
Han opførte sig ikke som alle andre. Han boede ikke som andre. Og så forsøgte han at flyve hen over Gosmer Kirkes tårn i et hjemmelavet lille fly. Det måtte dog nødlande i en tjørnehæk, og fordi hans iltre mor ikke ville risikere en gentagelse, gik hun løs på hans flyvende værk med en skovøkse, og forvandlede det til pindebrænde. Historien gentog sig, da han byggede en helikopter, der dog aldrig kom i luften.
Siden turen over kirketårnet fik han tilnavnet Flyv Hans. Han blev betragtet som en særling – og det var han vel også. Men han var først og fremmest en genial problemløser og opfinder.
Hans med efternavnet Rasmussen blev født i Ørting 27. marts 1894. 23 år efter Jacob C. Ellehammer, som var en af de kendeste danske flypionerer.

Familien, der bestod af far, mor, to døtre og så Hans, boede i en lille ejendom på Bilsbækvej 110. Men i 1907 flyttede de alle til Gosmer, hvor far’en – Søren Rasmussen – forsørgede familien ved at arbejde som daglejer og arbejdsmand.
Da Hans var færdig med skolen, kom han i lære som smed og fik senere arbejde i Gylling som cykelsmed og mekaniker. Senere kom han til Odder Automobilhandel. Han blev boende hjemme hos forældrene i Gosmer, hvor han indrettede et værksted i et udhus.
KUNNE LAVE ALT – UNDTAGEN PENGE
Meget tidligt viste Hans, at han havde endda rigtig gode evner, når det handlede om at løse ethvert problem med motorer og maskiner. Og han fik konstant ideer til nye opfindelser. Han vidste alt om forarbejdning af stål. Han kunne få enhver motor til at fungere igen, og han var altid på jagt efter metoder til at gøre ting enkle. F.eks. en af de mere simple – en maskine, som kunne hugge træ til pindebrænde. Den skulle efter sigende have arbejdet i et inferno af støj. Men den sparede folk for en masse armbevægelser – og han tog rundt med maskinen og hjalp til med brændet.
Han opfandt en hydraulisk værkstedslift, som en virksomhed hurtigt kopierede og tog patent på – uden at Flyv Hans på nogen måde fik del i den. Sådan var det med flere ting – han fik ikke selv udbytte. Man sagde om Flyv Hans, at han kunne lave alt – undtagen penge.
Han samarbejdede med flere af de mennesker, som senere skabte rimeligt store virksomheder i Odder. F.eks Viggo Holm Andersen, der skabte HOAN, Hans Pedersen som skabte Hydraulico, og Regner Randers, som var involveret i mange virksomheder før han skabte møbeldesignvirksomheden R.Randers.
HANS KENDTE FORMLEN
Regner Randers skrev sine erindringer, og han omtaler flere steder Flyv Hans. Randers var udlært mekaniker, og skulle til svendeprøve. Han skulle klare forskellige opgaver Bl.a. skulle han – som han skriver – “tegne og forklare et komplet strømskema, samt kunne regne hestekræfter ud, når boring og slaglængde blev oplyst. Det sidste var det værste, for hverken værkføreren eller motorsagkyndig Christensen Ålykke kendte sådan en formel”. Derfor cyklede han ud til Flyv Hans for at få hjælp. “Jeg tog derud, han kløede sig lidt i nakken og sagde: “Det er boring x slaglængde x 0,03 x cylinderantal”. Skuemestrene indrømmede, da de hørte min historie, at de ikke selv kendte formlen”.
FlyvHans var senere ansat I flere af Regner Randers’ virksomheder, hvor der var god brug for hans evner som problemløser og opfinder. Men han ville ikke melde sig ind i en fagforening, og det gav bøvl. De to bevarede dog deres venskab, og i erindringerne omtaler Randers Hans på en særdeles positiv måde.
FLYVHANS FLØJ

Hans blev ved med at interessere sig for fly. Og han kom da også i luften – for første – og sidste – gang. Et Fokker fly måtte nødlande på Dybvads mark i begyndelsen af 1930-erne. Mekanikere kom med reservedele, men det hjalp ikke noget. FlyvHans kiggede på deres anstrengelser – og så tog han over. Gik hjem og fixede reservedelen, så den passede. Den eneste belønning han ønskede, var en tur i det lille fly. Det fik han.
TIL DYBVAD MØLLE
Hans boede stadig hjemme. Det samme gjorde hans søster Therese. I 1930 dør far’en, Søren Rasmussen. Hans flytter sammen med mor og søster til Dybvad Mølle, hvor han straks indrettede et værksted. Møllen eksisterer ikke mere. Men den lå på Gyllingvej – lige overfor Persievej og Rikke og Thomas’s hus, der engang hørte til møllen.

Hans’s og Thereses mor – Ane – dør I 1943. Nogen tid efter købte Hans et lille hus, hvor han flyttede over sammen med søsteren. Hvor længe de boede der, og hvorfor Hans solgte det igen, er uvist. Men det var sikkert p.g.a de evindelige pengeproblemer. Han hjalp utrolig mange mennesker, løste et utal af problemer, men han blev sjældent betalt ordentligt. Dertil kommer, at han også på andre måder blev udnyttet. Man siger, at den kloge narrer den mindre kloge. I denne sammenhæng var der tale om kynisk udnyttelse af et godtroende menneske, som fandt glæden I at få ting til at fungere – at få ideer og føre dem ud i livet, og hvor klogt er dét lige? Og den “mindre kloge” var nok den klogeste af alle. Han kunne bare ikke finde ud af de bureaukratiske patent-ansøgninger. Det kunne andre, og de søgte – og fik. Men ikke på hans vegne.
I ET SKUR UDEN VAND OG EL
Efter at have solgt huset, byggede Hans et træskur på fundamentet fra en gammel transformatorstation ved Østergårde I Ørting. Her flyttede de to søskende så ind. Også her havde han et lille værksted.
Lissi Koustrup Jensen var som barn med hendes far rundt, når han delte bøger ud fra bogklubben Fremad. De besøgte også Hans og Therese I skuret.
“Det var en oplevelse”, fortæller hun. “Jeg var fascineret af, at man kunne bo sådan i kun ét rum. Therese lavede mad på et spritapparat, og der var en Bess Ovn, der med petroleum skulle opvarme skuret. Og der var ufatteligt mange ting og sager”.
Der var ikke vand I skuret. Det blev hentet fra en vandhane, der var I direkte forbindelse med hovedledningen. Der var heller ikke elektricitet indlagt. Det klarede Hans selv.
Knud Mildahl Hansen fortæller: “Jeg havde en gammel Ford, som ikke rigtigt ville makke ret. Og jeg tænkte, at Hans måske kunne gøre lidt ved den. Da jeg kom derud, kunne jeg høre, at Hans var i værkstedet for motoren kørte. Da jeg kom ind kørte hele værkstedet. Det var jo med drivaksler oppe under loftet og remtræk til maskinerne incl. en generator. Hans stod og barberede sig med en Philipshave, og da han var færdig med det, stoppede han motoren”.
Også Knud Erik Pedersen har oplevet Hans lave strøm til deres eget forbrug. Han siger: ”Da jeg var barn boede jeg i Østergårdene, og skolevejen gik lige forbi Hans og Tereses lille træhus. Ind imellem kunne man høre en maskine, der lød ligesom en gammel fiskekutter inde fra grunden. Det var når Hans lavede strøm til deres lys. De var nemlig ikke koblet på lysnettet, så hvad der var til strøm blev drevet af batterier”.

Knud Erik har også oplevet Hans’es traktor: ” Traktoren var monteret med en sænkbar rundsav foran, som han kunne skille store trærødder ad med”.
Finn Sørensen supplerer: ”Traktoren var bygget om, så han kunne køre på flaskegas. Den havde en meget speciel lyd, og når jeg hørte den, drønede jeg altid ned til vejen for at se ham køre forbi”.
BEGRAVEDE OPFINDELSER I SLAGTERENS HAVE
Hans var kendt for at have et iltert temperament, men det havde han ikke fra fremmede, når man tænker på, at hans mor huggede hans første fly i stykker med en skovøkse. Men det kom mest til udtryk, når han var blevet snydt, eller når han ikke kunne få nogen til at investere i hans opfindelser. Så huggede han dem i stykker og smed dem i en brønd eller begravede dem i slagterens have, så ingen kunne få fingrene i dem.
Men Hans havde også andre sider. Tove Madsen fortæller, at når han var i godt humør, spillede han på savblad og tog på besøg hos andre. Bl.a. hos hendes farmor og hendes far.
De to søskende blev betragtet som særlinge. Men de var hele tiden en del af lokalsamfundet. Mange kan fortælle, at når der blev slagtet på en gård, blev der sendt en kurv fyldt med mad til Hans og Therese. Også til jul blev der tænkt på de to søskende i skuret.
I EVIG SKRÆK FOR EKSTRABLADET
Flyv Hanses helbred svigtede de sidste år han levede. Og til sidst kom han på Odder Hjemmet, hvor han døde i 1973 – 79 år gammel.

Therese blev boende i skuret en tid, og efter sigende gav det hjemmeplejen i Odder kommune stor skræk for, at EkstraBladet skulle komme forbi og skrive en “sådan kan ingen bo”-historie. Efter en tid lykkedes det at få hende til at flytte til De Gamles Hjem i Odder.
Historien om Hans er historien om en selvlært mand, der kunne alt, når det handlede om stål, motorer og hydraulik, og hvis hjerne konstant var beskæftiget med nye opfindelser – en mand, som fandt glæden i at få ting til at lykkes. Men det er også historien om en godtroende mand, der konstant havde pengeproblemer. Han blev udnyttet af andre, der ikke selv kunne få de ideer, der blev skabt i hans krøllede hjerne, men som kendte spillereglerne og kunne trænge gennem bureaukratiet, og som snød ham for patenter og penge.
Hans blev begravet på Gosmer kirkegård. Det har ikke været muligt at finde hans grav.