Lokalposten har ligget lidt stille i mere end en uge – og det vil fortsætte mindst en uges tid endnu. Ikke fordi jeg er taget væk med den fyldte cigarkasse – selv om jeg kunne komme langt. Men fordi min partner ”in love and crime” – Barbara – igen er i et udredningsforløb for kræft. Hun havde rygproblemer og blev scannet. I ryggen var ingen synlige problemer, men billederne viste altså en tumor på 2,4 cm og en på 4,2 cm i to organer.
Først den 18. ved vi måske præcist, hvad vi skal op imod. Ventetiden æder energi. Og selv om det nu er tredje gang, bliver ventetiden aldrig en vane. Man kan (forsøge at) lade som om alt er, som det plejer. Men det er en stor løgn. At vente æder energi – små stresssymptomer melder sig. Et password, der ellers er i brug hver dag, er pludselig glemt. Det er svært at koncentrere sig – tankerne springer. Man håber det bedste – og frygter det værste. Man ved, man er magtesløs – og det ikke at kunne handle og ændre til det bedre, er slemt.
Dertil kommer, at det må være et eller andet elektronisk system, der booker tidspunkterne for prøver og samtaler. Og når to forskellige hospitaler er indblandet, går det galt. F.eks. skulle vi have været i Horsens mindre end en halv time efter konsultation på Skejby. Så den fire-tonede teknomusik offentlige kontorer udfylder ventetiden med, er kendt.
Vi krydser fingre igen – igen og håber, det også denne gang går godt – om end det tager tid og æder energi – så vi kan få hverdagen tilbage. Vi har det som Dan Turell: ”Mest af alt holder jeg af hverdagen” Og så håber vi, Leonard Cohen havde ret, når han sang (på engelsk): ”Der er en revne i alting. Det er sådan, lyset kommer ind”.
Lokalposten vender tilbage – så snart vi ved, hvad vi skal op imod. Til da – håb det bedste for os.
