne pro­ces var nog­le få wan­na­bee-McCart­hy-per­so­ner, som benyt­te­de enhver lej­lig­hed til at gen­ta­ge beskyld­nin­gen – som om en usand­hed bli­ver sand, når den blot bli­ver gen­ta­get til­stræk­ke­lig man­ge gange. 

Alli­ge­vel mart­re­de det hele den bund­hæ­der­li­ge Olaf Olsen i hans sid­ste leveår. 

Olaf Olsen var ikke spion – hver­ken for det ene eller det andet land. Han hav­de i en kort peri­o­de et stu­den­terjob på ambas­sa­den og lave­de en liste med oplys­nin­ger om godt 70 kend­te dan­ske­re, som måt­te for­modes at have sym­pa­ti for Sov­je­tu­ni­o­nen. Hans kil­der var offent­li­ge – enhver kun­ne have fun­det oplys­nin­ger­ne i Den Blå Bog og avisartikler.

Han var – som man­ge andre unge efter besæt­tel­sen – opta­get af det uto­pia, som de tro­e­de Sov­jet var. Men som så man­ge andre meld­te han sig ud af DKP, da de rus­si­ske tanks bra­ge­de ind i Ungarn i 1956. Og igen med Chur­chills ord:

”Hvis man ikke er soci­a­list som ung, har man ikke noget hjer­te”. Den gam­le stats­mand til­fø­je­de så:  ”Hvis man ikke er bor­ger­lig som ældre, har man ikke en hjerne”.

SE FIGURERNE STENEN

Den sto­re sten på Olaf Olsens grav er fun­det på hans egen mark

Par­tipo­li­tisk bor­ger­lig blev Olaf Olsen aldrig. Men hjer­ne hav­de han.

Gå en tur på kir­ke­går­den på Alrø, find hans grav­sten og se på de fire figu­rer, der er ind­hug­get og som vid­ner om et langt liv med forsk­ning og for­mid­ling af Dan­marks historie:

  • En stø­be­form med to kors og en thors­ham­mer – den hen­vi­ser til hans dis­putats om over­gan­gen fra heden­skab til Kri­sten­dom her i Norden.
  • En plan for Alrø Kir­ke som et vid­nes­byrd om hans arbej­de med vores kir­ker, alt det nye, han fandt ud af og dét, at han holdt liv i udgi­vel­ser­ne om Dan­marks kirker.
  • Et bil­le­de af den mur­sten, han engang fandt i en nord­jysk kir­ke. På den er indrid­set en skibs­stævn – vikin­ge­ski­be­ne i Roskil­de Fjord – og så står der med runer “Olaf Olsen”.
  • En ring­bor­gen Fyr­kat fra vikingetiden 

Artik­len byg­ger på bogen ”Mit lev­ned” og avisartikler

Læs om Fyr­kat-udgrav­nin­gen her 

Læs om vikin­ge­ski­be­ne i Roskil­de her 

(McCart­hy var en ame­ri­kansk sena­tor, der så kom­mu­ni­ster og sam­men­svær­gel­ser alle ste­der, og som hav­de held til med en deci­de­ret hek­sej­agt at øde­læg­ge utal­li­ge ame­ri­kan­ske kul­tur­per­son­lig­he­ders liv)

KALENDER

MORGENSANG I KIRKEN
..begyn­der igen 6. maj kl. 9.30. Bag­ef­ter kaf­fe i Sog­ne­hu­set på Bilsbækvej. 

DANSKE SENIORER
Hver man­dag i resten af maj mødes med­lem­mer­ne af for­e­nin­gen Dan­ske Seni­o­rer Ørting-Fal­ling ved Sog­ne­hu­set til fæl­les gåtu­re, spil på FDF-plad­sen og kaf­fe i bål­hyt­ten. Det er hver gang kl. 13.30.

ØFUG GENERALFORSAMLING
- 25. maj kl. 20 i Ørting Hal­lens cafeteria

GALLERI MYNSTER
- i den gam­le sko­le på Alrø hol­der åbent fra kl. 14 – 17 alle lør­da­ge, søn­da­ge og hel­lig­da­ge med salg af små og sto­re male­ri­er samt kjo­ler og blu­ser i både hør og kasmir.

ÆSKEN ALRØ
- er åben alle wee­ken­der og hel­lig­da­ge fra kl. 13 – kl. 17 med salg af kunst­hånd­værk og strik­va­rer. Som­mer­bu­tik­ken har fået ny ejer – nem­lig Ben­te Kierbye.