- Det er manges opfattelse, når det gælder godsejer Johan Koed Jørgensens handlinger. At loven ikke gælder for alle.

Skulle der være noget nyt i det? Sådan lød adskillige kommentarer, da tv2 Østjylland kunne fortælle, at Odder kommune igen har givet godsejer Johan Koed Jørgensen en tilladelse med tilbagevirkende kraft. Denne gang for at have lagt sten-sætninger langs Åkær Å’s brinker og lavet indgreb i et beskyttet vandløb på en strækning, som løber igennem hans gods. Det må man i udgangspunktet ikke uden at få tilladelse.
Ændringerne i og ved Åkær Å er lavet omkring år 2011. Men fordi godsejeren ikke havde søgt om tilladelsen, har Odder Kommune ikke været opmærksom på indgrebene. Ej heller været opmærksom på, at Koed Jørgensen har opført en række broer, hen over åen. Nu har kommunen så valgt at give tilladelsen med tilbagevirkende kraft. (Læs/se Tv2 Østjyllands historie her). Godsejeren omgiver sig med dyre advokater, som burde kunne oplyse ham om lovene – herunder til hvad, han først skal søge om tilladelse til at gøre, før han gør det. Men det er åbenbart ikke tilfældet.
HELHEDSPLANEN ER LOV FOR KOED
Konflikterne har stået i kø siden godsejeren overtog Åkær gods 17. maj 1993 og straks begyndte at skabe – som han udtrykte det – et moderne og effektivt landbrug, så han kunne ikke tage det store hensyn til natur og miljø. (Du kan læse mere om begynder-konflikterne her). Men vi fik i 1992 en naturbeskyttelseslov, så der var ikke kun hensyn at tage til landbruget. Forhandlingerne begyndte mellem godsejeren og Århus amt, der dengang havde ansvaret for natur og miljø.
Efter mange møder lykkedes det i 1994 Amtet og Koed Jørgensen at blive enige om en helhedsplan, der skulle tilgodese såvel landbrugsdriften som naturhensyn. Klokken 09:26 den 13. februar 1997 satte Retten i Skanderborg stempel på ”aftale om helhedsplan for Aakær Gods”. Og planen var tinglyst. Siden er planen blevet trukket frem den ene gang efter den anden af godsejeren og hans skiftende advokater og ophøjet til at være en lov, der gælder kun for Åkær gods og den mener de tilsidesætter alle andre love. Også i sagen om stendiget. I sagen om stendiget gav Odder kommune også en ”lovliggørende dispensation” – men blev underkendt. Historien om diget er som følger:

STENDIGET VAR I VEJEN – NED MED DET!
Diget ligger nær Åkærs hovedbygning, og kan ses på et sognekort fra 1818. Det er altså mere end 200 år gammelt. Det er beskyttet af museumsloven, som slår fast, at der må ikke må ske ændringer af sten- og jorddiger, fordi de er vigtige elementer i landskabet, der fortæller en lang historie om ejendomsskel og sognegrænser. Det fremgår af lovens paragraf 29.
Men godsejeren ville have et maskinhus forlænget, så diget var i vejen. Derfor fjernede han 104 meter. Det er tilladt, fordi diget ikke er nævnt i helhedsplanen, argumenterede hans daværende advokat.. Det var nok for Odder kommune, som gav en lovliggørende dispensation med den begrundelse, at ”I forbindelse med meddelelse af tilladelse til forlængelsen af bygningen, har der ikke været opmærksomhed på stendiget, som således ikke er nævnt i forbindelse med sagsbehandlingen”.
Naturfredningsforeningen i Odder klagede over dispensationen til Natur- og Miljøklagenævnet, som dengang var øverste klageinstans. 27. oktober 2016 blev sagen afgjort. Den lovliggørende dispensation blev underkendt, og nævnet fortalte både kommunen og godsejeren, at ”beskyttelsen af diget fremgår direkte af loven, og kan således ikke tilsidesættes af helhedsplanen.
Og videre:
”Nævnet finder heller ikke, at helhedsplanen fra 1996 kan skabe en berettiget forventning hos ejeren om, at der til enhver tid kan foretages ændringer af beskyttede natur- og kulturelementer, i strid med de i lovgivningen fastsatte forbudsbestemmelser”.
Den afgørelse brød godsejeren sig slet ikke om, så advokaten kom på arbejde. Afgørelsen skulle tages op igen, for når det omstridte stendige ikke var angivet på de kort, der blev lavet i forbindelse med helhedsplanen, har det – skriver advokaten – ”skabt berettiget og beskyttelsesværdig forventning om, at der ikke er et beskyttet sten- eller jorddige, samt en forventning om, at der ikke vil blive rejst krav omkring retablering af diget, idet helhedsplanen er udtryk for en dispensation”.
Men til ingen nytte. Miljø- og Fødevareklagenævnet mener ikke, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen og afslår derfor at genoptage den. Det gælder altså stadig, at det var forkert af Odder kommune at give en lovliggørende dispensation. Og også, at nævnet ikke finder, at ”helhedsplanen fra 1996 kan skabe en berettiget forventning hos ejeren om, at der til enhver tid kan foretages ændringer af beskyttede natur- og kulturelementer, i strid med de i lovgivningen fastsatte forbudsbestemmelser”.
Diget skulle bygges op igen. Men godsejeren tog ikke arbejdshandskerne på. Han stævnede Kulturstyrelsen med krav om at ”De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at diget ….er fjernet med rette og ikke kan kræves retableret”. Igen med henvisning til helhedsplanen. .
ET FISKERHUS MED PALÆ-VINDUER
Koed-Jørgensen hyrer ikke advokater til at fortælle ham, hvad der er lovligt eller ulovligt, og hvornår han som alle andre skal søge tilladelser. De bliver hyret til at klage over afgørelser og dermed til at trække sagerne i langdrag.
Heller ikke da det handlede om Kanalhuset, hvor Åkærs fisker boede i gamle dage, søgte Koed om de nødvendige tilladelser.

Kanalhuset, der er Åkærs gamle bolig for godsets fisker, ligger i Sondrup-Åkær fredningen fra 1977 og dele af omgivelserne i fredningen af Uldrup Bakker. Her må bygninger ikke opføres – og eksisterende må ikke ændres uden tilladelse fra Fredningsnævnet. Naturen må heller ikke røres med mindre nævnet har givet tilladelse. Men begge dele har godsets ejer set stort på. Han skiftede i 2019 de små sprossede vinduer i det lille hus ud med palævinduer fra loft til gulv uden at sende ansøgning til Fredningsnævnet.. En specialkonsulent fra Slots- og Kulturstyrelsen skrev dengang i en udtalelse, at ombygningen “i betydelig grad svækker bygningens kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige værdi”.
Fredningsnævnet kom bagefter på besigtigelse, som det hedder, og gav da en såkaldt lovliggørende dispensation og bekræftede dermed den gamle vending, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse.
Også naturen omkring Kanalhuset er blevet ændret. Og ifølge Fredningsnævnet viser ændringerne, “et kontinuerligt forløb henimod at gøre en kulturhistorisk bygning mere egnet til helårsbeboelse i et naturbeskyttet område, der som følge af mangeårige indgreb har ændret status fra at være habitatnatur til i dag reelt at fremtræde parklignende. Dette er ikke i overensstemmelse med fredningernes formål og ville ikke være tilladt ved dispensation, hvis der oprindeligt var indgivet en samlet ansøgning herom”.
ET KULTURMILJØ MED PARK OG PALÆVINDUER?

Men Kanalhuset er stadig en del af kommunens kulturmiljøer. Som der står i rapporten ”38 kulturmiljøer i Odder kommune: ” Kanalhuset ligger ved Horsens Fjord og har tjent som bolig for godsets fisker. Som navnet antyder, var der en kanal fra fjorden og ind mod huset. Kanalen fungerede som ladeplads, hvor godset kunne laste og losse varer med fladbundede pramme. Der hører flere arbejderboliger til Åkær……De er alle en del af godsets kulturmiljø. Den nuværende ejer købte Åkær i 1993 og gennemførte en omfattende renovering af såvel bygninger som landskab”.
I definitionen på et kulturmiljø står: ” Det afgørende er, at man står overfor en helstøbt, velbevaret struktur eller helhed, som der bør tages hensyn til i planlægningen”. Det vil være forkert at påstå, det gælder Kanalhuset i dag.

DER STÅR TÅRNE – IKKE JAGTTÅRNE
Johan Koed Jørgensen fik også en ”lovliggørende dispensation”, da for de to skydetårne, der er at finde i det fredede område.
Der står i fredningsbestemmelserne, at ”der må ikke anbringes eller opsættes beboelses- og campingvogne, boder, skure, master, tårne eller lignende”.
Efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening i Odder, mødte fredningsnævnets tre medlemmer op til besigtigelse sammen med godsets advokater. Og så blev der givet en lovliggørende dispensation bl.a. med den begrundelse, at ”der er i fredningen forbud mod at opstille bl.a. tårne. Det fremgår ikke direkte, om der i den forbindelse også har været tænkt på jagttårne”.
Men Fredningsnævnet skriver også, at “dispensationen omfatter alene de eksisterende jagttårne…og kan således ikke bruges til en senere udskiftning af tårnene”. Men bliver en udskiftning nødvendig, vil det stadig ikke fremgå direkte, om der også var tænkt på jagttårne.
JEG SÆTTER MIT SKILT, HVOR JEG VIL
At befolkningen har ret til at færdes på veje og stier i skoven, bryder godsejeren sig ikke om. Derfor sætter han privat-skilte op og adgang forbudt skilte. Og når kommunen fortæller ham, at skiltene skal tages ned, fordi de ikke er lovlige, svarer han igen med at klage videre. Måske er det derfor, Odder kommune endnu ikke har reageret på klage over godsejerens opsætning af privatskilte på Fjordbakken i Amstrup. Kommunen blev gjort opmærksom på skiltene i april sidste år. Så det er ikke tid, der har manglet.

(Læs om retten til at færdes på veje og i naturen her).
Træer lang beskyttede åer blev fældet. – Odder kommunes tekniske chef sprang op som en løve, og gav godset et påbud: Senest 1. april skulle godset have plantet et mindst to meter højt rød-el træ ved siden af hvert af de fældede træer. Og kommunens tekniske chef, Helle Bøhl-Mølller sagde til TV2 Østjylland: ”Vi er nødt til at politianmelde det, fordi det er sådan en grov overtrædelse”. (se interviewet her).

Men godset blev ikke blevet politianmeldt, og skal nu heller ikke plante el-træer ved siden af stubbene. Kun lade stubbene stå, så de kunne skyde igen. En af godsejerens advokater havde på forhånd meddelt kommunen, at ”Ethvert påbud eller forvaltningsakt vil blive påklaget og med suspensiv virkning for påbuddets indhold”
BAGUDRETTET TILLADELSE
Senest har Odder kommune så givet en bagudrettet tilladelse til, at godsejeren kunne lave sten-sætninger langs i Åkær Å’s brinker og lave indgreb i det beskyttede vandløb på en strækning. Det må man i udgangspunktet ikke uden at få tilladelse. Men ”vi betragter det som om, at hvis der var blevet søgt en tilladelse, så godkender vi det nu. Bagudrettet”, sagde kommunens tekniske chef til tv2 Østjylland uden at begrunde, hvorfor tilladelsen ville være blevet givet”.
Måske vil kommunen også give en bagudrettet tilladelse til at sløjfe en beskyttet lille sø på en mark ved Torrild – tæt på vindmøllerne. Heller ikke den behøvede kommunen at ulejlige sig med at kigge på før en eventuel tilladelse.. Godsejeren ordnede selv paragrafferne – og væk var den.


